Læsetid: 3 min.

Venstres tesemagere: Vi vandt velfærdskampen

Mens debatten om reformer af velfærdsstaten raser, har en gruppe Venstre-folk svært ved at skjule deres begejstring. De politikere, der i 2003 stod bag de såkaldte 10 liberale teser, mener, at de faktisk fik ret i, hvad der skal gøres
Peter Christensen (t.v.) og Søren Pind var to af de markante Venstre-folk, der for ni år siden stod bag de 10 liberale teser.

Peter Christensen (t.v.) og Søren Pind var to af de markante Venstre-folk, der for ni år siden stod bag de 10 liberale teser.

Vibeke Toft

7. marts 2012

De blev beskyldt for partiskadelig virksomhed. Og blev i to omgange tvunget at trække deres forslag tilbage fra Venstres landsmøde, hvorefter de angreb debatkulturen i partiet for at ligge under for »al-Qaeda-tilstande.«

Men næsten et årti efter, at en række medlemmer af Venstre, med den daværende københavnske borgmester Søren Pind i spidsen, i 2003 lancerede 10 såkaldte liberale teser, mener de fleste af underskriverne, at de faktisk har fået ret et langt stykke ad vejen.

Nu taler nemlig selv SRSF-regeringen om, at skatten på arbejde skal sænkes – og at det skal kunne betale sig at arbejde.

En af de i alt 13 tese-magere var Torsten Schack Pedersen, som i dag er Venstres skattepolitiske ordfører.

Torsten Schack Pedersen fremhæver den seneste skattereform i 2009, som sænkede marginalskatten til 56 procent fra 63 procent.

»Så man kan jo sige, at vi er kommet halvvejs i forhold til teserne, hvor målet var, at skatten højst må være 50 procent. Og i det hele taget er der kommet øget fokus på, at det skal kunne betale sig at arbejde,« siger Torsten Schack Pedersen og fortsætter:

»Om man så lige kan trække en streg fra teserne og hertil, vil man selvfølgelig nok få lige så mange udlægninger af, som man spørger.«

Udfordring af Fogh

Reaktionen var ellers voldsom, da de 13 i sommeren 2003 afleverede teserne både til pressen som et læserbrev og til Venstres partikontor som et forslag, de ville have til afstemning på efterårets landsmøde.

Teserne var nemlig ikke alene en udfordring af den midtsøgende linje, som den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) havde udstukket. De udfordrede kombinationen af en intakt velfærdsstat og skattestoppet.

Da Anders Fogh Rasmussen vendte hjem fra sin årlige sommerferie i Frankrig, understregede han, at hans »klare holdning« var, at forslaget ikke skulle til afstemning på Venstres landsmøde. Og sådan blev det.

Da Søren Pind & co. tre år senere skar de 10 teser ned til tre ændringsforslag til Venstres principprogram, gentog seancen sig.

En af forslagsstillerne, Mogens Vad, som i dag sidder i kommunalbestyrelsen i Gentofte, mener imidlertid, at historien har vist, at de 10 teser er »langtidsholdbare«.

»Når regeringen taler om, at det er vigtigere, at skatten på arbejde falder, end at den offentlige sektor vokser, og at den enkelte har et ansvar for fællesskabet, så viser det, at der reelt ikke er noget alternativ til vores tanker,« siger Mogens Vad.

Edith Thingstrup, der i dag slår sine folder som klummeskriver i Berlingske, er enig:

»Det er ikke sådan, at jeg kan sige, at lige dér fik vi 100 procent ret. Men når regeringen nu begynder at tale om, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, hvor er det så lige, at vi har hørt det før? Og så har teserne selvfølgelig også sat sig sine spor hos Liberal Alliance og De Konservative, som har købt ideen om en lavere vækst i overførselsindkomsterne.«

Til gengæld beklager både Thor Gunnar Kofoed og Michael Fagerlund, som begge i dag har trukket sig ud af politik, at tesemagerne reelt aldrig formåede at sætte skattetrykket til debat.

»Det kræver nemlig, at man diskuterer, hvor mange opgaver det offentlige egentlig skal løse,« siger Thor Gunnar Kofoed.

»Men der kom alligevel et nyt parti ud af den diskussion – nemlig Liberal Alliance,« tilføjer Michael Fagerlund.

En del af inderkredsen

Alle de tidligere tesemagere fremhæver samtidig, at det er et synligt eftermæle, at to af deres daværende kampfæller, Søren Pind og Peter Christensen, i dag er en del af inderkredsen omkring Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.

