Læsetid: 2 min.

Begmand til landsret i Hedegaard-sag

Østre Landsrets begrundelse for at dømme Lars Hedegaard for racisme er Højesterets argument for, at han måtte frifindes
21. april 2012

Da Højesteret i går frifandt formanden for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard for at have overtrådt straffelovens paragraf 266 b, den såkaldte racismeparagraf, var det noget af en begmand til Østre Landsret.

Ifølge racismeparagraffen er det strafbart at fremsætte racistiske udtalelser »med forsæt til udbredelse i en videre kreds«. Men da Østre Landsret i maj sidste år dømte Lars Hedegaard for i et interview blandt andet at havde udtalt, at muslimer »voldtager deres egne børn«, begik landsretten en bommert. I begrundelsen for dommen mod debattøren skrev domstolen nemlig, at »anklagede burde have indset«, at hans udtalelser ville blive udbredt. Med andre ord lagde landsretten til grund for dommen, at han havde handlet uagtsomt, og det står i kontrast til at handle med forsæt, som racismeparagraffen forudsætter. Derfor gav landsrettens egen begrundelse ikke belæg for den afgørelse, domstolen nåede frem til, og på den baggrund omstødte Højesteret dommen.

Højesteret lagde således til grund for frifindelsen af Lars Hedegaard, at landsretten »udtrykkeligt« havde »fastslået, at han har handlet uagtsomt, ikke forsætligt«.

Fjumret formulering

Efter landsretten sidste år traf afgørelse i sagen, skrev Information om den uheldige begrundelse for dommen. Professor i strafferet på Copenhagen Business School Vagn Greve udtalte i den forbindelse, at begrundelsen »kan ikke bære konklusionen«, og han mener derfor, gårsdagens afgørelse fra Højesteret er »helt efter bogen«.

»Efter al sandsynlighed sidder der nogle landsdommere og ærgrer sig. Enten har de fjumret med formuleringerne, eller også har de fjumret med forståelsen af paragraffen,« siger Vagn Greve. Han understreger, at Højesteret ikke havde til opgave at tage stilling til, om Lars Hedegaard faktisk handlede med forsæt, men alene om landsrettens begrundelse kunne bære dens afgørelse – eller, som Højesteret selv skriver i sin dom, »om landsretten har anvendt forsætsbegrebet rigtigt«. Og det har landsretten altså ikke, hvorfor Lars Hedegaard nødvendigvis skulle frifindes, selv om Højesteret ikke kunne foretage en fornyet vurdering af, om han handlede med forsæt.

Det var under et interview med en journalist fra hjemmesiden snaphanen.dk i december 2009, at Lars Hedegaard kom med de udtalelser om muslimer, som ligger til grund for sagen. Udtalelserne blev efterfølgende publiceret på hjemmesiden, men selv har Lars Hedegaard forklaret, at han forventede at få dem til godkendelse inden publiceringen, og at han i så fald ville have redigeret sine udtalelser, så de ikke fremstod generaliserende.

Ifølge Lars Hedegaard selv viser Højesterets afgørelse, at landsrettens dom var »fuldstændig til grin«.

Da Information sidste år skrev om sagen, udtalte pressekontaktdommer i Østre Landsret Michael Lerche, at Vagn Greves kritik var forfejlet, eftersom det »er en forudsætning for at dømme efter Straffelovens paragraf 266 b, at der er forsæt, og da landsretten har dømt, så har man altså også vurderet, at tiltalte havde forsæt.« I går havde Michael Lerche ingen andre kommentar end, at »vi må tage Højesterets afgørelse til efterretning.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu