Læsetid: 2 min.

Grænserne for spionageparagraf er ’meget flydende’

Hvornår møder med udenlandske diplomater kan betragtes som spionage er uklart, mener juraprofessor. Men udlevering af lister over forskere eller studerende er på den forkerte side af grænsen, vurderer strafferetsekspert
19. april 2012

Man må gerne mødes med diplomater fra andre landes ambassader, diskutere aktuelle samfundsspørgsmål med dem og informere dem om den politiske situation i Danmark.

»Man må også godt formidle deres synspunkter og vurderinger, f.eks. i bøger eller i medierne,« siger professor i strafferet på Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

»Men man må naturligvis ikke videregive fortrolige oplysninger af nogen art. Og man må ikke give udenlandske ambassadefolk oplysninger om enkeltpersoners forhold, f.eks. med risiko for rekrutteringsforsøg, chikane eller lignende.«

Derudover er grænsen dog ifølge Jørn Vestergaard »overordentlig flydende« for, hvornår en person overtræder straffelovens paragraf 108 eller den såkaldte »milde spionparagraf«, sådan som den nu suspenderede professor i statskundskab på Københavns Universitet Timo Kivimäki er anklaget for. Loven er nemlig ikke klar, og domstolene har kun truffet afgørelse i få sager.

»Det indebærer naturligvis et demokratisk problem, for det vil jo være særdeles uheldigt, hvis forskere fremover lægger unødige bånd på sig selv i formidlingen af deres kundskaber,« siger Jørn Vestergaard.

Der er dog objektive præmisser, der skal være opfyldt, før en person kan dømmes for overtrædelse af den milde spionparagraf.

Den forkerte side

Det afgørende er ikke, om vedkommende videregiver fortrolige oplysninger, sådan som det er tilfældet, hvis der er tale om overtrædelse af den egentlige spionparagraf i straffeloven. Det er nok at hjælpe et fremmed lands efterretningstjeneste med at operere i Danmark, og det kan derfor være strafbart, »hvis man fremskaffer information, som reelt er offentligt tilgængelig, men ikke uden videre er kendt af eller umiddelbart overskuelig for den fremmede efterretningstjeneste, f.eks. oplysninger af militær, samfundsøkonomisk, politisk eller forretningsmæssig karakter, som skal sammenstilles eller kvalificeres for at blive tilstrækkelig nyttig,« siger Jørn Vestergaard.

Han understreger, at han ikke kan vide, hvad der er foregået i den konkrete sag, men konstaterer, at »med udlevering af navnelister til fremmede ambassader bevæger man sig efter min opfattelse på den forkerte side, uanset hvad det angivelige formål måtte være«.

Fordækte møder

Jørn Vestergaard understreger, at en overtrædelse af den milde spionparagraf forudsætter et såkaldt strafferetsligt forsæt. Det vil sige, at den anklagede har vidst eller haft en formodning om, at der kunne være tale om efterretningsvirksomhed.

»Det kan sikkert være vanskeligt at kende forskel på pæne diplomater og skumle agenter; men det er nok heller ikke i sig selv afgørende. Derimod kan en sag stå og falde med de foreliggende indicier for, at den pågældende har bevæget sig på kanten,« siger Jørn Vestergaard og tilføjer, at disse indicier kunne være, hvis afholdelsen af møderne, tilrettelæggelsen af kommunikationen eller en eventuel betaling fra den fremmede efterretningstjeneste forekommer fordækt.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Viser denne sag ikke, at der loven om spionasie bør ses kritisk efter.
Hørte V. Greve i P1-morgen sige at oplysningerne, der blev udleveret var ikke så væsentlige som HVEM de blev udleveret til. Fx. er en forsker blevet dømt efter den "lille spionasie §" for at udlevere oplysninger ,der var offentligtilgængelige, om det danske toldvæsen.