Nyhed
Læsetid: 2 min.

Ugens bommert: Fergo mobber sognebarn

Ved at nægte homovielser chikanerer Venstres tidligere kirkeminister et kendt medlem af sin menighed
Sognepræst og fhv. V-minister Tove Fergo har skyndsomst fritaget sig for vielse af homoseksuelle par.

Sognepræst og fhv. V-minister Tove Fergo har skyndsomst fritaget sig for vielse af homoseksuelle par.

Christian Als

Indland
30. marts 2012

Venstres kirkeminister i årene 2001-2005, pastor Tove Fergo, agter ikke at udvise næstekærlig imødekommenhed over for sin efterfølger i ministerembedet, Manu Sareen (R).

Hun saboterer derimod Sareen så inderligt, som hun formår. Amager Lokalavis kan denne uge oplyse, at Fergo og hendes medpræst ved Simon Peters Kirke på Amager, Niels Henrik Olesen, allerede på forhånd har opnået deres menighedsråds samtykke til, at Fergo & Olesen nægter at vie homoseksuelle i kirken. Da lovforslaget om homovielser kun har været til førstebehandling på Christiansborg, er Fergo & Olesen tidligt ude med deres afvisning.

Kontakten med de to præster må have indgydt journalisten på Amager Lokalavis en hellig gejst. Sin nyhedsartikel lader han beånde af udfald mod minister Manu Sareen. For eksempel: »Mange spørger sig selv, om det mon er den rigtige kirkeminister, regeringen har udpeget, mange har sine tvivl.«

Og videre: »Det er betænkeligt med en minister, der med sin baggrund begynder at gøre ved noget så dansk og ’helligt’, som et ægteskab mellem en mand og en kvinde er.«

Og yderligere: »Det er ubegribeligt for rigtigt mange mennesker, at en nyvalgt minister vil tillade sig at blande sig i de de kirkelige interne handlinger.«

En, to, mange

Man får det indtryk, at »de mange«, som journalisten kalder til vidner på forargelse over kirkeminister Sareens påtrængende adfærd, i hvert fald omfatter de to præster ved Simon Peters Kirke, Fergo & Olesen.

Artiklen i Amager Lokalavis undlader at nævne, at kirkeminister Manu Sareen faktisk er sognebarn under Simon Peters Kirke. Ikke nok med det. Han er genbo til kirken.

Den ligger på Wibrandtsvej nr. 41, og Manu Sareen bor Wibrandtsvej nr. 44. Sareen har dagligt udsigt til kirkebygningen, som er et anmassende skrummel fra 1944.

Kirkens klokker bimler ind i Manu Sareens stuer. For slet ikke at tale om, at Sareen kan høre over hegnet, hvad præsterne råber i kirken, hvis de går op i diskanten. Ja, der består endog den mulighed, at Manu Sareen som folkekirkemedlem vover sig ind i Simon Peters Kirke for at få læst teksten af præsterne. Med alt, hvad Manu Sareen er udsat for, kunne han have behov for sjælesorg fra sine sognepræster. Men det har Fergo & Olesen nok på forhånd aftalt med deres menighedsråd, at de ikke vil nedlade sig til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sören Tolsgaard

Ja, det var jo vældig "smart" af regeringen at sammenlægge ligestillingsministeriet og kirkeministeriet og overlade denne opgave til videre behandling i den multikulturelle støbeske - varetaget af ligestillingsguru Manu Sareen.

For vi kan jo dårligt blive "lige" nok - heller ikke i kirkerummet, hvor der ikke bør være nogen som helst forskel på mand og kvinde, to mænd eller to kvinder, eller "multiægteskabelige" forhold. Come on - det er jo altsammen ét fedt!

Ægteskabets "hellighed" beror siden urtiden på, at menneskene erkendte sammenhængen mellem parring og forplantning. Denne sammenhæng gør relationen til noget helligt, som bør varetages på en værdig og samvittighedsfuld måde. Derfor har kirken altid ydet modstand mod skilsmisser, utroskab og abort. Det må kirken i sagens natur gøre, uanset om kødet er skrøbeligt og menneskene gør hinanden uret. Kirken kan aldrig gå foran, når det gælder eksperimenter med samliv og svangerskabsafbrydelser, fordi den først og fremmest skal beskytte de former, som har vist sig holdbare igennem årtusinder.

