Læsetid: 7 min.

’Få det bedste ud af den krop, du har’

It-produktionschef skiftede udseende og køn i sin professionelle stilling, men først da Poul også ændrede navn til Kirsten, blev hun accepteret som kvinde frem for som mand. Jobbet er det samme som før, og lederstilen den samme uanset køn, mener hun selv
’Jeg bliver aldrig en kvinde, uanset hvad jeg gør, så jeg har valgt ikke at lade mig operere’, konstaterer Kirsten Mols, der er it-produktionschef i Coop Danmark med 65 ansatte og tre mellemledere under sig. Hendes transformation fra Poul til Kirsten foregik på jobbet hen over tre måneder.

’Jeg bliver aldrig en kvinde, uanset hvad jeg gør, så jeg har valgt ikke at lade mig operere’, konstaterer Kirsten Mols, der er it-produktionschef i Coop Danmark med 65 ansatte og tre mellemledere under sig. Hendes transformation fra Poul til Kirsten foregik på jobbet hen over tre måneder.

Tine Sletting

20. april 2012

Det begyndte langsomt. Først tog hun klar neglelak på, når hun gik på arbejde, for siden at skifte den ud med en meget lyserød neglelak. Tog så en læbestift på i en neutral farve, for derefter at bruge en med en skrappere farve.

Så nogle flere smykker end bare den ring, der kunne være en vielsesring. Herrebukserne blev skrottet, ind kom kvindebukser, feminine sko, nylonstrømper og silkebluser. Hun var stadig en mand i kvindetøj, men begyndte at ligne det, hun havde følt sig som, siden hun var fem år. En hun i stedet for en han.

»Så fjernede jeg mit hår. Mit eget havde jeg prøvet at få til at vokse ud, men jeg var ikke tilfreds med det. Så blev det parykker – helhedsindtrykket var bedre, og jeg følte mig mere tryg ved det. Kvinder gør jo det samme eller sætter extensions på,« siger Kirsten Mols.

Næsten dagligt kom der små ændringer. Kirsten Mols vidste udmærket, hvad hun skulle gøre for at ligne en kvinde.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jette Abildgaard

Jack Jönsson,

Ikke helt forstaaet....

Ville det ikke vaere mere underligt....trist....om Kirsten maaske endte med at miste sit job, fordi hun ikke foelte sig godt tilpas i sit koen og, hvis man passer sit job, goer det godt og, har det bedre med sig selv i privaten ogsaa....er det saa ikke ligegyldigt hvilket koen man har??

Helt aerligt saa kan jeg ikke se problemet eller underligheden Jack Jönsson....vil du forklare naermere hvad det er der faar dig til at se Kirsten som underlig!?

Brian Pietersen

Jette

jeg synes dine betragtninger er gode.

men det er også underligt for mig, det virker simpelthen ikke rigtigt, det virker kunstigt.

jeg synes, at det at der er en chance for at en af eget køn kan forelske sig i en er noget jeg på en eller anden måde ikke kan have tæt på mig.

det virker frastødende, modpoler, men de kan jo ikke gøre ved de har det sådan, men enten skal jeg ikke vide det, eller så skal de være på en større sikkerhedsafstand end normalt.

(fortsættelse)
"Kirsten" på arbejde som kvinde, den anden dag som mand - som stadig hedder Kirsten. Det må da være lidt forvirrende for de pågældende medarbejdere.

Grethe Preisler

Broby Johansen fortæller i en af sine bøger om en vognstyrer, som røg helt op i det røde felt over et ungt par, der hånd i hånd entrede hans sporvogn iført datidens unisex-outfit (duffelcoats, fløjlsbukser, ørkenstøvler og pagehår) engang i de glade tressere.

"Det er fanme godt gjort", knurrede vognstyreren forarget. "Det er efterhånden ikke til at se, hvem der er piger, og hvem der er drenge".

