Nyhed
Læsetid: 2 min.

AU dropper krav til musikprofessor

Ledelsen på Aarhus Universitet har opgivet kravene til musikprofessor Linda Koldau om tilstedeværelse og undskyldning for mobbeanklager. Musikprofessoren er i stedet blevet flyttet til et isoleret kontor og må kun kommunikere til kollegerne gennem sin institutleder
Indland
25. april 2012

Aarhus Universitet (AU) har opgivet kravene til musikprofessor Linda Koldau, der i januar fik en advarsel for de samarbejdsproblemer, hun via sin offentlige kritik af musikfaget har skabt. Kravene gik blandt andet på, at Koldau i modsætning til de øvrige medarbejdere fik mødepligt på universitetet og skulle bede sin institutleder om lov til at gå, hvis hun havde faglige gøremål uden for instituttet. Desuden skulle Linda Koldau undskylde til de kolleger, som hun har følt sig mobbet af.

Men efter den tyske musikprofessor i slutningen marts opsagde sin stilling fra 1. januar 2013, er der blevet forhandlet en aftale på plads, som betyder, at kravene fra advarslen er frafaldet. Til gengæld er Linda Koldau blevet flyttet til et kontor langt væk fra kolleger og studerende på Institut for Æstetik og Kommunikation. Aftalen betyder også, at Linda Koldau »af hensyn til reetablering af samarbejdet på musikvidenskab« kun må kommunikere med kollegerne på musikvidenskab igennem institutlederen frem til sin fratrædelse. Koldau fortæller, at hun enten kunne acceptere de absurde krav i aftalen eller en kontraopsigelse fra AU.

Truet med kontraopsigelse

»Men den måde, som aftalen udmøntes på, er en ydmygelse. Jeg skal bare afsone min sidste tid i eksil uden kontakt til kolleger og studerende,« siger Koldau og fortæller, at instituttet råder over en række tomme kontorer på grund af omstruktureringerne på AU: »Instituttet er et kæmpekompleks, så hvorfor skal jeg flyttes hen, hvor der hverken er kontakt med kolleger og studerende? Det virker som fuldkommen isolationsstrategi,« siger Linda Koldau. Den undervisning, hun havde fået tildelt i løbet af foråret, er ikke blevet annonceret, ligesom Koldau ikke er blevet tilbudt at deltage i de nye tværfaglige forskningsgrupper, som forskerne på AU i øjeblikket arbejder i.

»Resultatet er, at universitetet afskærer mig fra at yde mit bedste til forskningen og undervisningen,« siger Linda Koldau.

Koldau undrer sig dog over, hvorfor kravene i advarslen bliver opgivet netop nu, da kravene stadig stod ved magt, efter hendes opsigelse i sidste måned.

»Lige efter jeg sagde op, blev jeg truet med en kontraopsigelse, hvis jeg ikke undskyldte mobningsanklagerne, så spørgsmålet er, hvorfor AU frafalder alle krav nu?« spørger Linda Koldau.

Sagen afsluttet

Dekan Mette Thunø kan ikke svare på, hvorfor Linda Koldau kun må tale med sine kolleger på musik gennem institutlederen, eller hvorfor hun er blevet placeret langt væk fra alle øvrige kolleger, da det er en personalesag. Mette Thunø ser dog sagen som afsluttet nu.

»Vi ser sagen som afsluttet på en tilfredsstillende måde for alle de involverede parter. Jeg vil på et senere tidspunkt evaluere sagsforløbet med det pågældende institut,« siger Mette Thunø og tilføjer, at fakultetet selvfølgelig afventer ombudsmandens afgørelse.

Linda Koldau mener dog på ingen måde, at sagen er afsluttet, før ombudsmanden har udtalt sig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Fuldkommen surrealistisk. Man får aldrig internationale kapiciteter til et universitet, hvor man risikerer på den måde at blive sat helt udenfor indflydelse. Det virker nærmest som en reminiscens af kulturrevolutionen.

Jeg har ikke nok viden om sagens substans - men når en universitetsledelse går så drastisk til værks, så må noget være rivende galt ?

Normalt plejer ledelser på uddannelses- og forskningsinstitutioner at slå knuder på sig selv for at undgå ballade og dårlig omtale ?

Steffen Gliese

Det var i gamle dage, Robert Kroll, i dag har de fuldt op at gøre med at kolonisere den gammeldags selvforvaltning, så folk ikke - bare fordi de har fancy titler - tror, at de kan undgå magtens vilkårlighed.

Jan Løhmann Stephensen

Bare lige (endnu) en lille korrektion....

Informations journalist skriver, at "Koldau ikke er blevet tilbudt at deltage i de nye tværfaglige forskningsgrupper, som forskerne på AU i øjeblikket arbejder i."

Det er imidlertid ikke noget man tilbydes eller inviteres til, men derimod noget man melder sig ind i. Der har således i en længere periode været en meget(!) livlig mødeaktivitet vedr. dannelsen af disse grupper, ligesom en masse menige medarbejdere har lagt en enormt stor mængde arbejde i at udforme udkast og forslag til disse programmer, finde samarbejdspartnere, indgå kompromisser vedr. det konkrete programs arkitektur etc.

Det har altså med andre ord stået alle — inkl. Koldau — frit for at kaste sig aktivt ind i processen (En proces, som i øvrigt, som så meget andet, ikke kan siges at have forløbet perfekt, men det er ud fra nogle helt andre parametre)

Leif Højgaard

Interessantat se om Ombudsmanden består ømfodsprøven.

