Læsetid 6 min.

Udvalg åbner en ’ladeport’ for PET

PET-kender Preben Wilhjelm kritiserer Wendler Pedersen-udvalget for ikke at foreslå en nedre grænse for, hvornår tjenesten må behandle oplysninger om borgere, og han frygter, at et ’amputeret’ kontrolorgan ikke vil kunne skabe den nødvendige tillid i befolkningen
Preben Wilhjelm er langtfra imponeret over de konklusioner som Wendler Pedersen-udvalget er kommet frem til .

Preben Wilhjelm er langtfra imponeret over de konklusioner som Wendler Pedersen-udvalget er kommet frem til .

Jakob Dall
16. marts 2012

Preben Wilhjelm havde om ikke store, så i hvert fald visse forhåbninger til Wendler Pedersen-udvalget, der for nylig kom med forslag til en kommende lov for Politiets og Forsvarets Efterretningstjeneste (PET og FE). Men den tidligere MF’er for Venstresocialisterne (VS) er ikke imponeret. Udvalget, der skulle sikre borgerne mod efterretningstjenesten, har i realiteten åbnet for, at tjenesten kan ende med at få endnu videre beføjelser end hidtil, vurderer han efter at have brugt de sidste par uger på at nærlæse udvalgets 625 sider lange betænkning.

Og når det kommer til PET, er Preben Wilhjelm ikke hvem som helst. Han er blandt de personer uden for tjenesten, der ved mest om PET. Gennem flere årtier har han fulgt PET tæt, og i 1999 skrev han bogen Demokratiets vogtere – 50 års bestræbelser på kontrol med efterretningstjenesten.

Tilbage i 1969 foreslog flere folketingsmedlemmer fra Preben Wilhjelms parti, VS, at grænserne for, hvem PET måtte registrere i sine arkiver og registre, skulle fastsættes ved lov. På den måde kunne befolkningen få at vide, hvad der lå til grund for PET’s registreringer af borgerne, og tjenestens beføjelser kunne blive genstand for en demokratiske debat. Men det blev dengang afvist af et solidt flertal i Folketinget, der i stedet henviste til den erklæring, som VKR-regeringen udsendte den 30. september 1968.

Ifølge erklæringen måtte PET ikke længere registrere folk alene på grund af lovlig politisk virksomhed. Men det skulle senere vise sig, at det gjorde PET alligevel.

At Wendler Pedersen-udvalget nu, 43 år efter VS, lægger op til at lovgive på området, finder Preben Wilhelm som udgangspunkt positivt. Men han ærgrer sig over, at udvalget vil lovfæste nogle beføjelser, som efter hans vurdering er alt for vidtgående.

»Der er ikke længere en nedre grænse for, hvornår PET må behandle oplysninger om borgerne,« siger han.

Åben ladeport

Nu som i 1969 er det spørgsmålet om de præcise grænser for, hvornår PET må registrere borgere, der er problematisk.

Ifølge Wendler Pedersen-udvalgets forslag til ny lov for PET kan lovlig politisk virksomhed »ikke i sig selv begrunde«, at PET behandler oplysninger om borgere i sine databaser. Men hvad mere der skal til, synes PET i realiteten selv at kunne afgøre.

Ifølge Wendler Pedersen-udvalget er tjenestens vigtigste opgave at forebygge og modvirke terrorvirksomhed og andre forbrydelser, der truer den internationale samfundsorden. En anden opgave er at bistå det øvrige politi. Og i den forbindelse skriver udvalget, at PET må behandle oplysninger om borgere, hvis det »er nødvendigt for varetagelsen af tjenestens øvrige opgaver.«

Her ser Preben Wilhjelm »en åben ladeport«.

»Det betyder reelt, at det kan gå helt ned i småtingsafdelingen, når der ikke er fastsat en nedre grænse. Der skal ikke engang ligge en anmodning fra det øvrige politi,« siger han og opfordrer til, at det »hul i lovforslaget« lukkes med mere indskrænkende formuleringer.

»Det kunne f.eks. være, at der først skal ligge en opfordring fra det øvrige politi om assistance fra PET, før de må behandle oplysninger. Der kan sikkert også findes andre måder, men kravene til, hvornår PET lovligt kan behandle oplysninger om borgerne, må og skal kvalificeres.«

Lige så utilfreds er han med et andet markant forslag fra Wendler Pedersen-udvalget, nemlig forslaget om en såkaldt indirekte indsigt i PET’s registreringer.

