Kommentar
Læsetid: 2 min.

Lærerstuderende lever i et krydspres mellem teori og praksis

Uddannelsesministeren vil optage professionsbachelorer direkte på universiteterne. Sigtet er rigtigt, men det forstærker kun det krydspres, som lærer- og sygeplejerskestuderende lever i, når de både skal lære teori og praksis
Indland
23. april 2012

Efter regeringsskiftet sidste efterår blev de videregående uddannelser samlet i ét ministerium, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser. Det var et logisk skridt, som længe har været forsinket af hegnspælene mellem de to hidtidige ministerier. Allerede i 2004 foreslog den ekspertgruppe, som på OECD’s vegne evaluerede det danske universitetssystem, at der skulle etableres en fælles styrelse for alle de institutioner, som udbød bache-loruddannelser, herunder professionsbacheloruddannelser, og kandidatuddannelser.

Hidtil har ændringen ikke givet sig mærkbare udslag i uddannelsespolitikken, men nu er der ved at ske noget. I ugen efter påske udsendte regeringen en redegørelse om ’Større sammenhæng i de videregående uddannelser’, der peger på områder, hvor regeringen vil tage initiativ til at styrke sammenhæng og fleksibilitet i de videregående uddannelser. Der skal udvikles ensartede regler for uddannelsernes opbygning og for studerendes overgange mellem uddannelser. Alle videregående uddannelser skal reguleres af samme lov, og der skal være sammenhæng i systemerne for finansiering og kvalitetsstyring. Hvad det så nærmere vil betyde, står dog hen i det uvisse; principperne »vil blive foldet ud i dialog med sektoren«, og redegørelsen rummer kun få konkrete forslag.

Principielt rigtigt

Et af de mest kontante tiltag gælder studerendes overgang fra bacheloruddannelser til kandidatuddannelser. I dag er det sådan, at hvis en ansøger til en kandidatuddannelse ikke opfylder adgangskravene til uddannelsen, kan ansøgeren gennemføre suppleringsforløb med henblik på at opfylde adgangskravene.

Regeringen skønner, at ca. 800 bachelorer og professionsbachelorer i 2010 tog suppleringskurser for at få adgang til kandidatuddannelser. Det er studietidsforlængende og udgiftsdrivende, og det skal laves om.

Regeringen sætter sig som mål at afskaffe supplering fra 2013, men understreger i samme åndedrag, at det ikke må gå ud over kvaliteten.

Regeringens sigte er principielt rigtigt, mener jeg. For at beskytte egen faglighed har universiteter ofte givet for lidt merit til studerende fra andre universiteter eller professionshøjskoler.

Men forslaget rejser et mere principielt spørgsmål, nemlig forholdet mellem universitets-uddannede bachelorer og professionsbachelorer. Regeringen antager tilsyneladende, at problemerne ved overgang til kandidatuddannelse er fælles for de to typer uddannelse; men det er ikke tilfældet.

Der skal styrkes

Da professionsbachelorgraden i sin tid blev indført, forventede mange, at den ville sikre læreres, sygeplejerskers og andres direkte adgang til universiteternes kandidatuddannelser.

Men det har vist sig, at uddannelserne til professionsbachelor lever i et krydspres: De forventes at levere den teoretisk begrundede viden og de generelle metodefærdigheder, som bachelorgraden lægger op til; men de forventes i endnu højere grad at levere praktiske kompetencer til det professionelle arbejde, og de bliver straks kritiseret, hvis de ikke gør det. Lovgivningen signalerer også tydeligt, at der er forskel på de to typer bacheloruddannelse.

I den såkaldte kvalifikationsramme for videregående uddannelser gælder det for eksempel, at bachelorer fra universiteterne skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis, mens professionsbachelorernes refleksion er afgrænset til professionens praksis.

Jeg underviser selv på en kandidatuddannelse, som optager mange professionsbachelorer direkte uden krav om supplering. Det er fornuftigt, synes jeg; men det har også givet mig viden om, at det for mange professionsbachelorer er svært at leve op til de krav om metode, videnskabsteori og analyse, som må stilles i universiteternes kandidatuddannelser.

Så hvis regeringen mener det alvorligt, at den vil afskaffe supplering ved overgang til kandidatuddannelse, kommer den ikke uden om at styrke disse elementer i professionsbacheloruddannelserne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvad er værdien af en teoretisk viden, som ikke kan bruges i praksis?