Uanset hvor meget to mænd elsker hinanden, kan de ikke få børn sammen, det samme gælder to kvinder. Sandheden er, at kun en mand og en kvinde kan få børn sammen. Således er mennesket (og de højere dyr) skabt, men ved at eksperimentere kan mennesket indrette sig anderledes, ændre på betingelserne, og måske i sidste ende gøre sig til herre over naturen og manipulere med alting efter forgodtbefindende.

Det såkaldte "fremskridt" har ikke altid vist sig lige godt. Den gradvist ændrede opfattelse af ægteskabet vil heller ikke nødvendigvis være et gode. Vi afgiver rask væk løfter i elskovens rus, så forelsker vi os igen, afgiver nye løfter, osv. Er dette mon et acceptabelt grundlag for ægteskab, eller mere en livsstil for individualister, der ønsker at forfølge enhver impuls uden hensyn til partnere eller efterkommere?

Artiklens påstand om, at kirken skylder "kærlig imødekommenhed" i forhold til ethvert ønske om ægteskab, som enhver forelsket borger måtte fremsætte, tager overhovedet ikke højde for den samvittighed, som enhver præst først og fremmest må adlyde. Samvittighed kan ikke defineres af politiske overvejelser om altings erklærede "lighed" eller ved at gøre udøvelsen af næstekærlighed til et spørgsmål om at tilfredsstille ethvert personligt ønske.

Det må præsten vist hellere overlade til politikerne. De kan studehandle om skæringsdatoen for abort, hvilket for kirken udelukkende bør være et samvittighedsspørgsmål. De kan omdefinere alle menneskelige forhold, tillade menneskehandel, prostitution og anonym handel med sæd. For kirken bør alle disse forhold være styret af samvittigheden og bør ikke være dirigeret af, hvad magthavernes stræben og videnskabens formåen gør muligt.

Når Tove Fergo ikke vil vie homoseksuelle, kan det måske skyldes, at hun tager Biblens ord bogstaveligt.

Og det kan da også være lidt vanskeligt at forstå, hvorfor nogle homoseksuelle så gerne vil have kirkens velsignelse, når samme kirkes Bibel i både det ny og det gamle testamente forbyder homoseksualitet. Ja, som endog kræver dødsstraf herfor.

3. Mosebog 20,13 Hvis en mand har samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde, har de begge to begået en vederstyggelighed. De skal lide døden. De har selv skylden for deres død.

1. Korinth. 6,9 Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd,

1. Korinth. 6,10 eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige.

jens peter hansen

Mere nyt fra gadekæret ??

"Når Tove Fergo ikke vil vie homoseksuelle, kan det måske skyldes, at hun tager Biblens ord bogstaveligt."

Nej Steen Sohn, hun tager nogle af Biblens ord bogstavelige, mens hun ignorerer andre såsom f.eks. Femte Mosebog 23, 1 mange mærkelige påbud:

" Ingen, der er gildet ved Knusning eller Snit, har Adgang til HERRENs Forsamling."
"Ingen, som er født i blandet Ægteskab, har Adgang til HERRENs Forsamling; end ikke i tiende Led har hans Afkom Adgang til HERRENs Forsamling."
"Ingen Ammonit eller Moabit har Adgang til HERRENs Forsamling; end ikke i tiende Led har deres Afkom nogen Sinde Adgang til HERRENs Forsamling ... Du skal aldrig i Evighed bekymre dig om deres Velfærd og Lykke!"

I Femte Mosebog 24:

"Naar nogen gribes i at stjæle en af sine Brødre blandt Israeliterne og gør ham Fortræd eller sælger ham, da skal en saadan Tyv lade sit Liv. Du skal udrydde det onde af din Midte."

