Læsetid: 3 min.

SF vil blande sig i børneopdragelse

Et nyt udkast til principprogram godkendt af landsledelsen i SF kritiseres af baglandet. Udkastet er mere populistisk end politisk, lyder det fra tidligere folketingsmedlem Pernille Frahm. Et forslag om, at forældre skal have ’pligt’ til at opdrage deres børn til at betale skat og overholde landets love, vækker harme
Et nyt udkast til principprogram godkendt af landsledelsen i SF kritiseres af baglandet. Udkastet er mere populistisk end politisk, lyder det fra tidligere folketingsmedlem Pernille Frahm. Et forslag om, at forældre skal have ’pligt’ til at opdrage deres børn til at betale skat og overholde landets love, vækker harme
12. marts 2012

Fremover bør det ikke kun være op til forældrene, hvordan deres børn skal opdrages. I hvert fald ikke hvis det står til Socialistisk Folkeparti. I et udkast til et nyt principprogram, som SF’s landsledelse har sendt ud til partiets medlemmer forud for partiets første landsmøde som regeringsparti, foreslår ledelsen, at partiet skal mene, at forældre har pligt til at opdrage deres børn til blandt andet at betale skat.

I udkastet skriver SF’s landsledelse blandt andet:

»Enhver myndig borger har pligt til så vidt muligt at forsørge sig selv, at overholde landets love, betale sin fastlagte skat, udvise respekt over for andre mennesker og for fællesskaberne samt opdrage sine børn til at opfylde disse pligter.«

Den formulering skaber nu ballade internt i SF’s landsledelse. To af landsledelsens medlemmer, Peter Westermann og Trine Pertou Mach, mener, at partiet går for vidt, på trods af at de selv har stemt for at sende udkastet ud til medlemmerne.

»Efter min mening er det alt for autoritært og bør slet ikke være SF’s politik. Det handler selvfølgelig om diskussionen om ret og pligt, men her er det kammet over i noget, som er alt for formynderisk. Den traditionelle folkesocialistiske linje med individuel frihed inden for stærke fællesskaber bliver undermineret,« siger Peter Westermann.

Trine Pertou Mach mener, SF har overskredet en grænse.

»Jeg ville aldrig have skrevet den sætning ind. Ikke fordi jeg er uenig i, at man skal betale sin skat, men børneopdragelse hører ikke hjemme i et principprogram. Der er vi vist lige lovligt langt inde i spisestuen hos folk,« siger Trine Pertou Mach.

Villy tavs

Det har ikke været muligt at få en kommentar til kritikken fra SF’s formand, udenrigsminister Villy Søvndal. Han har ellers siddet med i det såkaldte ’redaktionsudvalg’, der har redigeret udkastet. Men SF’s næstformand, Meta Fuglsang, forsikrer, at SF ikke er på vej ind i børneværelserne for at få forældre til at lære deres børn at betale skat og opføre sig lovlydigt.

»Det er ikke vores stil. Der er heldigvis stadig mulighed for at komme med ændringsforslag. Det er klart, vi har forskellige grænser for, hvad vi skal italesætte,« siger Meta Fuglsang.

Socialdemokratiet light

Det er dog ikke kun SF’s ønske om at blande sig i børneopdragelse, der bringer sindene i kog i partiets bagland. Landsledelsens udkast til nyt principprogram er ganske enkelt principløst, mener blandt andre de to tidligere folketingsmedlemmer for SF Leif Hermann og Pernille Frahm.

»Der er ingen socialisme tilbage. Hvis man vil det, bør man gøre opmærksom på, at man har lavet et nyt parti. Vedtages udkastet, kan partiet fortsætte nedturen,« mener Leif Hermann.

»Den populistiske analyse er stærkere end den politiske analyse. Der er ingen analyse i udkastet. Det er Socialdemokratiet light,« siger Pernille Frahm.

Selv de to nuværende medlemmer af landsledelsen Trine Pertou Mach og Peter Westermann mener, det er nødvendigt med betydelige ændringer i det udsendte udkast.

