Nyhed
Læsetid: 3 min.

’Skal vi ikke love hinanden at tage den rejse sammen’

Villy Søvndal fokuserede på SF’s sejre i sin store tale på SF’s landsmøde i går. Under skyer af internt opgør bad udenrigsministeren baglandet om at mindes det historiske i SF’s regeringsdeltagelse
Villy Søvndal havde været rundt i krogene af regeringsarbejdet for at finde så mange SF-fingeraftryk som muligt, som partiformanden  kunne bruge til at minde partifællerne om, at projekt SF i regering er en succes.

Villy Søvndal havde været rundt i krogene af regeringsarbejdet for at finde så mange SF-fingeraftryk som muligt, som partiformanden kunne bruge til at minde partifællerne om, at projekt SF i regering er en succes.

Indland
14. april 2012

Forventningsfulde var de – de 421 delegerede, som var troppet op på SF’s landsmøde i Kolding for at høre partiformand Villy Søvndal fortælle, »hvor skabet skulle stå,« sådan som han havde lovet Ekstra Bladet i den forgangn e uge.

Ved kaffestanderne stod de – flere hundrede lokalpolitiske græsrødder, tilhørere og SFU’ere.

Efter ugevis af mediemæssig fløjkrig og interne opgør på eksterne avisforsider trængte de fremmødte SF’ere helt åbenlyst til at høre deres formand fortælle, at alting nok skal gå.

»Jeg tror ikke, det stikker så dybt,« lød det håbefuldt fra en SF’er fra Aarhus, inden ballet blev åbnet af næstformand Tonni Hansen.

Og da salen med de 656 folkesocialister inkl. tilhørere herefter istemte ’Når jeg ser et rødt flag smælde’, var det næsten som om de evnede at fortrænge det manglende politiske fodslag. Men også kun næsten.

Villy Søvndal leverede. I en tale, der begyndte med at stille uret tilbage til tiden med VKO-regeringen.

»Kan I huske, hvordan højrefløjen hele tiden gnavede i velfærdssamfundets grundpiller, undergravede solidariteten og pustede til egoismen,« spurgte Søvndal, mens han genskabte billedet af Danmark under VKO – et for folkesocialister foruroligende og trist maleri.

Danmark er blevet et bedre sted at leve med SF i regering, kunne man forstå. Villy Søvndal og hans taleskrivere havde været rundt i krogene af regeringsarbejdet for at finde så mange SF-fingeraftryk som muligt, som partiformanden kunne bruge til at minde partifællerne om, at projekt SF i regering er en succes.

For som han sagde:

»Den hører vi ikke så meget om.«

Han nævnte ikke løftebrud eller betalingsring med et ord, men fokuserede i stedet fornuftigt på plussiden –alt fra energiforliget over afskaffelsen af VK-regeringens »diskriminerende pointsystem« til Irak-kommissionen blev nævnt.

I alt remsede Søvndal 27 regeringsbeslutninger op, som han mener, SF kan være stolte af.

Og da den 60-årige formand slog fast, at SF hverken er et lønmodtager- eller et folkeparti, men »for alle, der er enige i vores politik,« blev 1.400 hænder taktfast slået sammen igen og igen. De klappede det bedste, de havde lært – som om hvert eneste klap var et rygstød til partiet og formanden.

Villy Søvndal medgav, at der har været tale om en »rejse så hård, så lang og så besværlig, at kun få troede, vi ville være i stand til at fuldføre den.«

»Men vi gjorde det. Vi nåede det mål, vi havde sat os. Derfor er SF for første gang i regering,« sagde han og fik et af talens største bifald.

Herefter bad han indtrængende sine partifæller om at stå sammen.

Stor opgave

Selv om Søvndal holdt en fin tale og for den høstede ros og klapsalver, sådan som det sig hør og bør ved den slags lejligheder, står han nemlig fortsat med en stor opgave.

