Baggrund
Læsetid: 3 min.

’Har I noget mad tilovers i dag?’

Ikke alle elever på Holbergskolen har råd til mad fra EAT-projektet, så her hilser man en fast tilskudsordning velkommen. Skolemaden burde dog være helt gratis
Elever i færd med at købe skolemad på Holbergsskolen i København. Et måltid mad til frokost koster godt 20 kroner, og det er ikke alle børn, der har råd til det, så skolen vil gerne have en fast tilskudsordning.

Elever i færd med at købe skolemad på Holbergsskolen i København. Et måltid mad til frokost koster godt 20 kroner, og det er ikke alle børn, der har råd til det, så skolen vil gerne have en fast tilskudsordning.

Tine Slettning

Indland
25. april 2012

Tomatsuppe med pasta og fuldkornsbolle, fiskefrikadeller med perlebygsalat og rugbrød eller kyllingsandwich.

Det er valgmulighederne i EAT-kantinen på Holbergskolen i Københavns Nordvestkvarter denne formiddag. Eller rettere – valgmulighederne for de børn, hvis forældre kan og vil betale de godt 20 kroner om dagen, det koster at modtage mad fra den københavnske skolemadsordning.

Og det er langt fra alle, der har muligheden for det, understreger Morten Nyrop Ellingsøe, lærer og denne formiddag i køkkenet sammen med eleverne fra 7.V:

»Jeg oplever, at der er elever, som gerne vil have en varmt måltid mad hernede fra, men som af økonomiske årsager simpelthen ikke kan få det. Man kan ikke overvurdere, hvad det betyder for et barn at få et godt måltid mad til frokost. Og jeg mærker det da tydeligt, når jeg har en klasse i femte time, og flere af eleverne sidder med helt tom mave. Det er ikke i børnenes, i skolens eller i samfundets interesse,« siger Morten Nyrop.

Derfor var Holbergskolen også en af de skoler, der for år tilbage ansøgte om at blive en del af et pilotprojekt, hvor elever kunne få tilskud til eller helt gratis frokost, hvis forældrene ikke kunne dække omkostningerne alene:

»Vi søgte selvfølgelig, fordi der er et behov. Vi har nogle elever, som ville få EAT, hvis der var et større tilskud til dem. Det er jo langt fra billigt at købe,« forklarer Ilse Rasmussen, administrativ leder på Holbergskolen og ansvarlig for skolens EAT-ordning.

Holbergskolen fik dog afslag på deltagelse i pilotprojektet, og prisen på et måltid mad fra køkkenet er dermed ens for alle.

»Der, hvor problemet opstår, er hos de elever, som ikke har madpakke med hjemmefra. Det er dem, vi også gerne vil kunne tilbyde EAT – men det er jo typisk de samme elever, som ikke har ressourcerne til at bestille det. Det drejer sig ikke nødvendigvis om særlig mange, men der er nogle, og det er lige præcis dem, man vil kunne hjælpe med tilskud,« siger Ilse Rasmussen.Hun vurderer, at Holbergskolen langt fra er den københavnske skole, hvor flest elever må undvære frokosten.

7.V hygger sig helt tydeligt med at øse tomatsuppe op bag kantine-disken, og flere af drengene, der glæder sig til det snarlige frikvarter med fodbold i gården, spurter ud med bestillingerne til de mindre klasser, som dermed slipper for at skulle mase sig frem i kantinekøen blandt store drenge og piger i fra 8. og 9.

Undervejs kommer flere elever forbi og spørger, om der i dag er mad tilovers. Morten Nyrop tjekker sin liste:

»Vi har et par sandwiches,« lyder svaret, og en pige fra 8. slår straks til og køber den ene.

En dreng har ingen penge på sig og får lov at tage en skive rugbrød og et æble.

I forbindelse med de kommende budgetforhandlinger i Københavns Kommune har børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S), i samarbejde med Overborgmester Frank Jensen (S), foreslået at gøre forsøget med tilskud permanent og udbrede det til samtlige københavnske skoler – heriblandt Holbergskolen. Den melding glæder køkkenleder Mette Aude:

»Det er indiskutabelt en god idé at give børn uden mulighed for at betale, adgang til maden alligevel. Hvis du vidste, hvor meget lort de får med hjemmefra – hvis de da overhovedet får noget med. Der er flere, end man tror, der er så dårligt stillet. Og det er da ikke sjovt at se.«

Både hun og Morten Nyrop mener dog, at kommunen burde tage skridtet videre: »Jeg er uddannet pædagog og har været institutionsleder i 25 år. Jeg har altid brugt meget af mit budget på at sikre, at der altid var rugbrød, frugt og godt pålæg til dem, der aldrig nogensinde fik ordentlig mad. Derfor mener jeg også, at tankerne bag det her projekt er godt. Men stod det til mig, skulle skolemad simpelthen være en del af skoletilbuddet – et gratis og nærende måltid mad om dagen,« siger Mette Aude.

Adam fra 8.V der står uden for køen og venter på sine kammerater. Han får selv EAT et par gange om ugen, og han er begejstret:

»Det er lækkert med varm mad, for jeg er ikke så meget for en slatten madpakke. Men det er lidt dyrt,« forklarer han.

Kl. 11.30 er køen væk og de fleste elever er fortrukket til gården eller klasseværelserne for at spise deres tomatsupper, perlebyg eller medbragte madpakker. Endnu en sulten elev ligger vejen forbi køkkenet.