»Det er på flere måder et fint udkast, men der mangler en beskrivelse af, hvad det er for samfunds- og magtstrukturer, som udgør barriererne for at skabe det samfund, vi SF’ere ønsker. Der er alt for lidt kapitalismekritik og magtudfordring. Der er for lidt sjæl og forandringsperspektiv i udkastet, som det ser ud nu. Det er vi nødt til at arbejde videre med frem mod landsmødet, hvor jeg håber, at flest muligt vil stille ændringsforslag, så vi kan få en ordentlig diskussion,« siger Trine Pertou Mach.

Peter Westermann mener ikke, udkastet signalerer, at SF er fulgt med tiden.

»Der mangler nogle overordnede analyser. Siden 2003 er der sket en del i verden. Vi har eksempelvis finanskrise, og det understreger jo, at vi har behov for at ændre det kapitalistiske system – gerne i retning af folkesocialisme,« siger han.

Bramfri debat i vente

Næstformand Meta Fuglsang glæder sig til at debattere udkastet med kritikerne til landsmødet i april.

»Jeg forventer, at vi får en bramfri debat, og jeg forventer, der kommer en del ændringsforslag til udkastet. Og så er jeg sikker på, at vi til sidst med applaus får et principprogram, som alle kan være tilfredse med,« forudser Meta Fuglsang.

For næstformanden er diskussionen om principperne mindst lige så vigtig som selve principprogrammet.

»Der klart, at udkastet lægger op til nogle politiske diskussioner, og de diskussioner vil vi gerne have. Dem skal vi kunne rumme. Diskussion er velkommen. Det er dem, vi bærer videre i hovedet og hjertet, når vi skal fortælle, hvad SF er, og diskutere politik fremover,« siger Meta Fuglsang.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Svenningsen

Tænk sig - det er da noget af det værste bavl, jeg længe har læst. Herre Jemini - har SF spist hash på havregrynen som min salige historielærer spurgte om, når vi bavlede.....

Nu er det jo kun et udkast, hvorom der kan gøres indsigelser og ikke mindst debatteres på landsmødet.

Mon ikke cepos er enige.

Jeppe Brogård

Jeg glæder mig til at høre diskussionerne på landsmødet. Og jeg håber at Pernille Frahm opnår delegeretstatus, så hun kan fremføre argumenter i plenum. Hun og Leif Hermann er de mest radikale kritikere. Det bliver nok noget med, at de to skiftes til at bemægtige sig talerstolen ;-)

Imens arbejder vi jo videre for at sikre de socialistiske kerneværdier fra regeringsposterne. Det er vildt fedt.

Søren Lom, hvori finder du det facistiske islæt i en ubændig debat?

Michael Guderup

Så nedenstående er altså et udtryk for neoliberal højrepopulisme, og i direkte strid med socialismen?

»Enhver myndig borger har pligt til så vidt muligt at forsørge sig selv, at overholde landets love, betale sin fastlagte skat, udvise respekt over for andre mennesker og for fællesskaberne samt opdrage sine børn til at opfylde disse pligter.«

I bekræftende fald, må socialisterne gerne lige uddybe hvor de så står på ovennævnte punkter.

Mads Kjærgård

Man bør jo så oprette en slagt SF jugend, således at man dels kan indpode børnene den rette lære, men også kontrollere om de lærer det de skal hjemmefra!
Sådant har man set før, nogle mener at det var en skidt ide, men de kan jo tage fejl!

Carsten Hansen

Som SF-vælger mener jeg ikke at politikere skal blande sig i børneopdragelsen; udover at det selvfølgelig er forbudt at slå/mishandle sine børn.

At forældre bør opdrage deres børn til at blive deltagende og skattebetalende borgere, mener alle vel ?!.

Så hvorfor egentlig bringe spørgsmålet op ?.

Jeppe Brogaard.