"Du kan vel strengt taget være ligeglad", drævede Broby. "Du skal jo ikke i seng med nogen af dem alligevel".

Det den arme vognstyrer ikke var sur i forvejen, det blev han da oven på den salut.

Jette Abildgaard

Brian Pedersen,

Tak ;)

Underligt...hm...lad mig fortaelle dig Brian....naar jeg kigger tilbage gennem mit liv, saa har jeg kendt/ og kender flest heterosexuelle mennesker, og dermed mand-kvinde par, men jeg kender ogsaa samme-sex par...dog ingen der har skiftet koen (tror jeg da - jeg spoerger ikke folk, for det rager ikke mig), men...hvad jeg vil sige med alt dette her, er at de boesser og lesbiske jeg kender, de er meget mere i balance med sig selv og hinanden end de heterosexualle par, som ofte netop ikke er i balance med hverken sig selv eller hinanden....

HVIS nu man er foedt som en Marie, men altid har foelt sig som og, opfoert sig som en dreng, saa kan jeg ikke se noget problem i at man bliver til en Morten....

For naar du/vi moeder andre mennesker og begynder at tale med dem, er det da ikke fordi vi godt kan lide selve det menneske? Vi vaelger vel forhaabentligt ikke venner og bekendte ud fra hvad de hedder, hvem de har sex med, hvordan de klaeder sig etc...men i stedet for, efter hvordan det andet menneskes personlighed er, ikke!?

Og Brian....hvis nu din bedste kammerat ville have det bedre med at vaere en pige, ville det saa ikke stadig vaere din bedste kammerat tror du?

Maaske Kirsten her, foeler det som noget der er ''kunstigt'', som du kalder det, hvis hun skulle opfoere sig og klaede sig som Poul......og, de mennesker som holder af Kirsten, holder helt sikkert af hende uanset hvad koen hun har...og jobmaessigt...helt aerligt.....IT chefen er IT chefen.....om han/hun er en herre eller en kvinde...det er da ligegyldigt, ikke!? Naar blot jobbet bliver udfoert og, vedkommende har det godt med sine kolleger, som det jo lader til at Kirsten netop har...ellers ville hun sikkert ikke vaere IT chef....tror du!?

Jack Jönsson

Jette: Det er mest hele situationen omkring det at skifte sit liv ud som mand, med et som kvinde, jeg finder en smule underligt. Jeg har intet imod homoseksuelle eller andre med seksuelle tilbøjeligheder som jeg ikke selv tilhører. Men jeg forstår ikke nødvendigheden i at dette skal foregå på jobbet. Jeg forstår ikke at dette kan være så stor en trang at det ikke kan foregå i andre og private rammer.
Som Ruth skrev så må det være mærkeligt for de ansatte, og synes ikke det skulle være nødvendigt for dem, at skulle tage stilling til deres chefs seksualitet.

Thomas Struer

Jeg synes det er godt gået af både Kirsten og coop.
Når jeg ser en transvestit på gaden tænker jeg det er nogle af de modigste mennesker. Det kræver sin mand/kvinde at se alle de fordomsfulde i øjnene.
Mvh

Jette Abildgaard

Jamen Jack,

Jeg regner med at du er mand fuld tid!

Mit gaet her er, at ogsaa Kirsten nu er kvinde paa fuld tid. Som jeg laeser artiklen, saa er Coop en god arbejdsplads, som har givet hende muligheden og friheden til at aendre koen fra deltid til fuldtid, uden ioevrigt at blande sig i hendes private liv og beslutninger..en chance hun desvaerre nok ikke havde faaet alle steder.

Hvorfor maerkeligt for de ansatte? Noget siger mig, at de hos Coop er gode kolleger, som godt kan lide Kirsten - uanset hvilket koen hun har.....ikke!?

Esben Maaløe

Det underlige er at Kirsten ikke lever i et samfund hvor hun allerede som barn bare kunne gå i pigetøj fordi hun havde mere lyst til til at være pige

Esben Maaløe

Jeg er en mand. Hvis en anden mand forelsker sig i mig er jeg lidt mindre mand end jeg var før ...

