Læsetid: 13 min.

Dengang jeg fik en terrorist som nabo

Aarhus var et slaraffenland for idealister, naivister og bevæbnede fundamentalister i 1980’erne. Dette er er historien om ’Danmarks Socialistiske Befrielseshær’, som måske var identisk med den senere så kendte Blekingegadebande, og en personlig nær-frontberetning, der strækker sig over 30 år
Aarhus var et slaraffenland for idealister, naivister og bevæbnede fundamentalister i 1980’erne. Dette er er historien om ’Danmarks Socialistiske Befrielseshær’, som måske var identisk med den senere så kendte Blekingegadebande, og en personlig nær-frontberetning, der strækker sig over 30 år
7. april 2012

Da jeg var 20 år, rejste jeg til Aarhus for at læse på universitetet. Jeg var heldig at få en udmærket studenterhybel i den yderste del af Mejlgade, i et klubværelse på loftet over en række fine gamle lejligheder, der alle havde udsigt over havnen og Aarhus-bugten. Et sted, som lå nær Risskov og stranden og samtidig lige midt i byen. Vi var tolv lejere, havde to toiletter, et bad, et køkken og ét køleskab.

Det var under lidt ironiske omstændigheder, at jeg fik mit værelse, for den tidligere beboer, en ung fyr, der hed Ulf, havde nemlig sagt det op og foræret alle sine ting væk. I stedet ville han være aktivist i den århusianske BZ-bevægelse, der var begyndt at besætte lejligheder og gamle tomme banegårde i protest mod boligmanglen i Aarhus. Så fordi Ulf opgav sit eget og blev boligløs aktivist og senere bidt af politiets hunde og anholdt, fik jeg et hjem i centrum af byen, der skulle blive min base og lykkelige tilholdssted i den følgende håndfuld år.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jojo de betyningsfulde storby-partisaner havde time of their life, men var det nu slut med dem......?

Man kunne mærke hemmelighederne,alvoren og oplevelsen af egen betydningfuldhed,nogle gange når der efter det mest kendte parti-navn blev sat adskildelige yderligere bogstaver,jo så havde man fåer arbejder-partisanens "kors og bånd og stjerner på" i form af et eksklusivt medlemskab,som var vanskeligt at opnå. ;-)

det er lidt overdrevet, for også nogle af de venstreorienterede syntes, at selv i neuropa, var det sådan at de mere venstreorienterede alternativer til såvel capitalisme som socialdemokratisme ikke nødvendigvis måtte være væbnede,
og måske får de ret i det.

Byguerillaer fra Tupamaros i Uruguay til RAF i Tyskland og de Røde Brigader i Italien og sendte nogle vigtige signaler om solidaritet til de undertrykte folk i kolonierne der i 70'erne kæmpede for befrielse fra kolonimagten.

http://www.leksikon.org/art.php?n=411

Sjovt nok er byguerillavirksomhed en foretelse som magthaverne også idag kærer sig en hel del om:

http://forsvaret.dk/fak/documents/fak/fsmo/specialer/05-06/studie_af_den...

Den tidligere amerikanske øverstbefalende i Afghanistan general David Howell Petraeus er eksperten bag USA's counter-insurgency-strategi og han er faktisk lige blevet ansat som direktør for CIA - så le bare.

Kim, den eneste socialdemokrat der offentligt blev afsløret som bevæbnet var Mogens Camre. Han skulle promovere socialdemokratiet overfor den unge 69-generation og blev sendt til Grækenland, hvor militærjuntaen havde magten, med en forældet tromlerevolver. Camre var en socialdemokratisk 'opfindelse', som det senere blev afsløret. Og se hvordan det gik med den opfindelse. Det er virkelig morsomt.

Muntert at høre om den fjerne fortid, og at kunne mindes søde Ulf og andre af de gode gamle. Til gengæld er jeg ikke enig i vurderingerne af "de illegale" fra dengang. De var mest en stående vittighed, der oftest blev omtalt småfnisende med tydelige anførselstegn om deres seneste navne. Og i dag er fordelt mellem dem, der afviser nogensinde at have været andet end "hangarounds" og andre, der fortsat tror de var en del af verdensrevolutionen.

Akja, den fortid kan se voldsom ud i bakspejlet, selv for en hangaround som undertegnede - der i øvrigt fik brev her til morgen fra PET, der havde brug for 30 dage mere igenigen, før de kan sende mig deres standardafslag på aktindsigt. Også jeg har glemt meget af fortiden, og håber derfor fortsat på at PET vil dele deres notater med mig.

Underligt nok padler forfatteren fortsat rundt i, at DSB skulle have været identisk med Blekingegadebanden. Det er en gammel teori, som Gotfred Appel også kom med i PET-komisionens beretning - hvor PET konkluderer, at der ingen sammenhæng var. Som jeg selv husker det, tog meget få på fløjen DSB alvorligt som revolutionær gruppe. Aktionerne var dumme, retorikken tåbelig og umiddelbart virkede det som drengestreger, eller en provokation fra fx PET. Så noget nyt er her desværre ikke i artiklen.

Appel havde kontakt til Blekingegadebanden, som han forsøgte at presse til at slippe nogle af pengene fra et af de tidlige røverier, men efter at repræsentanter fra PFLP havde haft fat i ham så de aldrig noget til Appel igen.

