Læsetid: 2 min.

En storby uden biler

Vi står overfor et skred i vores måde at tænke storby på, hvor bilerne ikke længere er en del af kulissen, vurderer flere iagttagere
Vi står overfor et skred i vores måde at tænke storby på, hvor bilerne ikke længere er en del af kulissen, vurderer flere iagttagere
2. marts 2012

Sirener der hyler. Knallertlarm, hidsig dytten og selv lugten af trafik og os har været en del af det billede vi danner os for nethinden, når vi tænker storby. Men debatten om den stigende trængsel i Københavns gader, og hvilke initiativer der skal tages for at komme den livs, er et tegn på et skred i vores bevidsthed om, hvordan vi forestiller os en storby, påpeger flere forskere.

»Når folk siger, at moderne storbyer ikke kan undvære biler, undres jeg. For det folk nyder ved byen, er ting, som ikke inkluderer biler og trafik,« siger Malene Freudendahl-Petersen, der forsker i trafik og transport ved RUC.

Hun kan godt forstå den røre det skaber i befolkningen, når man tager initiativer til at skære ned på biltrafikken, f.eks. i form af en betalingsring eller ved lukning for transport på Nørrebrogade, for den moderne storby er ifølge hende bygget til biler.

»Bilen har spillet en enorm rolle for storbyen i hele det 20. århundrede, og hører til hele vores billede af byen, hvor der er bevægelse og cirkulation,« siger Malene Freudendahl-Petersen.

Men for hende inkluderer en storby ikke nødvendigvis de larmende biler.

»Der er ingen tvivl om at bilerne spiller en rolle for, hvordan vi opfatter storbyen, men samtidig er det, som folk søger ikke der, hvor der er trafik. Bilerne skaber ikke en god kulisse for det, vi gerne vil,« siger hun.

Fra produktionsapparat til læring og leg

Hun bakkes op af Kristine Samson, der forsker i bystudier ved RUC. Ifølge hende står vi over for en ændring i vores måde at opfatte byen på. Tidligere har den været betragtet som en produktionsmaskine, der skulle transportere os fra A til B for at indtjene kapital. Nu betragtes byen mere som et rum, hvor der er plads til læring og leg.

»Vi har fået et mere rekreativt forhold til storbyen. Biltrafik er hæftet op på en industritankegang, hvor man bruger byen som en produktionsmaskine. Jeg identificerer en ændring, hvor byen går nogle andre retninger, hvor man både kan udfolde sig kreativt og kropsligt på en række punkter, som ikke kun handler om at tjene penge,« siger Kristine Samson.

Kristine Samson påpeger dog, at storbyerne er bygget omkring varer og transport, og at en bilfri by ikke ville kunne eksistere uden alternative transportsystemer.

»Spørgsmålet er, om man kan forestille sig en storby, som består af andre trafikformer. Det er svært at forestille sig lige nu, hvor bilen stadig spiller så væsentlig en rolle,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Dørup Jensen

Prøv lige og tænk på hvor rart et sted byer kunne være - at kunne færdes sikkert, frisk luft, potentiale for kulturel opblomstring - hvis byer var så bilfrie som muligt, hvor de ansvarlige myndigheder kun tillod nødvendig kollektiv- vare- og sygetransport, Og derudover kun påbød en ansvarlig cykelkultur