Interview
Læsetid: 7 min.

’Hav tålmodighed, partifæller’

Efter syv turbulente måneder som regeringsparti skal Villy Søvndal for første gang stå ansigt til ansigt med SF’s bagland til landsmøde. Partiformanden opfordrer til tålmodighed med regeringsprojektet
Han vadede i succes – 13 procent af vælgerne og 23 mandater. I 2007 havde Villy Søvndal tilnavnet ’Villy Folkeforfører’.

Han vadede i succes – 13 procent af vælgerne og 23 mandater. I 2007 havde Villy Søvndal tilnavnet ’Villy Folkeforfører’.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

Indland
13. april 2012

Frem for at bruge energi på at slås i medierne bør folkesocialister landet over forenes i glæden over én historisk begivenhed på weekendens landsmøde: SF er i regering.

Dét vil være hovedbudskabet til de delegerede, når formand Villy Søvndal i eftermiddag går på talerstolen til SF’s landsmøde i Kolding.

Splid og splittelse i Socialistisk Folkeparti har de seneste uger fyldt medierne og et normalt udramatisk valg af næstformand har udviklet sig til en politisk kamp om SF’s sjæl. Valget har stået mellem arbejderen og advokaten, Mattias Tesfaye og Meta Fuglsang. Og i onsdags stillede Lejreborgmester Mette Touborg sig »til rådighed« for posten som næstformand. Internt i SF har telefonlinjerne glødet mellem de stridende fløje, og mens Tesfaye har været udråbt til ledelsens kandidat, er en tredje kandidats entré i opløbet blevet tolket som et forsøg på at presse Meta Fuglsang ud i kulden. Villy Søvndal ønsker ikke at forholde sig til valget af næstformand i partiet. Han siger, at han »glæder sig over, at der er tre gode kandidater«, og ønsker i øvrigt ikke at give sin støtte til nogen af parterne. »Jeg har sagt hele tiden, at jeg ikke vil blande mig i næstformandsvalget.«

I et interview med Information vil Villy Søvndal dog gerne diskutere den heftige både interne og offentlige debat, der har været om, hvorvidt SF får nok ud af at være en del af regeringen eller i virkeligheden kan få langt mere SF-politik gennemført ved at stå udenfor.

»Skal jeg sige undskyld for, vi har lavet en kickstart, der giver 16.000 flere job? Skal jeg sige undskyld for, vi har lavet det grønneste regeringsprojekt i Danmark? Skal jeg sige undskyld for, vi har ryddet op i de privilegier, som dem, der var sundhedsforsikret, havde? Skal jeg sige undskyld for, at vi satser på uddannelse ved at lægge loft over antallet af elever i gymnasieklasserne? Skal jeg sige undskyld for, vi har drejet dansk udenrigspolitik i retning af, at vi igen hæver ulandshjælpen?« spørger Villy Søvndal retorisk og giver selv indirekte svaret:

»Jeg meldte mig ind i SF i 1977, fordi vi var optaget af social retfærdighed. Vi var optaget af miljødagsordenen, og vi var optaget af nedrustningsdagsordenen. Og jeg gjorde det, fordi SF var det demokratiske parti på venstrefløjen. Jeg er ikke ændret i mine grundlæggende positioner. Men synes man, det er sjovest at sige tingene, eller synes man, det er sjovest at gennemføre tingene? Jeg tilhører den del af menneskeheden, som synes, det er sjovest at gennemføre tingene,« siger han.

– Men du har også sagt mere, end du kan gennemføre?

»Ja, ja, fordi vi gik jo til valg på ’Fair Løsning’, og det var der som bekendt ikke flertal for efter valget. Så må man lave de alliancer, man kan lave – samtidig med at vi navigerer i den hårdeste økonomiske krise siden 1930’erne.«

Holder mange år endnu

I ugerne op til landsmødet har medierne været spækket med historier om uenighed i SF. Særligt debatten om partiets nye principprogram har gjort retorikken skarp.

Villy Søvndal tog selv aktivt del i debatten, da han før påske forsøgte at lægge låg på diskussionen og i Ekstra Bladet kaldte SF for ’brokkerøvenes tumleplads’.

