Læsetid: 6 min.

Selvskade er den psykiske smertes nyeste ansigt

Hver tid har sin dominerende psykiske lidelse, som ofte manifesterer sig som en reaktion modtidsånden. Vor tids selvskadere skærer i sig selv for at mærke den smerte, der ellers er ikkeeksisterende i et samfund, hvor smertestillende medicin kan lindre ethvert fysiske ubehag
Hver tid har sin dominerende psykiske lidelse, som ofte manifesterer sig som en reaktion modtidsånden. Vor tids selvskadere skærer i sig selv for at mærke den smerte, der ellers er ikkeeksisterende i et samfund, hvor smertestillende medicin kan lindre ethvert fysiske ubehag
23. marts 2012

Skær dig i låret med et barberblad. Hiv hårene langsomt ud af dit hoved. Bid dig selv i kinden til det bløder. Det er den slags anvisninger, psyken giver unge i dag, når humøret går ned, og problemerne synes for store.

Selvskadende adfærd i form af cutting, kradsning, bid, slag og brændemærkning med cigaretter er blevet reaktionsmønstret for en hel generation af unge, når de har det svært psykisk. Selvskade har altid forekommet, men aldrig så massivt som nu.

»Selvskade er det her årtis spiseforstyrrelse. Det er en måde at vise sin frustration til verden på,« siger Steen Andersen, der er generalsekretær i Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Den sidste del af foreningens navn kom først til i 2005, da det blev tydeligt, at selvskade ikke bare var enkelthændelser, men en regulær tendens af fysiske reaktioner på psykiske problemer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Snitter, påfører sig selv fysisk smerte for at få en forløsning for en diffus psykisk smerte, som de ikke kan forløse og ikke som artiklen indledningsvis hævder, vil jeg være tilbøjelig til at hævde.....

Mennesker bliver syge af to årsager, de får enten for meget af noget de ikke har brug for eller de får for lidt af noget de har brug for.

Ret simpelt i sin grundstruktur, nu mangler vi så at turde se på hvad det er vi for for meget af og hvad der er vi får for lidt af............

Og på det punkt får vi alt for lidt,....

Andreas Trägårdh

"sindet" er en myte, således er begrebet "selv".

Mennesket er som en hund der tygger på en tør knogle. Når dens tandkød bløder, kan hunden tro at knoglen er rig på blod og næring. Og således mener vi mennesker også at sindet er virkeligt.

Jesper van der Schaft

Det er desværre ikke noget nyt. Men det kommer "bare" mere frem i medierne nu end det har gjort tidligere.

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, psykisk syg og stifter af Facebook-siden:" Forbedr forholdene for mennesker med handicap"

Andreas Trägårdh

Vi antager er der er en tanke men i realiteten er den der kun fordi vi netop antager det.

- Hvad sker der dersom vi ikke indlader os på en sådan antagelse?

Andreas Trägårdh

Ego, selv, mig, dig, vi, os, sjæl eller ånd; er bare ord der dækker over det samme, nemlig erindringer og dvs. tanker. De er alle i fortid, for de er roden til til selve tiden.

Når vi er, er vi ikke nærværende og kan ikke erfare livets udfoldelse. Vi kan ikke både være og samtidid vide at vi er det.

Alle der identifiserer sig med en tanke er neurotiske og må lide i denne identifikation, der er bare nogen der af sociale og økonomiske omstændigheder formår at skjule eller omgå deres lidelser, i mange fald fordi omgivelserne påtager sig den for dem herakiskt.

jeg tror overvejende behovet for selvskadende adfærd kommer fra frustration, stress og uforløshed som personerne ikke kan finde åbenlyse og klare årsager eller løsninger til, eller begge dele på samme tid....

At være frustreret over fraværet af en tryghed eller kærlighed man aldrig har haft, kan være svær at inkredse...

forøvrigt findes denne adfærd i alle aldersgrupper og ikke alene blandt unge... Jeg tror personligt at små børn og unge er alt for meget sammen med mennesker de ikke hører sammen med og som de ikke føler sig optimalt trygge sammen med, men at hele deres lvi ahr været udformet på denne måde, og at de derfor ikke kender årsagen....til denne nonverbale frustration/lidelse der kræver et fysisk udtryk

Andreas Trägårdh

Maya

"At være frustreret over fraværet af en tryghed eller kærlighed man aldrig har haft, kan være svær at inkredse…"

Hvordan i al verden skulle det kunne lade sig gøre?

At modtage ros eller anerkendelse for noget man slet ikke har bedrevet eller opfyldt virker mere oplagt som grund til selv destruktion.
For hvad er det der vil høres, som råber op?

