Læsetid: 3 min.

Venstres kirkelige kvaler

En animeret debat om Venstres holdning til vielser af homoseksuelle tvang tidligere på ugen formand Lars Løkke Rasmussen ud i en feberredning på et gruppemøde. Folketingsmedlemmerne er frit stillet i sagen
Homovielser er for de bibeltro forkert, da ægtefolk kun kan være mand eller kvinde. Mens andre undres over, at politikere kan man være modstandere af, at to menneskers ægte kærlighed får en form for officiel velsignelse.

Homovielser er for de bibeltro forkert, da ægtefolk kun kan være mand eller kvinde. Mens andre undres over, at politikere kan man være modstandere af, at to menneskers ægte kærlighed får en form for officiel velsignelse.

Gabriel Bouys

24. marts 2012

I Venstre – Danmarks liberale parti – har man svært ved at blive enig med sig selv om, hvad man mener om kirkelige vielser af homoseksuelle.

Så svært, at et forslag om, hvordan partiet skal forholde sig i den kommende folketingsbehandling af sagen – sanktioneret af partiledelsen inklusive Lars Løkke Rasmussen – blev taget af bordet under en ophedet diskussion på et gruppemøde i tirsdags.

Ledelsens forslag gik på, at Venstre skulle bede om præciseringer angående visse juridiske aspekter i regeringens lovforslag om at tillade vielser af homoseksuelle – og så derfra tage debatten i folketingssalen.

Det kunne have ført til, at Venstre ville ende med at anbefale et ja til loven, hvilket affødte protester fra flere folketingsmedlemmer på det forudgående gruppemøde.

Her afslørede debatten ifølge flere kilder, at meningerne i folketingsgruppen er splittede i atomer – lige fra at der i liberalismens og frihedens navn bør gives grønt lys for det konkrete lovforslag til hjerteblodig modstand.

Flere medlemmer – herunder udenrigsordfører Søren Pind, finansordfører Peter Christensen, sundhedsordfører Sophie Løhde og tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech havde forskellige indvendinger imod ledelsens forslag, mens næstformand Kristan Jensen forsvarede det.

Teologen Esben Lunde Larsen citerede bibelske skriftsteder.

Ordføreren på sagen, Eyvind Vesselbo, stod uheldigvis med det ene ben i folketingssalen, og Lars Løkke Rasmussen måtte derfor i 11. time sammenflikke et kompromis, som udstyrede Vesselbo med en besked om at stille to forslag:

Et om at forbudet mod vielser af homoseksuelle bliver ophævet, og ét om, at kirken – de facto biskopperne – skal tage initiativ til at udarbejde et forslag til, hvordan denne ændring realiseres. Det gjorde Vesselbo, der samtidig måtte forsvare sig mod beskyldninger om, at Venstre vil indføre en bispekirke.

Flere undrede sig efterfølgende over, at en så følsom sag var sat på dagsordenen i gruppen umiddelbart op til førstebehandlingen–og at der derfor ikke var meget tid at løbe på.

Biblen og baglandet

De fleste Venstre-folk siger, at de ’har ikke noget principielt imod’, at homoseksuelle får kirkens velsignelse.

Alligevel findes der mange modstandere af regeringens lovforslag om sagen. Nogle mener, at man ikke bør bruge betegnelsen ’ægtefolk’ i et vielsesritual mellem to personer af samme køn, begrebet er ifølge Biblen forbeholdt en ordning mellem mand og kvinde, siger de. Andre mener, at Folketinget med regeringens lovforslag blander sig utidigt i kirkens indre anliggender og derfor forskyder forholdet mellem kirke og stat.

Helt uden betydning er det næppe heller, at Venstre er det parti i Folketinget, som er dybest forankret i områder af landet, hvor vielser af homoseksuelle mangler på menuen over politisk korrekte egnsretter.

Der er med andre ord tale om sprængstof i det vestjyske, hvilket den seneste tid, hvor flere præster har forladt folkekirken i protest, da også har vist. Det er vurderingen fra flere Venstre-folk, at adskillige folketingsmedlemmer kan ende med at stemme imod deres egentlige – og mere liberale – overbevisning for i stedet trykke på rødknappen, når lovforslaget kommer til afstemning. Alene fordi det modsatte kan skabe rabalder i diverse kredse rundt omkring.