Det er jo klart ulogisk og derfor er det rimeligt at antage at det er følelsesbaseret.

Jeg ville mene at det om noget var ekstra mandigt at kunne være objektet for en anden mands affektion uden at miste værdighed, blive usikker eller endog aggressiv, og jeg ville mene at det var ekstra mandigt ikke at blive beklemt over at en anden mand tog dametøj på.

Myten om mænd er at de er stærke og selvstændige, men hold kæft hvor mange af os nogen tøsedrenge. Vi lader os diktere af reklamer og gejl. Euromans anvisninger på mandighed f.eks. Lad mig spørge: er det mandigt at købe sin opskrift på parfumeret glitterpapir hvor man skal igennem 20 sider kønne unge poserende mænd før man kommer til anvisningerne på hvorledes man bør dufte og gå klædt?

Og så tuder vi når nogen af vores kønsfæller viser sig at være homo- og/eller transseksuelle.

Pis og papir synes jeg!

Malene Andreasen

Her er lagt nogle livshistorie ud af transkønnede, Historierne belyser vores forskellige baggrund, men den samme undertrykkelse af det vi inderst inde er, erkendelsen af at vi ikke kan leve med den undertrykkelse af "den jeg er". Processen frem mod at blive et helt menneske

transperson.dk/historier.html

Mikkel Nielsen

Jeg som trode vi skrev 2012!!

Utroligt folk stadig syntes det er mærkeligt, ikke kan acceptere dette.

Der er vist ingen tvivl om hvem der har et problem her, det er helt sikkert ikke dem i det "forkerte tøj", folk skal da have lov til at klæde sig som de har lyst også på arbejdet. Hvis man ikke syntes det er man havnet i det forkerte årtusinde.

At nogle så siger han bare skal gøre det privat, aka undertrykke det viser en fundemental mangel på forstålse, hvorfor er det ikke os indsnævrede individer der skal åbne os op istedet, hvorfor skal vi insistere på at holde folk fast i gammeldaws kasser.

Vågn op for hulan vi lever ikke i middelalderen, selv Antikkens samfund var til tider mere frisindet end vi er idag.

Mikkel Nielsen

Mænd hvor henne om jeg må være så fræk at spørge.

Der er godtnok mange "mænd" nu om stunder der har en perfekt Glatbarberet og muskuløs Krop da de har en nærmest sygelig overfiksering på deres udseende, ja nærmest til tider helt narcissistisk. Det har godt nok ikke meget med mandlighed at gøre.

Derr en i øjeblikket en nærmest sygelig fokusering på ets ydre, som hurtigt kommer til at indbefatte kirugi, blot at så mange har mentaliteten: hvis der er noget jeg er utilfreds med min krop hvorfor så ikke ændre det kirugisk er sygelig. Få dog noget selvtillid i stedet for, elsk dig og din krop og få det bedste ud af den. For mig bør plastik kirugi forbeholds brændofre og lig. Ikke fordi din næse ikke lige ligner noget der har været igennem Photoshop, eller fordi dine bryster er små etc.

Derfor har jeg dyb respekt. For vedkommende at hun har fået så meget ud af det, lever i ro i sig selv uden indgreb. Det er da beundringsværdigt.

David Zennaro

Jeg kan egentlig godt forstå, at det kan være svært for nogle mennesker at forstå og rumme transkønnede, fordi det kan være så langt fra sine egne oplevelser. Men der er ikke andet at sige, end at man må respektere andre menneskers valg, når de ikke skader andre. Ja, nogle personer har brug for at leve som et andet køn end deres biologiske, også på deres arbejde, og hvorfor er det egentlig så svært?

