Nyhed
Læsetid: 4 min.

Energiaftale overser solenergiens potentiale

Dansk lovgivning gør det svært for privatpersoner at opstille solceller, og det nye, brede energiforlig ændrer intet på det problem. Danmarks klima har ellers stort potentiale inden for solenergi, siger ekspert
Der er masser af potentiale i solenergi i Danmark, men den nuværende lovgivning forhindrer private i at udnytte solens energi. Et problem, det nylige energiforlig ikke har ændret på.

Der er masser af potentiale i solenergi i Danmark, men den nuværende lovgivning forhindrer private i at udnytte solens energi. Et problem, det nylige energiforlig ikke har ændret på.

Rune Johansen

Indland
14. april 2012

Mens solenergi boomer i Europa, går udviklingen langsommere i Danmark. Det nye energiforlig indfører flere grønne afgifter, øget brug af biogas samt flere vindmølleparker, men solenergi er stort set et ubeskrevet blad i aftalen. Ordet ’sol’ fremgår kun én enkelt gang (endda sat i parentes) i den 15 sider lange aftale.

Ifølge aftalen vil regeringen sætte 100 millioner kroner, over fire år, af til forskning i teknik inden for blandt andet solenergi. Men som loven er skruet sammen, kan en husstand kun benytte sig af solenergi, hvis solcellen er placeret på den selv samme ejendom, den leverer energi til.

Det er uhensigtsmæssigt, hvis målet er en udbredelse af solenergi til private elforbrugere, siger Carsten Sohl, klima- og energivejleder i Energitjenesten.

»Det er ærgerligt, at energiaftalen ikke har valgt at åbne op for lovgivningen, så det bliver muligt for beboere fra forskellige matrikler at gå sammen om et solcelleanlæg. Det forhindrer folk, der ikke har et sydvendt tag eller den optimale grund, i at gå over til solenergi. Og mange danskere vil jo meget gerne være selvforsynende.«

Regler bremser udviklingen

Danskernes interesse i solceller er steget efter indførelsen af den såkaldte nettomålerordning. Den fungerer således, at hvis man har en solcelle på sit private tag, får man lov til at låne elnettet hos sin eludbyder til at oplagre overskudsstrøm, i tilfælde af at man ikke bruger al den strøm, der produceres. Desværre kræver ordningen, at solcelleanlægget ikke har en effekt på over seks kW, og det forhindrer de boliger, der kræver flere kW, i udelukkende at benytte solenergi.

I Tyskland bifalder man i stedet overproduktion af solenergi, ved at give et tilskud på 3 kr. pr. kWh. Selv om Tyskland netop er gået i gang med at nedtrappe tilskudsordningen, har den gjort det rentabelt at producere vedvarende energi, også til naboen.

Hvis en boligforening vil installere solceller, er det en forudsætning, at alle elmålere i hver husstand afregnes internt, og at elregningen afregnes fælles for alle. Det vanskeliggør udbredelsen af solceller, mener Dorte Nørregaard Larsen, sekretariatsleder i den uafhængige vidensbank Energiforum Danmark.

»Hvis en boligforening ønsker at levere solenergi til beboerne, kræver det, at alle ejendommens beboere tilslutter sig ordningen. I lejeboliger skal lejerne i fremtidige lejekontrakter endvidere fraskrive sig retten til frit leverandørvalg, da boligforeningen står som leverandør,« siger hun.

»Det nemmeste for en boligforening vil derfor være kun at levere solenergi til ejendommens fælles forbrug, f.eks. lys i opgangene og evt. vaskekælder. Og så vil den enkelte beboers private elforbrug ikke være leveret af solenergi.«

Ikke den dybe tallerken

Ifølge Carsten Sohl er løsningen slet ikke så kompliceret.

»Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken for at komme uden om problemerne,« siger han. »Hvis det bliver gjort lovligt at sætte solceller op på afsides grund, muliggør det oprettelse af de såkaldte solcellelaug, uden krav om at alle energimodtagere skal bo under samme tag.«

»Således vil en lille landsby eller en villavej kunne deles om energien fra et opstillet solcelleanlæg. Og det vil medføre en kanon succes,« fastslår Carsten Sohl.

Når det kommer til udnyttelse af vindmølleenergi, er der ikke noget bopælskriterium, og man kan derfor købe en andel i en vindmølle langt fra sit lokalområde. Carsten Sohl finder det mærkværdigt, at man ikke også satser på solenergien, og anbefaler en tilskudsordning på solkraft lignende den i Tyskland. Her kommer gennemsnitligt 3,5 procent af elforbruget fra solenergi, ifølge DR. I Danmark ligger tallet på 3 promille.

Solen skinner også i Danmark

Man kunne fristes til at tro, at Tysklands forspring på solenergiområdet også bunder i, at klimaet hos vores sydlige nabo er mere optimalt. Men det afviser dr.scient. i fysik Kristian Pagh Nielsen fra Danmarks Meteorologiske Institut.

»Klimaet i Danmark egner sig lige så godt til udvinding af solkraft, som tilfældet er i store dele af Tyskland,« siger han og henviser til udregninger fra EU’s solradardatabase, PVGIS.

Ifølge PVGIS optages der i gennemsnit solenergi på dansk grund svarende til 1.100-1.200 kWh pr. kvadratmeter. Det er mere end soloptagelsen i store dele af det centrale Tyskland.

»Selv i januar kan private huse med solceller på taget give betydelige mængder strøm,« siger Kristian Pagh Nielsen. »Vinden blæser heller ikke konstant, så at satse alene på vindenergi er uholdbart.«

Ikke øverst på dagsordenen

Klima- og energiordfører Steen Gade (SF) erkender problemstillingen.

»Man kan godt diskutere, hvorvidt bopælskriteriet er gavnligt for udbredelsen af solceller. Jeg vil ikke love noget, men den diskussion kan vi sagtens tage op undervejs,« siger han og tilføjer: »Lige nu har jeg mest været optaget af, at nettomålerordningen, som er en fantastisk ordning, bliver ved med at fungere. Og generelt set går det strygende for solcelleindustrien i Danmark. Leverandører kan nærmest ikke følge med, så høj som efterspørgslen er på solceller.«

Carsten Sohl vedkender sig også, at solenergi er på vej frem i Danmark, selv om tempoet ikke er så højt, som det kunne være. Men det ændrer ikke på problemet for de mange private husejere, der ikke kan opstille solceller, fordi deres grund ikke er egnet til det.

»Det er jo en skam, at folk, der ellers så gerne vil være selvforsynende, bliver mødt med disse regler. Nu blev der ikke ændret noget på det i energiaftalen, men jeg håber, at politikerne inden længe vil tage fat på problemet,« siger Carsten Sohl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her