Læsetid: 3 min.

Ledelse af vækst

Analyser af finanskrisen efterlader uklarhed omkring det filosofiske grundlag for krisen
4. april 2012

Hvis vækst alene handler om økonomisk vækst, så mangler vi grundlæggende set en meningsdimension i forståelsen af virksomheder, organisationer og netværk. Hvad er en virksomheds udgangspunkt på markedet, hvis virksomhedens eneste mål er at optimere indtjening, seertal, tilskuere, besøgende, vælgerslutning …?

De entydige succeskriterier er i mange virksomheder styrende for en udvikling. Det kan være problematisk af flere grunde. Men den primære grund er, at virksomheden som udgangspunkt lader sig lede af omverdenens entydige refleksion i form af standarder frem for at lade sig drive af det unikke ved virksomhedens markedsposition. En virksomheds grundlag kan risikere at smuldre og kan i sidste instans blive en tom skal uden noget givende. Det kan avle ligegyldighed og dermed hård konkurrence.

Hvorfor er det sådan? Fordi markederne blot fungerer som spejlinger. De er i sig selv indholdsløse og kan ikke skabe noget uden et decideret indhold. Markederne kan allerhøjst bidrage med en økonomisk forbindelse, som institutionaliserer sig i kraft af transaktioner mellem mennesker, dvs. som en endelig form. Hele markedets forudsætning for at fungere hviler derfor også på noget, som går forud for markedet; nemlig en frihed til at være et skabende menneske, at handle ubetinget og at kunne bidrage med noget værdifuldt til andre. Markedet forudsætter med andre ord en virkeliggørelse af noget for nogen, ellers er markedet meningsløst, og vi risikerer nye finanskriser.

Hvad får vi?

Når vi analyserer finanskrisen, står vi tilbage med en uklarhed omkring det filosofiske grundlag for denne krise. I mine øjne virker det, som om krisen opstod på grund af en nødvendig forandring i vores måde at organisere markederne på, så de ikke bliver tomme. Markederne rummer en selvforstærkende mekanisme, der kan gå begge veje. I deres rå udformning kender markederne ingen grænser. De omsætter hele tiden, hvad der måtte konstituere et udbud og en efterspørgsel.

Denne selvforstærkende mekanisme har til tider været ødelæggende og skabt dysfunktionaliteter i markedet, som har været og er vanskelige at ændre uden at forbyde. Vi har med andre ord brug for denne mekanisme, hvis vi ønsker økonomisk vækst, men den kan ikke stå alene. Vi mangler ganske enkelt en alternativ bevidstgørelse af det selvregulerende i markederne. Det er der en mulighed for, men det forudsætter en ny organisering af udvekslingsformer, hvor fokus er på hvilken livskraft, der bidrages med.

Hvad giver den enkelte virksomhed eller organisation rent faktisk til det enkelte menneske? Er det oplysning? Er det omsorg? Er det myndighed? Er det glæde? Det kan meget vel være, at virksomheder tilbyder produkter og services, men hvad giver de mennesket? Og hvordan bidrager de til menneskets udvikling og samfundet i dets helhed?

En bevidstgørelse af den form for væren og praksis omkring virksomheder kunne forene et opbyggeligt livsgrundlag med en positiv markedsudvikling. Herved bliver markedet ikke til en forudsætning for vækst, men til en mulighed for at styrke væksten ved, at det skabende bliver tilgængeligt i og ved markedet. Det vil sige, at hvis vi ønsker at ændre markedets udviklingsform, så forudsætter det en ændring af sammenhængskraften mennesker imellem. Det er for mig at se den eneste måde, markedet kan blive reguleret på uden, at det gøres politisk, og vi risikerer at forhindre en økonomisk vækst, eller at det bliver en gentagelse af den økonomiske udvikling, som vi tidligere har været vidne til. Der må være en læring, som netop handler om forudsætningerne for et marked, og det må være herfra, vi kan føre en vækstpolitik, som er revitaliserende fremfor styrende ud fra entydige standarder.

 

Materiel vækst, som vi kender den, er ikke længere mulig. Der er krise på finansmarkederne, olie- og fødevarepriser stiger, mens klimabelastningen vokser. Erhvervsfilosof Morten Paustian, tidligere departementschef og ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller, pensionsdirektør Torben Möger Petersen og økonom Jesper Jespersen giver på skift deres bud på en ny dagsorden for vækst

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Det var så den plads, der blev levnet til det store O. Sikke et flop. U-turn pilen er ren opskruet reklame, for der bliver ikke vendt nogen udvikling, for hvem skulle omstillerne være? Sådan i det synlige felt? Paustian, Ørstrøm og de to andre udgør et hoved uden krop.

Informations ’store omstilling’ er det store svigt, af alle de mennesker der ude i marken er engageret i omstilling og som tegner sig for en mængde initiativer. Det var arbejdet for lokal robusthed og miljøorganisationernes indsats, som Information skulle have givet stemme nu, for det er jo der, mulige nye abonnenter findes.