Sten Christensen

Karen Von Sydow og Mikkel Serup
Jeg tror nu i misforstår nogen.
Vi har gennem de sidste mange år udviklet arbejdsmarkedet hen mod det aseksuelle kønsløse, vi ser ikke længere at chefen (manden) har en sekretær (kvinde med feminine udstråling), blot som eksempel, for en del år siden tit karrikeret, vi har vænnet os til at det seksuelle er privat.Når vi så bliver præsenteret for det seksuelle på vores arbejdsplads bliver vi utrygge og føler et pres mod igen at blive et seksuelt væsen overfor kolleger. Det vil nok for mange være lige så underligt hvis hende den kedelige kønne pludseligt begynder at møde op som den Marilyn Monroe hun måske drømmer om og føler at hun er.
COOP har dog tilsyneladende været kloge nok til at vide at alle ændringer idag er vaner imorgen, eller også er Kirsten blot den eneste der kan holde deres IT-system kørende. Kirsten er jo ikke en hvem-som-helst, den var næppe gået for en kasseassistent, heller ikke i COOP.
Jeg håber det forståes hvad jeg forsøger at give udtryk for trods de dårlige eksempler.
SC
.

Sten Christensen

Mikkel Serup
Hvad mener du egentlig, det ene øjeblik skælder du ud på dem der synes det er underligt at ændre ydre, mand i dametøj " folk skal da have lov til at klæde sig som de har lyst også på arbejdet". Det næste øjeblik skælder du ud på dem der ændre det ydre "Få dog noget selvtillid i stedet for, elsk dig og din krop..." Hvad mener du?
Historien går jo netop på at skifte udseende for at blive tilpas.
SC
.

Brian Pietersen

Jette Abildgaard

**Og Brian….hvis nu din bedste kammerat ville have det bedre med at vaere en pige, ville det saa ikke stadig vaere din bedste kammerat tror du?**

det ved jeg ikke om det ville, højst sandsynligt ikke.
Jeg har i familiesammenhænge skulle tage stilling til sådanne problemstillinger før, og det vil have vildt meget med hvordan man agerer.
Jeg kan ikke ha, som jeg har prøvet, at en mand opfører sig som en kvinde, og vil sætte sig på ens ben og holde om en, selvom "han" mener det "venligt".

Jack
Jeg er helt enig med dig i at på arbejdspladsen, skal jeg slet ikke forholde mig til mine kolegaers sexualliv, det tager jeg afstand fra uanset køn med det samme.
men at man skifter køn er måske ikke helt det samme.

Jack Jönsson

Er dejligt så mange fordomsfrie mennesker der har kommenteret. Jeg mener også selv jeg er rimeligt fordomsfri, selv andre i denne tråd sikkert mener noget andet.
Når vi møder et menneske vi ikke kender, dømmer vi dem på udseende, selvom det er det indre der betyder noget. Så vil alle dem som optræder som fordomsfrie politibetjente i denne tråd, sige at de vil tage en mand i dametøj ligeså seriøst, hvis de ikke kender ham, som en mand i almindeligt tøj, hvis de ikke kender personen.
Jeg ville selv have lidt svært ved at fokuserer på emnet, hvis fx min nye bankrådgiver var en mand i dametøj.
Desuden har de fleste arbejdspladser vel en form for dreescode, og den rummer vel ikke en mand i dametøj.
For min skyld kan Kirsten klæde sig som han vil, men at forvente at jeg skal tage ham seriøst i en arbejdsrelateret situation, er nok for meget at forlange.
Jeg vil nok altid grine indvendigt når jeg møder en mand i dametøj, ligesom jeg griner af unge mennesker der har bukserne hængende nede, så man kan se deres underbukser. Så i mine øjne er det fint at folk skiller sig ud, for det giver da et underholdsningsmoment.