Ganske kort: Det fascistiske består i tiltag der underbygger statsmagtens sikring og ophøjelse af korporativismen til højeste samfundsmål.

Det er da fint at du går op i SF. Men er dine skyklapper stråletætte?

Carsten Hansen

Jesper W.

Men mener folk på venstrefjøjen ikke at folk har pligt til at betale skat ?. At folk bør være deltagende i samfundet?.

Og hvis man mener det, så er det vel også det man lærer sine børn !

Carsten Hansen

Marie S. C.

Hvad højrefløjen mener må du spørge folk på højrefløjen om.

Jeg mener ikke politikere skal lovgive om børneopdragelse.
Men politikere må gerne udtale sig om hvad de mener god børneopdragelse er.

@Jeppe Brogård

Torben og Marie har på smukkeste svaret på dit spørgsmål til mig, nok smukkere end jeg selv ville have formuleret det.

For øvrigt må det næste logiske skridt i den SF'ske tanketomhed jo være at børnene skal opdrages til at angive forældrene hvis de ikke er nytte borgere for staten og ikke betaler deres skat.

Michael Guderup

Skal man antage, at folkesocialisterne mener at samfundet er så moralsk selvregulerende, at deres ledende politiske figurer opfører sig fascistoidt, når de udstikker generelle retningslinier?

I så fald, må pligtlæsningen i partiet hurtigst muligt udskiftes fra Marx til Smith og Hume.

Det er mere end tragikomisk – det er direkte forsøg på fordummelse - de kunne jo f.eks. starte med at tage en lakmusprøve på sandhedsværdien af denne ordflom omme på alle Flobcentre og deres menneskekunder i butikken: -

”SF opfatter alle mennesker som ligeværdige. Alle mennesker skal derfor have frihed til at realisere det liv de ønsker, med respekt for andres frihed, samfundet og naturen. Alle mennesker skal sikres lige muligheder uanset social og kulturel baggrund. SF bekæmper undertrykkelse og ulighed baseret på økonomi, uddannelse, køn, etnicitet, seksualitet, mv.”

Michael Kongstad Nielsen

SF vil opstille moralske forskrifter for folk. Den pligt, der tales om i principprogrammet, er en moralsk pligt, partiet vil pålægge danskerne.

"»Enhver myndig borger har pligt til så vidt muligt at forsørge sig selv, at overholde landets love, betale sin fastlagte skat, udvise respekt over for andre mennesker og for fællesskaberne samt opdrage sine børn til at opfylde disse pligter.«"

Hvad i alverden har et politisk parti med det at gøre? Med moralske fordringer til landets indbyggere? SF er jo ikke en religiøs menighed eller en sekt. SF har totalt trådt over nogle streger, de ikke selv ved hvad går ud på. Det er ikke politik, det er moral-coaching. Gå hjem og tænk politik i stedet for. F. eks. hvordan de rige i samfundet kommer til at bære en større del af samfundsansvaret, hvordan finanskapitalen tøjles,eller hvordan undergrundens ressourcer fordeles til hele samfundet.

"Men mener folk på venstrefjøjen ikke at folk har pligt til at betale skat ?. At folk bør være deltagende i samfundet?. i samfundet?. Og hvis man mener det, så er det vel også det man lærer sine børn "

Jeg ved ikke hvorfor du forsøger at tillægge mit indlæg noget omkring skat, jeg svarede blot på dit spørgsmål, som iøvrigt står i artiklen.

Problemet er vel mest, at det citerede lyder som et forkvaklet forsøg på en ny Grundlov og intet har at gøre i et partiprogram. Som Grundlov findes der gode forbilleder, som SF sikkert har lænet sig op ad, mest nærliggende denne: "Hver Borger er forpligtet til at overholde Forfatningen, efterkomme Lovene, iagttage Arbejdsdisciplin, ærligt opfylde sin Samfundspligt og respektere Reglerne for det socialistiske daglige Liv". Det virker nærmest som om SF har kalkeret denne paragraf fra Sovjet.