Hvorfor var u-turn pilen ikke på forsiden? Intet er jo mere nødvendigt end at vende udviklingen. Information har svigtet en årelang kamp fra Ejvind Larsens og Jørgen Steen Nielsens side. Som aktiv net-debattør er mit pis nu bragt i kog langt mere end klimabenægterne formåede.

Paustians artikel bringer ikke noget nyt. Lutter gentagelser og banaliteter. Ørstrøm har også sagt, hvad han ville, og der er blevet klappet ad ham.

En stille hovedrysten er det, jeg har tilbage. Hvilket spild!

Maria Francisca Torrezão

Niels-Simon Larsen: ”Information har svigtet en årelang kamp fra Ejvind Larsens og Jørgen Steen Nielsens side.”

Det er så sandt, som det er sagt. Og det hele bliver forbigået i larmende tavshed. Suk :(

Niels-Holger Nielsen

Ja, det var så dagens grin. Kan man ernære sig af sligt? Det korte af det lange er, at kapitalen bruger de penge de har udpint af ærligt arbejdende mennesker til at honorere dette gennemenlatterlige produkt. Information står med bukserne nede, det store oh har sejret.

Det er selvfølgeligt magtpåliggende for kapitalen at mystificere sin hærgen, så det bliver svært at gennemskue hvad de har gang i. Det bliver ikke nemmere med dette indslag, og det er sikker en del af meningen. Jeg synes ikke at der er så meget mere at kommentere på, men jeg kan dog ikke dy mig for at ønske Information til lykke med det store O, som fremover må stå for omsonst. Jeg synes, at abonnenter og læsere bør kræve den ansvarlige redaktør til regnskab for, hvad man bruger vores surt erhvervede og ikke alt for rigelige midler, som vi har investeret i Information, til. På den anden side, hvad kunne man forvente af en redaktion, som tillader og påskynder Niels Ivar Larsens neoliberale udvalg af nonsens?

Niels-Simon Larsen

Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at en ny bogstavtype og en større spaltebredde kan skabe opmærksomhed. Jeg troede, at det var indholdet, det gjaldt.
Nogle gange har der været debattører, der har sagt, at debatterne har været bedre end artiklerne. Jeg håber virkelig, at debattørkredsen ikke lader sig slå ud af det her flop.

Martin Haastrup

Interessante alternative betragtninger af markedet forsøgt sat i en bevidstmere sund progressiv og intim relation til individet.

- Som igen får mig til at tænke på og nævne temaet i Andelssparekassens Merkur Banks + Cultura Banks 1. kvartals udgivelse for 2012 af tidskriftet for ny bankkultur Pengevirke : .

Jeg citerer indledningsvis fra den første artikel Værdibaseret bankdrift og social forandring af direktør for Triodos Bank, Holand, Peter Blom - også formand for Gloal Alliance for Banking on values www.gabv.org : "...Fra det pres som udøves af enorme internetfællesskaber, som er i stand til at reagere hurtigt i forhold til skiftende omstændigheder. til de hyppigt beskrevne aktioner foretaget af Occupy-bevægelsen, rejser forskellige stemmer fundamentale spørgsmål om den måde vi lever på og de systemer, vi nu er afhængige af. Værdibaserede banker kan være med til at give svar på disse spørgsmål." ...

Giver de fleste kommentatorer ret. Paustians 'ledelse af vækst' er en tynd kop pseudofilosofisk opkog. Altså 'o' for opkog. Præmissen for klummen er tvivlsom, "bud på en ny dagsorden for vækst" - hvordan mon dog det? Spørgsmålet må naturligvis først besvares, hvad vækst, som vi kender den, er, og om der er anden vækst overhovedet. Den debat har naturligvis hærget i mange år, men klare bud mangler. Hvis man ikke kan give dem, hvorfor så ikke kalde klummen: "Kan kapitalismen reformeres?" eller sligt? Men her bliver udflydningen dybere: det antages, at det kan ske, ja, det antages, at vækst ikke har noget at gøre med kapitalisme. - Om pludderet præsenteret af erhvervsfilosof Paustian jo mindre sagt, jo bedre. Forhåbentlig kan han sælge det til nogle bosser, der så kan berolige sig med, at de ikke gør så meget galt.

Asbjørn Berg

Jeg forstår simpelthen ikke artiklen. Fra tid til anden tror jeg at jeg har fomået at begribe blot en passage - men nej.
Det ville være rart med eksempler på til underbyggelse af de mange påstande. Her er et eksempel jeg selv studsede over:

"Markedet forudsætter med andre ord en virkeliggørelse af noget for nogen, ellers er markedet meningsløst, og vi risikerer nye finanskriser."

Forud for ovenstående har der stået lidt om at markeder bygger på transaktioner mellem mennesker osv, hvilket desværre ikke gør det mere klart for mig at "noget for noget" kan foranledige en finanskrise.

Jeg håber jeg selv har udtrykt mig klart og håber at nogle vil forbarme sig over mig og forklare mig kommentarens indhold.
Vh. Asbjørn

Michael Kongstad Nielsen

Jeg forstår den heller ikke. "Sort snak" vil jeg kalde det. Stillede manden sig op på Amagertorv med denne tale, ville han blive anset for en gadegøgler, der gjorde grin med de intelektuelle: Et par kroner ville der vel havne i kasketten, for det kunstneriske indtryk, men folk ville haste videre til nærmeste powershoppingsted.