Vibeke Svenningsen

Jeg tror egentlig, chefen godt kunne tåle at høre barnet. Mennesker som skiller sig ud fra mængden, er sjældent sarte mennesker, men mennesker der gerne svarer på åbenhjertig undren og nysgerrighed, men blot er træt af nedladende voksenstigma, hvor de gøres til alt muligt på grund af deres skillen sig ud fra mængden. Ofte står mennesker jo klar med alskens diagnoser osv.

Mht seksualitet - så konfronteres man vel ikke mere med sin chefs seksualitet ved deres påklædning, end hvis vedkommende fik et barn....

Persoligt ville jeg sgu da også lige glo og undres, hvis chefen viste sig at være transseksuel, men jeg ville da håbe, jeg vil kunne møde vedkommende med lige dele nysgerrighed, respekt, og afmonterende humor...chef, den havde jeg sgu ikke lige set komme:-) Og så ellers forhåbentlig få redefineret relation med det nye ind over.

Mikkel Nielsen

Der er forskel på at klæde sig så det Ydre kommer i overensstemmelse med ens indre og at tage kirugiske indgreb i brug. Det er voldsomt middel at bruge især hvis det handler om at ændre små detaljer såsom en næse etc. For så kan man jo ikke leve med sin fysiske krop, det er kun dem der føler sig som et andet køn jeg kan forstå, for det må være svært, samt individer hvor deres fysiske udseende giver dem alvorlige problemer f.eks. Smerter.

Men der er altså også forskel på om man ændre på sit udseende fordi samfund/kultur etc. diktere og man så Fall in Line fordi man mangler selvtillid til at være sig selv. I forhold til at ændre sit udseende så man føler man er sig selv og ikke skal spille en rolle.

Der er alt for mange der bygger selvtillid op på det ydre, og det kan manifistere sig i en nærmest sygelig perfektionisme. Hvor grænsen overskrides for hvor meget tid, penge etc. der Bruges på dette. Man skal jo gerne kunne gå i supermarkedet uden makeup, eller ligne en der skal til en jobsamtale. For ellers har man da et problem hvor det ydre begynder at stå i vejen for ens gøremål.

Verden er ikke sort/hvid igen har du det godt med selv og går i det du kan Lide men du mangler det sidste for at føle dig hel, så er kirugi mere forståeligt end en der gør det pga. Pres, mangel på selvtillid, dårligt selvbilled etc.

Sådanne ingreb skal have de rette grunde, ellers har man et forkert syn på ens krop.

Maria Bordorff

Øv, hvor er kommentarer som de af Jack Jönsson dog kedelige eksempler på en snæversynet og småtforstående bagudhængende samfundsgruppe. En gruppe som tynger og dræner..
:(

Maria Bordorff

"Rigtige" mænd og "rigtige" kvinder er forbilleder for de skrækslagne.

Tak til Information for at dele denne fine fortælling med sin blandede skare af læsere!

Vibeke Svenningsen

Maria:

Sådan oplever jeg nu ikke Jacks indlæg. Jeg tror godt nok de fleste lige skulle tage en runddans med sig selv, hvis en person tæt på dem pludselig begyndte at klæ' sig som det det andet køn. Det er vist ret menneskeligt - og samtidigt tror jeg da bestemt også denne fortælling er afvigelsen og ikke normen. Jeg tror i den grad transseksuelle har svært ved at komme i beskæftigelse.

Sten Christensen

Mikkel Serup
Jeg forstår altså ikke helt forskellen på den kønslige nødvendighed i at have en a-skål på der skal holde intet og så at få lavet nogle bryster der skal holdes af en b-skål, om det sker kirurgisk eller med hormoner er for mig uden betydning. Ok der er selvfølgelig en økonomisk forskel.
Der hvor jeg synes der kan være et problem er når ens kønslige opfattelse af sig selv skal afstives af den stereotypt kønslige påklædning i en arbejdssituation. Det gælder både for mænd og kvinder.

SC
.