Skam få lighedsideologi

»Og man skal altså virkelig mene det, hvis man som folketingskandidat lægger sig ud med de lokale på denne sag,« som en kilde formulerer det. Der findes få Venstrefolk, som kan svare klart og entydigt, hvis de bliver vækket i nat og afhørt om deres holdning til homovielser.

Men en der ikke ejer tvivlens nådegave i denne sag er Birthe Rønn Hornbech. Hun gik på talerstolen under førstebehandlingen som privatist:

»Virkeligheden er, at vi er skabt som mand og kvinde, som han og hun, ellers ville verden være øde. Den danske lovgivning er indrettet efter dette naturgivne, at mennesket er to køn,« sagde Rønn Hornbech og anklagede regeringen for at tage børn og folkekirke som gidsler for sin »lighedsideologi«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jacob Knudsen

Birthe R.H. Glemmer dog imidlertid at der en kæmpestor gruppe af tvekønnede mennesker i samfundet og at der er kæmpe forskel på biologisk køn og psykologisk køn. At hentyde til biologien/videnskaben i denne her debat, er ligeså dogmatisk som kun at forholde sig til hvad der står i bibelen. Jeg ser lidt på denne her debat som jeg ser på multikulturalisme-debatten - politikerne har utrolig travlt med at få grupper af mennesker som ikke VIL passe sammen til at passe sammen alligevel - lighedsfacismen længe leve...! Man kunne vel passende indrette nogle af alle de tomme kirker rundt omkring til specielle homokirker og lave en ny homobibel hvor man udelader passager om, hvem ægteskabet er bestemt for? Én ting er sikkert, de homoseksuelles demokratiske rettigheder skal sikres, om det bliver i eller uden for kirken er dér den virkelige debat burde foregå...

Absurd debat.

Det er to elementære elementer i sagen, som ikke efter min mening bør blandes sammen ... og det bliver de.

Det ene er, at indgåelsen af en kontrakt mellem to mennesker om at leve sammen har nogle praktiske ting som klargøres i et juridisk dokument. En kontrakt, eventuelt kan underskrives hos en advokat og med efterfølgende offentlig "tinglysning", så alle kan se, hvad man står over for ... .ligesom med ejerskabet ef et hus f.eks.. Hverken kirke eller borgmester har noget at bidrage med her.

Det andet er det der med kirkens velsignelse. Det er da i orden, at to mennesker gerne vil have en præsts eller en kirkes velsignelse til et-eller-andet f.eks. dette at leve sammen. Det er dybest set et forhold mellem kirken/ præsten og de to ... men på grund af den danske folkekirkes status, bliver det nu et forhold mellem de folkevalgte og to, der gerne vil have denne velsignelse.

Det er naturligvis meningsløst at ville lovgive om forhold, der helt åbenbart synes at høre en helt anden verden til end den verdslige.

Løsningen er meget simpel : Frigør Folkekirken for dens juridiske og administrative roller (navngivning og vielse), indret lovgivninger herefter og "privatiser" så Folkekirken.

Så kan alle indgå de juridiske kontrakter, de ønsker sig og på forsvarlig grund ... det er lige så vigtigt at forstå de juridiske konsekvenser ved en vielse som ved et huskøb, og med den ønskede tydeliggørelse et "tinglysningsregister", og de troende kan så ordne deres velsignelse med et trossamfund af deres valg.

Det er uforståeligt at uenigheden opstår, da registreret partnerskab allerede er en realitet og folketinget ikke behøver at forholde sig til det religiøse. Opgaven for folketinget er alene at tage stilling til ægteskabslovgivningen ved at indføre ordnede forhold, som Jongberg beskriver det ovenfor.

Politikerne mangler mod til at føre kniven i det rene snit, og overlade kirken til den egen stillingtagen.
Den stakkels kirkeminister vil sikkert føle sig lettet over at slippe for den rodede affære.

Peter Jensen, vil du tage Marie Jensen, som ved din side står, til din ægte hustru ?
Ja selvfølgelig, vi er jo allerede gift !

Ja, kirken skal lige vænne sig til en ny situation.

Jacob Lorensen

Politikerne er bange for at føre kniven og frigøre kirken som i beskriver. Hvad ville der ske? Kirken ville begynde at optræde som en aktiv og nu ukontrollabel politisk stemme. Pragmatisk set er der nok bedre at undgå...