Læsetid: 5 min.

Arbejdernes internationale kampdag?

Mens 1. maj herhjemme er blevet ren fridag og fadøl, kan social uro over krise og nedskæringspolitik ifølge FN bryde ud i en lang række EU-lande
Talerstolen er rullet frem og venter bare på, at Helle Thorning-Schmidt træder op og taler. Men hun vil hverken tale om arbejderen eller internationale solidaritet, spår historiker og retoriker.

Talerstolen er rullet frem og venter bare på, at Helle Thorning-Schmidt træder op og taler. Men hun vil hverken tale om arbejderen eller internationale solidaritet, spår historiker og retoriker.

Tine Sletting

1. maj 2012

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på denne arbejdernes internationale kampdag kl. 15 træder frem på Fælledparkens Store Scene for at tale for det fadbamsefortærende folkehav, vil hun sandsynligvis ikke levere hårdt pumpede paroler om arbejderklassens fremtidige kampe. Den internationale solidaritet vil næppe heller fylde synderligt i hendes tale, selv om social uro over krise og nedskæringspolitik i EU ifølge FN’s arbejdsorganisation, ILO, lurer under overfladen i en lang række lande. I hvert fald ikke hvis man tør spå på baggrund af Helle Thorning-Schmidts seneste 1. maj-taler.

»De rummer ikke meget af den klassiske 1. maj-retorik. Hun taler ikke rigtigt om arbejderen og heller ikke om den internationale solidaritet. Og den kamp, der formuleres, handler mere om at forsvare det etablerede system end at ændre det,« vurderer retoriker Jonas Gabrielsen fra Roskilde Universitet efter at have læst Helle Thorning-Schmidts 1. maj-taler fra 2010 og 2011. Og det er efterhånden længe siden, at Socialdemokraterne brugte 1. maj som talerstol, hvorfra de kunne udbasunere krav om radikal omfordeling af samfundets magt og ressourcer, fortæller lektor ved Aalborg Universitet Knud Knudsen, der i mange år har forsket i arbejderbevægelsens historie.

»I gamle dage var Socialdemokraternes 1. maj-taler bundet op på et konkret krav om bedre forhold for arbejderklassen, eksempelvis kortere arbejdstid. Det blev senere til et bredere sæt af krav, og i disse år handler Thornings 1. maj-taler om hendes brede politiske program, som er at forsvare velfærdsstaten og den solidaritet, hun føler, er under pres,« siger Knud Knudsen.

Forsvar

Oprindeligt var 1. maj forbeholdt fagbevægelsen, hvorimod Socialdemokraternes partiapparat holdt deres fest på grundlovsdagen. Med tiden rykkede dog også partiet med til 1. majfejringen.

Men Socialdemokraternes og fagforeningens fælles historiske ophav er svært at aflæse i Thornings taler:

»Hun taler i stedet over en bred kam om at hjælpe de svageste og mest udsatte grupper, men hun bruger ikke ord som ’kamp’ – i stedet taler hun om, at hun ønsker et sporskifte eller en ny vej, som er anderledes end Venstre og Konservatives. Men ikke om grundlæggende ændringer,« siger Jonas Gabrielsen.

Når retorikken ikke er så voldsom som førhen, hænger det sammen med, at en lang række af de oprindelige mål er nået:

»Politisk set har arbejderklassen tilkæmpet sig meget af det, som den klassiske 1. maj tale krævede. Mere fritid, bedre løn, mad på bordet. Alt det, har man opnået med velfærdsstaten. Derfor bliver talen mere et forsvar af systemet end et angreb på det,« siger Jonas Gabrielsen.

En af de ting, der i Helle Thornings taler er under pres og må forsvares, er »solidariteten,« siger Knud Knudsen, der påpeger, at begrebet har ændret betydning gennem årene:

»Før i tiden var solidaritet et slagord, der kunne skabe internt sammenhold i arbejderbevægelsen. Med tiden lykkedes det at få hele samfundet til at være solidarisk, forstået på den måde at man fik opbygget en socialdemokratisk samfundsmodel, hvor de bredeste skuldre skulle bære de største byrder. Men i sine taler taler Helle Thorning-Schmidt om, at den solidaritet er truet,« siger Knud Knudsen. Den udlægning ser Jonas Gabrielsen også:

»Begrebet har taget en rejse fra at handle om solidaritet mellem arbejderklassen til at være solidaritet mellem samfundets grupper. Det er solidaritet med kontanthjælpsmodtageren, men han er jo ikke nødvendigvis arbejder. I dag fylder arbejdsmarkedet slet intet i talerne,« siger Jonas Gabrielsen.