Maria Bordorff

Vibeke:

Jeg sagde nu heller ikke noget om, at den snæversynede samfundsgruppe var lille.. Det er en kæmpestor gruppe af sort/hvid opfattende jeg hentyder til - og denne artikel fungerer vel som afvigelses- frem for normeksempel, hvilket kun gør den mere interessant.

Sten Christensen

Maria Lykke
“Rigtige” mænd og “rigtige” kvinder er forbilleder for de skrækslagne."
sådan skriver du kl 11.51
Jeg er faktisk enig, jeg kan næsten ikke blive mere enig. Det er blot et paradoks til artiklen og det du skriver i dit indlæg før det her citerede. Kirsten lægger jo hele udtrykket af sin kvindelighed i at være den "rigtige" kvinde. Læbestift, neglelak, nylonstrømper, damebukser, er netop udtryk for den "rigtige" kvinde og det er sådan Kirsten klæder sig. Hun skal have udtrykket som kvinde for at give sig selv lov at agere kvindeligt.
SC
.

Maria Bordorff

Det er frem for alt "Jack's" (med fleres) grinende tilgange til afvigelser, som afslører en bagvedhængende tilgang til samfundet. Ét er at måtte tage sig en "runddans" med sig selv, for at kapere hvad der foregår - andet er, at opfatte andre menneskers udfoldelser som "underholdningsmomenter" (for at citere en "rigtig" mand herinde)

Vibeke Svenningsen

Maria:

Jamen, det er altså lidt sjovt til tider. Det ville være repressiv tolerance i min verden ikke at vedkende sig at det lidt aparte til tider er sjovt - men midt i grinet kan man sagtens starte med at respektere, rumme og møde. Et grin kan løse op for et ret akavet situation som fx første gang en mandlig kollega møder op på jobbet i dametøj. Det værste ville da næsten være ingen kommentarer, men blot en masse snak i krogene, forestiller jeg mig, eller hvad?

Maria Bordorff

Sten:

Jo, det har du helt ret i og det er også en lidt svær diskussion, for hvem er de her stereotype kategorier "rigtige mænd" og "rigtige kvinder".
Paul/Kirsten i eksemplet her klæder sig nok efter opskriften på "en rigtig kvinde" - men vil altid være en afvigelse - dér bryder han netop kønskonventionerne - det som de "skrækslagne" er så bange for at gøre.

Vibeke Svenningsen

Jeg synes faktisk ofte de transeksuelle mænd ofte dyrker det arketypiske billede af de såkaldte rigtige kvinder, end biokvinder gør, når det kommer til påklædning, hvorfor det ofte bliver lidt for meget - lidt for overgjort, lidt for tung makeup, lidt meget dametøj osv - men det er måske bare min subjektive smag.

Jack Jönsson

Maria Lykke: "Det er frem for alt “Jack’s” (med fleres) grinende tilgange til afvigelser, som afslører en bagvedhængende tilgang til samfundet. Ét er at måtte tage sig en “runddans” med sig selv, for at kapere hvad der foregår - andet er, at opfatte andre menneskers udfoldelser som “underholdningsmomenter” (for at citere en “rigtig” mand herinde)".

Du mener at jeg har en bagvedhængende tilgang til samfundet. Mener du dermed at for at være et moderne menneske, så skal mænd til at rende runddt i dametøj?

I 1960erne og 1970erne skulle alle helst se ens ud. Dette var tildels på grund af kvindekampen. Brænd din BH og lignende aktioner. Er vi så kommet dertil nu hvor mænd skal til at ligne kvinder?

Du bruger ordet rigtig mand som et skældsord, hvilket vel også er en del af kvindekampen. Mænd må efterhånden ikke være en smule maskulin uden at dette åbenbart er negativt. Sjovt nok viser undersøgelser at det netop er den slags mænd kvinder ubevidst vælger.Iøvrigt mener nu ikke jeg er mere mand end Kirsten, men vælger dog at klæde mig som en sådan.

