Læsetid: 2 min.

Sproglig flottenhejmer eller verbal ødeland?

Denne klumme indeholder 44 truede ord. Læs og se, hvor mange du kender
31. marts 2012

Min redaktør kan være lidt knibsk. Men på en forsoren og ind i mellem forvorpen måde er hun alligevel lidt af en bajads.

Jeg tror, hun i dølgsmål går med en gebommerlig fornemmelse af, at der bag mit blegsotige ydre gemmer sig en bajads, der ideligt tænker på, hvordan han kan gøre klummen til et kalas, som charlataner, flanører og andre brødflove kanaljer sporenstregs vil kaste sig over med samme begejstring, som de ville kaste sig over en kasse negerboller, som man også engang kaldte negerkys.

Denne klumme handler om noget helt centralt i medieverdenen, nemlig sproget.

Et sprog, der ifølge mange obsternasige og trættekære sprogforskere er ved at blive fattigt, fordi vi hele tiden går svangre med planer om at erstatte så mange gode, gamle danske ord med anglicismer. Nogle af dem har udformet en træsk, men meget moderne måde at forhindre, at truede ord forsvinder helt ud af sproget.

De har lavet en såkaldt app, det er naturligvis en forkortelse af det engelske ’application’, som betyder applikation eller brugerprogram.

Hvis man installerer den, vil den halstarrigt hver eneste dag minde brugeren om et truet dansk ord, som man opfordres til at bruge i skrift eller tale mindst en gang den dag for at forhindre, at det uddør. Og skal ordet dø, skal det ikke ske i dølgsmål, det skal ikke fjæles, ikke rådne bort som forfjors kartofler.

Jeg spurgte f.eks. en 16-årige gymnasieelev hvad sysselsætte betyder. Han er ret langmodig i omgangen med ældre, misliebige personer som mig, men afviste bestemt, at et sådant ord overhovedet eksisterede. Han anså mig tydeligvis for at være trættekær, da jeg ufortøvet bragte ordet vindbøjtel i spil.

Også her var han og hans jævnaldrende kammerat blanke. Selv om jeg fremførte det synspunkt, at han og hans jævnaldrende fusentaster forskertsede deres muligheder for at bruge hele sproget og dermed gøre sig endnu mere voldsomt gældende i den pulserende evigt kommunikerende nutid.

Jeg insisterede på, at fløsene skrev en dosmerseddel, som de halstarrigt skulle anvende, når de skrev eller talte på dansk.

Det var tydeligt, at de ikke mente, at der var nogen som helst skellig grund til bevare disse truede ord. De var kålhøgne og fastholdt, at deres stigende brug af engelske ord og vendinger var et udtryk for deres modernitet, mens min mødige argumentation kun var et forsøg på at spæge udviklingen og i øvrigt ikke var andet end et udtryk for en knarvorn krakilers kværulanteri.

»Nu må jeg være gelassen,« tænkte jeg, selvom jeg momentant havde lyst til at være mere djærv.

Nutidens unge kan jo virke som dorske døgenigte, som endnu ikke har fået forståelse for, at sprog selvfølgelig er en levende organisme, men at kombinationen af nyt og gammelt er det, der skaber fornyelse. Men den skal nok komme, og når de bliver lidt ældre vil de opdage en guldgrube af dejlige, truede danske ord og kæmpe for at bevare dem.

44 af dem er alvorligt truede ifølge min yndlings-app, som simpelthen hedder ’truede ord’.

Og hvis jeg opførte mig som en sproglig flottenhejmer eller en verbal ødeland, kunne jeg måske få tvættet alle mine øvrige sproglige synder, fordi jeg efterlevede min iPads daglige opfordring til at bruge så fine og fornemme ord.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Umiddelbart tænker man på 1800-tals sprog, når man læser denne klumme. Og det er synd.

Jeg synes, man skal skelne klart mellem på den ene side overflødige ord, som erstattet af mere moderne, lige så gode synonymer. Og på den anden side ord, som ikke svarer præcis til nogen moderne ord. Hvis vi mister de sidste, så taber vi noget ud af sproget.

Der er ingen grund til at opretholde fjæle, når vi kan sige skjule. Eller langmodig, når vi kan sige tålmodig. Eller tvætte, når det betyder det samme som vaske.

Men skal vi kassere ordet svanger, fordi vi har ordet gravid? Man kan `gå svanger med´ noget, men ikke `gå gravid med´ noget.