New York til København

I takt med at solidaritetsbegrebet har ændret betydning, er det ifølge Knud Knudsen påfaldende, hvordan den internationale solidaritet de seneste år fylder stadigt mindre. Siden arbejderne for første gang fejrede første maj i 1890, har man ellers lagt stor vægt på dette aspekt:

»De tidligere taler har altid handlet om, at ’vi er en stor hær, der går fra New York til København.’ Alle, der skriver 1. maj-taler, bør huske at få noget internationalt med – det ligger i traditionen,« siger Knud Knudsen:

»Men med tiden er der blevet meget mindre af det. Det internationale er blevet et langt vanskeligere tema i dag, fordi man næsten ikke kan undgå at se det internationale som en faktor, der presser vores lønninger og arbejdsvilkår, og som flytter job ud af landet,« siger Knud Knudsen. I stedet fokuserer Thornings taler på solidariteten og fællesskabet inde for landets grænser:

»Det handler ikke om international solidaritet mellem landenes arbejderklasser, men om solidaritet med de svageste herhjemme. Det er ikke på det internationale område, at der sælges billetter,« siger Jonas Gabrielsen.

De svages retningsdag?

Når statsministeren i dag erobrer scenen, bliver det således formentlig ikke med en klassisk 1. maj-tale – men det betyder langtfra, at den vil være blottet for politisk indhold.

»Hun møder op i Fælledparken for at vise, at hun er en del af familien. Hun vil formentligt holde en tale om bredere socialdemokratisk politik, eksempelvis pligt og ret. Og man kan sagtens tænke sig, at hun vil komme ind på trepartsforhandlingerne,« siger Knud Knudsen.

»Der tales stadig om politik, men emnerne har taget en drejning. Det er ikke arbejdernes kampdag – det er de svage gruppers kampdag. Det er faktisk ikke engang en kampdag for en enkelt gruppe, men en dag, hvor man taler om, i hvilken retning samfundet bør bevæge sig. Og det internationale aspekt er helt væk,« siger Jonas Gabrielsen, der dog har en formodning om, at i hvert fald EU vil få plads i dagens tale på grund af Danmarks formandskab. Og til forskel fra de tidligere år vil Helle Thorning-Schmidt i dag ikke holde tale fra oppositionens priviligerede plads.

»Det er en helt ny retorisk situation. Man kan ikke holde den samme type forargede og indignerede tale, når man selv er magthaver. Det kort er væk. Jeg tror, hun vil tale om den enkeltes ansvar, hvilket slet ikke er klassisk 1. maj-retorik, men i virkeligheden ret liberalt. Men det er bare et gæt.«

Et andet gæt er, at statsministeren ikke får noget hårdt modspil fra den arbejderbevægelse, som ellers i andre EU-lande har skærpet tonen. På 3F’s hjemmeside kaldes til 1. maj-arrangementer i de store danske byer med ordene »Fest, faglige ord, fællesskab. Og måske en pølse og en fadøl, når musikken spiller«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jarl Artild

Her på 1. maj - den store traditionelle internationale kampdag - stivner smilene, for store dele af centrum-venstre er ved at blive klar over at vi er på katastrofekurs:

Vi har vanskeligt ved at kende Socialdemokraterne og ser først og fremmest signaler om at føre ansvarlig økonomisk politik, mens konkrete bud på hvordan der skabes vækst og den høje arbejdsløshed nedbringes er alt for få og uambitiøse.

Vi hører at økonomisk ansvarlighed er en forudsætning for at skabe arbejdspladser, men det rigtige svar er lige omvendt: At skabe vækst og arbejdspladser er forudsætningen for økonomisk ansvarlighed - i hele Europa !

En af de store gåder er regeringens optagethed af at øge arbejdsudbuddet i en tid med høj arbejdsløshed:

(24.550.000 arbejdsløse i EU-27 (10,2% af hele arbejdsstyrken i EU-27, 10,8% i Euro-landene) (Eurostat, AKU-ledighed (ArbejdsKraftUndersøgelsen​),februar 2012)) og 215.000 arbejdsløse i Danmark (Danmarks Statistik, Den fælleseuropæiske AKU-undersøgelse, 4. kvt. 2012).