Efter redaktionens slutning fredag aften skulle landsmødet diskuterede den politiske udtalelse.

Her var lagt op til en hård debat, hvor der i krogene især var frygt for, at en række ændringsforslag om skattepolitikken ville få modsætningsforholdene i partiet til at bryde ud i lys lue.

Og kort efter Villy Søvndal havde talt, kunne Berlingske netavis erfare, at skatteminister Thor Möger Pedersen mod forventning havde besluttet at stille op til det politiske redaktionsudvalg – stedet hvor de virkelige slag om teksterne slås på et SF-landsmøde.

Redaktionsudvalget har tradition for natlige armlægninger om kommaerne i de beslutninger, der skal til afstemning søndag. Oplysningen er interessant, fordi Thor Möger Pedersen i den grad har stået for skud i kritikken af partiledelsen for topstyring.

Den unge ministers udtalelser om skattelettelser til lønmodtagere har været en rød klud i hovedet på partiets traditionalister og i den forgange uge var han udsat for usædvanlig hårde anonyme angreb i Ekstra Bladet.

Hans beslutning om at stille op til redaktionsudvalget kan derfor kun ses som et svar på tiltale. Möger– som også er partiets chefstrateg og tilskrives en stor del af æren for muliggørelsen af regeringsprojektet – viser, at han ikke lader sig kue og beder med andre ord om landsmødets opbakning.

Villy Søvndal mener, at positionen i regering skal bruges til at »reformere, forandre og forbedre Danmark. Til at slås mod ulighed og for lige muligheder,« og han sluttede med en appel til sine fæller:

»Skal vi ikke love hinanden at tage den rejse sammen?«

Salen kvitterede med flere minutters bifald.

Men det er først i dag og i morgen, at Villy Søvndal vil vide, hvor meget rygstød, klapsalverne reelt kan omsættes til.

,

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Villy Søvndal:

»Kan I huske, hvordan højrefløjen hele tiden gnavede i velfærdssamfundets grundpiller, undergravede solidariteten og pustede til egoismen.«

I dag er det så Villy Søvndal, der gør præcis det samme.

Er det bedre?

Linda Thorsen

Villy gentog flere gange at "der er mange flere SF vælgere derude" - han har helt ret, så er det bare ærgerligt at "SF" ikke findes mere.

henrik hansen

’Skal vi ikke love hinanden at tage den rejse sammen’....lige ned i helvede!!

Søren Kristensen

Was Kilroy there?

Hanne Christensen

Er der andre end mig, der sidder med den fornemmelse, at pressens dækning er tendentiøs?

Da jeg ikke selv har været tilstede, ved jeg det selvfølgelig ikke, men jeg sidder med fornemmelsen af, at pressen giver et ensidigt billede af, hvad der foregår – til fordel for Villy Søvndal og hans højrefløj.

Tesfaye har også fået markant mere taletid i pressen end Fuglsang. Fredag kl. 7.30 på P1 fik han hele 10 minutters sendetid sat til rådighed. Det var ren reklame for ham i forbindelse med hans opstilling til næstformand. Der b lev også reklameret for Touborg, mens Fuglsang ikke blev nævnt med et ord. Og det er sket igen og igen den seneste tid, at Tesfaye har fået taletid i P1 og landsdækkende TV. Alle ved jo, at han derved stilles langt bedre end Fuglsang. Det er ganske enkelt ikke et demokrati værdigt, at et licensbetalt medie i den grad ensidigt går ind og støtter op om SFs højrefløjs næstformandskandidat. Et af budskaberne er, at Tesfaye slet ikke tilhører højrefløjen. Det er simpelthen en utrolig manipulation.