Asbjørn Berg, jeg kan kan heller ikke finde mening i den artikel. Jeg har tænkt på om den er tænkt som en forberedelse på, at de fattigste lige så godt kan indstille os på at vælge "Lykke som endeligt mål" http://www.information.dk/247894

Religiøsiteten står parat til, sammen med en lang række andre organisationer, i det rigtige øjeblik, at gribe ind i vores virkelighedsopfattelse for at splitte og svække en fælles lokal modstand mod globaliseringens vanvid. Globalisering forever? Happy Planet på lykkepiller.

steen nielsen

Måske
Efter man har set fænomener som IT-Factory, skyde op som luft balloner og massevis af andre erhvervs eventyr som selv eksperter har haft svært ved at gennemskue, hvad gik ud på. I en sådan verden kan man komme til at savne, gamle solide virksomheder som bygger på solide fundamenter, udviklet over generationer, udviklet skridt for skridt, justeret fysisk og ideologisk efter markedet, skridt for skridt. Solide ideologier og dermed solide fundamenter. Måske er en sådan bundløs ærlig, gennemskuelig og altmotish tankegang, kunne skabe stabilitet, måske, det er i hvert fald ikke pyramidespils økonomi der kan.

Maria Francisca Torrezão

Henrik Klausens spørgsmål er meget relevant, synes jeg. Hvad i alverden er dette store O, som nogle få af os går rundt og fabler om? For burde det ikke netop have været mening med Dagbladet Informations bebudede omstilling med stort O: at inddrage alle (og ikke kun de få i forvejen indviede) i en reflekterende samtale om, hvordan vi forholder os (eller måske snarere hvorfor vi ikke forholder os) til denne mærkværdige verden vi lever i og hvad vi kan tænke os at gøre (eller allerede gør) for at skabe bæredygtighed/retfærdighed/fred/fortsæt bare, der er nok at tage fat på.

Jeg forstår heller ikke artiklen helt, men tror budskabet lyder: Samfundet skal ikke lade sig styre af et meningsløst, altødelæggende og ukontrollabelt marked; tværtimod skal samfundet selv omforme markedet og anvende det som et redskab til at opnå det som samfundet selv mener er det fælles bedste. Forudsætning for at dette kan ske er ”en ændring af sammenhængskraften mennesker imellem”.

Spørgsmålet må blive: hvordan kan vi skabe et samfund at selv-reflekterende, selv-kritiske, ikke-egoistiske individer, der i fællesskab forsøger at finde ud af, hvordan sammenhængskraften mennesker imellem kan ændres?
Et muligt svar blandt mange andre kunne være: Ved hjælp af en modstandsavis.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg faldt også over ordet "sammenhængskraften" som må være et nøgleord til forståelsen af denne artikel (hvis den kan forstås...). Altså at sammenhængskraften mellem mennesker skal ændres (hvordan?...), hvis vi uden politisk regulering skal ændre markedet i en eller anden retning. Men artiklen vil fortsat have vækst, som jeg læser den, og den går meget op i virksomhederne, de skal "lade sig drive af det unikke ved virksomhedens markedsposition" (uforståeligt igen...). Og markedet som sådan sættes der ikke spørgsmålstegn ved, det er blot efterspørgerne, almindelige forbrugere, der skal ændre adfærd og efterspørge det "rigtige". Hvem definerer det rigtige? Det gjorde markedet selv i gamle dage.Det, folk købte, var det rigtige. Nu er det et højere aftalt princip eller ideal kaldet "sammenhængskraften mellem mennesker". Tja, jeg ved ikke rigtig....

Det er dog nok rigtigt, at omstillingen skal komme nede fra. Det er forbrugerne, almindelige mennesker set fra privaten, der gennem handling, til dels i fællesskab, skal påvirke udviklingen. Og vækst kan der ikke blive tale om. Det kan skribenten godt glemme alt om. Allerede på grund af de almindelige nedskæringer i samfundet, løntilbageholdenhed, stigende arbejdsløshed osv., men det er også fint nok, for omstillingen indeholder et element af nedgang, opbremsning, nedsættelse af levefoden osv., af hensyn til jordens overlevelse.

Der udover mener jeg. at man ikke behøver at have berøringsangst overfor statslig regulering. Det er faktisk en nødvendighed, der dog ikke kan stå alene, men må spille sammen med en bevægelse i samfundet mod omstillingen.

John Fredsted

Jeg fattede heller ikke den artikel. Og dog, én ting fattede jeg, tror jeg nok: at der ifølge den fortsat skal være vækst - goddaw mand økseskaft.

randi christiansen

Det eneste bud på forandringspotentiale som artiklen giver ligger i udsagnet : ”en ændring af sammenhængskraften mennesker imellem”.

Hvad skaber og definerer sammenhængskraft ? Det gør indsigt. Hvordan erhverves indsigt? Ved studier.