Begrundelsen er at der i disse år sker en demografisk forskydning - befolkningen aldres og der bliver færre hænder til at forsørge flere ældre. Denne effekt bliver dog let overtrumfet af en katastrofal mangel på rigtige jobs på normale løn- og arbejdsvilkår.

I Danmark har regeringen overtaget en borgerlig økonomisk model der siger at jo større arbejdsudbud og jo flere der desperat søger arbejde (der er pt. ofte hundredvis af ansøgninger til ét job), jo flere jobs bliver der automatisk skabt ved hokus-pokus.

I Europa føres en borgerlig økonomisk politik bestående af en gigantisk koordineret spareøvelse, der langsomt men sikkert indskrumper økonomien og fører hele kontinentet ud i en slow-motion afmatning af lavvækst og massearbejdsløshed.

I stedet skulle vi have investeret os ud af krisen, skabt masser af arbejdspladser og have fået økonomien til at vokse - dette ville have været sand økonomisk ansvarlighed, hvor dét der nu sker er økonomisk dybt uansvarligt !

Når vi svinger fanerne kan vi godt gøre det på en intelligent måde - dét gør vi ikke med den kurs der nu er sat, for den vil med stor sandsynlighed føre til forlis.

I dag på 1. maj vil vi komme til at høre mange flotte politiske taler og hensigtserklæringer. Men taler er ikke nok - ord må ledsages af handling - Lad os komme i gang og så gøre det rigtigt denne gang ! ;o)

Christian "Løntilskud" Madsen

Christian ”Løntilskud” Madsen ønsker alle en rigtig god 1. maj 2012!

Må denne 1. maj stå for solidaritet på tværs af skellet mellem ”rigtige” lønmodtagere og ledige, der presses ud i skruebrækkeri i form af gratisarbejde på danske arbejdspladser.

Vi har alle samme interesse: Et arbejdsmarked, hvor ingen ansatte bør gå rundt og frygte at blive erstattet af en gratisarbejder.

Lad os kalde det solidaritet i anledning af 1. maj. Resten af året kan vi kalde det helt almindelig sund fornuft.

Robert Kroll

I Danmark er der ikke den store forskel på om rød eller blå blok er ved regeringsmagten - det er vel en konsekvens af, at Danmark er et stabilt land med en homogen befolkning, veludviklet velfærdsstat og verdensrekord i indkomstudligning .

Og fremover, så bliver det vel kapitalopsamlingen i lønmodtagernes arbejdsmarkedspensionsfonde, der kommer til at styre en stadig større del af kapitaltilførslen til erhvervslivet og dermed får tilsvarende kontrol.

Taberne bliver måske de relativt få, der står uden for arbejdsmarkedet i et helt liv, og som i sidste ende må nøjes med folkepension..

Rolf Hansen

Robert Kroll:

Det er langt fra bare fordi vi er et stabilt land med stor lighed.

Det har i den grad også at gøre med borgerlige medier og kommentatorer. Du finder måske en ud af den samtlige kommentator stand som ikke er borgerlig og lufter sine borgerlige synspunkter skjult bag en facade af objektivitet.

Når folk skal være opsøgende for at få nogle venstreorienterede synspunkter mens de reelt barebehver at tænde for kuk kassen for at få de borgerlige synspunkter, så er det klart at venstrefløjen er presset.

Og det hele har noget med penge at gøre, altså hvem der har flest penge til propaganda.

HTS er ikke en del af familien. Hun blev sendt fra EU som Nyrops afløser.

Hendes plan er at vende tilbage til EU, med Danmark i lommen. Må hun kvæles i skam!

Maya Nielsen

TJae Helle Thorning har naturligvis et mere holistisk perspektiv på Europa når hun først har arbejdet i parlamentet der, vores solidaritet med de øvrige Europæere kommer nok til live når vi hører tilstrækkeligt meget til sultende Grækere og Spaniere til vinter.