Og så er der de ord, der bestemt ikke bare svarer præcis til moderne ord. Vi har stadig i høj grad brug for ordet charlatan, der IKKE er det samme som bedrager. Vi har også brug for ord som djærv, dorsk, flottenhejmer, forfjor, forskertse, fusentast, kalas, knibsk, knarvorn, krakilsk, træsk, trættekær, ødeland. Betydningen af `knibsk´går f.eks. næsten totalt tabt, hvis man som her oversætter det med `afvisende, snerpet´. For mig at se ligger det tættere på `koket´.

Så har jeg i øvrigt en personlig lille kæphest. Jeg synes, at vi i sproget har brug for ordet `kvæge´ . Jævnfør verslinjen i en salme: `Du kvæger i ørkenen den tørstende sjæl´. Det betyder at stille tørsten, på samme måde som mætte betyder at stille sulten. Hvis man har fået nok at spise, er man mæt. Men hvad er man, hvis man har fået nok at drikke? Her mangler sproget simpelt hen et ord. Jeg foreslår, at vi konstruerer det manglende ord, og kalder det `kvæt´. `Har du fået nok at drikke?´ `Ja, jeg er kvæt nu´.

Steffen Gliese

Nej, det er ikke 1800-tals sprog, dette lever indtil langt op i 70erne blandt velformulerede, men nok lidt gammemodige personer med udviklet sproglig humoristisk sans.

Lise Lotte Rahbek

Ah - dejlig artikel.
Jeg elsker det omfangsrige sprog, som jeg også finder, når jeg (gen)læser Gustav Wied.

Men app's kræver, at man har en 'smartphone' at installere aben på. Og det har jeg ikke og har absolut ingen planer om at anskaffe, bare for at kunne installere apps og føle mig smart med de smarte.
Hellere obsternasig end smartphoned - selvom det vist mere er et spørgsmål om både-og end om enten-eller.

Maj-Britt Kent Hansen

Kedeligt, når de veltjente ord dømmes ude af ordbogen.

Langmodig er man langt længere, end man er tålmodig. I min verden. Man burde også flanere langt mere, end man gør. Det ord kan slet ikke undværes.

Apps er jeg ikke gået over til endnu, men hvor de ualmindeligt grimme ikoner derfor dog forurener i snart sagt alle sammenhænge. Mit syn forurenes uafbrudt heraf. Papirboligannoncer er tilklistrede med dem - bemærkede jeg lige.

Maj-Britt Kent Hansen

Rettelse: Mit syn forstyrres...

... og så er artiklens forfatter i øvrigt Lasse Jensen. To ord, der også er gledet ud!

Niklas Monrad

Dominerende kulurer dominerer sproget, det er der ikke noget nyt i. Så vidt jeg husker er en trediedel af det danske ordforråd af tysk afstamning, en stor del er græsk og fransk. I dag er det den angelsaksiske kultur der dominerer, så det kommer ikke som nogen overrraskelse at sproglig innovation kommer fra den side.

At tro at noget er fint og flot fordi det er sjældent er en ikke sjælden misforståelse.

Tom W. Petersen

Sproget forandres uafbrudt. Det har det altid gjort, og det er der altid blevet klaget over. Der er intet at gøre ved det.
Men hvis man regner evnen til at forstå almindeligt dansk fra før - lad os sige 1960 - for noget, der er værd at kunne, er udviklingen et problem. Hvis vi ikke kan det, bliver baggrunden for, hvem vi er, og hvorfor vi er dem, vi er, stadig svagere, med den indskrænkning i viden, indsigt og forståelse, det medfører, som resultat.
Hvad det alt i alt betyder for os, er måske en diskussion værd.
Men når læsning af bøger af bare lidt ældre dato glider ud til fordel for billeder og hurtige informationer, skal det selvfølgelig gå som det gør.
Så kan man selvfølgelig sige, at de, der ikke har disse kompetencer, jo kan så meget andet, som er vigtigt i nutiden, og det er jo rigtigt. Og netop de savner næppe det, de ikke kender.

Nå dada jeg tror nu ikke på at ordet charlatan er gledet ud af sproget, jeg har da læst det mange steder det sidste år, og det er jo også et af de få ord som Ahmadinedjad også forstår, da det har samme betydning på persisk så jeg tror det er et ord der vil leve lige så længe som han ;-)
Det er et rigtigt godt indternationalt ord...og der er jo bøvl nok i verden så hvorfor prøve at bremse sprogudviklingen hen imod et fælles globalt andet sprog...og til måske en dag et fælles globalt fælles første sprog...! Der skal da nok blive meget andet vi kan have vores kulturelle identiteter i...end lige sproget..

