Læsetid: 3 min.

Jagten på den blinde makker

Rygterne ville i går vide, at SF’s ledelse er gået på jagt efter en ny og tredje kandidat til næstformandsposten. Vedkommende skulle angiveligt få rollen som makker til Mattias Tesfaye. Flere undrer sig dog over tanken
På SF’s landsmøde midt i april skal medlemmerne vælge mellem to – måske tre – næstformandskandidater. Her rulles fanerne sammen efter sidste års landsmøde.

På SF’s landsmøde midt i april skal medlemmerne vælge mellem to – måske tre – næstformandskandidater. Her rulles fanerne sammen efter sidste års landsmøde.

Søren Bidstrup

4. april 2012

En deling af magten mellem de forskellige grupperinger i SF. Det kan blive udgangen på forløbet omkring valget af næstformand, som tilsyneladende er eksploderet i hænderne på partiledelsen.

I går lød rygtet således, at ledelsen var på jagt efter en kompromiskandidat, som ville kunne samle de forskellige fløje i partiet. Vedkommende skulle blive en slags makker til ledelsens kandidat, Mattias Tesfaye. Det scenarie vil imidlertid betyde, at den anden kandidat, Meta Fuglsang, vil blive ofret, og derfor vender flere sig imod den løsning.

»Det er et forsøg på at presse Meta Fuglsang helt ud, og jeg synes, det er en ualmindeligt lusket metode,« siger tidligere folketingsmedlem Pernille Frahm, der i det hele taget undrer sig over rygterne.

Ifølge Informations oplysninger kunne en sådan kompromiskandidat blive Lejre-borgmester Mette Touborg, der er vellidt i de fleste dele af SF. Ingen ønskede dog i går at kommentere endsige bekræfte dette scenarie til citat.

Hvis modellen har noget på sig, afspejler den ifølge flere vurderinger, at SF-ledelsen har indset, at Mattias Tesfaye næppe kan samle entydig opbakning i baglandet.

En ting står dog fast. Næstformanden – eller næstformændene – i SF skal findes blandt medlemmerne af landsledelsen, som vælges på landsmødet 13-15. april. Deadline for opstilling til landsledelsen er udløbet.

Information var i går i kontakt med en række medlemmer af landsledelsen og kandidater til den nye landsledelse, og udover Mette Touborg blev Trine Mach, forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke og folketingskandidat ved valget sidste år, nævnt som en mulighed.

Sidstnævnte gjorde sig så sent som 1. april bemærket ved at bekendtgøre på Facebook, at hun stillede op til næstformandsposten som »ræverød feminist«. Der var dog tale om en aprilsnar, og ifølge de fleste kilder, Information har været i kontakt med, er det nok det tætteste, Trine Mach kommer på næstformandsposten. Hun vil ikke kunne skabe den fornødne ro og forene hele landsledelsen, lyder argumentet. Flere af kandidaterne til landsledelsen understreger derimod, at Mette Touborg er særdeles vellidt og en person, som kan favne bredt. Hun nævnes som den mest oplagte mulighed, hvis der overhovedet skal et tredje navn i spil.

»Hun er en glimrende politiker og ville uden tvivl være en glimrende næstformand. Men jeg har ikke hørt hende nævnt som kandidat, og hvis hun blev næstformand, ville det nok betyde, at hun skulle opgive sin borgmesterpost. Det, synes jeg, ville være meget ærgerligt. Jeg tror ikke, man kan magte begge dele på samme tid, og vi har brug for hende som borgmester,« siger Margrete Auken, der sidder i EU-Parlamentet og selv stiller op til landsledelsen.

Træt af navneleg

På grund af den spændte stemning og voldsomme debat i medierne om SF ønsker de færreste at lægge navn til spekulationerne. Også hos SF’s ledelse er der tavshed.

Flere af de SF’ere, Information har været i kontakt med, opfatter meldingen om, at et tredje ansigt skulle være i spil, som en slags prøveballon. De mener simpelthen ikke, at ledelsen vil have Meta Fuglsang. Omvendt nævner andre, at en tredje SF’er efter den seneste tids debat kunne blive en samlende figur.

Pernille Frahm ser frem til landsmødet. »Jeg er træt af navnelegen, fordi det forplumrer, at det handler om politik og vores parti,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Mette Touborg.

Trine Mach har over for Information ikke ønsket at forholde sig til rygterne om hendes mulige kandidatur til næstformandsposten. Hun skriver til gengæld:

»Jeg håber, at ledelsen trækker vejret dybt og slapper af de kommende dage, så valget kan gå sin demokratiske gang. Og at de som minimum klargør, hvad deres problem med, at SF’s nuværende næstformand, Meta Fuglsang, fortsætter, er. Det ville være rimeligt og klædeligt. «

/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er sjovt at læse om fraktioner i et parti, der bliver mindre og mindre.

Gad vide, hvor mange følelsesmæssige mellemregninger der er i denne magtkamp?

Mattias Tesfaye tilhører SFs yderste højrefløj, og når han efter al sandsynlighed vælges som partiets nye næstformand, vil det sætte yderligere fart på SFs kurs mod spærregrænsen og opløsning.

SF's borgenledelse gør alt det forkerte for tiden, d.v.s. alt andet end at indrømme egne fejl. Imens partiets vælgertilslutning fortsat daler. Det er der skisme ikke noget at sige til, andet end at magt-arrogancen tilsyneladende har indtaget samme ledelse. Offentligheden undrer sig og hár reageret med faldende opbakning. Så farcen ér blevet registreret. Forudsigelserne går på, at SF fortsat vil falde i vælgertilslutning. Om man burde hjælpe partiet med perspektiver er imidlertid spørgsmålet? Fordi magt-stædigheden måske er nødt til at ramme i betondækket, før det op for ledelsen, hvad konsekvensen af den tabte vælgertilslutning kan gå hen og blive. Søvndahl er i færd med at begå en Lars Barfoed. Og respekten (eller manglen på den) for vælgerne dom over kursen ér udtryk for arrogance. Især derfor går det fortsat ned ad bakke...

Med venlig hilsen

Hierarkisk topstyring med andre ord. Er der andre ord end magt-arrogance, som betegner anliggendet? Ikke i magt-filosofisk regis. Men når ledelsen har fået sat de menige i SF grundigt på plads, er der stadigvæk offentligheden, som overhovedet ikke kan hverken manipuleres eller opfattes som naiv. Det seneste initiatitiv med dobbeltbeskatning over arveskatteligningen er nok et søm i ligkisten. Måske man hellere skulle forsøge at få satspuljemidler sat på finansloven, således at SF ikke kan beskyldes for i regering at fortsætte med at beskatte fattigdom...

Med venlig hilsen