I dag er tonen fra folkesocialisternes formand mere moderat, når det handler om de interne kritikere.

– Hvad vil du sige til de »gammeldags socialister« i SF, der mener, at I har bøjet jer for meget i regeringssamarbejdet?

»At de skal have lidt større tålmodighed med dette projekt. Jeg tror, der kun var gået en uge, før der blev spurgt, hvorfor regeringsprojektet ikke var virkeliggjort. Det skyldes blandt andet, at der kun var gået en uge. Nu er der gået syv måneder. Når der er valg igen om tre år plus et eller andet, tror jeg, man vil kunne sætte sig ned og hakke regeringsgrundlaget af. Det var så første store skridt til at forandre det her samfund i retning af grøn bæredygtighed og i retning af at sikre vores velfærdssamfund, så det kan overleve selv i en krisetid. Så kommer der en ny regeringsperiode, og så kommer der en ny regeringsperiode, så kommer der en ny regeringsperiode ...«

– Og der regner du med, at SF stadig sidder med i regering?

»Ja, det gør jeg.«

– Og er du stadig med?

»Ja ja, I’m still going strong, som det hedder på engelsk.«

Ikke socialdemokrat

Som regeringsparti har SF også måtte sande, at det ikke lader sig gøre at redde verden uden en krone på lommen. Derfor har Villy Søvndal i regeringens første syv måneder haft et stort fokus på at gøre SF til et økonomisk ansvarligt parti.

Det fik i påskeugen partiformanden til tasterne. I Berlingske skrev han en kronik om moderne socialisme, hvori han for anden gang inden for kort tid slog fast, at økonomisk ansvarlighed er en socialistisk dyd.

– Du skriver i din kronik, at vi skal forvente smalkost, selv efter krisen er slut – kan man tale om, at der er en ny erkendelse hos dig?

»Nej, men man kan tale om, at der er en ny situation. Vi står i en situation med en krise, som betyder, vi har mistet 170.000 private arbejdspladser. Vi står i en situation, hvor der er underskud så langt øjet rækker. Der er tre mulige positioner i den situation. Den ene er Venstres melding om nulvækst, der skal bruges til skattelettelser. Det er højrefløjens position. Så er der nogle til venstre for os, som jeg måske ikke synes helt har erkendt de økonomiske realiteter, vi befinder os i, og så synes jeg, der er en ny økonomisk realisme hos venstrefløjen og hos SF, som siger, vi skal være meget omhyggelige med at prioritere de områder, hvor vi vil have vækst. Det er ikke i bureaukrati, det er ikke i overbetaling til privathospitaler, det er ikke i specialtilbuddene. Det er almentilbuddene, det sikrer vækst på sundhed og uddannelse og ordentlige forhold for de ældre – områder, der er helt afgørende for os.«

Når man i gamle dage så Villy Søvndal, var det ham, der talte om social massegrav og hele tiden holdt regeringen op på, at der skulle bruges mere på det offentlige.

– Når man læser din kronik, kunne den dybest set være skrevet af en socialdemokrat ...

»Nej, for den er skrevet af mig.«

– Ja, men er du blevet socialdemokrat?

»Nej, det er jeg ikke. Det, synes jeg, er dumt, når man er medlem af – efter min opfattelse – Danmarks bedste parti. Fordi vi i SF har været optaget af at komme med bud på, hvordan vi sikrer den grønne omstilling. Hvordan sikrer vi, at vi skaber job. Vi kan allerede nu se, at det virker.«

Folkeforføreren

Da Villy Søvndal i 2005 blev formand for SF efter at have vundet partiets første urafstemning om formandsposten mod den nuværende handelsminister Pia Olsen Dyhr og nuværende næstformand Meta Fuglsang, fik han hurtigt tilnavnet ’Villy Folkeforfører’, fordi meningsmålingerne kun kendte en vej: opad.

Den tid er foreløbig forbi. Seneste måling fra Voxmeter viser, at SF i dag er mindre end Liberal Alliance. Det er kun Konservative, som aktuelt oplever ringere tilslutning blandt vælgerne.