Femte Mosebog, 25:

"Naar flere Brødre bor sammen, og en af dem dør uden at efterlade sig nogen Søn, maa hans Enke ikke gifte sig med en fremmed Mand uden for Slægten; men hendes Svoger skal gaa til hende og tage hende til Ægte, idet han indgaar Svogerægteskab med hende."

"Naar der opstaar Trætte mellem to Mænd, og den enes Hustru kommer til for at fri sin Mand fra den andens Slag, og hun rækker sin Haand ud og tager fat i den andens Blusel, da skal du hugge hendes Haand af; du maa ikke vise Skaansel."

Osv osv med det ene detaljerede påbud efter det andet.

Sune Olsen. Det var dog skrækkelige skriftsteder, du henviser til. For helt at forstå det første, måtte jeg ty til den af Dronning Margrethe i 1992 autoriserede udgave for helt at forstå påbudet:

v2 Ingen, der har fået sine testikler knust eller sit lem skåret af, har adgang til Herrens forsamling.

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx

Henning Pedersen

Den kirke er jeg døbt i og så vidt jeg husker, var præsten en vis Helge Krarup, som havde en søn ved navn Søren. Nu hedder præsten Tove Fergo. Kirken må simpelthen være hjemsøgt og jeg håber så sandelig ikke det er på grund af lille mig, selvom muligheden selvfølgelig er til stede.

Steen Sohn:

Ja, det er en gammel udgave fra Kalliope.org jeg har sakset fra (de skriver desværre ikke hvilken udgave det er). Til gengæld hvis jeg slår op i en 1919 udgave af Bibelen jeg har liggende, så lyder det andet påbud som jeg citerede ovenfor mere mundret:

"Intet Horebarn maa komme i Herrens Forsamling.. etc".

Blandede ægteskaber har jo en lidt anden betydning i dag.

Peter Andreas Ebbesen

En præst er en embedsmand, og har dæleme bare at følge de påbud der måtte komme fra ministeriet.

Så vidt jeg er orrienteret, så er de helligheder altså betalt af os alle sammen, også os der ikke betaler kirkeskat, alt den stund at kirkeskatten primært går til vedligehold af kirkens bygninger MV og præsterne lønnes af staten.
Og er det sådan, så må de bare rette ind, og kan de ikke li' lugten i bageriet, så må de finde en eller anden poitansk frikirke, hvor de kan gøre hvad fanden det passer dem.
Ryg eller rejs!
VH Heidi Madsen

Jeg kan konstatere at der åbenbart synes at være skabs-katolikker i dette land. Indenfor den lutherske religion er der kun to sakramenter, dåben og nadveren. Og Luther mente aldeles ikke at målet med ægteskabet var at få børn; han gik derfor (også) ind for sex før ægteskab, og vist også for flerkoneri - under visse omstændigheder...

Mht. til det citerede om de uretfærdige som ikke skal arve Guds rige, og ægteskabs-brydere skal jeg gøre opmærksom på - her hvor påsken nærmer sig - at den mand som blev slået ihjel om nogle dage netop ophæver her påbud - 'han lader sin sol stå op over retfærdige og uretfærdige og han lader det regne på retfærdige såvel som påuretfærdige'. En lige venstre var det dengang for cirka 2000 år siden i et land fjernt herfra, især for de mennesker (farisæere og sadduæere) som da bestemte at de var retfærdige og andre (ludere, tyve, ægteskabsbrydere mv) var uretfærdige.

Dertil kommer, at teksten er et rod og et sammen-surium og at folk der har oversat teksten har fejloversat samt rettet i den og indsat deres meninger. Og det er helt fra de første oversættelser af det gamle testamente og det nye testamente fra år 300 eller endda måske år 200...

Peter Henriksen

Ovenstående teo-akademiske diskussion er skudt helt ved siden. Præsters personlige holdninger og hvor de har dem fra er komplet irrelevant. Præster er offentligt ansatte på samme måde som socialrådgivere er det. Ansatte i offentligt embede må ikke forskelsbehandle, punktum. Hvis de ikke kan finde ud af det, må de fyres.
Frimenigheder er til for det samme, men der er der jo nok ikke en sikret stilling, god hyre og fri bolig.