Kvantefysikken har vist, at vi lever i et mulighedernes univers, vi har et valg - et betinget ét, men alligevel. Så, kæmp for alt hvad du har kært .... lev om så det gælder - for det gør det. Hvordan skaber vi den bedste af alle verdener ? Ved at gøre os umage - lytte til hinanden og til skabelsen. I og med vi er en del af skabelsen, har vi receptorer til at forstå den - de skal bare udvikles.

Maria Francisca Torrezão

Jeg mener, vi alt for ofte lader os begrænse af de mange analytiske metoder, som vi bliver nødt til at anvende, når vi forsøger at analysere samfundets mange og komplekse problemstillinger. Alt er (efter min mening) politik og det er derfor kunstigt at fremstille stat, marked og civilsamfund, som værende adskillige størrelser. Det samme kan også siges om top-down vs. bottom-op konstruktioner. Alle disse abstrakte konstruktioner skal i det virkelige liv kunne interagere (om vi vil det eller ej); de er hinandens forudsætninger og er derfor dybt afhængige af hinanden. Hvordan de skal vægtes i et samfund er et spørgsmål, som i et demokrati altid bør være til diskussion, men at stille en kunstig modsætning imellem alle disse konstruktioner for at skabe ’debat’/underholdning/sælge aviser er nok ikke vejen frem til holdbare løsninger.

Ligeledes kan vi heller ikke være enten for eller imod det lokale/regionale eller det globale, fordi disse størrelser hænger ligeledes uløselige sammen. Det har man måske her i Danmark kunnet ignorere i meget lang tid, men det kan man ikke længere, for de negative konsekvenser af globaliseringen kan nu også mærkes her i landet – hvad jeg synes er ’positivt' – for dermed har man opdaget noget meget vigtigt noget: at man er en lille del af en helhed, og derfor ikke længere kan gå og ignorere resten af verden og bilde sig ind, at man er selve helheden. Og det er efter min mening det vigtigste at huske, uagtet hvilke løsninger man selv synes er de bedste at forsøge sig med for at skabe en mere bæredygtig/retfærdig/fredelig verden.

Michael Kongstad Nielsen

Ordet "sammenhængskraften" har en kedelig bismag fra en anden tid og brug. Fra værdikampens dage under VKO. Dengang handlede sammenhængskraften om det fællesskab, danskene havde ved at tage afstand fra de fremmede, og ved at indlejre sig i stærke fælles tankemønstre og adfærdsnormer, se de samme tv-programmer osv. Kun ved styrkelsen af den egentlige danskhed, der er fri for andre kulrurers påvirkning, fri for kulturradikalisme, fri for miljøflippere, krigsmodstandere og andet venstreorienteret benspænd, kunne sammenhængskraften opnås.
Se f. eks.denne Georg Metz.
http://www.information.dk/225008

Men det er nok ikke den sammenhængskraft, Morten Paustian tænker på.

Maria Francisca Torrezão

Sammenhængskraft kan blive et negativt ladet ord, hvis man med det mener det der skaber sammenhold indenfor et ekskluderende fællesskab. Og rigtigt nok var fællesskabet ikke særlig inkluderende under VKO, men ekskluderende tendenser i et hvilket som helst samfund er ikke noget der pludselig falder dumpende ned fra himlen, fordi samfundet får en ny regering. VKOs største sejr har netop været alles accept (uagtet politisk tilhørsforhold) om et Danmark før 2001, som var fuldstændig noget andet end det Danmark vi fik efter 2001. Kan vi ikke erkende det og fastholder vi os selv i et jerngreb, der går ud på at kritisere de ’onde’, de xenofobiske, de neoliberale, kommer vi aldrig videre til det allervigtigste i teksten: selv-kritik. Og evner vi ikke selv-kritikken kan vi heller ikke finde ud af at bygge broer og graver i stedet dybere skyttegrave. Ikke særlig smart, hvis man med omstilling med stort O, mener bl.a. at den skal være stor nok til at kunne rumme alle, hvilket er nødvendigt, hvis holdbarhedsdatoen skal kunne række længere end til et par dage.

steen nielsen

Kære Maria

Du har dog en guds givet gave i forhold til at formulere dig. Hvem er du og hvor kommer denne forførende og magiske talestrøm fra.

Maria Francisca Torrezão

Kære Steen

Jeg er bare en meget lille mikroskopisk og ubetydelig del af en meget stor kosmisk og altfavnende helhed :) og det du kalder ’forførende og magisk talestrøm’ kommer som regel dumpende ned fra himlen - desværre ikke hver dag men kun en gang imellem, når jeg gør mig rigtig umage :)

(P.S. uden for referat og ang. kommentar tråden fra i går: det glæder mig, du tænkte på Souto de Moura. Jeg holder selv meget af hans Museu Paula Rego i Cascais eller Casa das Histórias som vi kalder det.)

http://stua.tumblr.com/post/4183773358

Fortsat God Påske.

Søren Kristensen

Hvad nu hvis den påståede krise er autonom og slet ikke ligger under for en filosofi, altså ud fra en filosofi om at krise er normaltilstanden og fremgang er undtagelsen og som sådan det eneste der kan siges at ligge under for en filosofi?