»Overgangen til regeringsparti har givet os vanskeligheder. Det, synes jeg, man åbent skal erkende. Dele af SF har også selv bidraget til de vanskeligheder, vi står med. Der ikke er et hurtigt fix, som klarer det her. Det er langt og sejt arbejde for SF og regeringsprojektet. Men det skal vi nok nå.«

Cirkusartisten er velkommen

En af måderne, Villy Søvndal vil bruge, er at skabe ro i partiet.

Det skal ikke længere diskuteres, om SF er for arbejdere eller alle. Partiformanden kalder det »en falsk modsætning«, som han vil forsøge at fjerne en gang for alle i weekenden.

I SF er »bankdirektøren er velkommen. Cirkusartisten er velkommen. Cykelbuddet er velkomment«, understreger Villy Søvndal.

»Det er helt afgørende, at SF på alle måder er et bredt favnende parti. Det har vi bevist over tid. Jeg synes, der går en rød linje over tid. Fra Aksel (Larsen, red.), der bryder med stalinismen til Gerts (Petersen, red.) formandstid, hvor SF inddrog mange af de folkelige bevægelser – kvindebevægelser, miljøbevægelser, fredsbevægelser, og hvad der ellers var af bevægelser, til Holgers (K. Nielsen, red.) indsats, som sikrede, at vi deltog i finanslovforlig i slut-90’erne og gjorde SF til et fuldtonet europæisk parti, til der, hvor vi står i dag, med SF som regeringsparti.«

»Den rejse har betydet, at de modsætninger, som nogle ikke troede på kunne forenes, har ladet sig forene. Der er ikke længere strid mellem de grønne og de røde i SF. Det er mainstream, at det grønne supplerer det røde, og det røde supplerer det grønne,« siger Villy Søvndal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Frem for at bruge energi på at slås i medierne bør folkesocialister landet over forenes i glæden over én historisk begivenhed på weekendens landsmøde: SF er i regering."

- for hvilken pris?

"Og jeg gjorde det, fordi SF var det demokratiske parti på venstrefløjen."

Og det var de andre måske ikke? Enhedslisten slår SF mange længder i demokrati, da landsledelsen til enhver tid kan trække stikket på folketingsgruppen.
Mens SF mere ligner et totalitært regime med så komplet topstyring, som man kun ser det ude på den yderste danske højrefløj.

"Det fik i påskeugen partiformanden til tasterne. I Berlingske skrev han en kronik om moderne socialisme, hvori han for anden gang inden for kort tid slog fast, at økonomisk ansvarlighed er en socialistisk dyd."

På hvilke betingelser? Skal være "økonomisk ansvarlig" på liberalistiske vilkår, når dette kræver en march frem mod total privatisering?

Istedet for bare at acceptere den økomoniske bane, som er kridtet op, kunne man jo prøve at omdefinere den.
Dét troede jeg faktisk var formålet med socialisme - ikke at blive opslugt af det bestående system, som Socialdemokraterne blev, og som det også ser ud som SF er blevet.

Søren Kristensen

Mediestormen omkring SFs uvante rolle som regeringsparti har vækket alle nisserne i Søvndalen og nu er der en farlig ballade og ingen ved hvad det ender med.

De lander der hvor de var inden søvndalismen, da valget forskød en del, ikke mindst pga skat's forsøg på et statskup.

Jeg hørte en kommentator igår sige, at nu er vi ind hvor SF vil bløde, fordi der kun er kernen tilbage (noget i den stil), refererende til, at SF nu procentmæssigt er tilbage ved udgangspunktet.

Men det tror jeg ikke passer. Jeg tror for længst, at store dele af den gamle kerne er skredet. Dem der er der nu, er bare de langsomste, som stadig er lidt forvirret over "Socialistisk" i navnet. Men mon ikke de lugter lunten snart?

Steffen Gliese

At fokusere på økonomien er helt forkert, den er jo bare en hjælp til at få et samfund til at fungere. Man skal arbejde for at facilitere de vilkår, man vil byde borgerne i landet, så løser økonomien sig selv efter nødvendighedens lov.

