Læsetid: 4 min.

Hygge, tøjdyr og doktor-ænder

Det er bare tre af de emner, som deltagerne i årets ph.d.-cup har forsket i. Ideen med konkurrencen er at formidle deres forskning ud til en bredere offentlighed, men det kan godt gøre ondt at skære tre års forskning ned til korte, smarte overskrifter
’Jeg køber tøjdyr i legetøjsforretninger og tager indmaden ud. Lige nu står jeg med noget, der skal være en hunhund, og laver noget, der ligner en livmoder,’ siger Rikke Langebæk, der bruger tøjdyr i stedet for levende dyr, når hun underviser i kirurgi.

’Jeg køber tøjdyr i legetøjsforretninger og tager indmaden ud. Lige nu står jeg med noget, der skal være en hunhund, og laver noget, der ligner en livmoder,’ siger Rikke Langebæk, der bruger tøjdyr i stedet for levende dyr, når hun underviser i kirurgi.

Tine Sletting

16. april 2012

Spisebordet flyder med tøjdyr, mens vi taler. Rikke Langebæk er ved at flå indmaden ud af dem. Hun er dyrlæge og underviser i kirurgi på Københavns Universitet. Men samtidig interesserer hun sig for noget så atypisk for en naturvidenskabelig forsker som følelser. Hun havde lagt mærke til, at de studerende var meget nervøse, når de skulle skære i levende dyr, og derfor begyndte hun at bruge tøjdyr i undervisningen.

»Hvis man har det godt, så lærer man bedre. Og derfor tænkte jeg, der måtte være en måde at gøre det nemmere for de studerende, så de ikke skulle være fyldt med negative følelser,« siger Rikke Langebæk.

Nu har hun med sin ph.d.-afhandling påvist, at det rent faktisk virker bedre at bruge tøjdyr i undervisning.

»Jeg køber tøjdyr i legetøjsforretninger og tager indmaden ud. Lige nu står jeg med noget, der skal være en hunhund, og laver noget, der ligner en livmoder. Det behøver ikke være en fuldstændig naturtro livmoder eller hund for, at det virker, men det kan heller ikke bare være en papkasse,« siger Rikke Langebæk.

Med sin alternative naturvidenskabelige ph.d.-afhandling er Rikke Langebæk bare en ud af 24 ph.d.er, der har meldt sig til Informations ph.d.-cup. Her dyster forskerne om at formidle deres viden bedst muligt. Men det kan godt gøre ondt at gå fra forskerrollen til at optræde i medierne, hvor det handler om at forklare sin forskning i korte, letforståelige budskaber.

Som led i cuppen har forskerne været på besøg i DR for at lave et tre minutter langt tv-indslag om deres afhandling. Og det var barskt, fortæller Rikke Langebæk

»Jeg synes ikke, jeg har problemer med at få det kort nok. Men der er nogle, det er rigtigt hårdt for. Der er en masse ting, som ikke kommer med, som man selv synes er super spændende,« siger hun.

Hyggeforskeren

Jeppe Trolle Linnets mobiltelefon lå ikke stille i december 2009. Syddansk Universitet havde netop profileret ham som Danmarks nye hyggeforsker, og nu ville alle medier høre noget om julehygge.

»Det var en ret bizar oplevelse. Men når man nu har valgt at studere hygge og sagt ja til at blive profileret, så tænkte jeg, nu står du på, og så må du gøre, hvad du kan for ikke at lyde som en total tåbe,« siger Jeppe Trolle Linnet, der på det tidspunkt havde været i gang med sit antropologiske ph.d.-projekt i halvandet år.

De fleste kender problemet med at definere hygge, hvis de har prøvet at oversætte begrebet eller forklare det for udlændinge. Det er luftigt, og det bliver ikke nemmere af, at vi har mange forskellige opfattelser af, hvad der er hyggeligt. Men Jeppe Trolle Linnet mener selv, han har fundet ind til kernen i hygge.

»Kernen er den subjektive oplevelse af tryghed. Af ikke at være udfordret. At du har en pause i ræset. Men hvad ræset så er, det er meget forskelligt fra person til person og fra gruppe til gruppe,« siger han.

Man kan ikke pege på ét fænomen, som alle folk til alle tider vil betegne som hygge, men i øjeblikket handler det ofte om, at folk søger tilbage til noget autentisk, siger Jeppe Trolle Linnet. Andre hyggeklassikere er stearinlys og afgrænsede rum, siger han.

Og det er samtidig et eksempel på, hvordan Jeppe Trolle Linnet forsøger at koge sin forskning ned til noget forståeligt for de journalister, der i dag nøjes med at ringe en gang om ugen, eller til de businessstuderende, som han nu underviser som postdoc på Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet.

»Jeg har vænnet mig til at have formidlingshatten på dagen lang. Det er jeg nødt til.«

Doktor-anden

Helt mod sædvane begyndte bedømmelsesudvalget at klappe af Pelle O. Larsen, da han var færdig med at forsvare sin ph.d.-afhandling på Institut for Historie, Aarhus Universitet. Forude var også gået en ret usædvanlig præsentation af en afhandling med den ellers forholdsvis tørre titel ’Professoratet. Videnskabelige magtkampe i Det Filosofiske Fakultet 1870-1920’. Men mens han talte sagligt om doktoranden, som er en, der forsvarer sin doktordisputats, viste han et billede af en and, klædt ud som doktor.

»Det var nok en smule useriøst, men min præsentation var ellers saglig nok i sig selv. Så det var kun et billedspor, der skulle holde folk vågne,« siger Pelle O. Larsen, der i dag er postdoc på Aarhus Universitet.

Pelle O. Larsen ville vise, at hans forsvar ikke betød noget, ligesom disputatsforsvaret historisk havde mistet sin funktion, at det bare var et show, fordi man allerede havde fået sin grad, selv om man skulle forsvare den. Netop som han havde påvist i sin afhandling. Med andre ord ligger det ham ikke fjernt at tage en ironisk distance til sin egen forskning. Alligevel havde han det svært med at korte tre års forskning ned til tre minutters tv-indslag.

»Jeg ved ikke, hvor begejstret jeg er over konceptet. Det var sjovt, og jeg kom frem til nogle af de pointer, jeg gerne ville. Men jeg havde også en fornemmelse af at gøre lidt vold på materialet,« siger han.

»Måske er det bare en akademisk svøbe, at man har det svært med at skære for mange detaljer væk. Men det er jo ikke bare detaljer, der skal skæres, men noget, man selv synes er nødvendige mellemregninger.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu