Læsetid: 7 min.

’Jeg har aldrig været ulykkeligt forelsket. Det har jeg heldigvis været forskånet for’

Lykken er at være til stede, hvor man er, mener tidligere minister Lykke Friis (V), der blev mest udfordret på sin egen lykke, da hun mistede begge sine forældre til den samme demenssygdom
Min mand er nok lidt mere stabil end mig. Altså måske sådan lidt mere: ’Nu fjerner vi lige alle papirerne fra bordet, for nu skal vi spise’, fortæller tidligere minister Lykke Friis, der har været sammen med sin mand i snart 20 år

Min mand er nok lidt mere stabil end mig. Altså måske sådan lidt mere: ’Nu fjerner vi lige alle papirerne fra bordet, for nu skal vi spise’, fortæller tidligere minister Lykke Friis, der har været sammen med sin mand i snart 20 år

Jakob Dall

11. april 2012

Det er den 13. juli 2010. Dér står klima- og energiminister Lykke Friis (V) og smiler på et fotografi med sine europæiske kollegaer. I Ghent til uformelt rådsmøde. Men en del af hende falder. Og falder. Og falder. Hun har netop fået besked af sin ministersekretær om, at hendes far er død. Smerten afbødes af afsatser på vej ned i den indre afgrund: Hun har været forberedt på det her. Han har været syg længe. Hun vidste, det ville ske. Hun samler sig, mødelederen spørger, om hun vil være den første taler. Det siger hun ja til. Og holder sit indlæg. Om energieffektivitet.

»Jeg tror, at en hvilken som helst person, som ikke er der, når deres forældre udånder, reflekterer over det og overvejer, om de har prioriteret forkert. Men man gør jo det, man gør. Og jeg ved, at jeg gjorde det, som min far ville have ønsket, at jeg gjorde. Jeg passede mit arbejde.«

Den 42-årige tidligere prorektor på Københavns Universitet, forhenværende minister og nuværende folketingsmedlem for Venstre siger med Emersons ord, at lykken er »at fylde sin time ud«.

»Kan du huske de der tegnetavler, man havde som barn? Man kunne tegne, og så trak man dem ud, og så var det hele slettet, og man begyndte forfra. Det er dén fornemmelse, jeg tænker på, når jeg tænker på lykken. Man er i lykketilstanden, og bagefter er man helt fri; man starter på en frisk med ny energi. Man glemmer sig selv.«

At Lykke Friis definerer lykken med et billede, der handler om at begynde forfra, passer godt til det indtryk, hun umiddelbart giver: Snakkende. Vågen. En smule hektisk. Som om hun hele tiden og uafbrudt er i gang med at forholde sig til verden. Og mange af de ting, hun siger undervejs i interviewet, passer til det billede. Som f.eks:

»Altså. Det dér med at noget er for evigt, har jeg aldrig brudt mig om. Jeg vil gerne flytte mig hele tiden. Sådan har jeg det også med politik. Jeg har aldrig tænkt mig, at det var for evigt. Jeg kunne også godt tænke mig at prøve noget andet på et tidspunkt. Måske journalistik. Måke korrespondent i Berlin.«

Lykke Friis har tydeligvis travlt med at fylde sin time ud. Men der findes modvægt, når man lytter lidt efter. Hun har været sammen med den samme mand i snart 20 år. Og bag travlheden står også han, en hund og et sommerhus.

»Min mand er nok lidt mere stabil end mig. Altså måske sådan lidt mere: »Nu fjerner vi lige alle papirerne fra bordet, for nu skal vi spise.«

Arbejdsmoralen

Når man har læst eller set tidligere interview med Lykke Friis, kan man ikke være i tvivl om hvor stor en rolle, hendes forældre har spillet i hendes liv. Hun har ofte fortalt om, hvordan hendes far og mor har præget hendes verdensbillede. Den tyske Ordnung muss Sein. Arbejdsmoralen. Men også – især fra faderen – opmuntringen til at kaste sig ind i nye ting og opgaver. Derfor kan man også sætte sig ind i den sorg, det må have været at se dem gå til grunde.

»På det seneste har jeg tænkt meget på symbolet på den ultimative samtale. ’Next stop grave yard’ for nu at sige det meget brutalt. Der er begyndt at dukke billeder op. Jeg har tænkt over det med bilnøglerne.«

»Det med bilnøglerne« var de samtaler, hun havde med sin far om, at han ikke længere skulle køre bil. På det tidspunkt var han ramt af den samme demenssygdom, som hendes mor var død af nogle år tidligere, og det gik ned af bakke.