Grethe Preisler

Der tar du grueligt fejl Peter Henriksen - folkekirkens præster er ikke offentligt ansatte på samme vilkår som de fleste andre offentligt ansatte.

Folkekirkens præster har frihed til at forkynde det evangelium, de er forpligtede på i henhold til præsteløftet, uden tvang eller pression - det være sig tvang af såvel politisk som religiøs art.

Til gengæld har folkekirkens menige medlemmer frihed til at løse sognebånd og henlægge deres religionsudøvelse til en anden sognekirke, hvis den lokale sjælehyrdes udlægning af evangeliet falder dem for brystet.

Det var denne gensidige frihed fhv. kirkeminister Torben Rechendorff med et rammende udtryk kaldte folkekirkens "velordnede anarki".

Som troessamfund betragtet er folkekirken nok noget af det mest liberale i ordets egentlige forstand, der findes her til lands.

Hele balladen om folkekirkelig vielse af homoseksuelle fortoner sig i denne optik en storm i et glas vand.

Hvis folketinget (den lovgivende magt) giver folkekirkens præster bemyndigelse til at forrette vielse af homoseksuelle par på lige fod med heteroseksuelle par, og den lokale sognepræst nægter at smede homoseksuelle par i hymens lænker af "samvittighedsgrunde", så er der for det meste ikke længere til det nærmeste gudshus med en mere liberal forkynder af det gode budskab, end de fleste kan overkomme at bevæge sig til fods.

Navnlig ikke i Københavnstrup, hvor kirkerne ligger så tæt i forhold til antallet af regelmæssige kirkegængere, at flere af dem står tomme søndag efter søndag.

Steffen Gliese

Krause Kjær mobber også Manu Sareen ved gang på gang at kalde ham en lunken kristen, på baggrund af hans fremsætte trussel om at melde sig ud af folkekirken, hvis vielse af homoseksuelle ikke blev tilladt. Der er selvfølgelig tale om det modsatte! Der er tale om, at konvertittet Sareen ikke ønsker at være i en kirke, der går imod hans forståelse af troen.

Kristian Lund

Det er så hamrende simpelt. Enten:

a) Er præsterne og kirken frit stillede til selv at bestemme alt, også omkring hvem de vil døbe, gifte, osv. I så fald støtter vi kollektivt en institution, som diskriminerer mod en længere række befolkningsgrupper (hvis der blot er én præst der gør det - og det er der). Staten diskriminerer, ved ikke at lade eg. homoseksuelle selv bestemme hvad de mener med giftemål, kirke, bud og Jesu opblødning af samme. Kun de heteroseksuelle kan få hvad de har betalt for over skatten - lov til at benytte kirken som de vil.

b) Vi tager kirken seriøst som et statsligt støttet organ, og så må den ikke diskriminere. Hvis en præst eller menighedsråd ikke vil vie to mænd, kan disse ikke være præst eller medlem af et råd - ganske som en politiker skal opretholde den danske grundlov, og en sagsrådgiver ikke må afvise boligstøtte til folk de ikke kan lide pga. hudfarve. Præstene er stadig velkomne til at vie eller ikke vie hvem de vil - de må endda prædike at homoseksualitet er en synd hvis det er noget de føler for - men de er ikke berettiget til mine, dine eller de homoseksuelles penge mens de gør det.

c) Vi dropper den der kirke, som noget der har med staten at gøre. Evt. frikirker og privatpersoner kan gøre som det passer dem - igen, til deres mulige ærgelse - uden at få fællesskabets penge for at prædike hverken næstekærlighed, had, solidaritet, kvinders ret til at holde kæft og passe gryderne, gaver til de fattige som vejen til frelse eller stening af homoseksuelle. De må, ganske enkelt og helt i stil med de reformatoriske tanke i øvrigt, dyrke deres forhold til tekst og gud som det passer dem - uden ret til at råde over andres dyrkning af samme, eller til at tage deres penge...

Sören Tolsgaard

@Kristian Lund:

Din meget forenklede opstilling tager langtfra højde for alle de problemstillinger, som indgår i dette spørgsmål.

