Historikerne opfordrer nu politikerne til en gang for alle at få styr på arkiverne i Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Opfordringen kommer, efter at regeringen og Enhedslisten har besluttet at undersøge, hvorfor PET foretog en række makuleringer af politiske sagsmapper i perioden fra 1989 til 1998.
I et brev til Folketingets retsudvalg og justitsminister Morten Bødskov (S) foreslår Selskabet for Samtidshistorisk Forskning således, at der i den kommende lov for PET både bliver taget stilling til, hvad efterretningstjenesten skal bevare – og hvad den skal give adgang til.
En mulighed kan være et særligt arkivmæssigt og forskningsmæssigt sagkyndigt organ, forklarer selskabets næstformand, professor ved Københavns Universitet, Poul Villaume.
»Oplysningerne i PET’s arkiver har en særlig karakter. Det er stærkt personfølsomme oplysninger – og nogle gange belastende oplysninger. Så der er brug for særligt restriktive og skærpede adgangskrav,« siger Poul Villaume.
Professor ved CBS, Kurt Jacobsen, mener også, at der mangler retningslinjer for PET’s arkiver:
»Nedsæt et tværfagligt udvalg af både jurister og historikere, som ser på materialet, for i dag mangler der nogle retningslinjer – og den slags sager vil blive ved med at dukke op«.
Morten Heiberg, chefkonsulent ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og tidligere medlem af PET-Kommissionen, mener, at en model kunne være, at man screenede materialet – altså stregede følsomme oplysninger over ligesom i USA.
»Som historiker er jeg for åbenhed – og jo mere, jo bedre. Modsat er der jo her tale om personfølsomme oplysninger. Oplysninger som PET har indsamlet om folk, uden at de nogensinde er blevet retsforfulgt,« siger Morten Heiberg.
Regering i mindretal
Den kommende undersøgelse skal ske på baggrund af »eksisterende skriftligt materiale« i perioden fra 1989 til 1998. Professor ved Københavns Universitet dr.jur. Linda Nielsen får til opgave at se på, hvilke retningslinjer der har været for PET’s makulering af de politiske mapper i perioden. Hvilken praksis der har været for det. Og hvorfor gik PET i gang med en generel revision af mapperne i 1996, og hvem som godkendte det.
Når justitsminister Morten Bødskov (S) har valgt at bøje sig for oppositionens krav om en undersøgelse af makuleringerne skyldes det, at Enhedslisten truede med at bringe SRSF-regeringen i mindretal ved en hasteforespørgselsdebat i morgen i Folketinget. Justitsministeren håber, at undersøgelsen skaber »klarhed« om de sletninger, PET foretog i perioden. Senest er det kommet frem, at efterretningstjenesten har makuleret personmapperne på fremtrædende politikere som blandt andre de tidligere statsministre Anker Jørgensen (S), Jens Otto Krag (S) og Poul Hartling (V).
»Dette er vigtigt ikke blot af hensyn til den almindelige tillid til efterretningstjenesten og for at undgå mytedannelser, men også for at sikre at efterretningstjenesten får ro til at koncentrere sig om sit væsentlige arbejde med at beskytte statens og borgernes sikkerhed,« siger Morten Bødskov.
Enhedslistens retspolitiske ordfører, Pernille Skipper, forventer, at undersøgelsen kan laves »relativt hurtigt«. Der er ikke sat nogen deadline for den.
»Det er vigtigt at få afklaret, om det er rigtigt – som nogen påstår, og noget tyder på – at efterretningstjenesten har slettet materiale for at dække over deres egne lovbrud,« siger Pernille Skipper.
PET’s tidligere operative chef Hans Jørgen Bonnichsen er dog »100 procent« sikker på, at efterretningstjenesten har fulgt det regelsæt, som er udstukket af Justitsministeriet.
»Det har været en løbende proces under skiftende regeringer, at man har slettet uvæsentlige informationer. Jeg håber da ikke, at historikerne forventer, at efterretningstjenesten fremover skal overtræde reglerne for, at de kan få adgang til materialet,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.
Bjørn Westh (S), som var justitsminister i Nyrup-regeringen fra 1994 til 1996, tvivler på, at den kommende undersøgelse finder noget kompromitterende:
»Det er da fint, at der kommer en undersøgelse. Men at de undersøger noget, er ikke det samme som, at der er gjort noget forkert«.
Ovenstående artikel viser med al tydelighed (især for en idehistorisk betragtning), at der er uenighed omkring, hvorvidt PET overhovedet med sit monopol på overvågning, altså en stor del af det statslige voldsmonopol, har været på eller over kanten for det tilladelige i et moderne demokrati. Men det står imidlertid fast, at Tjenestens arkivpraksis har været berettiget kritiseret for såvel sit omfang som sit indhold.
Anledningen har været 'lovlig politisk virksomhed' på venstrefløjen, men en del af kritikken omkring Tjenesten har i offentligt regis tillige omfattet registrering, som har haft sit udgangspunkt i forhold, som Tjenesten har udøvet i forbindelse med overvågning af almindelige danskere. Som af PET har været forstået som venstreorienterede i tiden med den utidige forskrækkelse fra borgerligt hold. Og som røg med uden at være overhovedet i forbindelse med PET's misforståede forestillinger om de danskere, som man overvågede. Altså uberettiget. Og dermed som konsekvens af mangel på fornuftige vurdering-kompetencer.
Men arkivpraksissen fra PET's side har desuden vist, at de såkaldte "arbejds-arkiver" har støtte offentligheden i det mistillidsforhold, som Tjenesten nu lider under. Og som justitsministeren ikke skal forsøge at vende imod sin egen offentlighed med en respektløs anklage om 'mytedannelse'. Mistilliden er reel og dokumenteret. Og at kalde sin egen befolkning for paranoid og myte-dannelses-fikseret, er simpelthen en oedentlig gangspin af den allermest tåbelige slags. Så er det sagt, Morten Bødsklov.
Om EL har ret i at PET kan mistænkes for at dække over egne fadæser med makuleringerne, har samme karakter over sig. At en tidligere operativ PET-chef vil sætte sin egen troværdighed på spil i den forbindelse, må alene stå for hans egen regning. Hverken magtfilosofisk eller idehistorisk kan Tjenesten frikendes for, med makuleringerne at hense til egne perspektiver før arkivlovgivningens. Politisk indblanding uanset. Det ér jo først og fremmest PET, som forestår makulering. Altså før de når det politiske niveau. Alt andet lige var arkivmassen jo nået frem til Statens Arkiver.
Sagen viser med al tydelighed, at det er nødvendigt at få PET under en langt mere fornuftig kontrol, end tilfældet er i øjeblikket. Og det perspektiv burde justitsministeren, i reskekt for erfarnigsmassen i offentligheden, tage sig anderledes ad notam...
Med venlig hilsen
undskyld, men jeg synes det her lugter langt væk af revisionisme.
Er det mon styret af den samme logik, som snakkede om masse-ødelæggelsesvåben i Irak (man vidste jo man selv havde solgt ham dem).
Den til enhver tid siddende regering skal da (under ansvar) kunne betjene sig af en efterretningstjeneste.
Når det egentlige motiv handler om at vi MÅ BARE finde noget på vores politiske modstander, så glemmer vi det egentlige formål. Det må da aldrig være legitimt at fjerne beviser, der peger på ens egne venner. Jeg synes, dette vidner om en stigende desparation hos blå blok om at finde flere politiske aber, når nu den siddende regering imod alle odds har gennemført over halvdelen af sit program...