Michael Kongstad Nielsen

Jeg vil give de debattører ret, der mener, at ord, der ikke erstattes af nogle med samme indhold og betydning, bør beholdes. Ellers mister vores sprog nuancer og spændvidde. Det vil vi ikke have. Det svarer til atacceptere, at biodiversiteten formindskes Jeg synes også, som Maj-Britt, at der er forskel på langmodig og tålmodig. Når man er langmodig, er man tålmodig over meget lang tid.

ja eller også betyder langmodig at man kan tåle frustration over meget land tid uden at blive kollerisk og miste balancen...Sådan opfatter jeg ordet..

Thomas Christensen

Kåre - "sæt" har været anvendt i betydningen "jeg har fået slukket min tørst", men er aldrig blevet udbredt.

Tom W. Petersen

I gamle, gamle længst hensvundne dage, da der kørte en underholdningsudsendelse i tv, som hed "Spørg Århus", og som havde til formål at give folk viden, optrådte et panel af doktores fra Århus Universitet fra forskellige dele af videnskaben.
En af dem var litteraturprofessor Jens Kruuse. Han blev spurgt, om der fandtes et udtryk for at have fået nok at drikke, der modsvarede ordet "mæt". Det gjorde der; ordet var "drukken" - ikke at forveksle med "fordrukken", som er noget ganske andet.
Iøvrigt var udsendelsen fantastisk populær. Og det var ikke, fordi folk var mere nøjsomme dengang. Det var snarere, fordi de var mere krævende.

Heinrich R. Jørgensen

Tom W. Petersen:
"Det gjorde der; ordet var “drukken” "

Njah, drukken betyder at være beruset (pga. alkohol indtag), så man vil næppe sige om en person der har fået rigeligt med vand at drikke, at vedkommende er drukken.

Ordet mæt betyder til gengæld noget andet og mere end den betydning det sædvanligvis tillægges. At være mæt er ikke at have fået nok at spise. Det er snarere at have forspist sig. At have spist mere end man burde, og mere end sundt var.

At spise sig mæt (forspise sig) blev tidligere anset for en last. Det er ikke alene ud udtryk for grådighed at forspise sig (en klassisk "dødssynd"), men værre endnu, et udtryk for manglende mådehold (en anden "dødssynd"). At mætte sig er et symptom på fravær af selvbeherskelse. At mætte sig er at hengive sig til umådeholden og overdreven egoistisk nydelse, hinsideshvad der er sundt, værdigt og anstændigt. Der er selvfornedrende og skammeligt, at mætte sig.

I den betydning af "mæt", er "drukken" en parallel.

Parallellen til ikke at være sulten, er ikke at være tørstig.

Heinrich R. Jørgensen

At være tålmodig handler vist om egen tålsomhed. At man modigt affinder sig med at tåle (affinde sig med) noget, der overgår én selv.

At være langmodig handler om en anden slags mod, nemlig modet til at strække sig langt hvad angår andre.

Venter man i lang tid i et venteværelse på en konsultation uden at kny, er man tålmodig. Venter man i lang tid på at nogen får returneret noget de har lånt eller får udført hvad der er aftalt eller lignende, fordi man tager hensyn til nogle vanskelige forhold, er det at være langmodig.

Jeg er langtfra sikker på at den beskrivelse rammer plet. Sproget (dvs. sprogets brug) ændrer sig hele tiden.

Heinrich R. Jørgensen

De 44 truede ord har formodentligt sjældent været så relevante og vedkommende at få taget i anvendelse, som i nutiden?

De beskriver jo hver og een nutidens værste og største svøber.

Hvordan kan man gøre sig håb om at kunne påpege uhensigtsmæssig adfærd, hvis der ikke findes ord der beskriver unoderne?

Michael Kongstad Nielsen

"tålmodighed" eller "langmodighed". De to begreber kan sættes op overfor begreberne "forventning" eller "længsel".

Tålmodighed er sindets modforholdsregel overfor forventning. Jeg forventer,at bussen kommer nu. Jeg forventer, at maden snart er færdig, da den har snurret længe på komfuret. Men bussen kommer ikke og kartoflerne er ikke møre. Tålmodighed skal det til.