Selve ideen om at vi alle "så vidt muligt" skal forsørge os selv og betale den "fastlagte skat" er i bedste fald indholdsløs. Modsat-testen gør det ret klart. Jeg er dog sikker på, at visse af de bekymrede fra tråden om selvhjulpe frie fugle ville ønske, at selvforsørgelsen blev markeret langt voldsommere som en reel arbejdspligten til samfundets bedste. I øvrigt opdrager jeg mine børn til at forstå samfundets love, ikke til nødvendigvis blindt at adlyde dem...

Thorsten Lind

...dæmrer det i baglandet?

Set fra sidelinien,
har det stået klart længe,
at SF er blevet infiltreret af
Taliban!
Mvh Th

Det er tydeligt at SF for længst har glemt alle tanker om socialisme.

I øjeblikket er det en flok småborgerlige teologer og spindoktorer der angiver kursen for partiet.

Og resultatet er derefter!

Martin Haastrup

Tøklædedebatten version 347.0 - eller hvordan man kan dressere en malke-ko til at blive skøjte-prinsesse ved OL i herrernes friløb...

Men nu er SF jo i den seneste meningsmåling nået ned omkring 6%. Og nærmer sig klart de konservatives brølere. Man ved ikke rigtigt, om SF har ambitioner om at nå længere ned med partiets gebærden sig? Men det går den vej.

Når efterretningstjenesterne må benytte sig af tortur, er det vel ikke spor vanskeligt for SF at skrive forældreansvar ind i lignende tøjler; hvad angår indgrebet i individernes forestillede pligtforhold; så diskussionen angående lighederne med facistiske regimer begynder vel at ligne noget. Angiveriet i DDR begynder ligeledes at ligne SF's holdninger. Der mangler blot, at forældrene får pligt til at angive forældre, som bryder med den principmasse, som partiet her lægger for dagen.

Man ved snart ikke, hvad SF's landsledelse går svanger med af tilsvarende karakter. Og kan kun gætte. Men tilliden til, at ræsonen overhovedet kan være intankt svinder. Må man foreslå at skigte position med hensyn til hovedet og holde op med at placere det under armen?...

Med venlig hilsen

Mogens Michaelsen

Det må da være et udmærket principprogram, siden det kommer fra fremtiden!

Det fremgår klart af boksen. Forslaget blev afleveret 12. december 2012.

Mon det er Villy der har fået fat i en tidsmaskine et eller andet sted i udlandet?

Michael Guderup

Ekspansiv finanspolitik - ok, højere skatter - ok, betalingsring - ok, kvindekvoter - ok, barselstvang - ok, forbud mod prostitution - ok, tvangsspredning af skoleelever - ok.

Henstilling til vælgerne om lidt samfundssind - ikke ok.

Michael Guderup

Marie Spliid Clausen:

Lidt banalt at konstatere, at grupper i samfundet kan være moralsk selvregulerende.

At hele samfundet skulle kunne fungere således, er jo derimod utopisk anarkisme/liberalisme, og i direkte modstrid med den sunde fornuft samt en hel del empiri, og, ikke mindst, den keynesianske, socialdemokratiske samfundsmodel, som ganske mange på venstrefløjen jo, mig bekendt, abonnerer på.

Nu har man i årevis, i disse spalter, kunnet følge tusinder af moralske angst- og raserianfald, omkring hvorledes liberalismen + DF suger solidariteten og anstændigheden ud af borgerne.

Og så vover en socialistisk partileder og udenrigsminister at opridse et forsigtigt kodeks for en minimumsrelation mellem stat og borger, og bliver stemplet som fascist!?

Jeg kan ikke forestille mig, at Den Store Rorgænger, Villy, vil insistere på at gøre sin spage fordring til mennesket, til en obligatorisk faneed i skolerne eller indskrive den i grundloven.

Men alligevel udråbes hans forslag som den groveste krænkelse siden Besættelsen, af de "moderne" socialister, som åbenbart både vil blæse og have mel i munden, når rettigheder og pligter skal gøres op.