Folkekirkerne er igennem mange årtier overvejende blevet vedligeholdt af dens medlemmer via kirkeskatten og egen indtægter, og kun i mindre grad via den øvrige skat, hvoraf kirkens medlemmer i øvrigt også yder den overvejende del. Kun en meget ringe del er blevet betalt af ikke-medlemmer, og lidt bør disse vel også yde, eftersom alle har adgang til de statsejede bygninger og kirkegårde, hvilket mange benytter sig af, bl.a. også turister. Så medlemmerne yder alt i alt staten en tjeneste, da al vedligeholdelse ellers skulle finansieres via den almene skat.

Efter reformationen var staten og kirken samme myndighed, men folkekirken har siden opnået en vis selvstændighed, idet folkekirkens fædre ikke fandt, at dens virksomhed kunne dikteres politisk, men måtte reguleres af dens egne medlemmer. Folkekirken har stadig det privilegium at kunne anvende de gamle kirkebygninger, men har altså også i høj grad bidraget økonomisk til disses vedligeholdelse. Hvis man helt vil udskille folkekirken fra staten, vil det blive et vanskeligt spørgsmål, hvorvidt bygninger og anlæg skal sælges eller udliciteres, og til hvilken pris. Her kan staten naturligvis tjene penge, men borgerne kan også miste en masse rekreative muligheder, mens kulturværdier risikerer at overgå til private sekter. Der kan altså være mange grunde til, at det er fordelagtigt at bibeholde en folkekirke i tæt samarbejde med staten. Spørgsmålet er, hvorvidt en sådan balancegang er mulig.

En konfrontatorisk indstilling fra den til enhver tid sidende regering vil næppe gavne et sådant samarbejde, og det er da heller ikke tradition for. Et politisk krav om, at alle præster skal vie homosexuelle eller fyres, ville således næppe være særlig klogt. Nogle vil muligvis opfatte en nægtelse heraf som diskrimination, men andre kan henvise til at vielse efter deres opfattelse angår mand + kvinde. Dette synspunkt understøttes af århundreders praksis og det vil være dumt at tvinge nogen til at handle imod deres samvittighed eller fyre en præst, som er vellidt i sin menighed. Det er der ikke tradition for, tværtimod vælger menighederne i udstrakt grad deres præster efter demokratiske principper, hvilket medfører, at gudstjensten kan være ret forskellig fra sogn tiil sogn. Der er således også præster, som nægter at vie fraskilte, noget sådant er også et samvittighedsspørgsmål.

Selv om alle kvinder har ret til abort, fyrer man jo heller ikke den læge, som nægter at udføre disse af samvittighedsgrunde, ligesom vi heldigvis har indført en ret til at unddrage sig militær værnepligt af samvittighedsgrunde.

Hardcore løsninger er ikke nødvendigvis de bedste, omend de måske synes fristende at gennemtrumfe for den, som gerne var folkekirken kvit. Det store befolkningsflertal ser dog formentlig helst, at folkekirken bevares.

Heinrich R. Jørgensen

Grethe Preisler:
"Folkekirkens præster har frihed til at forkynde det evangelium, de er forpligtede på i henhold til præsteløftet, uden tvang eller pression"

Frihed til at efterleve de løfte de er blevet aftvunget. som forudsætning for deres ansættelse?

Det er en besynderlig frihed, statspræster har. De har reelt hverken ånds- eller ytringsfrihed.

Sören Tolsgaard

Heinrich -

Jamen, præsteløftet er jo ikke hverken love eller regler, men snarere et løfte om "altid fuldkomnere at danne og dueliggøre" sig, hvilket vel må siges at bero på åndsfrihed indenfor de afstukne rammer, som faktisk ikke er så snævre endda.

Løftet er trykt i Den Danske Folkekirkes Ritualbog, og lyder således:

"Jeg N.N., som er lovligt kaldet til ......... og som i min samvittighed ved mig fri for at have benyttet noget uhæderligt middel for at komme ind i dette embede, lover for den alvidende Guds åsyn:

Først: at jeg vil beflitte mig på at forkynde Guds ord rent og purt, således som det findes i de profetiske og apostoliske skrifter og i vor danske evangelisk-lutherske folkekirkes symbolske bøger, med al ærefrygt og sømmelighed forvalte de hellige sakramenter efter Kristi indstiftelse, og såvel her som ved de øvrige hellige handlinger udføre alt i overensstemmelse med de for folkekirken gældende forskrifter.