Men langmodig er man, når længslen efter sommer trænger sig på,og skal håndteres på en eller anden måde, eller længslen efter en hofteoperation, som man har fået af vide, der er 5 måneders ventetid til. Giv tid, giv tid, som digteren skrev.

Maj-Britt Kent Hansen

I har sådan set begge ret, Michael og Heinrich, ift. tålmodig/langmodig.

For min egen del vil jeg mene, at jeg, når jeg er langmodig, har strakt mig langt - nok for langt og ofte ift. et menneske, jeg holder af.

I øvrigt kan man være utålmodig, men ikke ulangmodig - apropos det, at der ikke findes et ord for det modsatte af tørstig.

Og det er vist heller ikke tilfældet på hverken engelsk, tysk, fransk eller italiensk.

Michael Kongstad Nielsen

Mej-Britt, den der med at have strakt sig langt,måske for langt, har jeg af og til savnet ord for, og brugt det engelske, "largesness", at være large, kan man ikke sige det på dansk? (selvom jeg absolut foretrækker ikke at bruge anglo-amarican-ord). Og så dækker det vist endda ikke helt det, du er inde på. Nuanceforskelle er vigtige, derfor skal vi bevare så mange ord som muligt synes jeg, hellere par stykker for meget, end et par for lidt.

Heinrich R. Jørgensen

Hvad med "storsindet"? I nogle sammenhænge måske "generøs", eller "imødekommende"?

Largeness er muligvis slang, selv om det anvendes en del i daglig tale. Det svaret vel til "fairness" tilsat lidt overskudsagtig generøsitet eller stiltiende overbærenhed?

Maj-Britt Kent Hansen

Jo, Michael, man kan være large på dansk. Men det er længe siden, at jeg har hørt nogen benytte det. Vi genindfører det hermed, medmindre man kan bruge "storladen", eller er det forlængst gledet ud af ordbogen?

Michael Kongstad Nielsen

Fint nok Heinrich - men der nuancer i det alt sammen, så det gælder om at finde lige nøjagtig det ord, der passer bedst i situationen/tilfældet.

Enig i nuancerne, har kun lige læst sporadisk igennem. Kender nu en del af ordene, men der er mange jeg aldrig har hørt. Det nytter dog et fedt med et bredt udvalg, hvis meningen er forundt de få.

Shu-bi-dua? Large og lille?. Eller husker jeg helt forkert, de røg ud da jeg var purk.

Jeg ville nok bruge tolerant.

Henrik Brøndum

Det er jo ikke saa faa der beklager at ordet for: "Jeg kan ikke drikke mer, jeg er ???" ikke eksisterer. Jeg overhoerte det selv foerste gang til en i oevrigt draebende kedelig middag for ca. 40 aar siden. Her blev saa foreslaaet "daet" - men der er lige saa lidt som de andre varianter slaaet an.

Sproget er bestemt ikke saadan at styre. Da jeg emigrerede her til de britiske oeer - fandt jeg ud af, at det morsomt nok ogsaa gaelder for det ellers meget ordrige engelske sprog, at der ikke findes noget "daet" - i hvert fald ikke et der bruges.

Iblandt mange sprogfolk, er det droemmen selv at bidrage - at finde paa et ord der bruges, maaske bare i nogle aar. Ligesom dronningen med "dumsmarte" eller en tidligere statsminister med "smagsdommere" - men det er svaert, kraever baade dygtighed og held.

Baade paa engelsk og dansk synes jeg der mangler et ord for kaerester der bor sammen og har gjort det i nogen tid. Paa engelsk er man henvist til boy/girlfriend (ogsaa selvom de paagaeldende er godt oppe i 50'erne) eller det endnu vaerre: partner! Som om der var business i den slags.

Paa dansk har vi det afskyelige: samboende der kun staar tilbage for det raedselsfulde: papirloest aegteskab/forhold. Gad vide om det er Guds straf over de der vaelger at leve i synd - at de ogsaa maa traekkes med disse ord?

Til Lise Lotte Rahbek er der dog en lille troest fra den engelske. Du behover ikke laengere komme med lange forklaringer men kan bare udbasunere:
"I am not an ISheep!"

Heinrich R. Jørgensen

Med synonymordbogen i hånden, går det nogle gange nemmere...

Storladen handler om noget der er pompøst, storslået, gradiost, imponerende, monumentalt, stateligt, stolt, storstilet.