Henrik Darlie

Vi skal 'blande os' i vore naboers (evt. manglende) børneopdragelse. Det er trods alt os andre der skal leve med børnene når de bliver voksne. Men jeg er ikke sikker på at der skal lovgives omkring det, det ville nok være bedre at fylde en anden slags 'underholdning' i hovedet på dem. Men det har nok lange udsigter sålænge det er forbrugerismen der styrer værket.

Dorte Sørensen

Er det ikke værre at der er vedtaget love undre OVK , der kan fratage forældre deres børnecheck og deres kontanthjælp, hvis forældrene ikke overholder sengetider og opholdssteder for deres børn som er dikteret fra kommunen.

Kunne Villy ikke finde nogen på egen størrelse at lege med, rent magt-mæssigt, og opdrage selskaber til at betale skat her i landet.

Nej, det kan Villy ikke, for det tør Villy ikke, der slå på de små børn i stedet.

Det er meget svært at tage politikere alvorligt mere, der hopper rundt i sandkassen, og sparker til folk i kørestol, pisser på alt der ingen ting gavner for landet, andet end en højere selvmordsrate mens de reelle sager, ingen opmærksomhed får fra kyllingerne.

PS

Hvordan i hede hule helvede havde i tænkt jer at tjekke det - sende politiet ud og tale med børnene, eller social-pædagoger, på uanmeldte besøg.

Dumme-bøder til børn der ikke synger den fascistoide fællessang, og opdragelse-anstalter til forældrene der har "svigtet" landets fælles-kasse-sang.

Det er helt sort.

»Enhver myndig borger har pligt til så vidt muligt at forsørge sig selv, at overholde landets love, betale sin fastlagte skat, udvise respekt over for andre mennesker og for fællesskaberne samt opdrage sine børn til at opfylde disse pligter.«

Er det kun mig der ikke kan se noget galt med dette?

Rettere sagt så er det da almen dannelse og opdragelse de fleste børn er igennem. Men der er måske nogle borgere herinde som er blevet svigtet som barn?

»Enhver myndig borger har pligt til så vidt muligt at forsørge sig selv"
Det er i overensstemmelse med grundloven.

"At overholde landets love"
Er i overensstemmelse med retsplejeloven.

"Betale sin fastlagte skat"
Er i overensstemmelse med skatteloven.

"Udvise respekt over for andre mennesker"
Sund fornuft hvis man selv vil respekteres, skulle jeg mene.

"Udvise respekt for fællesskaberne"
Sund fornuf,t hvis man ønsker at være en del af det.....

"samt opdrage sine børn til at opfylde disse pligter."
Tja.........

Niklas Monrad

As SF finder det nødvendigt at indføre disse i og for sig udmærkede principper i deres program, må vel betyde, at partiet anser, at danskernes moralske habitus er på vej ud over afgrunden.

Jeg synes, der skal et forslag med om, at virksomheder og butiksejere skal offentliggøre, hvad de bruger deres overskud på.
Jeg har kun lyst til at lægge penge i butikker, hvor der er en chance for, at pengene går til at købe teaterbilletter, så jeg og mine venner får noget tilbage af det, vi lægger i de selvstændiges lommer. Når det gælder større butikker, vil jeg også kun handle med nogen, der sponserer væsentlige kulturelle begivenheder.
Carlsbergs nye sponsering af "landsholdet" får mig til gengæld til at overveje, om jeg skal skifte ølmærke, der er helt sikkert ikke brug for, at jeg opretholder min understøttelse af forskning og kultur igennem øldrikning, når de klatter pengene væk på den måde.

Det er vel, Danmarks helt store problem, du rammer der Marie.

Den Dansk autoritetsmistro.

Den ser ud til at være kommet ind med modermælken.

Ja, Marie og Jens, tænk, der var engang, hvor danskerne bildte sig ind, at de var autoritetstro og havde højt til loftet. Måske havde de det en smule i firserne, hvor man var garanteret et forsørgelsesgrundlag.