Fremover skal borgerne have mulighed for at spørge et uafhængigt tilsyn, om PET behandler oplysninger om dem på et uberettiget grundlag, dvs. ulovligt. Men ifølge Wendler Pedersen-udvalget må tilsynet ikke meddele borgeren, om det er tilfældet. Tilsynet kan kun stoppe registreringen, hvis den er ulovlig, men borgerne bliver ikke orienteret. Det ville ellers være en måde for offentligheden at få indsigt i, om tilsynet fungerer eller ej, mener Preben Wilhjelm:

»Som det er foreslået nu, reduceres tilsynet til en ren og skær gidselfunktion. Det er en mærkelig og farlig ordning, man vil indføre.«

Syg juristkultur

Omtrent hvert 10. år har der de sidste 50 år været en afsløring af, at PET er gået for vidt i forhold til regeringserklæringen.

»Hver gang har man sagt: 'Nåh ja, det var dengang, nu har vi rettet ind'… indtil den næste afsløring kom. Det afspejler en syg kultur i dele af juriststanden, især blandt embedsmænd: Man er ikke en god jurist, hvis ikke man kan vende og dreje ordene til de betyder det, man gerne vil have, de skal betyde.«

Preben Wilhjelm citerer fortalen til Jyske Lov fra 1241: »Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger.«

»Det er da sådan, det skal være. Men sådan er det desværre ikke,« siger han og nævner et aktuelt eksempel på, hvordan PET efter hans vurdering har manipuleret, nemlig sagen om Henrik Sass Larsen. Efter TV 2 havde bragt en historie om, at den socialdemokratiske toppolitiker var blevet aflyttet af PET gennem længere tid, udtalte tjenestens chef, politimester Jakob Scharf, i en pressemeddelelse, at PET ikke havde foretaget en overvågning »rettet mod« Henrik Sass Larsen.

Udtalelsen fik nyhedschef på TV 2 Michael Dyrby til at dementere sine journalisters historie, men efterfølgende påpegede chefjurist i tænketanken CEPOS, Jacob Mchangama, at formuleringen efterlod rum for, at Sass Larsen godt kunne være blevet aflyttet, uden at overvågningen var rettet imod ham.

PET kan nemlig have aflyttet Sass Larsen som led i en overvågning rettet mod et af hans rockerbekendtskaber.

»Der vil altid være fortolkningsmuligheder inden for juraen, og det kan være en nydelse af se en god fortolkning. Men den slags prokuratorkneb er ødelæggende,« siger Preben Wilhjelm.

Amputering af et tilsyn

Wendler Pedersen-udvalget foreslår, at et uafhængigt tilsyn i fremtiden skal kontrollere såvel PET som FE, men udvalget er delt i synet på de beføjelser, tilsynet skal udstyres med.

Flertallet i udvalget, der overvejende udgøres af repræsentanter for centraladministrationen, politiet og forsvaret, mener ikke, tilsynet skal have instruktionsbeføjelser, som PET skal rette sig efter.

Mindretallet vil derimod give tilsynet denne mulighed i stedet for alene at kunne afgive skriftlige udtalelser, som PET ikke behøver at rette sig efter.

Med henvisning til de norske erfaringer, hvor tilsynet med efterretningstjenesterne er udpeget af Stortinget, finder Peben Wilhjelm det afgørende, at et tilsyn, der under alle omstændigheder virker i fortrolighed, nyder den størst mulige tillid i offentligheden.

»Det kunne give den nødvendige tillid, hvis tilsynet af og til kunne slå i bordet over for PET og få nogle ting ændret. Nu bliver det endda justitsministeren, der skal nedsætte tilsynet og også afgøre uenigheder mellem tilsynet og PET,« siger Preben Wilhjelm.

»Det er en meget bekymrende amputering, når et flertal i Wendler Pedersen-udvalget ikke vil give tilsynet muligheden for at opbygge en selvstændig troværdighed, særlig hvis man ikke har fuld tiltro til Justitsministeriet.«

Historisk indsigt

Som Information tidligere har beskrevet, har medlemmerne af Wendler Pedersen-udvalget ikke kunnet enes om, hvorvidt PET skal åbne sine arkiver for borgere, der blev registreret af PET under Den Kolde Krig fra 1945-89. Det spørgsmål har udvalget efter 14 år overladt til politikerne.

Selv vil Preben Wilhjelm ikke søge om at se, hvad der måtte være registreret om ham.

»Jeg går ud fra, at jeg er registreret, men jeg har selv som politisk aktiv og medlem af Folketinget stukket næsen frem. Det er langt værre med registreringen af alle de borgere, der ikke har gjort det, men som alligevel er blevet registreret.«

Han husker, da han før sit brud med SF sammen med andre unge partimedlemmer i slutningen af 1950’erne rejste Sjælland tyndt for at finde borgere, der ville skrive sig på lister som opstillere af SF. Det var svært, fordi mange – med rette, som det senere skulle vise sig – frygtede at blive registreret og ende i arkiverne.