Så med andre ord: Kære SF'ere! Vi er i regering! Vi har magt...men fører ikke vores egen politik!!

Kan sgu godt forstå at vælgerne flygter fra den synkende skude!

Mohammed Saeed al-Sahhaf blev kendt under invasionen af Irak i 2003, hvor han var landets informationsminister. Hans pressekonferencer under invasionen gav ham øgenavnet Komiske Ali, fordi han stædig fastholdt, at Irak ikke var ved at blive invaderet.

SFs landsmøde kun nogle få timer gammelt, men allerede nu må Mohammed Saeed al-Sahhaf være grøn af misundelse over Komiske Villys ekvilibristiske vås.

Niels Christensen

Til at begynde med kunne Søvndahl starte med at indse, at det ikke (alene) skyldes krisen, at
"Vi står i en situation med en krise, som betyder, vi har mistet 170.000 private arbejdspladser".
Langt de fleste arbejdspladser ville vi have tabt under alle omstændigheder.
Men det vil selvfølgelig kræve, at SF lære at leve med at Danmark kun er en lille del af verden, og ikke verdens navle.

Steffen Gliese

Ikke destomindre, Niels Christensen, var TV-avisens hovedhistorie, at virksomhederne begynder at flytte produktion tilbage til Danmark, fordi dansk effektivitet ophæver billigere løn i Asien og Østeuropa. Med andre ord må også danske virksomheder sande: man får, hvad man betaler for.

Ja Villy Søvndal, du burde sige undskyld for det politiske foræderi du har præsteret, så enkelt er det!

Jørgen Larsen

Uanset hvad, så lad os fortsat være glade for vi slap af med VK regeringen, for ikke at nævne deres vedhæng.
Eller længes I tilbage?

Niels Christensen

#Peter Hansen

Nu er det kun en' del af arbejdspladserne der er røget til Asien, en stor del af dem er også røget til de nye EU lande, men det er politikerne ikke meget for at snakke om.

Steffen Gliese

Niels Christensen, i TV-Avisens historie var det både jobs fra Asien og Østeuropa, der var tale om.

Niels Christensen

Ja, men at 1000 eller 2000 jobs vender tilbage gør ingen sommer. Man kan se den samme svage, svage tendens i USA.
Problemet er at Søvndahl og SF reducerer udfordringen til et politisk problem, der KUN har noget at gøre med den tidligere regering.
Med den tilgang til virkeligheden kommer man ikke langt.

Linda Thorsen

Finder det bemærkelsesværdigt at SF iflg Villy åbenbart primært har en mærkesag - klima/grøn omstilling. Sjovt nok det samme som de radikale vil....
På det sociale område, hvor det var muligt for SF at have en selvstændig holdning, der har man åbenbart ikke længere nogen holdning.

Villy står på landsmøde og taler ømt om den stakkels rengøringsdame der er "rædselsslagen" for at miste sit job - hun er netop rædselsslagen pga SF ikke kræver ordentlige forhold for dagpengemodtagere, nææhh tværdigmod vil han tvinge kontanthjælpsmodtagere til at "arbejde" gratis, og dermed øge sandsynligheden for at rengøringsdamen mister sit job.

Man kan IKKE være et parti der "arbejder for ufaglærte" og samtidig nægte, at sikrer ordentlige forhold for ledige. Når der er dårlige forhold for ledige er det netop de ufaglærte/ lavtlønnede jobs der betaler den højeste pris.

Jack Jönsson

Når man vælger at samarbejde med blå blok, istedet for at samarbejde med støttepartiet Enhedslisten, så vil det ende med utilfredshed, fordi partiet bliver trukket for langt til højre. Den politik der bliver ført er ikke socialistisk på ret mange områder, og det er vel grundlæggende det som SF's vælgere har ønsket, ellers havde stemmen vel været sat et andet sted.
Planen må aldrig være at fstholde regeringsmagten for end hver pris. Prisen kan være en vælgerflugt, som vil være meget svær at vinde tilbage.