Michael Kongstad Nielsen

Hun må jo være farlig. En heks, der forvandler folk omkring sig til furier og galninge, der flår den fredfyldte harmoni og indforståede konsensus itu, hun skal i karatæne, så ingen smittes, alternativt kan de bruge karantænestationen på Lindholm, den er lige blevet ledig. For at undgå yderligere stråling må Koldau kun tale med relevante mennesker gennem tolk. Spørgsmålet er, om tolken må være fysisk til stede under kontakten, eller om kontakten kun må foregå via depeche, der gennegår et desinficerende syrebad inden aflevering.
Franz Kafka.

.

http://www.forskeren.dk/?p=2228

Michael,
Kan tilføje at det nye kontor ligger i Trøjborgkomplekset, en tidligere papirfabrik, hvor der er et dårligt indeklima.

Ole Brockdorff

Den usle behandling med kynisk ”berufsverbot” af musikprofessor Linda Koldau på Aarhus Universitet, udelukkende fordi damen har udtalt sig kritisk om musikfaget i offentligheden, dokumenterer vel blot for 117. gang det åndelige og intellektuelle forfald, der i årevis har gennemsyret landets højere læreanstalter, fordi simple og middelmådige personer uden demokratisk og pragmatisk tankegang får lov til at sidde på de ledende poster.

Ingen af dem har lært noget som helst i livet om etik, moral, ære og anstændig opførsel, skønt Linda Koldaus mange danske kollegaer på Aarhus Universitet selv er de første til i alle mulige andre sammenhænge, at påberåbe sig den liberale og fordomsfrie debat. Men i deres forkrøblede pseudointellektuelle univers, hvor middelmådigheden hersker i fuld skala, gælder ytringsfriheden kun for de kollegaer, som er fuldstændig enige med den til enhver tid siddende magtklike af politisk hjernevaskede ”flokdyr” på universitetet.

Begreber som forståelse og medfølelse samt tilgivelse eksisterer ikke i hjernekapaciteten blandt det pseudointellektuelle slæng af fagligt og menneskeligt inkompetente akademikere på Aarhus Universitet, som hader enhver kritik fra andre kollegaer og mennesker, der tillader sig at anfægte kvaliteten i deres undervisning, og som bruger alle midler til at dæmonisere og dehumanisere sine kritikere.

Men det mest beklagelige aspekt i hele sagen med den tyske musikprofessor Linda Koldau er dog, at hverken rektor eller andre i topledelsen på Aarhus Universitet griber konsekvent ind over for den usle menneskelige og professionelle behandling af musikprofessoren fra hendes kollegaers side, når de bare uden videre isolerer hende på et fjernt kontor, og dèt beviser viser mere end noget andet det åndelige og intellektuelle demokratiske forfald, der hersker anno 2012 på landets højere læreanstalter.

Hvor er det bare tragisk for os alle sammen.

Inde i Lindas hoved er hvad vi i dette land betragter som svarende til en atombombe, historisk viden.

Hun er nu blevet demonteret.

I det ignorante paradis, hvor virksomheden generer overskud ved at stå stille i tiden, er tortur med politisk velvilje et anerkendt virkemiddel.

*genererer

Britta Hansen

Kender ikke til universitetsmiljøet ved AU eller andetsteds. Har dog fulgt med i emnet her i avisen og har læst Linda Koldaus udførelser og analyse under det link, som Anne A anbefalede.

Så, uden at jeg i øvrigt vil blande mig i AUs faglige aspekter, så forekommer analysen og beskrivelsen mig som udeforstående meget velfunderet og logiske og tydeligvis skrevet af en meget eftertænksom person, der både tager hensyn til sit eget arbejdsområde lokalt, og derudover tænker i større baner (DK vs verden).

Også udviklingen i selve diskussionen på AU kan jeg jo dårligt udtale mig om. Der kan være mange, mange faktorer, også helt personlige samt evt. kommunikationsproblemer generelt, der muligvis har gjort sig gældende under forløbet.

Men at se resultatet, og de påbud, de respektive ledere er kommet med, at fryse en person ude ved at forvise den til det bagerste kontor og forbyder direkte kontakt til kollegaer, etc. OG kræve en undskyldning fra personens side fordi hun påstår, hun er blevet mobbet?

Beklager - her holder min forståelse og mit forsøg på neutralitet op. Hvis ikke DET er mobning - hvad så? En så rystende og nedbrydende behandling har jeg ellers kun hørt om i fjernsyn og lign. (vedrørende nogle tilfælde på arbejdsmarkedet i dagens Tyskland, i øvrigt).

Linda Koldau: ud over ombudsmanden - er der ikke andre instanser, du kan søge en behandling af din sag hos (arbejdsretten, fagforening... etc.)?

Den anerkendte tyske uddannelsesjournalist Heike Schmoll har skrevet en artikel i dagens Frankfurter Allgemeine Zeitung: Gefesselte Lehre.

"Was sich derzeit in Dänemark abspielt, ist ein Menetekel für alle Versuche, ausgerechnet Universitäten durch forschungs- und wissenschaftsfremde Verwaltungen zugrunde zu richten".

Artiklen på FAZ.net kan købes for 2 euro:
http://fazarchiv.faz.net/?q=ausbildung&dosearch=new#hitlist

Man kan også læse den gratis ved at oprette abonnement, men husk at afbestille det igen inden prøveperioden udløber, ellers "hænger man på" fortsat betalingsabonnement.

Steffen Gliese

Det er glimrende, hvis universiteterne qua en fælleseuropæisk debat kan få sat en kæp i hjulet for bolognaprocessen og dens strømlining af det, der for alt i verden ikke skal strømlines.