Fremdeles: at jeg efter evne vil modarbejde misbrug af nådens hellige midler og bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse; samt at jeg troligt vil arbejde for ungdommens kristelige oplysning og vejledning.

Endelig: at jeg vil stræbe efter, ved flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme, altid fuldkomnere at danne og dueliggøre mig til dette hellige embede, og beflitte mig på, som det sømmer sig en ordets tjener, at foregå menigheden med et godt eksempel, således også udførelsen af min tjeneste i dennes forskellige dele med al skyldig lydighed rette mig efter de kirkelige love og anordninger og mod foresatte og kaldsfæller udvise et sådant forhold, at der ikke med grund skal kunne føres klage over mig.

Alt dette lover jeg med regnskabsdagen for øje samvittighedsfuldt at ville holde, efter den nåde, som Gud mig dertil vil give.''

Ligesom lægeløftet stiller præsteløftet både etiske og faglige krav til løfteafgiveren, men det har ingen juridisk betydning - kun teologisk og moralsk.

http://da.wikipedia.org/wiki/Pr%C3%A6stel%C3%B8ftet

Grethe Preisler

Heinrich R. Jørgensen,

Ethvert ansættelsesforhold - det være sig offentligt eller privat - bygger på en aftale mellem to kontraherende parter.

Her er folkekirkens præster ikke anderledes stillet end andre offentligt ansatte. Vil de opnå og bevare de privilegier, der følger med ansættelsen, må de rette sig efter de regler for udøvelsen af deres embede, der fremgår af kontrakten.

Og hvis cand. theol. Jørgensen føler, at han dermed giver afkald på sin "ånds- og ytringsfrihed", har han sin fulde frihed til at lade være med at skrive under på kontrakten og finde et andet rostrum end folkekirkens prædikestol at forkynde sit evangelium fra.

Ingen roser uden torne, som hunden sagde, da den forelskede sig i et pindsvin. Og mulighederne for at slå sig op som profet i et land med grundlovsfæstet religionsfrihed er legio.

Steffen Gliese

I lyset af Heinrich R. Jørgensens synspunkt kunne man også afskaffe lægeløftet.

Niklas Monrad

Mon ikke en del af baggrunden for denne konflikt mellem politikere og præster bunder i det faktum, at som folkevalgt politiker har et MF pligt til at stemme efter sin egen overbevisning, men de gør det ikke, fordi de skal følge partidisciplinen. Præsterne i folkekirken er dog ikke underlagt samme dogmatiske pres og det irriterer politikerne.

Kristian Lund

@Søren Tolsgaard:

Den forenklede problemstilling skærer netop ind til benet - du bringer et par sidenoter på banen, som alle er ligegyldige ift. det principielle aspekt.

For eksempel at folkekirkens medlemer betaler mere. Om de så betalte 99,999% af gildet har du stadig ikke forklaret hvorfor det er rimeligt at en homoseksuel skal betale en enkelt krone, til en kirke som ikke lader ham dyrke sin tro som han vil. Igen; hvis kirke vil have alles penge, må den være tilgængelig for alle - uanset hvad de tror. Læg mærke til at _de_ i den formulering er den enkelte - ikke dem der har flertal, eller som du tilfældigvis er enig med.

Du fremfører også at det vil være svært at forvalte kirkebygningerne uden kirken. Jeg kan kun svare med et rungende "og hvad så?" Jeg er evigt ligeglad med, om det er svært, nemt eller umuligt. Men da kirkerne er et stykke kultur og kultur-historie, ville det da være passende at lade dem overgå til kulturarvs-styrelsen eller lignende. Måske et kirkeministerium. Lej dem ud, til hvem der vil låne dem - herunder den tidligere folkekirke.
Men selvom det viser sig at der ingen måde er at bevare kirkerne, udover at tillade en diskriminerende institution at beholde dem - og støtte dennne økonomisk for alles regning - så lad dem falde hvor de står. Nogle menneskers forkærlighed for hvide bygninger kan ikke begrunde diskrimination af andre...