Storsindet svarer til gavmild, generøs, højmodig (endnu en slags mod :-) ), højsindet, kongelig, kulant, nobel, ophøjet, sjælsstor, stor, storhjertet, ædel, ædelmodig (mod igen), ædelsindet og (ta da) large.

At udvise storsind kan også betegnes højmod, kulance, largesse, noblesse, ædelsind m.fl.

Heinrich R. Jørgensen

Michael Kongstad Nielsen:
"Og så bruges “kone” og “mand” raskt væk, selvom man ikke er gift."

Hvis man omtaler nogen som "kone", mødes man forhåbentligt af kølige og vantro blikke. Og en syngende lussing, hvis der er retfærdighed til.

;-)

Henrik Brøndum

Kongstad Nielsen - ok jeg maa maaske traekke mig tilbage paa dansk. Nu er jeg gift, og behover ikke selv at praesentere: Min samlever og ville ikke bryde mig om at sige: Min kone - med en efterfoelgende forklaring, men hvis dem det drejer sig om har det fint med det - saa maa jeg nok proeve at opfinde nogle andre ord.

Vibeke Svenningsen

Nu er jeg så også jyde, og deler ikke lussing ud ved brug af udtrykket kone. Mand og kone er ok - det er hustru bestemt også, men mand og kone er nu så dejligt jordnært.

Henrik Brøndum

Heinrich R Joergensen: Der kan man se - jeg faar, med en H.C. Andersen (Konen med Aeggende) i erindringen - de dybeste kalveoejne, og ingen lussinger - hvis jeg spoerger: "What can I do for my wife?" - isaer hvis nogen andre hoerer det.

Heinrich R. Jørgensen

Henrik Brøndum:
"Paa engelsk er man henvist til boy/girlfriend (ogsaa selvom de paagaeldende er godt oppe i 50’erne) eller det endnu vaerre: partner! Som om der var business i den slags. "

Du kan sagtens omtale fruen som companion, soul mate, flame, sweetheart, confidante, old lady, og (med eller uden ærbare intentioner) prospective wife/spouse, spouse to be, future spouse/wife, fiancé, betrothed, future wife, wife to be. De udtryk er alle gængse. Der er formodentligt mange flere...

Heinrich R. Jørgensen

Det engelske wife har vist ikke helt de samme konnotationer som det har på dansk. Eller også handler det måske om, at britter på mange måder er langt mere konservative mht. parforhold og ægteskab, end hvad man typisk oplever i Danmark?

Britisk ægteskabslovgivning varierer på en del områder fra dansk.

Lise Lotte Rahbek

@H. Brøndum

Til Lise Lotte Rahbek er der dog en lille troest fra den engelske. Du behover ikke laengere komme med lange forklaringer men kan bare udbasunere:
“I am not an ISheep!”

Jo. Men jeg vil heller sig på dansk: "Det er mig der er den smarte. Derfor ligger min telefon hjemme, til jeg har tid til den. " ;-)

Henrik Brøndum

Heinrich R. Joergensen

Det kan vaere at jeg godt kan (nu har jeg ikke selv problemet som naevnt ovenfor). Men i gennem 8 aar har jeg ikke hoert dine forslag brugt. En teknisk detalje: Vi taler om par der har levet sammen i maaske 20 aar og som ikke har til hensigt at gifte sig. Naeste gang jeg hoerer girlfriend om en 40-aarig kvinde, tror jeg jeg vil proeve at irettsaette med "Ohh your life companion!" Saa maa vi se om der kommer lussinger eller lignende ud af det.

Maj-Britt Kent Hansen

Hmm - jeg synes næsten alle kalder deres bedre halvdel for kæreste.

Nogle især yngre mænd bruger så hustru, hvis de er gift. Det forekommer mig unaturligt - krukket.

Og nogle kvinder taler om herrer. Det er også for meget.

Mand og kone er fint. Mænd og kvinder ligeså.

Heinrich R. Jørgensen

Der er utallige vendinger der kan bruges. "Special lady" er næppe ueffent...

Jeg har hørt alle de nævnte udtryk anvendt. Pånær muligvis "flame", som jeg måske forveksler med det danske "flamme".

Maj-Britt Kent Hansen

Jeg boede i Storbritannien i 80'erne. Da hørte jeg "common law wife" brugt som betegnelse for, at jeg boede sammen med en mand, jeg ikke var gift med.