Carsten Hansen

Jeg undrer mig lidt over artiklens overskrift.

"SF vil blande sig....".

Det er vel først når man vil lovgive, at man blander sig.
Hvis det bare er et statement, så er det vel en anden sag.

Jeg har svært ved at se hvordan man kan lovgive om hvad forældre skal fortælle deres børn og endnu sværere ved at se hvordan man vil forfølge at folk overholder en sådan lov.

Carsten Hansen

Marie.

Ja; Jeg har fra første indlæg undret mig over hvorfor temaet i det hele taget er blevet taget op .

Men stadig undrer jeg mig over overskriften !

Vibeke Svenningsen

Det er bare så banalt - hvem opdrager sine børn til at blive sociale bedragere og skattesnydere direkte. Der er absolut intet i vejen med at have et fastforankret værdisæt, man opdrager ud fra herunder samfundssin. Det starter i det små med at fx. lærer sine børn ikke at smide affald rundt omkring, at passe på tingene fx. i daginstitutionen osv. Det er bare så banelt - Hvem ved sin fulde fem tror, man ændrer et moralsk problem med at komme med et påbud om, at man skal opdrage sin børn til at betale skat - Når man skatter hinanden i familien få pludselig en anden betydning. Hvorfor min første bemærkning - det er noget bavl! Det er jo nogle værdier flertallet forlods er enige i, og man bliver ikke bedre eller mere retsskaffen af at erklære, at man synes, det er bedst, at man opdrager sine børn til at være en del af de fællesskaber, de er en del af - og helst med en positv vinkel, hvor de tager det ansvar på sig, man kan forvente også i deres voksenliv. Hvem er imod det? Hvem værdioverfører til sit barn, at det skal ligge i hængekøjen og fise den af, lave skatte-, socialsnyd og kun rejse sig for at begå kriminanlitet som et livsbane- jeg tvivler på nogen tænker, det er den vej, jeg vil gå som forædre, når de står med deres lille nyfødte pus.

Henrik Darlie

Klara Liske siger:

"Hvordan i hede hule helvede havde i tænkt jer at tjekke det - sende politiet ud og tale med børnene, eller social-pædagoger, på uanmeldte besøg."

Sluk TV'et - Tal med din naboer, og deres børn.

Solen står op over 'socialismen' og de troende kan wer rystede over hvad de ser..og det burde også blive anderledes en dag, naturligvis.

Klara Liske skriver eks. :
'Hvordan ? ...sende politiet ud og tale med børnene, eller social-pædagoger, på uanmeldte besøg. Dumme-bøder til børn der ikke synger den fascistoide fællessang, og opdragelse-anstalter til forældrene der har “svigtet” landets fælles-kasse-sang'.

Jae det er ihvertfald erfaringen, at det er måden man gør det på på den socialistiske 'vej' som vi kender den.
Og det har ikke gavnet socialismens image, det ved vi jo også. Vores socialdemokrati leder desperat efter en anden måde. Det kniber dog gevaldigt, for man vil jo gerne 'styre' når nu der står i jobbeskrivelsen at det er det man forventes at gøre :-D

Men om det er specielt forbundet med socialisme eller venstreorientering, det er nok tvivlsomt. Det er et alment lavt gærde at springe over for de fleste masselinje-tænkte ideologier. Når folk idag har så massivt travlt med at definere sig selv som 'liberale' over hele spektret har det noget at gøre med at disse masselinje-ideologier fravælges ganskwe massivt. Det skyldes ikke nødvendigvis at alle er blevet overbeviste anarkister og socialdarwinister .

Men lidt sort er det - også at forsøge at italesætte.

Karen von Sydow

Det lyder fandme ulækkert.

Socialistisk Forbuds- og påbudsparti brillierer igen. Så mangler på bare børnelejrene som vi kendte fra Sovjet.

Fatter ikke jeg engang stemte på det parti.

Sider