Nyhed
Læsetid: 3 min.

’Vi ved, ingen børn er glemt’

 Ingen bliver ladt alene på legepladsen i Gildbro SFO. Det er det vigtigste resultat af et forskningsprojekt, som SFO’en i Ishøj har været en del af
På Gildbro SFO i Ishøj taler alle børn regelmæssigt med en voksen, fordi en del af projektet har været individuelle samtaler. Her spørger man både om, hvad børnene kan lide at lege, og hvordan det går derhjemme. Det skal hjælpe til med at bryde den sociale arv

På Gildbro SFO i Ishøj taler alle børn regelmæssigt med en voksen, fordi en del af projektet har været individuelle samtaler. Her spørger man både om, hvad børnene kan lide at lege, og hvordan det går derhjemme. Det skal hjælpe til med at bryde den sociale arv

Tine Sletting

Indland
9. marts 2012

Pludselig hører man kun journalistens spørgsmål, der hænger i den stilhed, som har bredt sig i lokalet, der øjeblikket før var fyldt med børnestemmer. De mange børnehaveklassebørn, der før larmede, som man nu gør efter skole, når man er seks år gammel, holder mund. Ved katederet forrest i rummet under et løvehoved af plys findes forklaringen på den pludselige tavshed.

Pædagogen Anette Christiansen har hævet sin højre hånd med håndfladen vendt mod børnene, og det er tegn til, at de skal være stille. De kender både tegnet fra skolen og SFO’en. Det er en del af den systematiske indsats, der er blevet indført gennem det forskningsprojekt for Danmarks Evalueringsinstitut, som SFO’en har været en del af.

 Projektets mål er at vise, hvordan man kan hjælpe børn med at bryde negativ social arv, og her på Gildbro SFO i Ishøj har det eksempelvis betydet, at ingen børn bliver glemt. Det fortæller afdelingsleder i SFO’en Kirsten Pålsson:

 »Vi er meget bevidste om, at alle børn bliver set og hørt. Selv panelbørnene har brug for voksenkontakt, og den er de sikret nu,« fortæller Kirsten Pålsson og henviser tii de stille børn, der ofte leger alene.

Voksenkontakt til alle

Alle børn taler regelmæssigt med en voksen, fordi en del af projektet har været individuelle samtaler. Her spørger man både om, hvad børnene kan lide at lege, og hvordan det går derhjemme.

»Vi har et barn, der intet legetøj havde derhjemme. Det fandt vi ud af under en samtale, og så havde vi fat i forældrene og forklarede dem, hvorfor det var vigtigt,« siger Kirsten Pålsson.

Det er vigtigt at lære både almindelige færdigheder som håndvask og hygiejne og at kunne følge med i skolen, når den negative sociale arv skal brydes. Også på dette område hjælper den personlige kontakt:

»Vi støtter op om lektiehjælp. Det er vi blevet bedre til. Hvis vi ved, at fru Hansen altså ikke får kigget i lille Jens’ lektiebog, jamen så gør vi det. Så barnet får en god dag. Det er jo vigtigt for os, at barnet har haft en god skoledag. Så får han også en bedre eftermiddag her,« siger Kirsten Pålsson.

 Om eftermiddagen kl. to er der samling i fritidsordningen. Og her iværksættes tre-h strategien. De tre h’er står for hilsen, hensyn og hygiejne. Her hilser man på alle børnene, sørger for de går ud og vasker hænder og så sætter de sig ned for at spise. Før blev denne samling ofte forstyrret af forældre, der kom og blandede sig, men som en del af projektet, er det blevet kommunikeret klart, at forældrene ikke må forstyrre.

Højtlæsning og smasken

Under dagens samling drikker børnene af små nummererede, lilla plastikkrus og spiser boller, pærer og ananasskiver. Den gule saft ligger i pytter på bordene, og fingre tørres ivrigt af i trøjerne, mens Anette Christiansen læser op og viser billeder i en bog, der hedder: Os to uden sutsko.

Udover smasken er der helt stille, indtil der skal leges. I dag leger de skorsten, men seksårige Patrick fortæller, at de også tit leger byen sover.

Da samlingen er forbi, løber børnene ud på legepladsen. Under eftermiddagens leg er en del af projektet den såkaldte flyverfunktion. Det betyder, at en enkelt pædagog ikke har andre opgaver end at opsøge de børn, der ikke deltager i legen og få dem inddraget. Igen sørger man for, at man ikke lader nogen gå rundt for sig selv. Og den vished er det vigtigste, SFO’en har taget med fra projektet:

 »Vi ved, at ingen børn er glemt. Og selv om vi har gjort mange af de her ting før, er vi mere bevidste om det nu. Vi ved, hvorfor vi gør det, vi gør,« fortæller Kirsten Pålsson.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her