»Selv om der ikke er nogen, der er døde af at være registreret af PET, så har registrering haft en dæmpende effekt på folks lyst til at deltage i lovligt politisk arbejde,« siger han.

Hvis Folketinget i næste folketingssamling vedtager en historisk indsigt, kan man forvente ansøgninger fra mange, der kan have interesse i at vide, om de har været registreret.

Men da PET ifølge Wendler Pedersen-udvalget kun har gemt ca. 1.600 personsager fra Den Kolde Krig, vil det være yderst begrænset, hvor mange der reelt kan få adgang.

»Mange på venstrefløjen var måske lidt paranoide. De var overbevist om, at hvis det klikkede i deres telefon, så var de aflyttet,« som Preben Wilhjelm bemærker.

Og hvis PET virkelig har så stort behov for at spare på ressourcerne, så har han et smart forslag:

I stedet for at PET og PET-tilsynet overdænges med ansøgninger fra folk, der mener, de må være blevet aflyttet, så burde tjenesten selv skrive ud til de få personer, hvis personsager er bevaret.

PET i søgelyset

Seneste artikler

  • Advokat sikrede myndighederne flertal i PET-udvalg

    23. marts 2012
    Alene justitsministeren skal have kompetence til at meddele pålæg eller forbud over for PET, mener udvalgsflertal bestående af myndighedsrepræsentanter samt en enkelt advokat. Mindretal af dommere, professorer og andre uafhængige jurister advarer mod ’en stat i staten’
  • Norske erfaringer: Lad ikke bukken passe på havresækken

    8. marts 2012
    Medlem af tilsynet med de norske efterretningstjenester advarer mod at lade justitsministeren udpege medlemmerne af en kontrolinstans, sådan som det er foreslået i Danmark
  • Skal tusind danskere have indsigt i PET-arkiver?

    6. marts 2012
    Det blev formuleret som en hasteopgave for Wendler Pedersen-udvalget at overveje, hvordan borgere kunne få indsigt i forældede PET-registreringer. Efter 14 år har udvalget nu overladt spørgsmålet til politikerne …
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Maya Nielsen

Forøvrigt bør PET ikke selv stå for ansættelser og afskedigelser,når der er så lidt kontrol med korpsets gerninger, for så kunne der udvikles en særlig indspist og tendensiøs slagside politisk i PET.

så jeg foreslår et aktsernt og separat ansættelses og afskedigelses udvalg, som kontrolleres af til enhver tid ledende regering !

Brugerbillede for steen nielsen
steen nielsen

Små skridt i retning af indskrænkninger af demokratiet.
Vi har set en lang række sager i medierne, hvor man får det til at se ud som om samfundet drukner i vold eller terrorisme, hvis man ikke har uindskrænkede muligheder hos efterretningsvæsnet. Det giver os et forkert grundlag og dømme på. Det er klart, at vi må have et effektivt efterretningsvæsen, men der må være en uvildig instans, der kan holde øje med, at uskyldige ikke bliver hold indespærret uden at man skal forpligtes til at fremskaffe beviser. Det sammenholdt med, at man i alvorlig grad indskrænker folks rettigheder på andre områder, såsom at man nu foreslår, at man skal kunne have fri adgang til meget personlig data gennem folks sygejournaler uden, at man behøver at spørge, det giver et klart billede af, at man gradvist fratager folk helt fundamentale rettigheder. Dette grundlag har man skabt gennem massive kampagner i medierne, som får folk til at tro at der ikke er andre muligheder end, at statsmagten kan tiltvinge sig adgang til borgernes privatliv, hvad man jo i mange diktatur stater har haft erfaring med er et uhyre effektivt magtredskab, som absolut ikke gavner demokratiet tvært imod.

Brugerbillede for Bo Carlsen

En af de mest effektive metoder til at få styr på en gennemkorrumperet organisation er at nedlægge den og bygge en ny op fra grunden.

Den metode bør anvendes på PET.