Niels-Simon Larsen

Der er to lag i det store O.
1. Os i bunden, affaldssamlere, debattører, lokale robusthedsopbyggere m.fl.
2. Dem i toppen, de omkringfarende, der flyver verden rundt og holder foredrag og skriver artikler.
Undskyld mig os/dem-relationen.

De to lag skal pinedød finde hinanden, for vi har brug for hinanden. Jeg synes bare, at der er alt for lidt spotlys på os i bunden. Vi er ikke godt mediestof heller ikke for Information.

Lad os lige tænke lidt frem på de kommende artikler. Hvad skal de fortælle os, som vi ikke ved i forvejen? Fine fyre (er der for resten kvinder imellem?).
Hovedpointen er for mig at se: Vi ved nok. Nu skal der handlingsboller på suppen, og en avis som Information har en enestående lejlighed for at placere sig i en frontposition ved at vende det milde ansigt hen mod aktivisterne (og det er jo både den ældre dame med krydderurter i vindueskarmen og gadeaktivisten med de hullede bukser).

Vi debattører kan sagtens kommentere de næste artikler, og jeg vil også gøre det, men der skal noget mere til. Skriveterapi er udmærket, men formålet er at lave om på tingene, og det handler alle artiklerne da også om. Spørgsmålet er bare hvordan, og det mener jeg, der skal kredses om, ja, og kræses om.

randi christiansen

”I mine øjne virker det, som om krisen opstod på grund af en nødvendig forandring i vores måde at organisere markederne på, så de ikke bliver tomme.”

”En bevidstgørelse af den form for væren og praksis omkring virksomheder kunne forene et opbyggeligt livsgrundlag med en positiv markedsudvikling.”

Fokus på hensigtsmæssig ressourceadministration. Økologiske økonomer. Permakultur.

Mennesker kan ikke tillade sig at vælte ignorante rundt i den globale landsby og té sig som tosser med kostbare overlevelsesressourcer. Vi står over for en livsnødvendig forandring af bevidsthed og dermed livsstil. Et blandt uhyggelig mange eksempler fra dagens P1 : I Nigeria hersker et omfattende krybskytteri, der truer med at udrydde det sorte næsehorn og elefanterne. Hvorfor ? Fordi markedet kan eksistere pga ødelagt lokalmiljø. Hvordan rette op på det ? Follow the money – hele vejen. Hvad enten vi vil det eller ej, så er vi del af en helhed, den globale landsby, hvor indsatsen må og skal koordineres.

Vi har ikke blot at gøre med dumme og korrupte befolkninger og politikere men også med skruppelløse kriminelle, hvor folk, der truer disses indtjening, risikerer livet. Se DR´s udsendelse forleden om korruption. Men første skridt er bevidstgørelse – hvor langt er Occupy nået ? Der er et godt stykke vej endnu. Jeg har valgt at tro på, at vor indre overlevelseskraft er stor nok til i tide at tage et endegyldigt opgør med livsfjendske ytringer.

Det filosofiske grundlag.. almindelig dumhed, skruppelløshed og grådighed går vist an?

Man gav bankerne alle indskydernes penge at gamble for på investeringsmarkederne da man deregulerede sektoren og kunne slå alm. bankvirksomhed sammen med investeringsbanker, samtidigt med at man holdt renterne lave fra centralbankernes side. Så de købte for andres penge, og trak priserne kunstigt op på aktiverne, imens de belånte den merværdi de havde købt for i et gigantisk pyramidespil som tilsidst kollapsede da markedet begyndte at spekulere imod sig selv for en kortsigtet gevinst på deres langsigtede aktiver. Det samme du har set på boligmarkedet.

Der er udover det ikke nogen krise på finansmarkederne, grunden til at priserne stiger er fordi pengene er blevet mindre værd, og man har skabt inflation i dem med kvantitative lempelser aka sendt et par hundrede tusinde milliarder mere ind i dem fordi man ikke ville lade markedet tage tabene. Men der var aldrig nogen penge der blev mistet til at begynde med. De var bare et andet sted og i nogen andre hænder.

Så jo, vi glæder os til den næste krise.. det bli'r en Kong Midas der opdager han ikke kan købe noget for sine penge og må sulte ihjel.

Det krævede skisme lidt at oversætte alle de fine ord til noget med blot lidt mening. Jeg måtte lige en tur forbi forfatterens hjemmeside og et par leksika, før det begyndte at dæmre. Og kun dæmre.

Hr. Paustian har da været kreativ og fundet en "virkeliggørelse af noget (vilje til magt?) for nogen" (sig selv) ved at give pengemænd og koner en illussion om et højere og noblere formål end at tjene penge, der jo kun leder til finanskriser.

Filosofisk eftertalenhed som en vare. En illussion om at finansmarkedet er deterministisk blot man har den rette indsigt og forstår markedets selvregulerende kræfter. Således kan 'vi' nå frelsen og den evige vækst.

Jeg er ret sikker på at Pantheonfilosofi er et andet ord for Sofisme.

Dårlige nyheder: http://mortenpaustian.dk/Nyheder.html

Nok med dette mærkværdige spin(d). Har Saxobank og Mærsk købt modstandsavisen ?

