Læsetid: 4 min.

Boligforeninger vil selv håndtere kriminalitet

Flere boligforeninger ser kameraoptagelser som et redskab til at afsløre beboere i ulovligheder og selv at opdrage på dem uden anmeldelse til politiet. Da loven blev vedtaget, gjorde politikerne det ellers klart i folketingssalen, at overvågningen udelukkende var et redskab for politiet
I flere boligforeninger bruger man i mindre sager om f.eks. hærværk overvågningsoptagelser til at ’opdrage’ beboerne.

I flere boligforeninger bruger man i mindre sager om f.eks. hærværk overvågningsoptagelser til at ’opdrage’ beboerne.

Tine Sletting

4. april 2012

Når nogle boligforeninger bruger overvågning, opererer de med to slags hændelser. De klart kriminelle, som fører til udleveringen af bånd til politiet og igangsættelse af en efterforskning, og de sager, som de selv håndterer internt. Det er sager om småhærværk og andre mindre sager, som måske ikke kan føre til en sigtelse fra politiet.

»Hvis vi vurderer, at der er sket noget, så går vi ind og ser på det, og meget af det kan vi klare selv. Jeg laver ikke anmeldelse af hærværk på en dør, for hvis det håndteres på en måde, hvor vi konfronterer lejeren og bliver enige om, at det holder vi op med i fremtiden, så er det godt for os,« siger Søren B. Christiansen, direktør for boligselskabet Baldersbo. Her har de i Afdeling 12 opsat mere end 100 kameraer, der dækker de fleste af foreningens udendørs arealer.

»Jeg ser det lige så meget som noget, der kan have en opdragende effekt, som vil virke mere præventivt, end hvis vi ruller ud med hele det store apparat,« siger han.

I Askerød i Greve Nord forklarer driftsleder Morten Bergstrøm, at kameraoptagelserne bliver brugt til at identificere folk, hvis der har været rodet i en opgang.

»De bliver brugt, hvis vi kommer på arbejde og ser, at der har været livligt i sådan et indgangssparti. Der ligger cigaretter, der har været røget vandpibe, fyrværkeri, eller hvad ved jeg. Så kan man se billederne igennem og se, hvem lømlerne er,« siger han.

»Så tager vi en snak med dem ovre i netcafeen, for der har de bedre relationer til at tale med de unge mennesker end os andre, som måske står som en eller anden autoritet.«

I Egedalsvænge i Kokkedal nord for København har de opsat 36 kameraer, som overvåger store dele af det udendørs område. Her fungerer kameraerne som en indgang til at snakke med de unges forældre: »Det er ikke, fordi alle hændelser skal gå til politiet, for det gør de absolut ikke. Men hændelserne kommer ned til mig, og så kan jeg tage en snak med de unges forældre. Forældrene skal ofte overbevises ved at se det på en dvd-skive,« siger driftsleder Michael Larsen.

Han nævner »småtyveri fra affaldspladsen, lidt hærværk på cykler, tyveri af en styrthjelm fra en knallert og tyveri af ventiler fra cyklerne« blandt de sager, hvor overvågningen har givet dokumentation.

»Det har væsentligt større effekt at tale med forældrene end at ringe til politiet,« siger han.

Kun politiet

Da boligforeninger i 2010 fik adgang til at overvåge deres boligområder, skete det ellers med tydelige politiske formaninger.

Boligforeningerne skulle have tilladelse til at sætte kameraerne op, men det skulle alene være politiet, der skulle bruge optagelserne til at bekæmpe kriminalitet. Venstres Karsten Nonbo, der holdt talen ved fremsættelsen af lovforslaget, understregede:

»Det er, som det er med tank-stationer, kun politiet, der efter anmodning får tilladelse til at gennemse disse videosekvenser, således at man kan se, hvem der har bevæ-get sig i natten, hvem der eventuelt kan være gerningsmanden, og hvem der eventuelt kan have været vidne til gerningen,« sagde han i april 2010.

Socialdemokraterne stemte også for forslaget, og Flemming Møller Mortensen (S) sagde fra talerstolen: »De data, der bliver optaget i forbindelse med videoovervågningen, skal kun kunne gennemses af politiet og kun, når der er foregået kriminelle handlinger.«

SF var også meget optaget af adgangen til optagelserne og stillede forslag om, at denne begrænsede adgang til politiet skulle sikres ved at gøre optagelserne krypterede, så det udelukkende var politiet, der kunne se dem igennem. Det var der ikke flertal for.

Ikke ulovligt

Ifølge Charlotte Bagger Tranberg, der er lektor ved Aalborg Universitet og forsker i persondataret, er det på grund af en enkelt passage i lovbemærkningerne ikke ulovligt for boligforeningerne at tage kontakt til deres beboere uden om politiet, hvis der har været begået eksempelvis hærværk, og der kan rejses et erstatningskrav. Men »det skal vurderes konkret i det enkelte tilfælde«, om de må gøre det eller ej, mener Charlotte Bagger Tranberg.

»Det bliver svært at anvende de her regler i praksis. Både så boligforeninger overholder loven, men samtidigt også så beboerne bliver beskyttet på den måde, som loven har til hensigt,« siger hun, men understreger, at boligforeningerne bør kontakte politiet:

»Når politiet får sagen, så går der nogle almindelige retssikkerhedsmæssige procedurer i gang. Det skal heller ikke blive til chikane af de unge mennesker,« siger hun.

Også Venstres Kim Andersen advarer imod, at boligforeningerne selv begynder at sanktionere kriminalitet.

»Hvis der er begået kriminalitet, så skal det anmeldes til politiet. Vi har her i landet kun politiet til at udøve politimæssig myndighed og justits. Det er godt, at det er sådan, for ellers kan der risikere at gå selvtægt i tingene, og så mister vi retssikkerheden,« siger han, men tilføjer så, at der også er »gråzoner«, hvor det kan være okay for en beboerformand at tage en snak med en gruppe unges forældre uden om politiet.

At skulle melde alt til politiet begejstrer ikke flere af driftslederne, som mener, at der må være en bagatelgrænse. Søren B. Christen-sen kalder det »ærgerligt«, hvis boligforeningen skulle til at anmelde alt.

»Når det er småtingsafdelingen, så synes jeg, det er unødvendigt at tage politiet ind over. De har begrænsede ressourcer, og der er heller ikke nogen grund til, at folk skal have en plettet straffeattest for noget, vi måske kan ordne selv,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dan Johannesson

Se V for Vendetta - af mange grunde - for filmen er en af fiktionens væsentligste skildringer af vores samfund, men også for at opleve vagtværnet "The Fingers".

Så skulle det blive tydeligt hvor dårlig dén ide er.

Hanne Gregersen

Det lyder som snusfornuftige mennesker, som med lidt common sense håndterer småproblemer uden at belaste samfundet og dets myndighedspersoner med småtterier - det må gerne blive et eksempel til efterlevelse !

Carsten Mortensen

Hmm.....jeg synes det lyder lidt som det vi tidligere, i andre sammenhænge, kaldte for parallelsamfund!
Og det var vist ikke godt at nogen tog fat i problemerne på egen hånd!
Men for danske boligselskaber er det åbenbart ok!

Bjarne Bisgaard Jensen

At boligforeningen selv klarer at løse sagen om et par piftede cykler uden at involvere ordensmagten må siges at være ok.
Problemerne løses ved at politiet sætter sig sammen med boligforeningen og aftaler spillereglerne, og f.eks. månedligt afleverer en rapport over de tilfælde hvor de selv har ageret i sagen