Brugerbillede for David Hind

Vi lever i et demokratisk land. Øverste myndighed er Folketinget, der består af folkevalgte, hvis opgave er som borgere at lovgive for borgerne. Dette system skal sikre, at ingen særinteresser, kliker eller samfundsgrupper tiltager sig uforholdsmæssig magt på bekostning af andre grupper. Folketinget er i sidste ende PETs overordnede. Det er Folketinget, der som eneste instans er i stand til at gå ind og gennem lovgivning definere mål, midler og rammer for PETs aktiviteter. Som øverste led i den forvaltningsmæssige kommandokæde vil politikerne derfor i sidste ende kunne holdes ansvarlige, juridisk og på anden vis, for de fejlgreb, deres underordnede – i dette tilfælde PET – måtte foretage. Alene af denne grund må det undre at politikerne, uanset partimæssigt tilhørsforhold, ikke insisterer kraftigere på at have kontrol med og reel indflydelse på PETs arbejde, f.eks. som minimum at forlange fuld indsigt i verserende sager, samt mulighed for at følge op på dette f.eks. i form af at lade domstolene afgøre lovligheden af PETs arbejde i tilfælde, hvor der er rejst tvivl om dette. Når de folkevalgte politikere er øverste myndighed i dette land, hvori består da den saglige begrundelse for at lade et bestemt forvaltningsorgan forholde dem oplysninger? PET er til for borgernes skyld, og ikke omvendt, derfor må borgerne, repræsenteret ved folkevalgte politikere insistere på deres ret til at kontrollere tjenesten. Der er ingen grund til at tro at PET-medarbejdere er hverken værre eller bedre mennesker end gennemsnitsborgeren, hvorfor de heller ikke har nogen særlig grund til at regne med nogen særlig grad af tillid fra hverken borgere, politikere eller andre. Da der er tale om offentligt ansatte, og især i betragtning af tjenestens noget specielle arbejdsområde, er der tværtimod al mulig grund for de folkevalgte til at være sig deres ansvar bevidst og vogte vogterne. En mulig måde at gøre det på ville, som ovenfor foreslået, være, at gøre det muligt for politikerne at forlange domsstolsgodkendelse af principielt set enhver disposition PET foretager. Hermed ville PET være bragt under politisk kontrol via de politisk uafhængige domstole. Så vidt jeg ved, fungerer dette system faktisk i Pakistan, som den danske regering derfor med fordel kunne henvende sig til med henblik på at undersøge mulighederne for at få indført et lignende system i Danmark.

Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

@david hind

Gode sympatiske forslag som ingen gang har på jord. Det ville jo betyde at politikerne skulle tyage konkret ansvar for hvad PET foretager sig, og dermed blive impliceret i processen. Det vil de aldrig gøre men blot henholde sig til at sige at de har fuld tillid til at PET forvalter opgaven på bedste måde eller måske for nogle få politikere det modsatte

Brugerbillede for Kasper Hviid

En sidebemærkning: det største problem med efterretningstjenesten her i 2012 er efter min mening deres 'samarbejde med og udveksling af oplysninger med samarbejdspartnere fra andre lande (...) der anvender afhøringsmetoder, som kan stride mod dansk retsopfattelse'

NOGET FOR NOGET
Intet er gratis, heller ikke i efterretningsverdenen. En 'skurkestat' begynder ikke at give os oplysninger uden at der også går noget den anden vej. Det der er tale om er en gensidig 'udveksling af oplysninger'. Når PET deler deres rapporter med en 'skurkestat', medfører det meget let at de mennesker der nævnes i rapporterne bliver bortført og underkastet tortur.

DEN ANALOGE VERDEN
Samarbejdet med torturregimer blev begrundet med det velkendte ticking bomb scenario. Men eksemplet med den tikkende bombe er en nøje konstrueret løgn. Logikken i den er uangribelig, men det skyldes at den er en abstrakt konstruktion, der er udtænkt for at vinde en konkret diskussion og lede opmærksomheden bort fra hvordan samarbejdet med terrorregimer fungerer i praksis. Selvfølgelig kan vi, ved at levere oplysninger til et terrorregime som det kan bruge til at tortere sin befolkning, på et eller andet tidspunkt få oplysninger den anden vej som måske kan være medvirkende til at hindre fremtidige terrorangreb. Men det er også muligt at vi får vores viden forurenet så meget af utroværdige tortur-oplysninger at et reelt terroranslag bliver overset. Eller at en person laver et terrorangreb mod Operaen fordi vi samarbejder med torturbødler.

En anden ting er at vores efterretningstjeneste grundet udvekslingen af oplysninger får kendskab til konkrete bortførelser, tortur og eventuelt forsvindinger og at de selvsagt hemmelighedsstempler dette. At hemmeligholde tortur er en passiv handling, men det er stadig en handling.

VIDENSFORMIDLING ANNO 2012
Moderne kommunikation foregår i realtime. Så udveksling af oplysninger kan foregå så hurtigt, at man nærmest kan indgå i en symbiose, og være fluen på væggen i en helt anden del af verden: Hvis et tortur-regime har bortført nogle mennesker som de ved PET har interesse i, kontakter de PET før torturen påbegyndes. PET melder tilbage med hvad de har på dem, og hvilke spørgsmål man eventuelt kunne stille. PET er således langt mere ind over end det tænkte eksempel antyder.

Det ovenstående er ikke blot en hypotese. En konkret case kan ses her:
Anklage: PET samarbejder med torturpoliti