Og så kommer vi til sagens kerne:

"Nogle vil muligvis opfatte en nægtelse heraf som diskrimination, men andre kan henvise til at vielse efter deres opfattelse angår mand + kvinde. Dette synspunkt understøttes af århundreders praksis..."

For det første er det ikke en opfattelse af diskrimination. Det er diskrimination. Hvis en skole ikke ville tage imod et barn af homoseksuelle forældre, så er det diskrimination. Hvis forældrene ikke må være med i skolebestyrelsen (en mindre del af skolens funktioner - ligesom kirkens vielser) er det også diskrimination. Hvis de gerne må være med, men ikke drikke kaffe af krusene, er det også diskrimination.
Selvfølgelig er det diskrimination, når visse mennesker afvises en tjeneste der ellers udbydes til alle for offentlig regning!

Men det virkelig interessante kommer her:

"...men andre kan henvise til at vielse efter deres opfattelse angår mand + kvinde."

Den tager vi lige skridt for skridt.

- Du og andre er velkomne til jeres opfattelse om, at en vielse kun angår én mand og én kvinde.

- Jeg er velkommen til min opfattelse om at en vielse er mellem to (eller flere, hvis de synes det) mennesker som vil danne en familie sammen.

- (At den ene er "understøttet" af historisk praksis er naturligvis evigt ligegyldigt - slaveri, kvinden som underlagt manden i hjemmet og afvisning af menneskerettigheder er også understøttet af en lang historisk praksis, også indenfor kirken. Det gør - ganske enkelt - ikke nogen forskel på, om det er rigtigt.)

- Ingen (seriously, ingen!) har nogen ret til at presse deres opfattelser ned over andre - udover gennem legitimt politisk virke. Ellers er det ikke et retfærdigt samfund.

Jeg må ikke kræve at hvis du skal giftes i kirken, skal du have en and på hovedet, og du må ikke kræve at jeg skal stå ved alteret med en kvinde eller mand eller hest eller hvad du nu føler for. Din holdning til hvordan andre dyrker deres kristendom, er ganske enkelt ikke relevant. Du må gerne mene det, men du må ikke bestemme over andre (udover gennem de politiske organer, naturligvis).

Der er selvfølgelig steder, hvor du har en yderligere råderet. I mit hjem, for eksempel, må jeg gerne kræve at du har en and på hovedet - ellers må du gå. Ditto i en forening en samling privatpersoner - hvis du vil lave en lille forening hvor i vier hinanden, og kun gør det i mand-kvinde par, er det helt fint. I kan enda ansøge og få lov til at jeres vielser er juridisk gyldige, hvis i udfylder papirarbejdet.

Så er spørgsmålet så: Er den danske folkekirke en sådan privat forening, som er støttet af sine medlemer? Eller er den et mere eller mindre statsstøttet organ? Hvis det første, kan præsterne gifte hvem de vil, sige næsten alt hvad der passer dem, og være lige så egenrådige eller følge den "historiske praksis" eller folkestemning, lige som de lyster. Hvis kirken er en folkekirke, derimod, må den naturligvis være for hele folket.

Skal kirken følge en historisk og teologisk begrundet diskrimination, eller skal den være for hele folket? Jeg har ikke hørt nogen forsøge at forklare, hvordan man kan kræve at hele folket skal støtte en kirke, som ikke er deres.

PS: Hvis et sogn kan finde ud af at vie dem der gerne vil vies, men samtidig vil skåne en forstokket gammel præst fra at skulle se to mænd kysse, så gud være med det. Ganske som en læge der ikke kan lide aborter. Men hvis det er nødvendigt for at få kirken i det sogn til at køre, eller der kun er én læge på vagt ved en livstruende graviditet, så må de tage jobbet med alt hvad det indebærer, eller sige op. Vi hyrer heller ikke skolelærere, som ikke vil undervise homoseksuelles børn, vel?