Hverken Søren Pind eller Peter Christensen har ønsket at kommentere de 10 teser.

Claus Hjort Frederiksen, som mere end nogen anden kritiserede de 10 teser, mener, at tiden blot er en anden i dag:

»Nu har der været en økonomisk krise siden 2008, som har betydet, at overskuddene på finanslovene er forsvundet, og flere mærker noget til arbejdsløsheden. Det betyder, at krisebevidstheden bliver større – og dermed er der også grobund for diskutere mere radikale reformer.«

Den liberale blogger og radiovært Jarl Cordua er dog ikke i tvivl om de 10 tesers betydning:

»Husk på, at det er de færreste politiske udspil, som nogen husker efter blot 14 dage.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til Information for at bringe Søren Pind s 10 teser til debat og en husker på hvor LIDT højt Venstre har til loftet mht. til åben debat.

Her bare en lille bemærkning - hvornår har ikke samtlige partier i Folketinget ikke sagt at det skulle betale sig at arbejde . Striden har været fordelingspolitikken og er det vel stadig.

Mange og især økonomerne har påpeget at skat på arbejde skal ned og boligskatter ol. skal i stedet for sættes op. Ligeledes har mange påpeget at SKAT skulle bruge flere kræfter på at få virksomhederne til at betale selskabsskat i Danmark og ikke have mulighed til at unddrage sig ved at flytte rundt på underskud osv,
Bare et par eksempler.

Sørensen

Artiklen handler ikke om topstyringen i Venstre, den handler om nogle politiske pejlemærker, som nogle på det tidspunkt ikke magtkorrumperede Venstrefolk havde udtænk.

Nu hvor Pind og Christensen er kommet tættere på magten er der jo et håb om, at de vil holde fast i deres teser - ellers må pressen jo trykke dem lidt på maven.

Lennart Kampmann

Venstre vandt den disciplin der hedder: Parker din fornuft hos et nationalistisk støtteparti.

I dag er partiet forvirret. Find end ordbog og slå liberal op en gang til.

Med venlig hilsen
Lennart

Tjae, som om det sidste ord er sagt i den sag... jeg tror nu mere på at skatterne i stigende grad vil lægges på de enkelte varer og ydelser, og på den måde bliver adfærds-regulerende i en konsturktiv retning for samfund og miljø.. om så skatten lige bliver makts 50% vil nok afhænge af hvor skadelig et stort forbrug af en bestemt vare vil være i den aktuelle epoke, som f.eks. forbruget af fosile brændstoffer, der vil man i fremtiden måske få brug for at hæve skatten markant på ikke for samfundet essentielle områder, således at samfundet fortsat kan bruge det i livsnerve-områderne...Her kan man evt. på-lægge fritidskørsel væsentligere afgifter, frem for alene arbejdsrelateret og nødvendig kørsel osv. osv.

så næh jeg tror ikke Pind overhovedet får ret i længden.Men hvis vi decideret taler om indkomst-beskatning, så har han nok ret, da det slet ikke er den mest effektive måde at regulere og financiere et samfund på...

Slet ikke et samfund , der står over for at skulle indføre massive ændringer i sit forbrug på mange forskellige områder, med begrundelse i at sikre vores børns klima og drikkevands-resoucer også, og også en snarlig indlysende begrænsning i mængden af hormonforstyrende stoffer og anden kemi, som ledes så massivt ud i vores omgivelser, at vi ricikerer i fremtiden at gøre menneskets egen eksistens umulig.

Stoffer der allrede nu beviseligt ødelægger kroppens egen evne til at reparere og regulere sig selv og regulere sig tilbage til en optimal sundhed.

Hvad vil vi gøre om 80% om 10 år ikke er i stand til at reproducere sig selv, og hvordan sikrer vi os at den kunstige befrugtning ikke også består af hormonforstyrede æg og sædceller ?

For det hele hænger jo sammen, selv Søren Pind får tårer i øjnene om han hiver et hår ud i røven !

Lasse Damgaard

Nyrup og Jelved sænkede satten FØR VK-regeringen kom til i 2001
- de lavde en efterlønsreform som Venstre var med til at bringe i ufører selv om de selv stemte for den.

- De lavede en arbejdsmarkedsreform der startede et opgør med de ukontrolerede offentlige udgifter.
Politiker som altså ikke var nye tanker - selv om Pind og Ko. vil hævde noget andet.