Først og fremmest skál vi have skabt arbejdspladser her i Danmark og desuden skál vi have skabt midlertidige forlængelser af forældreorlovene, mod atdet er yngre der går ind i vikariaterne.
Og på samme måde til alle omkring de 40 og derover, de bør have muligheder for efteruddannelses kurser mod át yngre får vikariatet for dem, så vi skaber så mánge muligheder for át få de unge ind og bruge deres evner som muligt....

Hvad med om man skabte løsstop for f.eks. Alle lærerens over 50 men i stedet lod dem arbejde 25% mindre for át give plads til flere yngre lærere på samme tid

Hanne Christensen

Jeg har følgende kommentar til Harald Børstings 1. maj tale:

Harald Børsting,

Du taler dig varm, men hvad er budskabet?

At sikre de mange unge ledige et ordinært job, eller bare at skaffe en masse unge medlemmer, som kan være med til at betale din horrible løn?

Jeg ledte i din tale efter ord som løntilskud eller virksomhedspraktikant. De findes ikke!

Jeg kiggede på jeres hjemmeside LO.dk. På forsiden skriver I om, at I har vundet sagen om jeres tidligere næstformand, som efter sin opsigelse gerne ville medtage den kæmpe pensionsordning, I fagbosser render rundt og bevilger hinanden for medlemmernes regning.

Jeg kiggede egentlig ikke efter den sag. Nej, jeg kiggede efter jeres holdning til løntilskud og virksomhedspraktik ordningerne. Der var intet.

I ugebrevet A4 kunne man forleden læse, at over 8.000 danske private virksomheder benytter ordningerne, og det stiger år for år med himmelske faktorer. Hertil kommer, at samtlige offentlige virksomheder i dag bruger ordningerne.

Ugebrevet skriver, at der er 67.630 dagpengemodtagere i løntilskud i private virksomheder og 58.604 i offentlige. Det var den 24. april. I dag den 1. maj er tallet givet vis steget med flere hundreder.

Sidste år var der 50.340 i virksomhedspraktik.

67.630 + 58.604 + 50.340 = 176.574

176.574 danskere arbejder under forhold, hvor de ikke oppebærer ordinær løn eller ansættelsesforhold.

Harald Børsting værdiger dem ikke et ord!

Og i dette tal er slet ikke indeholdt, de tusindvis af studerende, som arbejder gratis i praktik. Professor Roy Langer skrev den 23. juni 2011 en artikel ”Ulønnede praktikanter er de hvide slaver”. Link: http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1314702/uloe

Roy Langer beskriver, hvordan tusindvis af studerende i dag arbejder gratis : ” For at undgå arbejdsløshedskøen melder mange studerende og nyuddannede sig som frivillige praktikanter i en – helst kendt – organisation, som de kan skrive på cv’et for at få den erhvervserfaring, der efterlyses i stillingsannoncerne. Mange bliver dog skuffede over de ofte ulønnede praktikophold, hvor erhvervserfaring primært forstås som evnen til at lave kaffe og kopier.”

Roy Langer taler ligefrem om en praktik-tsunami.

Politiken fulgte op med en artikel den 18. juli 2011. Link: http://politiken.dk/indland/ECE1338985/unge-tvinge… Politiken skriver, hvordan unge tvinges til at arbejde gratis i hele Europa. Her siger Henning Jørgensen, professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet , at ” Praktikforløbene er fuldstændig uregulerede, og de unge har ingen rettigheder eller sikkerhed for noget som helst.” Og Politiken fortsætter med at oplyse, at i Tyskland er 28 % af nyuddannede ansat i praktikstillinger, heraf halvdelen uden løn, og i Italien arbejder en halv million unge som praktikanter, ofte ulønnede.

Harald Børsting, du taler om truslen fra østarbejdere og social dumping herfra. Jeg mener, at truslen i høj grad også kommer indefra. Også fra LOs top, som har blåstemplet disse ordninger med løntilskud, praktikker m.m., der pr. 24. april havde mere eller mindre tvunget 176.574 danskere til at arbejde uden ordinære løn eller ansættelsesforhold, samt tvunget et utal af studerende til at faldbyde sig som gratis arbejdskraft i praktikophold.

Harald Børsting, working poors består i Danmark af nogle lavtlønnede østarbejdere, ja, men primært af de mange, mange, ja, flere hundrede tusinde danskere, som direkte eller indirekte tvinges - med jeres blåstempling - til at arbejde uden ordinær løn eller arbejdsvilkår.