682 overvågningskameraer har brugerne af applikationen Kamera Spotter indtil videre markeret som ikke skiltet eller på anden tydelig måde gjort opmærksom på.
Oplysningskravet gælder kun for videoovervågningsudstyr, hvor optagelserne gemmes, men Sikkerhedsbranchen, som repræsenterer størstedelen af branchen, formoder, at langt de fleste af de videoovervågningsanlæg, der findes i Danmark, lagrer optagelserne.
»Hvis man ikke lagrer optagelserne, skal man nærmest have en person til konstant at kigge på skærmen, og det er der jo ikke penge til. Der skal nok findes nogle anlæg, hvor man ikke lagrer optagelserne, men langt de fleste steder, gør man det, vil jeg mene,« siger informationschef i Sikkerhedsbranchen, Helge Kierkegaard.
Kravet om oplysning og skiltning af overvågningskameraer tjener flere formål. Det drejer sig bl.a. om gennemsigtighed, så det er tydeligt for enhver, at man befinder sig i et område med videoovervågning. Derfor er det ifølge Helge Kierkegaard problematisk, hvis det ikke er tydeliggjort, at der videoovervåges.
»Meningen med at fortælle folk, at de overvåges, er, at de skal kunne undgå det. Hvis man som borger ikke ønsker at blive overvåget, skal man kunne få det at vide via et skilt eller noget andet,« siger Helge Kierkegaard med henvisning til, at skiltningen til tider kan være dårlig, upræcis eller helt udeladt.
Præventiv effekt
Men det er ikke kun et spørgsmål om gennemsigtighed og hensyn til borgernes privatliv. For at kameraernes præventive effekt i forhold til hærværk, vold og kriminalitet skal være så stor som muligt, er det også vigtigt med tydelig skiltning, så en person med kriminielle hensigter tænker sig om en ekstra gang.
Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er klar og tydelig skiltning derfor en af forudsætningerne for, at videoovervågning kan få en forebyggende effekt.
Det er imidlertid ikke nemt at få oplyst, hvad der præcis skal til for at leve op til kravene om, at der tydeligt skal gøres opmærksom på videoovervågning.
Datatilsynet, som står for den generelle kontrol af, hvorvidt videoovervågning overholder persondatalovens forskrifter, oplyser, at man på inspektioner påtaler det over for den ansvarlige, hvis skiltningen er for dårlig eller helt fraværende. Det har Datatilsynet f.eks. gjort i 2010 over for en bank, som ikke havde skiltningen i orden.
Men Datatilsynet vil ikke udstikke generelle retningslinjer for, hvad der skal til for at leve op til skiltningskravet, da det ligger under tv-overvågningsloven, som politiet står for at håndhæve. Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra politiet.
Piktogtam
Det Kriminalpræventive Råd henviser også til politiet samt til et EU-støttet projekt under European Forum for Urban Security. Her er 10 forskellige EU-lande bl.a. blevet enige om, hvordan man mest hensigtsmæssig skilter.
F.eks. påpeges det i en rapport, at skiltningen bør vise et piktogram af et kamera, der bør være information om, hvem der er ansvarlig for overvågningen, og om, hvorfor der overvåges.
Desuden bør piktogrammet også afspejle de nye teknologiske fremskridt som de kuppelformede overvågningskameraer, som bruges mere og mere, men som borgerne ikke genkender som overvågningskameraer. »På den måde vil skiltningen også have en uddannende effekt på befolkningen,« står der i rapporten.