@Godmorgen Andreas,du er godt nok skarp tidligt på dagen (g...), i et alvorligt emne,for hvad er det vi diskuterer her er det livets skiftende fænomener eller er det de afarter af frustrationer eller lidelse som alle liv har i tidens løb? Hvad er årsag og hvad er virkning?
Min interesse lige nu skyldes en pige på 17 som er ramt af anoreksi og så en pige med mine gener, det er hårdt for hvad er det som gør at en pige reagerer uhensigtsmæssigt i forhold til egne muligheder og trivsel isit liv.Hvor ligger ansvaret? hos pigen,i omstændigheder,som til nøds giver en forklaring,elelr er det vores hjernes uforudsigelige signaler som forlanger kontrol kontrol?

Når jeg læser Andreas kommentarer, kommer jeg til at tænke på den buddhistiske filosofi, om illusioner.
Illusionen om at være sine tanker, eller at identificere sig med sine tanker.

Og set derfra kan jeg saktens følge agumentationen.

Men kommer samtidig til at tænke på et menneske på en stige. Er menneskets mål at komme til tops på stigen, eller at komme ned på jorden igen? Svært at afgøre, måske er målet at bestige alle stigens trin, så rejser der sig endnu et spørgsmål, hvor på stigen startede mennesket?

Sagt på en anden måde, det sted på stigen hvor jeg selv befinder mig, er mere identisk med den følelsesmæssige vinkels logik, som Maya skriver ud fra.

Og tænker at der måske er tale om flere mulige veje og at den ene ikke nødvendigvis er mere" rigtig" end den anden.

Og set ud fra Maslow behovspyramide, giver det god mening at styrke alle trin.

Og når jeg ser vores samfund, ser jeg et samfund som er rigtig god til at styrke de nederste tin, ”basale behov”, for mad og bolig.
Men trinet ovenover om tilknytning, går det ikke så godt med.
Hvorimod selvrealiserings trinnet i toppen af pyramiden, bliver styrket meget i nyere tid.
Så jeg er tilbøjelig til at mene, at tilknytning er stigens svage led, som det ser ud lige nu, og jeg håber inderligt at der kommer meget mere fokus på nære relationer i vores samfund og i særdeleshed i forhold til den måde vi tænker børene pasning på.

Ursula Nielsen

Det er ikke kun de unge der udøver selvskade. Botoxindsprøjtninger, siliconebabser og andre frivillige kosmetiske indgreb er (efter min mening) på linje med selvskade.

ja ... det kan der være noget i, en hel del faktisk...som kirurgen sagde da han skulle pumpe saltvand i.

gad vide hvor mange kvinder der inderst inde i dag ville mene at livet ville være meget lettere at bære om de allerede fra starten var blevet født i en skikkelse af barbie-dukke med 2 huller forneden og op-pumpede patter !

Min kæreste skar også i sig selv da vi mødte hinnanden. Det viste sig at hun led af post traumatisk stress sysdrom samt skizofreni.

Hun er nu i behandling og har ikke skåret i sig selvb i over et halvt år.

Peter Günther

der er desværre kommet mode i at bevidst ødelægge sig selv, hvilket måske også har en selvforstærkende effekt, både som et råb om hjælp men måske også for at være trendy i sin livsstil-gruppe.

Fænomenet er lige så gammel som mennesket, men som Maja skriver kan virke som et ritual, der får den sjælens smerte til at virke mindre.

Den moderne jagt på quick fixes, vil ikke slå til. Årsagerne må afdækkes og behandles..

Andreas Trägårdh

Viggo

Jeg går ikke med ur, så skarp må jeg være til hver en tid ;)

Hvor ligger ansvaret? Spørger du?
Og du svarer også:

Kontrol, ja, men ikke som du uddyber det, som en hjernens forlangen, den er jo bare et lager.

Det er samfundets behov for kontrol der er i spil.

Lad hende forstå at hun kommer til at dø af spiseværingen (ved hun det?)
Og lad hende forstå at det vil du ikke se på, så hun må rejse bort og dø et andet sted, formentlig i ensomhed.
Skulle hun imod al forventning overleve, vil det formentlig blive med varige kropslige men, nedsat hjernefunktion m.m.

Jeg ville personligt overveje LSD, god gammel davs Syretrip, i heroiske mængder. På landet langt fra TV, skole og andre dårlige vaner. Eller måske ligefrem ibogaine.

Andreas Trägårdh

Hvis,. .. når, vi er det det vi er - dyr, da formår vi at ryste "det (sindet) af os" Vi er som personer besat af hvordan vi skal leve i stedet for bare at leve, som i sidste ende er den eneste mulighed vi under alle omstændigheder har, men denne eneste mulighed tilsidesætter vi så i forvisningen om samfundets retmæssige fortræffelighed. Vi har andre planer end at leve.

En sidste rest af rystelse der på forunderlig vis har overlevet samfundskulturens hærgen rundt i menneskets udfoldelse, er dans - dans.

Inviter hende ud og danse, helt seriøst.

I den forbindelse kan muligvis anbefales 5 Rhythms - http://en.wikipedia.org/wiki/5Rhythms

"Lad hende forstå at hun kommer til at dø af spiseværingen (ved hun det?)
Og lad hende forstå at det vil du ikke se på, så hun må rejse bort og dø et andet sted, formentlig i ensomhed."