Blå presse signalerer nu også ro og enighed omkring højrefløjs-Villy. Ja Villy fremstilles jo nærmest som om en romersk kejser under sejrrig fremmarch. Omvendt fortsætter blå presse med at præsentere modfløjen som fx Pernille Frahm som nogle brokkehoveder, og pressen forsøger at fremstille hende useriøst, som om hun blot har gang i et plat opgør med sin tidligere eksmand (Villy). Möger fremstilles ensidigt positivt, mens personer på modfløjen som fx Fuglsang, Holger K. Nielsen og Özlem Cekic enten kun nævnes perifert eller i et negativt lys. I går blev Özlem fx i Information/Ritzau betegnet som en person, der har markeret sig med FLERE SÆRSTANDPUNKTER, og en person med KONTROVERSIELLE synspunkter bl.a. ved at erklære TOPSKATTELETTELSER SOM ”ØDELÆGGENDE FOR VELFÆRDSSAMFUNDET”, osv. osv. (Det skinner igennem, at det ikke skal forstås positivt.)

Omvendt har Villy leveret en af sit livs bedste taler i går, hvor han forstod at samle … og en masse positive superlativer følger så efter.

Jeg sidder tilbage og føler mg minipuleret, og ville egentlig gerne høre, hvis nogle har været til stede på landsmødet eller på anden måde hørt en anden udlægning. Faktum er jo, at meningsmålinger viser stor utilfredshed. Hvordan hænger det sammen med en pludselig enighed omkring højrefløjs-Villy? For mig hænger det ikke sammen – med mindre de delegerede også er håndplukkede af Villys hold. Er de det? Det virker jo som om, at SFs højrefløj i den grad er strategisk ud og sætte sig på alle pladser. Og dermed kan der jo selvsagt skabes stor opbakning – kritikerne har SFs højrefløj jo smidt ad h-til.

Tilbage står så et højrefløjs-SF, der sammen med blå presse, kan fejre deres sejre, - lige til konsekvensen går op for SF til næste valg. Her vil de stå tilbage med en lang næse med så få mandater, at de ganske enkelt ikke længere vil have nogen form for indflydelse.

Hanne Christensen

Information stiller også i nærværende artikel spalteplads ukritisk til rådighed for at oplyse om SFs sejre. Bl.a. står at fattigdomsydelserne er afskaffet. Men det er jo løgn. Det er kontanthjælpsloftet, der er afskaffet. Men fattigydelserne eksisterer fortsat for de unge. Kontanthjælpen er jo fortsat 6.660 kr. for de unge. Kontanthjælpsloftet er en opblæst faktor og får mange til fejlagtigt at tro, at det så er det, en kontanthjælpsmodtager minimum får. Men langt hovedparten får mindre end dette loft. Og jeg vil påstå, at man er fattig, hvis man skal leve af 6.660 kr. i Danmark. Det er det beløb, de unge under 25 år – udeboende vel at mærke – kan få i Danmark. Så kan de få boligsikring oveni, og det hjælper selvfølgelig, men fortsat skal udredes såvel skat som leveomkostninger som varme, el , forsikring, telefonregninger, licens, transport osv. af de 6.660 kr. plus også den del af huslejen, der ikke finansieres via boligsikringen.

Det er stærkt manipulerende fra Informations side at påstå, at SF har fjernet fattigdomsydelserne. Vel har de ej. De har fjernet et loft, hvilket er ren symbolpolitik, ja, populisme, da kun ganske få ramte loftet. Fattigdommen vil fortsat eksisterer og betyde at mange fortsat vil ende som boligløse i en udsigtsløs situation.

Ja, faktisk har SF stemt for at spare på de sociale ydelser og presse endnu flere ud i fattigdom. Førtidspensionsreformen vil rammen mange unge, som fremfor at få ca. 17.000 kr. om måneden nu må nøjes med den lave kontanthjælpssats på 6.660 kr. Det vil helt givet presse endnu flere i fattigdom, og besparelsen på denne reform forventes da også langt at overgå udgiften ved at fjerne kontanthjælpsloftet. Ja, samlet stemmer SF for besparelser på det sociale område. Jeg har meget svært ved at se, at der er tale om en sejr på det sociale område.