Rigsrevisionen: Ministeriet har ikke styr på milliardindsats

Initiativer for syv milliarder kroner har muligvis været spildt. I en ny beretning kritiserer Rigsrevisionen, at Ministeriet for Børn og Undervisning har sløset med kontrollen af initiativerne, der skal få 95 pct. til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ministeriet har ikke sat konkrete mål for indsatserne og har ikke fulgt tilstrækkeligt op på, om de har virket. Det er ikke tilfredsstillende, skriver Statsrevisorerne i deres bemærkning.

»Ministeriet ved ikke, hvordan de opnåede delresultater bidrager til den overordnede målsætning. Det gør området vanskeligt at styre og indebærer risiko for ressourcespild,« bemærker Statsrevisorerne.

I velfærdsaftalen fra 2006 fastsatte et bredt flertal i Folketinget, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Frem til i dag er der samlet set afsat syv milliarder kroner og iværksat mere end 50 initiativer, der skal få flere unge igennem. Dertil kommer 6,7 milliarder kroner fra Globaliseringsaftalen, der skulle dække de forventede stigende udgifter, når der kom flere elever.

Et delmål er nået om, at mindst 85 pct. af årgangen i 2010 skulle have en ungdomsuddannelse, men ifølge Rigsrevisionen aner ministeriet ikke, om det skyldes de mange initiativer, eller andre årsager som den økonomiske krise, der har gjort det sværere for unge at finde job.

»Ingen af (ministeriets, red.) evalueringer har givet grundlag for at vurdere, om initiativerne bidrager til, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse,« skriver Rigsrevisionen.

Hvis blot ministeriet havde sat konkrete mål for initiativerne, kunne det have »kvalificeret ministeriets bud på, om initiativerne og indsatsen samlet set var på vej i den rigtige retning og i det rette tempo,« vurderer Rigsrevisionen videre.

Men det gjorde man ikke.

Lover dokumentation

Det var i går ikke muligt at træffe børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) for en kommentar. Men i en pressemeddelelse erkender ministeriet problemet.

»Vores indsats skal fremadrettet dokumenteres, og vi skal følge op på effekten af de initiativer, der er iværksat,« siger Christine Antorini i pressemeddelelsen.

Bertel Haarder (V), der senest var undervisningsminister fra 2005 til 2010, afviser derimod kritikken.

»Det, Rigsrevisionen åbenbart kræver, er et bureaukratisk monster, som jeg heldigvis ikke har lagt navn til,« siger han.

Han oplyser selv, at han i det sidste år af sin periode som minister holdt morgenmøder hver mandag med LO og Dansk Arbejdsgiverforening, hvor man fik friske tal for optag og fuldførelse.

»Der holdt vi det under skarpt opsyn. Og hvis ikke de morgenmøder er nævnt, så er der noget meget galt med rapporten,« siger Bertel Haarder, der dog ikke selv har læst beretningen.

Bygget på ideologi

Professor i uddannelsespolitik Peter Allerup, Aarhus Universitet, mener ikke, at Undervisningsministeriet hverken førhen eller nu har været særligt optaget af at bygge sine initiativer på de ting, man ved, virker. De politiske overbevisninger spiller en større rolle end konkret viden, siger han.

»Der har været stor forvirring om, hvilke knapper man skal trykke på for at sikre en høj gennemførelsesprocent. Men der er også en uvidenhed om, hvordan man skal evaluere indsatsen bagefter,« siger Peter Allerup.

Magnus Balslev Jensen fra uddannelsestænketanken DEA har undersøgt nogle af initiativerne for at nå 95 pct.-målsætningen. Han mener, at ministeriet måske har været så optaget af at prøve ting af, at man først senere har erkendt, at det også er vigtigt at se på, hvad der virker.

»Der er så begrænset viden om initiativernes effekt, at man reelt ikke ved, om indsatsen er spildt. Det tror jeg nu ikke, den er. Jeg tror også, det har haft en positiv effekt på skolerne, at man har fokuseret på at få næsten alle unge med på vognen,« siger Magnus Balslev Jensen.

Først fra efteråret 2011 har Undervisningsministeriet kunne følge, hvor mange unge der ikke er i uddannelse, ved hjælp af en ny Ungedatabase. Med databasen får ministeriet »endelig« en måde, hvor man kan følge den reelle udvikling, vurderer Rigsrevisionen.