»Vi havde nogle forfærdelige dramaer med ham, da vi var nødt til at tage de bilnøgler. Det var noget af det værste. Jeg forstår det også bedre i dag. Det var jo ydmygende for ham. Det var der, han selv måtte erkende, hvor galt det stod til.«

I konstant krydspres

Flere gange i samtalen om lykken og dens modpol vender Lykke Friis tilbage til situationen i Ghent, hvor hun netop havde fået besked om sin faders død.

»Når man ikke er minister mere, får man mere tid til at tænke efter. Jeg har tænkt over det absurde i dét familiebillede på rådsmødet. Så står man der. Man kunne ikke komme hjem, for der var to timer til næste fly… Men jeg er meget taknemmelig for, at min mand nåede frem.«

– Har du stillet spørgsmålstegn ved dine prioriteringer?

»Både ja og nej… I forhold til min far, så ved jeg virkelig, at jeg gjorde det, han ville have ønsket ved at tage af sted. Jeg var der dagen før. Og hvis ikke jeg var taget til det møde, var jeg taget i sommerhus, og så havde jeg heller ikke nået det. Men selvfølgelig har jeg gjort mig tanker om, hvorvidt jeg var der nok i de sidste måneder. Men det nytter jo heller ikke at tænke for meget over det, man kan jo ikke gøre det om.«

»Man var i konstant krydspres mellem at passe sit job og alle de rejser… det var lige tiden, hvor der var diskussioner om, hvorvidt ministre tog ud på deres respektive rejser… Og Danmark havde formandskabet for klimaforhandlingerne, så jeg tog af sted… Jeg vil ikke sige, at det er en sorg, der ikke vil heles. Men man tænker da over det,« siger Lykke Friis.

Brylluppet

Det er ikke første gang, at omstændigheder har tvunget Lykke Friis til at »blokke noget ude«. Til hendes bryllup i 1997 faldt moderen om, hvilket signalerede begyndelsen på den sygdom, som senere tog livet af hende.

Men Lykke Friis var på det tidspunkt ikke klar over, at moderen var syg og troede derfor, at hun blot var blevet utilpas i sommervarmen.

»Det var den mest ultimative lykkefølelse; der står man ved sit bryllup og pludselig falder ens elskede mor om. Det skete relativt tidligt. Vi var ikke kommet til hovedretten. Jeg valgte at blokke det ude: Det kunne jeg ikke forholde mig til.«

»Efterfølgende har jeg tænkt over, hvordan i himlens navn jeg kunne gøre det,« siger Lykke Friis og konkluderer, at både beskeden om faderens død og moderens anfald ved brylluppet blev håndteret i en tilstand af, »at man tænker, at nu må man gøre det færdigt, man er i gang med.«

»Der havde jo ikke været noget forkert i at begynde at græde eller sige, det magter man ikke… men det gjorde jeg bare ikke.«

Da vi taler videre om lykke og ulykke, siger hun pludselig:

»Ja, det dér med kærlighed, der ebber ud, har jeg heldigvis været forskånet for.«

– Hvad mener du? Har du aldrig været ulykkeligt forelsket?

»Nej, det har jeg faktisk ikke. Jeg har aldrig været ulykkeligt forelsket. Det har jeg aldrig prøvet.«

– Hvordan kan det lade sig gøre?

»Jamen… det ærlige svar er nok, at jeg jo er en drengepige. Jeg kom ret sent i gang med de der ting, og så mødte jeg forholdsvist tidligt min mand. Men det betyder jo ikke, at der ikke har været ting, der var sværere undervejs. Men den der ulykkelige kærlighed har jeg aldrig oplevet.«

Mødet ved kopimaksinen

Lykke Friis mødte – bogstaveligt talt – sin mand ved kopimaskinen i Industriministeriet, hvor hun var barselsvikar, og han var fuldmægtig. De har aldrig fået børn.

»Som kvinde, og som karrierekvinde eller topchef uden børn, bliver det altid insinueret, at hvis man ikke har børn, er det fordi, man har fravalgt det. Jeg valgte at være åben omkring, at vi ikke kunne få børn. Ikke alene fordi du aldrig stiller det spørgsmål til en mand, men også fordi det er ekstremt sårende for mange kvinder – inklusive mig selv – at blive mødt med den fordom om, at fordi man har fået karriere, så har man valgt børnene fra.«

– Er det en sorg for dig?

»Jeg kan da godt se, at for dem, der har børn, er de den ultimative lykke. Det havde det da helt sikkert også været for os. Men sådan kunne det bare ikke blive, og så må man jo finde lykken et andet sted. Mit optimistiske livssyn slår nok igennem og siger: »Jamen, du kan ikke alt her i livet.«

Folks tilgang til et lykkeligt liv er forskelligt, og derfor mener Lykke Friis, at man skal lovgive så lidt som muligt om det.