Henrik Brøndum

Lise Lotte Rahbek

I modsaetning til naar jeg skriver programkode, tager jeg hverken betaling for brug eller ikke brug af linierne herinde. Saa der er frit slag!

Heinrich R Joergensen

Saa maa jeg jo til at hoere bedre efter!

Tom W. Petersen

Heinrich R. Jørgensen
Om igen:
Som jeg skrev, oplyste Kruuse, at ordet for at have fået nok at drikke, var "drukken".
Det betød ifølge Kruuse netop: "nok" - og netop ikke ikke: "for meget".
(Jeg skrev også, at det ikke betød "fordrukken".)
Men det har vist senere skiftet betydning i retning af "for meget". Det er jo sådan, det går med ordene.

Heinrich R. Jørgensen

Tom,

kronologien er omvendt. Den betydning af "drukken" jeg henviser til, var den gængse i 1973. "Spørg Århus" programmerne var vist noget senere?

Drukken modsvarer mæt, dengang mæt betød forspist. Ifølge samme opslagsværk fra 1973 var det netop betydningen af mæt.

Det er vel den almindelige opfattelse af "mæt" det siden har ændret sig? Det handler måske stadig om overspisning, men forbindes med noget skammeligt og overdrevent.

Professor Kruuse havde givetvis ret dengang, men ordenes brug har ændret sig siden.

Tom W. Petersen

Heinrich R. Jørgensen
"Spørg Århus" blev sendt fra oktober 1966 til et stykke ind i 1967. Og fra november 1974 sendtes yderligere fem udsendelser i serien.
I min verden og blandt alle, jeg kender, har "mæt" altid betydet og betyder stadig: "har fået nok at spise". Således defineres det iøvrigt også i ODS. Derimod ikke: "har fået for meget at spise". Dette har man andre termer for, såsom for eksempel overmæt eller forædt. Men ordene betyder åbenbart ikke helt det samme der, hvor du færdes, som der, hvor jeg færdes! Sådan er det jo også med ord: De betyder ikke bare noget forskelligt til forskellige tider, men også forskellige steder.
Jeg retter hermed mig selv: I samme ODS har "drukken" flere betydninger: "som har drukket tilstrækkeligt; som ikke (længer) er tørstig." Det er den, Kruuse henviste til. Men også at være beruset af at have fået for meget at drikke. (Det, vi i dag benævner: at have fået en tår over tørsten!) Det har altså ikke skiftet betydning over tid, men hele tiden haft flere betydninger. Jaja - man skal sikre sig, at man ved, hvad man taler om!

Heinrich R. Jørgensen

Tom,

det opslagsværk jeg henviste til, er Politikens 1973 udgave af deres synonymordbog, der er en fortsættelse af den indsats Lis Jacobsen (død 1961) gjorde.

Jeg har ikke adgang til denne lige nu, men ved opslag i Politikens (aktuelle?) synonymordbog er det alene ét opslag for ordet "mæt".

mæt adj.
forspist (jf. forspise sig), mættet, overmæt, propmæt, proppet, stopfyldt, stopmæt

Ved opslag i Politikens Retskrivnings og Betydningordbog står:

mæt
ordklasse: adjektiv
bøjes: mæt, mætte
1) = tilfreds fordi man har fået nok at spise
◇ de var godt mætte efter den store middag
2) = som har fået nok; tilfreds
◇ de var mætte af oplevelser og indtryk
3) mæt af dage = så gammel at man har fået nok af livet

I flere sammenhænge nævnes det, at det at være mæt kan være forbundet med lede og ubehag.

Hvis du ser på hvordan "mæt" oversættes til engelsk, vil du se at det svarer til "full" og "satiated". Betydningen er begge ord er, at man ikke kan optage yderligere.

Umiddelbart forekommer det vanskeligt at tro, at betydningen af mæt anno ca. 1970 skulle være identisk med "at have stillet sulten", som ikke var en ualmindelig talemåde.

Som bekendt er der jo siden indtrådt nogle kulturelle ændringer siden, der gør, at mange spiser langt mere (decideret propper sig) og bliver ganske meget federe end folk almindeligvis blev for 40 år siden. Det er ligefrem tale om hvad der med et helt nutidig (og nyopfundet) ord betegnes som en "fedmeepidemi". Det afspejler sig selvfølgelig også i sproget og i forestillingerne.

Sider