A pro pos ledelse og vækst - dog på internationalt niveau.

Bruttonational Lykke, Gross National Happiness, fra FN’s verdenskonference som fandt sted fra d. 2-5 april. En helt enestående verdensbegivenhed som forekommer at være gået fuldstændig hen over hovedet på de fleste danske medier hvor Bhutans premierminister var vært … interessant set i lyset af at netop Danmark ”verdens lykkeligste folk” har været en hovedinspiration for Bhutans Gross National Happiness.

Til forhistorien hører at den nu abdicerede bhutanesiske konge som ung prins i 70'erne kom til Danmark og spiste bla. middag med en landbo familie på Samsø. Fra da af erkendte han at det vigtigste parameter for alle mennesker var at være lykkelige. Han vendte hjem og satte en forvandlingsproces i gang. Vejen til lykke ikke bare i Bhutan men nu også for det deraf udviklede verdensomstrålede Bruttonational-lykkeprojekt udgår således i al simpelhed fra Samsø.

Konferencen i New York kan nu ses på FN web tv - ikke mindst Prince Charles’ indlæg er koncist og tankevækkende. klik på linket her: http://www.gnhc.gov.bt/2012/04/un-webcast-on-happiness-and-wellbeing-hig...

God fornøjelse
Jens Estrup

John Fredsted

Af udsendelsen 'Penge, magt og krise' (6:6) fremgår følgende: I 2006 var verdens samlede økonomiske produktion 47 billioner dollars (altså 47 med tolv nuller bagefter). Den samlede værdi af aktier og obligationer på børsmarkederne var omkring 119 billioner dollars. Mere end det dobbelte. Og det samlede udestående beløb i de såkaldte derivater var 473 billioner dollars. 10 gange mere!

Forholdet, en faktor 10, er velsagtens det samme i dag, for der er intet grundlæggende blevet forandret ved det finansielle system, til trods for krisen, der startede i 2008.

Altså: Hvis det finansielle system ikke skal bryde sammen, og det er der selvsagt rigtig stærke kræfter, der ikke ønsker skal ske, så bliver vores art, såvidt jeg forstår det, nødt til at finde en måde, hvorpå vi kan producere 10 gange mere, end vi allerede gør. Hvordan dette skal foregå på en planet, der under det nuværende tiendedel pres allerede er skubbet ud over kanten på flere afgørende parametre, henstår dog i en komplet tåge. Hvordan økonomer kan tro på noget sådant tankespind er uforståeligt, i hvert fald for undertegnede.

"Anybody who believes exponential growth can go on forever in a finite world is either a madman or an economist."
Kenneth Boulding (1910 - 1993).

Hvis tankespindets 'filosofiske grundlag' kommer fra filosoffer, der sidder i ovenlyset bag Pantheons solide mure, kan det vel ikke undre at empiri er udeladt.

Tanker om verdens beskaffenhed fra en observatør i en 'sort æske'.

Niels-Simon Larsen

Tak for linket, Suz Skov.
Tænk at vi i påsken kun har en artikel som den Paustian får lov at levere . Ak!

Hvad er det, der er sket siden klimakonferencen i dec. 2009? Jo, luften er stille og roligt gået ud af ballonen. CO2 udslippet stiger og stiger.

Til gengæld bliver der snakket, især udenom, og der bliver opfundet grønne dimser i massevis, men der bliver ikke taget fat om nælden: Ned med forbruget.

Efterhånden interesserer opfindsomhed eller som det hedder, innovation, mig ikke en dyt. Sparepærer, elbiler osv. er ren forblindelse, når vi ikke vil gå ned i forbrug. Man kan sige, at vi vil alt andet, end det vi skal.

En ærlig politiker ville sige sådan her: ”Ingen af os vil stoppe kursen mod afgrunden, så vi fortsætter som hidtil”.
Godt nok er der enkeltpersoner, der forsøger at gå en anden vej, og vi er nogle, der bakker den kurs op, men i det store hele, så vil befolkningen ikke gøre det, den bør gøre.
Hvad så?

Politikens Bo Lidegaard sagde rent ud, at avisen var nødt til at vælge vækstvejen, når alle andre gjorde det. Hvad siger vores Carsten Jensen? Hvad siger læserne? Det siger vist sig selv.
Vi debattører er bare en forhutlet lille skare, der fægter os vej gennem moradset.

John Fredsted

@Suz Skov: Mon økonomer i det hele taget er 'bebyrdet' med ret meget filosofi i deres hjernekasser? Det tænker jeg ikke.

Der findes selvsagt rigtig meget godt og lærerigt/dybsindigt filosofi. Artiklen falder dog ikke ind under kategori. Men måske er artiklen udtryk for en form for filosofi, der er anvendelig til at forvirre alle i en sådan grad, at man kan fortsætte business as usual!? Hvem ved? Jeg ved det ikke. Måske en dybfrossen Danpo kylling uden hoved ved det.