»Statsindgreb kan underminere lykke, f.eks. hvis staten vil bestemme, hvordan forældrene skal fordele barslen imellem sig. Der findes ingen statsautoriseret manual for lykke. Det skal man lade være med. Vi må hver især finde ud af det.«

– Er Christiansborg et lykkeligt sted?

»Altså… Jeg har skullet vende mig til den dobbelthed, der er. At man den ene dag kan sidde og tale hyggeligt med en politisk modstander. Og så dagen efter åbner man avisen, og så er vedkommende gået benhårdt efter en... Jeg har ikke været i situationer før, hvor der er den dobbelthed. Jeg synes, jeg går mere efter bolden end efter manden.«

– Men dig, Søren Pind og Peter Christensen gik jo for nylig efter nogle ministre i en kronik?

»Jo, men det var et indholdsmæssigt angreb. Vi beskyldte dem jo ikke for at lyve for Folketinget eller den slags. Men jeg vil også sige, at jeg egentlig har vænnet mig til det, og jeg kan egentlig også forstå den dobbelthed. For sådan er politik.«

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Der kan man bare se.
Ja, Information er virkelig avisen, der tager fat i det væsentlige. To fulde avissider med god plads og et fint billede.

Information får travlt i den kommende tid, der venter 7 milliarder (rundt regnet) intim-historier og venter.

"Jeg glæder mig til den om Jens Karldorf Hansen, det er min onkel."

Anne Marie Jensen

Orv det er ligesom at være hos damefrisøren det her.

Kære Information.
Vil I ikke skrive en gribende historie om noget om en midaldrende forstadskvinde, der mister sit ene bryst, sidenhed sin mand, men i sidste ende finder sig selv og sin erotiske drift igen på en afbudsrejse til Alanya i en berusende sommeraffære med en flot pensioneret hjemmeværnsmand, der ellers havde mistet troen på kærligheden efter et forlist ægteskab og en række skuffende rendez-vouz med kvinder fra scor.dk? Det må godt være med en has-been fra et borgerligt parti, man lissom kan få et andet menneskeligt billede af.

På forhånd tak.
Anne Marie Jensen

Min første kæreste, Sigurd, led af knæ-smerter, men det forhindrede mig ikke i at holde af ham.

Var det bedre, Karen?

PS
Jeg er politiker, og regner med din stemme.......schhhhh

Karen von Sydow

Klara,
tag det som det er: en lille, måske banal, hverdagshistorie fra en tidligere minister.

Nogle gange er det befriende at frasortere skumle bagtanker, 'flæsk' og konspiration; selv fra en politiker.

Prøv det.

Den banale historie ville være interessant, hvis den medvirkende levede et jævnt liv, uden skjulte hensigter om magt.

Karen von Sydow

Hvem giver den medvirkende magt, og lever folk med magt (stor eller lille og på forskellige skala) ikke jævne liv?

Du har vist fået magt på hjernen i påskeferien.

Pip.

Maj-Britt Kent Hansen

Problemet med denne artikelserie er snarere spørgsmålene end svarene. Også Lykketoft-interviewet led derunder.

Og to af tre interviewede hedder noget med lykke. Nå, det er måske en tilfældighed.

Men det er nu befriende, at Lykke Friis forholder sig nøgternt til det ikke at kunne få børn. Det er man ikke forvænt med.

Vibeke Svenningsen

Af en venstrekvinde af være, kan jeg nu godt både li' Lykke og få noget ud af at høre på hende. Så det er da ok at læse lidt let lekture om hendes liv og levned.

Det er et held, at kopieringsteknologien i Industriministeriet er så gammeldags.
Ellers var det formentlig lykkedes parret at få børn.

Kære læsere,

Sikke nogle ærgelige og pinlige kommentarer. Det er simpelthen ikke klædeligt for den mindst ringe.

Personligt så synes jeg det var interessant, at læse lidt mere om mennesket bag den Lykke Friis, vi kender fra medierne.

Jeg kender hendeselv som en utroligt vidende og oplyst person gennem hendes store engagement i og interesse for EU og jeg vidste også, at hun er en begejstret fodboldfan, der kan give de fleste kamp til stregen (bogstaveligt talt).

Jeg kendte dog ikke meget til mennesket bag den offentlige person Lykke Friis og hendes personlige tragedier og lykke.

Tak til Information for at have bidraget hermed.

Mvh.

Thorsten Lind

Ind under huden på de folkevalgte / neoliberale.
Juhuu..........hvis vi er heldige, bliver Information
til en inderlig TV-station en dag. ´love it´...! Th

Jens Overgaard Bjerre

Lykke Friis er da ærlig. Og det er altid rart at høre på, selvom det også kan gøre ondt, fordi det rammer en selv.