De forsøger sig med plagiat, for dernæst at kalde det "Dyrket i egen have" Efterfølgende går øvelsen på at lave en omskrivning af historien - ved at hævde de er de sande politiske begavelser.

- Pind og Ko. er politiske mestertyve, og rigtig dygtige til deres håndværk - men at hævde de er politiske genier er at hævde jorden er flad og vedholde tesen selv om hele verden har erkendt den er rund.

Pind er og bliver en uhæderlig populist. Han bruger negativ retorik og manipulation i jagten på at opretholde hans karriere som levebrødspolitiker.

Niklas Monrad

Der er en fundamental uoverensstemmelse mellem at acceptere en stat som tager 50% af menneskers indtjening, som brødføder 2/3 af befolkningen og at kalde sig liberal i samme åndedrag.

Vibeke Svenningsen

Lasse:

Du har helt ret - det startede under Rasmussen d.1 - men samfundssynet blev raffineret til fulde i eftertiden. Det er jo der, man ikke ved, om man grine eller græde.

Set i den store sammenhæng var teserne ikke det store skridt, hvis Fogh havde inddraget dem.

Samtidigt er det naivt at tro at den nuværende regering skulle kunne adoptere principperne. Se bare på nr 7, som vil være et opgør med det universale omfordelingssystem.

Venstre kan slet ikke undgå at inddrage ideerne, når de i denne valgperiode skal markere sig.
Også fordi LA trækker i tovet.
Men det vil kræve, at Løkke gør op med Blair-doktrinet i væsentlig grad. Altså stopper den ynkelige leflen for vælgerne. Er det sandsynligt ?
Sker det, vil LA være nød til at trække endnu kraftigere i det liberale tov for at markere sig.

Ser man på kommentarerne fra dengang, som nævnt ovenfor, kommer Løkke til at fortryde sine ord.

Interessant er det, at økonomien er årsag til aktualiteten, og ikke en ideologisk udvikling.
Det burde være omvendt set fra en liberal synsvinkel.

Hurra for Venstre!

Gud hvor bliver jeg træt af den "det skal kunne betale sig at arbejde" plat.

Lad dog alle dem der mener at det ikke betaler sig at arbejde under de nuværende regler bliver hjemme på understøttelse og så kan de i øvrigt gumle på deres friværdi og nyde det søde liv.

Så bliver der arbejde nok til og andre der godt gider at tage vores tørn for at holde samfundet i gang.

Tjah.... Når nu ikke dommeren, eller andre, vil udråben een til vinder - må man jo selv gøre det nødvendige ;0/.
Søren Pinds selvforståelse er grotesk !

"»Når regeringen taler om, at det er vigtigere, at skatten på arbejde falder, end at den offentlige sektor vokser, og at den enkelte har et ansvar for fællesskabet, så viser det, at der reelt ikke er noget alternativ til vores tanker,« siger Mogens Vad."

Nej, Mogens Vad. Nu må du spidse frontallapperne en smule; det betyder at regeringen jo er enig i betragtningerne - men mange er uenige i med regeringen, herunder en særdeles styg stribe af de vælgere som bragte den til magten. Der er masser af alternativer til jeres tanker - men som det af enkelte kommentatorer fremhæves, så var Jelved og Nyrup allerede igang med at knække både kind- og ribben på velfærdsstaten mens du og Pind stadig gik i gymnasiet. Med andre ord er det gammel vin, som I forsøgte at hælde på nye floskler - og derfor dukker der nok ikke mange op til denne 2012-smagning. Som iøvrigt smager af prop; ældet og forrådnet prop, som man næsten skulle tro stammer helt tilbage fra naturtilstanden.

Hvis det er Venstres tanker om fornyelse af samfundet, er det da besynderligt, at de førte den modsatte politik i alle de år, de havde et komfortabelt absolut flertal.

Der mangler en vigtig tese :

Det er vigtigere, at (privat) foretagsomhed producerer gode, langtidsholdbare produkter, end at den producerer produkter, der er designet til kunne sælges hurtigt, men ikke bruges ... i ret lang tid.

Men den er jo nok ikke liberal !

Man har bare fedet grisen endnu op, så man kunne slagte den de sidste 10 år. Lad mig påpege at grisen så vil være død efterfølgende. Man har allerede 'liberaliseret' andelsforeningerne, lejelovgivningen, boligmarkedet, og smidt gift ud til fagforeningsrotterne med det frie valg samt nakket et par fonde og udskrevet en masse dækningsløse checks for at være helt sikker på at svinet foræder sig og falder død om.