John Fredsted

@Niels-Simon: Nej, innovation interesserer grundlæggende heller ikke mig. Det eneste, jeg efterhånden spejder efter - i det store og hele, hvis ikke fuldkomment, forgæves - det er en ændring i mine menneskers sindelag.

randi christiansen

Lad os netop spejde efter bevidsthedsændring. den udvidelse af indsigt ! som medfører samarbejde med os selv, hinanden og biotopen. Bhutan er med sit fokus på bevidsthed eksempel til efterfølgelse. Helt forrygende at den inspiration stammer fra Samsø og meget tankevækkende, at det er netop et lavteknologisk samfund som Bhutan, der er åben for ideerne. Mere af det - som der altså lige nu er mulighed for at tilkendegive sit syn på ovre på tråden `Deltag: Hvad er praktisk socialisme´, som jeg har forstået vil blive præsenteret for SF op til deres landsmøde.

Niels-Simon Larsen

Jeg tænker lige på: Hvad nu hvis Information fik fat i en stjerne, altså en der ikke er over 30 år og som kunne skrive rø… ud af bukserne, og ikke behøvede at gå i andet tøj end det, man får for ingen penge i Genbrugen, ikke anglede efter ustandselig anerkendelse og høj løn, sked på alt andet end det, det drejede sig om, nemlig menneskehedens overlevelse? Tænk, hvilket liv hun/han kunne leve, hvis nogen gav vedkommende spalteplads. Der må vel findes bare én. Det minder mig lidt om historien fra GT om Sodoma, hvor Gud sagde til Lot, at han ville skåne byen, hvis der bare var halvtreds retfærdige. Hærskarernes Herre gik trinvis ned og landede på fem, men der var ikke engang fem, kun Lot, hans hustru og to døtre. Det er da fint med Ejvind og Jørgen Steen, men tænk, hvis der kom et ungt menneske forbi. Det er da mærkeligt, at vi med verdens bedste uddannelsessystem ikke kan producere én, der kan skrive hele dette vækst-establisment ud i hegnet - .

John Fredsted

@Niels-Simon: "Det er da mærkeligt, at vi med verdens bedste uddannelsessystem ikke kan producere én, der kan skrive hele dette vækst-establisment ud i hegnet - ."

Jeg er bange for, at det ville forslå som en prut i en orkan. For ville folk virkelig være modtagelige for ord, hvis disse argumenterer for en verden, hvor man ikke længere kan forfølge enhver feel-good-factor, der måtte falde én ind? Jeg tror det ikke. Folk i Bhutan er helt anderledes trænet mentalt. Den mentale træningstilstand i Danmark er helt og aldeles ynkelig i mine øjne.

randi christiansen

Niels-Simon - Vi er i gang, bare fortsæt dit gode arbejde. Lad os formulere praktisk socialisme - hvad er det for dig?

Har de unge mennesker tid til eftertanke ? Eller er de helt vildt stressede af omgivelsernes krav ?

Politisk geni forudsætter indsigt i, hvad der er sandt. Jeg vil gerne også efterspørge de ældre, som i kraft af livserfaring og pensionistens tid til eftertanke, må være selvskrevne til rollen som politisk filosof ?

Niels-Simon Larsen

@Randi: Jeg er ikke meget for at bruge ordet socialisme, for der bliver straks ballade. For mig er det fx praktisk socialisme at skrive her, men hvor mange vil anerkende det? Når ordet 'praktisk', siges, må man i øvrigt vise noget frem og ikke foretage endnu en snakkerunde.
Det andet du rører ved er indsigt og erfaring, og der skal man have nogle år på bagen. Jeg tænkte bare, at i kunstens verden skyder der pludselig nogle kometer frem. Det kunne der vel også gøre på det politiske område.

@John: Du taler om at være mentalt trænet, et godt udtryk. Der mangler i hvert fald en brik i puslespillet, når man får dokumentation for, at verden skrider sammen (isen smelter), uden at det efterlader nogen nævneværdig reaktion. Det er den brik, jeg hele tiden leder efter, navn og adresse, kan man sige. Tja, måske er der ikke nogen hjemmme, som det hedder.

For et par år siden gik jeg på teologi på KUA. Jeg er stadig ikke kommet mig over, at meget intelligente mennesker lader sig låse inde i en lille, faglig bås. Jeg kan se, at mange har den opfattelse: Jeg passer mit arbejde. Verden som helhed tager andre sig af, og teologi og verdens tilstand, må man ikke blande sammen. For mig blev det mere et studie i intelligente mennesker psyke end teologi. Det spørgsmål der satte sig fast i mig er dette: Skal jeg? Hvorfor lige mig? Når du, Randi, taler om pensionistens erfaring og tid, er jeg også lige ved at spørge: Jammen, skal jeg?

John Fredsted

@Niels-Simon: Med 'mental trænet' mener jeg først og fremmest at være i stand til at tolerere/udholde tilstande som sorg, ensomhed, forladthed, etc. Denne evne er for mig altafgørende, hvis vi skal stoppe destruktionen af planeten, for overforbruget er i mine øjne udtryk for, at man netop ikke evner dette. Som jeg har skrevet om før, så er det min opfattelse, at rigtig, rigtig meget af al den fysiske foretagsomhed i verden hænger sammen med menneskes ønske om at uddrive disse følelser fra midten af sin eksistens.