Vi er efterhånden kommet dertil hvor alt er acceptabelt, og det er vel også fint nok, men hvis mænd klæder sig i dametøj eller klovnenæse, så vil jeg altså have lov til at grine indeni. Det er jo ikke sådan at jeg begynder at råbe efter dem på gaden.

Jette Abildgaard

Brian Pedersen,

Vi er forskellige....hvis du og jeg var venner privat og, jeg vidste at du biologisk var en kvinde, men var min ven som mand, da ville jeg da stadig kunne lide dig, for indeni dit hovede er du jo den samme (din personlighed, som IKKE ' ALDRIG kan aendres)......jeg fatter ganske enkelt ikke denne angst-vrede-snobbethed ....som jeg synes at kunne laese gennem nogle af kommentarerrne her!

En oplevelse jeg havde i Koebenhavn for faa aar siden kommer ind i mine tanker, naar jeg laeser nogle af disse kommentar....

Jeg tog bussen ud ad Borups Alle....og to kvinder kom ind i bussen...uafhaengigt af hinanden ....paa to forskellige stoppesteder, og jeg var ved at gaa i coma.. disse to kvinder var 100% ens klaedt, ens klippet, samme - affarvede - haarfarve og frisure, men ikke samme alder....

Dette er -i min verden - meget, meget vaerrre Brian, end naar Kirsten aerligt viser at hun ikke laengere oensker at vaere Poul, for de to ens kvinder symboliserere desvaerre noget helt, helt andet...angsten for ikke at vaere som de andre.....

Er det ikke saadan tror du, at det man er bange for, det bliver nogle gange automatisk - i ens egen verden - til noget der ikke er 'normalt'? Men ok......vi kunne jo selvfoegelig alle leve som de to kvinder i bussen paa Borups Alle......alting ville vaere saa let saa, ikke!?

Sten Christensen

Maria Lykke
Artiklen omhandler mest hvad Kirsten gør på arbejdspladsen og det hun gør på arbejdspladsen, i det private kan hun jo godt klæde sig som sit køn når afkommet skal repræsenteres og det er egentlig min anke. Arbejdskolleger er noget vi alle (næsten) må acceptere at have på et tidspunkt og det er meget få der har muligheden for selv at vælge. For mig er det f.eks i en arbejdssituation ikke afgørende at jeg har samme politiske, kønslige og menneskelige holdninger som mine kolleger, det afgørende er at vi kan udføre arbejdet og at jeg ikke bliver påtvunget de andres holdning. Sådan tror jeg mange har det, vi vælger ikke selv vores samvær på arbejdspladsen og derfor bør ekstremer ikke udstilles på arbejdspladsen, det kommer til at dreje sig mere om mennekselig rumlighed end om faglig dygtighed.
Min holdning er ikke specielt knyttet til "kønsskifte", men ligesåvel til enhver form for unødige kønslige udtryk, jeg bryder mig heller ikke om for nedringede kvinder eller for stivt klædte mænd.
"....en medarbejder en dag sagde: »Hvor har du gjort af Kirsten?,« da hun mødte op uden sit sædvanlige feminine ydre." Bl.a. synes jeg denne sekvens fremviser en utryg medarbejder, der er forvirret og som er bange for at have mistet orienteringen.
Jeg tvivler meget på at fordomsfriheden ville være lige så stor hvis en kvinde mødte op med halsbånd for at udtrykke at hun havde det bedst med at være en kvinde, som kvinde i et fortidigt patriakat.
SC
.

Brian Pietersen

Jette

jeg tror du misforstår mig.

Vi har bare forskellige grænser for hvad man kan absorbere.

Jeg tror helt, eller det jeg har oplevet i mit liv, så kan kvinder bedre kapere dette end mænd kan.

Det har sikkert noget med ens grænser at gøre, men jeg ved at det ikke hjælper at tvinge andres grænser ned over en.

Jeg tror bare ikke at jeg ville kunne gøre det du kan gøre, jeg tror ikke jeg ville kunne agere i det naturligt.