"Det skal ikke være dyrere at være dansker" .. man har nemlig allerede gjort det alt for dyrt.

"Lavere skat på arbejde".. så staten ikke får indtægter og må skære ned et eller andet sted.

Så'n bli'r det ved.. 'fornyelse'.. er vist et meget stort ord, det er tilbage til godsejersamfundet, med stavnsbeboere i byerne.

noget de fleste kan blive enige om men som de neo-liberale ikke vil erkende er basis, er at det kan betale sig at blive født rig, det viser alle statistikker og selv universitetet kan skrive under på det ;-) så denne påstand er der også videnskabeligt belæg for...Det valg har vi så ikee alle endnu !

@Maya Nielsen.
Det kan da også betale sig at være født fattig. Man skal ikke bekymre sig om penge, for man har aldrig nogen.

Det må så være dagens vittige kommentar.

Peter - Det VAR jo heller ikke Venstres tanker. De blev nedstemt og popper op nu igen.
Så må vi vente eg se.

Hvad med denne overordnede tese :
Det er vigtigere at fremlægge sin politik før et valg end at holde den efter.
Den kan frit bruges af alle partier.

Lars Kristensen

Venstre skulle gerne være et parti der holdt friheden højt, men hvor er friheden henne, når mennesker ikke selv kan vælge, om de vil dyrke deres egen føde eller være et arbejdsredskab for erhvervslivets kapitalejere?

Venstre var jo før i tiden jordfolkenes parti, der anså det bedst at have jord end penge på kistebunden.

I dag er jordfolkene blevet gældsatte og er mere blevet et arbejdsredskab end en fri bonde.

En fri bonde ejede selv sin jord og havde den ikke pantsat hos en kreditforening eller et korn og foderstof selskab.

Venstre er ikke længere frihedens (liberalismens) parti. Venstre er blevet et bedragets parti, for partiet råber frihed og dog binder det alle mennesker på hænder og fødder.

Ville Venstre friheden, gik Venstre i gang med at kræve brugsmulighed til jord til alle der vil dyrke deres egen føde.

Så ville Venstre være Danmarks liberale parti, men heller ikke før.

Venstre har aldrig nogensinde været frihedens parti, ej heller på den måde Lars K. beskriver det. Venstre har og vil altid være de store godsejere og de store propietærgårdes parti. Og det ses stadigvæk...

Det Radikale Venstre var engang husmændenes, småkorsfolkenes parti, de tidligere landarbejderes parti. Det er dette parti ikke længere....

Heinrich R. Jørgensen

Mikael Pedersen:
"Nu hvor Pind og Christensen er kommet tættere på magten er der jo et håb om, at de vil holde fast i deres teser - ellers må pressen jo trykke dem lidt på maven."

Otte ud af de ti teser handler om afskyen overfor "det offentlige". Dette væmmelige væsen, der kuer, formynder og korrumperer frie mennesker, individer og egomane borgere.

I den periode hvor Pind og Christensen tegnede en væsentlig del af det offentlige uvæsen, burde man have formodet, at det ville have resulteret i ydmyghed og nådesgaver fra de to herskere. Hvis det var tilfældet, forbigik det min opmærksomhed. Formyndertrangen og bedrevidenheden havde vist kronede dage, da frihedens glade ungersvende havde magten til at bestemme hvilke melodier der skulle danses til.

Hvis der var substans bag deres påstående anti-formynderiske festtale-retorik, skulle man tro, at de to herrer måtte være svært angrebet af selvlede over deres formynderiske adfærd, der udvises ved enhver given lejlighed.

De ti teser er begrebsmæssigt usammenhængende. Der rodes rundt i retorik som fællesskab, det offentlige, afhængighed, i flere betydninger. Udsagn som "betale sig", "arbejde", "tjene egne penge", "frie valg", "konkurrence", "mennesket i centrum", "uafhængighed" sættes i modsætningsforhold til det fæle: "politisk styring".

Noget af det stygge ved det offentlige, er dets rigiditet. Jamen, ønsker de herrer sig en arbitrært agerende forvaltning, kan man spørge? At dømme ud fra navnligt Pinds embedsførelse, er svaret formodentligt "ja".

Tomme tønder buldrer mest. Ih, hvor de larmer.