I Bhutan er statsreligionen buddhisme. Denne religion, eller livsfilosofi, er så væsentlig meget mere i stand til at bringe mennesket i stand til at tolerere disse tilstande i livet, fordi den netop handler om, at livet grundlæggende er lidelse. Modsat vores 'statsreligion', kristendommen, hvor livet grundlæggende opfattes som godt, og hvor alle (kristne) er elsket og allerede tilgivne uanset, hvorledes de ellers behandler planeten; en i mine øjne 'barnagtighedens religion'.

Apropos religion: Så du dokumentaren 'Vorherrebevares' på DR2 i går?

Steffen Gliese

Vidunderlig analyse, der dog burde gribe endnu dybere i den kompleksitet, der i dag ville kunne folket mellem at gå deres egen vej og bidrage til helheden med det, de selv vurderer som væsentligt i verden - som mange akademikere vil være naturligt disponeret for - eller igennem en transparent verdensvid opgørelse af ressourcer og produktion at finde nicher at udfylde med sit eget specielle talent og temperament, måske parret med andre på bedste dating-manér.

Niels-Simon Larsen

@John: Jeg så det meste af udsendelsen. Fremragende. Hvor er det dog dybt foruroligende, men samtidig også fængslende at se alle disse ekstremister der befolker Jorden - jøder, muslimer, kristne og alle mulige andre.
Diskussioner er umulige med den slags, og når de er naboer, kan der kun blive krig. Hvad kunne få dem til at strække våben? Når jeg tænker på klimabenægterne, er de af samme skuffe. Det er svært for mig at acceptere den menneskelige mangfoldighed, når det for manges vedkommende er det rene, skære vanvid, der lyser ud af deres øjne.

Hvorfor skriver vi om det her? Fordi det er fremtiden, der står på spil. Væksten kan ikke fortsætte, men vi skal først til at opfinde noget andet at sætte i stedet. Det er en vækstfundamentalisme, vi er oppe imod, en overbevist tro, livsindhold. Hvis vi skal opgive bare en lille smule af vores velstand, vil mange føle et indre skred (foruden det ydre). Benzinprisen en krone op, renten et par procent op og madpriserne det samme, så kæntrer samfundsøkonomien.

Det er i virkeligheden et meget sårbart samfund, vi har. I Grækenland, hører jeg, er der mange selvmord nu. Når båden vipper, ryger de ud, som ikke kan holde sig fast. Man kan sige, at det skulle de have tænkt over, mens tid var, men hvad gør vi, tænker vi? I hvert fald ikke højt. Jeg kan ikke høre noget.

randi christiansen

Niels Simon - Vi bør kunne blive enige om at socialisme er at være social ?

Praktisk socialisme må så være at drage de naturlige konsekvenser heraf.

Det har jeg forsøgt i flere indlæg, sidst på tråden ´Deltag : Hvad er praktisk socialisme?´

Overforbrug er som barnet i en slikbutik. Tiden er inde, til at vi bevæger os op ad evolutionsstigen og lærer at forholde os relevant til materien.

randi christiansen

Niels Simon : "Når du, Randi, taler om pensionistens erfaring og tid, er jeg også lige ved at spørge: Jammen, skal jeg?"

Ja tak, gerne - der er brug for alle gode kræfter til at imødegå dumhed. Det er planetens vigtigste modstandskamp.

Maria Francisca Torrezão

Jeg giver Peter Hansen ret i, at analysen er ’vidunderlig’, i det, udover at kunne blive anvendt i forhold til profitjagende virksomheder, kan ligeledes bruges til at fokusere på ”organisationer og netværk”, hvilket i sidste instans kan betyde alt mellem himmel og jord, herunder politiske partier, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger, NGO’er, aviser m.m. Alle sammen systemer, som desværre alt for ofte bukker under for ’entydige succeskriterier’ frem for at værne om ’det unikke’ som de hver især med høj sandsynlighed kunne besidde:
”En virksomheds grundlag kan risikere at smuldre og kan i sidste instans blive en tom skal uden noget givende. Det kan avle ligegyldighed og dermed hård konkurrence.”
Vi kan herefter udskifte ’en virksomheds grundlag’ med ’et partis/et universitets/en højskoles/en fagforenings/en græsrodsorganisations/en avis grundlag’ etc. etc. og få øje på det dysfunktionelle samfund i al sin pragt, d.v.s. en tom skal.

I forhold til græsrodsorganisationerne synes (set udefra) de ’entydige succeskriterier’ at være: vi deler os efter anskuelser, mødes en gang imellem til hyggeligt samvær og går derefter hjem hver for sig. Hvordan ellers forklare misforholdet imellem landets mange ihærdige (miljø)organisationer og de i det store og hele alt for beskedne resultater? Er disse beundringsværdige organisationer blevet enige om, at være ’unikke’ i en sådan grad, at et bredt samarbejde vanskeliggøres? Hvilket i sidste ende afskærer alle disse organisationer fra at få reel politisk indflydelse?

Sider