Jeg kan forstå, at du aldrig i dit liv har været tæt på et menneske med anoreksi, Andreas Trägårdh. Det bærer din simple og ufølsomme tilgang til emnet tydeligt præg af. Du kunne i det mindste starte med at sætte dig grundigt ind i emnet, førend du råder en far til at overlade sin datter til døden. Det er skammeligt.

Andreas Trägårdh

Tvært imod. Jeg har været tæt på end da mange forskellige slags "psykiske forstyrrede", som jeg forøvrigt opfatter som naturlige reaktioner på et sygt samfund.
Det eneste jeg råder "hende" til er at tage LSD, og til at danse.

Andreas Trägårdh

Det er ikke anorektikeren og alle de andre "forstyrrede' der skal hjælpes, der imod er det samfundet der udsætter folk, som skal nedbrydes.

okay den sidste bemærkning har du ret i....Dog jeg tror det er manglen på nærhed i barndommen og institutionaliseringen af mennesker , som forventes at klare sig lydefrit gennem allemulige og umulige perifære relationer gennem det meste af deres barndom og ungdom...Den meget nære og tætte føelsesmæssige støtte i opvæksten samtidigt med at man lære de konkrete opgaver man skal kunne magte som voksen og alenestående er udgrændsede til en snak over aftensmaden og i det meste af tiden er samværet med voksenpersoner, der skulle forestille at give denne støtte og spejling af meget mere perifær karaktér og især da følelsesmæssigt... hvis nolge væsentlige behov er udækkede, men fortsat instinktivt og biologisk indbyggede i menneskebarnet, så udvilkes der difus frustration, og en måde at undertrykke eller udtrykke dette er gennem rus og selvskadende adfærd af mange forskelige typer, samt også selvmord og selvmordsforsøg...

må jeg minde om de der overlever deres HOSPITALITIS f.eks. på Rumænske børnhjem , udviser netop denne adfærd , alternativt til total passivitet og emotionel regresion eller regulær emotionel død eller og sindsyge.

studer HOSPITALITIS beskrivelser i gamle undersøgelser... den sygdom hvor et spædbarn alene på grund af mangel på emotionel kontakt og fysisk berøring DØR eller stopper helt med at udvikle sig menneskelig, og reduceres til blot at være en krop der vokser.-

@flere
Jeg er så af den opfattelse af problematikken,at der kan være mange og helt forskellige årsager eller "frø" som udløser disse for mig og andre at se "usunde" reaktioner.Vi vil gerne finde en grund fordi vi så enten kan skube ansvaret fra os eller symptombehandle.Andreas harnogle bemærkninger og udsagn som har virket stødende på nogen,men så ikke mig,hvilket skyldes at omtale nære person liger en generation længere ude ,men alligevel med mit gen,så genmæssigt kan jeg have sået et frø og vel også i miin gøren og laden tidligere..Jeg tager så en diskussion og dialog med Andreas udenfor dette fora,da vi har en relation og det at et så privat emne ikke bør være i detaljer i et offentligt rum.

Andreas Trägårdh

Samfunds eliten - vinderne, lever af at ødelægge andre. Der produceres stimulancer og passiver i et væk, alt fra falsk undervisning og indlæring, medie / pop underholdning, til div. mediciner, narko og affaldsføde.

Så længe dette tillades vil denne type debatter finde sted.

Andreas Trägårdh

jens bruus

Spørger:
"Er menneskets mål at komme til tops på stigen, eller at komme ned på jorden igen?"

Ingen af delene. At skaffe sig af med stigen må være det eneste relevante i den sammenhæng.

Sten Christensen

Anders Trägårdh har da formået at bringe nogens pis i kog, men prøv lige at læse hvad han skriver en gang til ( ikke det med LSD, for det er jo ulovligt).
"Lad hende forstå at hun kommer til at dø af spiseværingen (ved hun det?)"
Det lyder råt og brutalt, men det er jo faktisk det en behandling går ud på og som også nogen gange gør bahandlingen næsten umulig, det hele ligger i ordet "forstå", ikke forstå konsekvenserne af at dø, men konsekvensen død.
SC
.

Andreas Trägårdh

Det afgørende er at der slet ikke findes en psyke, et permanent sind, ego eller sjæl. Det er denne livsløgn mennesker som hun kæmper med, og alle i omgivelserne omkring hende lader til at tro som hende, på at der skam findes en subjektiv personlig verden. Det gør der ikke. Men terapien tro det, hele det i al væsentlig afgørende det mener at bidrage med hviler i den fejlagtige forestilling om psyken.

Andreas Trägårdh

Når der i realiteten ingen psyke er, er der heller ingen alternative muligheder at tage tilflugt i. Da vil løsningen i konflikten være åbenlys og direkte, kraftfuld, fysisk og faktisk endelig, og derfor rystende. Det er den slags stof som ægte lærdom er gjort af.