Maya,

Naturligvis tørre jeg ikke Camres personlighed af på socialdemokratiet. Tilgengæld ser jeg to interessante pointer i historien. Dels, at nogen i socialdemokratiet troede at man kunne "lave" en ungdomspolitikkerpå den måde, men også at socialdemokratiet så det nødvendigt på den måde at tækkes de unge i tiden - det siger lidt om hvilken social indignation der fandtes i ungdommen dengang. DSU havde en markant medlemstilbagegang i modsætning til DKU, og den skulle stoppes. Husk socialdemokratiet var ved at mister en vigtig hjørnesten i deres projekt, nemlig fagbevægelsen. Det var en anden tid dengang og vi kan godt idag sidde solidt i sofaen og grine, men dengang så vi aften efter aften B-52-bombemaskiner tæppebombe et lille bondefolk i et lille fattigt land i Asien - det gjorde indtryk på de unge - dengang.

fra 1945 til 1997 var de nuværende 'socialdemokraterne' og 'dansk folkeparti' faktisk et og samme 'socialdemokratiet'.
på godt og ondt så tør du bare løs Bill,

.... inden alle glemmer hvorfor der (og tak for'et) ingen egentligt nationalistiske partier fandtes i perioden - nej ikke EU-Erhard eller anarkistgrineren heller.

men ok - du får givetvis næppe point af nutidens liste A for den slags arkivåbning.

Gorm Petersen

Det bryder noget med det plot, man finder i Øvig Knudsens bøger.

Her var Holger & co i nært samarbejde med PFLP om aktioner - også i udlandet - og det lyder langt ude, at de skulle have risikeret at påkalde sig opmærksomhed ved at samarbejde med de helt unge brushoveder.

Øvig går ud fra, at Holger Jensen og Niels Jørgensen var i færd med at forberede et større kup af typen skaf-penge-til-PFLP da deres bil blev påkørt af en lastbil (som næppe har været styret af det MOSSAD - som de selv skulle have betragtet som deres hovedfjende siden starten på samarbejdet med PFLP).

Hvis man følger en smule med i, hvad der skete mellem Israel og Palæstinenserne - både dengang og i dag - er det svært ikke at se den egentlige Blekingegade-bande som en slags helte.

I dag er enhver fredsforhandling mellem Israel og palæstinenserne en umulighed - simpelthen fordi uligheden er for stor.

Uanset hvad man måtte forhandle sig frem til, vil den israelske forhandler umuligt kunne sælge forhandlingsresultatet til det israelske hjemmepublikum.

Hjemmepublikummet vil altid kunne sige:

"Forhandlingsresultatet afspejler ikke til fulde det faktiske militære styrkeforhold mellem parterne"

Og ethvert tilløb til internationalt pres mod Israel vil blive stoppet af et amerikansk veto.

Konflikten kan derfor ikke stoppes - hverken om 10 år - 100 år - 1000 år - 10.000 år eller 100.000 år.

Kan man ikke fortrænge, bliver man terrorist.

Gorm Petersen

En af dem der omtales - Jørn Moos - har vist sig som en relativt ærlig skribent.

I sin egen bog om Blekingegade-banden beskriver han sit eget politiske ståsted som værende - om ikke højreekstremistisk - så i hvert fald et godt stykke fra, hvad der sædvanligvis betragtes som midten.

Så er læseren på forhånd advaret om, hvilke kartofler han er ude på at hyppe.

Hans dæmonisering af banden bygger på, at de lider af en farlig form for sindssyge - ikke at de gør sig skyldige i hykleri eller andet, som kunne anfægte deres omdømme i forhold til meningsfæller.

F.ex. understreger han i endnu højere grad end Knudsen - at de trods omgang med gigantiske pengebeløb fra røverierne, ikke stak en øre til side til sig selv.

Han bruger udtrykket "han levede på en sten" om et af medlemmerne.

Vibeke Svenningsen

Jeg læste nu også Øvigs bøger med begejstring - og blev såmænd også fascineret af deres dedikation til sagen midt i vores forbrugerisme - hvor afsporet det end også var. Jeg er selv for ung til at have oplevet den politiske tid, men er ret fascineret af tiden. Retrospektivt virker det lidt som om, det var en tid med flere drømme, visioner og kampgejst, selvom jeg da udmærket er klar over, at kun et fåtal var en del af datidens revolutionære kamp.

Niels Christensen

Jeg tror de fleste aktive i studenterbevægelsen og på den politiske venstrefløj i Århus dengang oplevede dsb, som 'a pain in the ass', hvis man da overhovedet skænkede dem en tanke, og hvis man gjorde var det vist mest som sladder sidst på natten på en af dødsruterne.

Jack Jönsson

Alle andre kilder siger at DSB og Statsfjenderne var en og samme gruppe. Det er første gang jeg bliver præsenteret for at det skulle være to forskellige. Er det alle andre kilder der er forkerte eller har forfatteren her ret. Er der nogen der kan uddybe det?

Inge Clement

Artiklen omtaler ...mange jødiske monumenter...og jødiske mindesmærker.....efter opfordring til at oplyse, hvilke mange jødiske monumenter og mindesmærker i Århus, der blev forøvet hærværk imod, er jeg stadig uden svar fra artiklens forfatter!...og efter konsultation med Danmarks ekspert i détte tema, en museumsinspektør på Dansk Jødisk Museum, så findes disse omtalte mange jødiske monumenter/mindesmærker i Århus slet ikke! Jeg kan kun gætte på forfatterens hensigter med artiklens påstande og manlende svar til mig....Man merkt die Absicht und wird verstimmt......