Kommentar
Læsetid: 3 min.

Fikar du?

Måske er det en idé at indføre noget så innovativt som kaffepauser og småsnak
Indland
25. april 2012

Min svenske kollega stikker hovedet inden for døren til mit midlertidige arbejdsrum som gæsteprofessor på Uppsala Universitet: »Nu är det dags för fika,« siger hun.

’Fika’ er den særlige svenske betegnelse for kaffepauser, der ifølge mine svenske kolleger er lovpligtig for svenske universitetsansatte. To gange om dagen, formiddag og eftermiddag, mødes de godt 15 forskere og gæsteforskere på den afdeling, jeg besøger, i sofahjørnet i fællesrummet og drikker kaffe. Der er ingen dagsorden eller krav til samtalerne – men det opfattes som et helt forkert signal, hvis man melder ud, at man har for travlt til at deltage. Snakken går om alt fra ferier og barnets første tand til faglige problemstillinger og universitetsforhold.

Når der ’fikas’ tager de svenske medarbejdere hverken telefoner eller besvarer andre former for henvendelser uden for gruppen. Det skaber en stærk arbejdspladskultur og i universitetssammenhænge skaber det også et hverdagsforum, der kan fremme kreativitet og faglig fordybelse, viser svenske undersøgelser. En undersøgelse af idéhistorikeren Christer Nordlund viser blandt andet, at helt forskellige kreative forskningsmiljøer har det fælles, at de »fikar mycket tillsammans«. Småkonflikter tages i opløbet, og der er også plads til reelle faglige diskussioner.

Tiltrængt kaffepause

Mine kolleger på det svenske universitet udgør en blandet gruppe, der forsker i mange forskellige aspekter af køn i forhold til videnskab og læring. Jacob fortæller om sin seneste forskning, hvor det viser sig, at biologers forestillinger om køn spiller ind på beskrivelser af edderkoppers sexliv, og Kate om, hvordan ingeniøruddannelser i USA arbejder med særlige teknologiforståelser for kvinder. En nævner, at de artikler, Jacob refererer til, vil de måske godt kunne bruge i undervisningen på en ny bacheloruddannelse. Vi diskuterer, om kvinder nu også har en særlig teknologiforståelse, og på et tidspunkt siger en kollega ’stop lige’ og henter papir og pen frem for at skrive et par referencer ned. Det er ikke forbudt at tænke og udvikle det faglige arbejde, mens vi drikker kaffe. Tværtimod. Kaffepausen fungerer både som et kreativt rum for udveksling af faglige problemstillinger, hvor man får mange forskellige input – og fika bliver i sig selv et udgangspunkt for en lærende organisation.

Ikke tid til unyttigt

Her kunne danske universiteter lære noget. Selv om vi har mange samarbejder med forskere fra Japan, USA, Tyskland og Frankrig, så er det ikke altid, vi kender titlen på den seneste artikel skrevet af vores nabo på gangen. Mange steder er der udviklet en ’Herkules-kultur’, hvor lokale kolleger opfattes som konkurrenter (i kampen om stillinger), og den enkelte har så travlt med at optimere sin egen forskning og position, at der ikke er tid til tilsyneladende ’unyttige’ kaffepauser. Lige så slemt er ’arbejdsbikulturen’, hvor folk ikke tager sig fri til at småsnakke og tænke kreativt, fordi de tæller timer og minutter. Fika er jo ikke ’møder’, som medarbejderne har fået afsat 15 pct. af deres arbejdstid til. En nidkær ledelse vil kræve, at kaffepauser tages af den i forvejen sparsomme frie forskningstid, der for mange er nede på 25 pct. af arbejdstiden. Så er det bedre at bruge tiden på sine egne individuelle projekter. Vi har med andre ord udviklet en arbejdspladskultur mange steder på de danske universiteter, der ikke fremmer de lokale faglige udvekslinger. Det er dybt beklageligt, for forskningen i kreative forskningsmiljøer viser netop, at de virkelige gennembrud sker i relativt små forskergrupper, hvor medarbejderne dagligt mødes og samarbejder om at udvikle forskningen ud fra fælles mål.

 

 

Cathrine Hasse er professor i læring på Aarhus Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Andre har fundet ud af det for længst.

Googles værdier skabes når medarbejderne fikar. Så blomstrer kreativiteten.

Med alt det kreative overskud dette giver opfinder de nok snart hjulet også!

Det er garanteret universiteterne der mest har brug for kaffepauser.