»Er der noget tilovers?«

Morten Nyrop tjekker sin liste endnu en gang:

»Nej, nu vi har ikke mere i dag.«

Serie

Kampen om maden

Seneste artikler

  • Du er, hvad du viser, du spiser

    5. maj 2012
    Vis din mad frem og bliv sundere! Applikationen The Eatery forsøger at opdrage den enkelte spiser gennem kollektiv elektronisk overvågning af måltider. Teknologien har potentiale til at øge folks sundhed, men gør også ernæring til den enkeltes ansvar på en uhensigtsmæssig måde, vurderer sociologer
  • ’Vi er nødt til at tænke på, hvordan vi kan omgøre vores nydelse’

    30. april 2012
    Økologi, biodynamik, masseproduktion og skolemad er ligegyldige såkaldte politiske kampe. Hvis maden virkelig skal være politisk, skal vi frigøre den fra et ideal om at skulle nydes, siger filosof Brian Benjamin Hansen
  • Skolemadsordning skaber ulighed

    25. april 2012
    Efter i årevis at haft madordning i de københavnske skoler, hvor alle elever betaler det samme for maden, erkender Københavns Kommune nu, at ordningen skaber ulighed mellem de, der har råd, og de, der må undvære. Borgmester vil have permanent tilskudsordning
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forældrene kan sikkert nok finde de 20 kr, hvis de altså er interesserede i deres børn.

Men helt praktisk - når det kniber med nogle få forældres interesse i deres børn , så er gratis skolebespisning da OK - så får børnenen i hvertfald et ordentligt måltid hver dag.

(Det at få børn betyder ikke , at man er en god mor eller far - nogle burde slet ikke have lov til at få børn, men det ville være et indgreb i den personlige frihed ?.)

Peter Nygaard

Varm mad, to gange om dagen?

Ikke hjemme hos os, en sådan ordning på min søns kommende skole ville modvirke vores indsats for, at han får rugbrød og frisk grønt en gang om dagen, fordi han især i de ældre klasser ville have et behov for, at ligne de andre.

Argumentet med, at nogle børn ikke får noget mad, hvis man ikke har en madordning holder bare ikke. Hvis en lærer gentagne gange observerer, at et barn ikke får madpakke med, så har han mange muligheder for, at sætte ind, så det problem bliver løst.

Jeg syntes man skulle se på madordninger andre steder i kommunen eller i andre lande, hvor skoleelever får mad. I projektfasen er det måske godt mad der kommer på bordet, men hvis det bliver en fast del af kommunernes budget, så vil der helt sikkert også blive sparet på det område.

Brug hellere midlerne på at løfte de svage familier, så deres børn kan få mad med i skole!

Henrik Jensen

Hvor mange af de forældre, som ikke har "råd" til at købe mad til deres børn, er rygere eller har en bil....?

Mikkel Nielsen

Robert
Det er langt fra alle der får en så Fed hyre, at de kan betale 400kr mdr til middagsmad pr. Barn.

For familier med et utroligt lille budget, er det slet ikke penge man har. Der kan man med nød og næppe give dem et par halve med.

Desuden dem der har råd kan jo sagtens bixe noget sundt sammen hjemmefra og billigere end dette.

Kære Henning Jensen.

Uligheden mellem børnene starter oftest med forældrene, hvoraf nogle ( p g s f eks sygdom, tåbelighed, ludomani , mental ustabilitet , alkohol m v )er komplet uegnede til at have børn.

Det er lidt synd, at børnene skal undgælde for, at de uforskyldt er blevet født af uegnede forældre ???

Det er derfor, man skal finde nogle praktiske løsninger - om de er ideologisk/politisk korrekte betyder i denne forbindelse mindre.

Mikkel Nielsen

Og Rige forældre er altid egnet til at få børn. Altså dem af dem, hvor børn er statussymboler, hvor mor og far aldrig er hjemme og hvor poden bliver passet af diverse slaver (læs Aupair)

Lise Lotte Rahbek

Det er klart, at mennesker som ikke har 400 kr at lægge til skolemad, aldrig burde have haft lov at få børn.. ????!

Du godeste, dømmesygen falder over sine egne ben i iver, va.

Henrik Jensen

Lise Lotte - nej, men jeg har faktisk selv hørt den kommentar hos et forældrepar, som begge sad med en pakke cigaretter i hånden.

Lise Lotte Rahbek

@Henrik Jensen

Jeg tror ikke, at nogen er i stand til at forudsige hvordan deres liv vil udvikle sig, efter de har fået børn,
og om man er en bedre eller dårlige forældre af at ryge.
Jeg ved godt at i en ideel verden, ville forældre ikke ryge, de ville ikke drikke eller tage stoffer, de ville ikke arbejde for meget og de ville altid lade børnenes behov gå før deres egne.
.. men vi venter stadig på den ideelle verden, og i ventetiden må vi prøve at hjælpe hinanden og kompensere for verdens ubalance. Også når det angår skolemadsordninger.

Kære Mikkel Seerup.

Mennesker, der er sociale , omgængelige, gode kolleger på arbejdspladsen, er morsomme at tale med , er gode til at leve i parforhold , er normalt sunde og raske o s v er faktisk sjældent fattige.

Fattigdom i Danmark i dag har, efter hvad jeg har set, oftest en underliggende årsag, som kan være alt fra psykiske problemer, personlig tragedie , traumatisk skilsmisse, stofmisbrug, alkohol , sygdom , ludomani og meget andet - noget kan være selvforslkyldt og andet kan være ulykke o s v.

Det er meget sjældent "samfundets skyld" - og de aller, aller fleste af os har det egentligt fint i Danmark.

Relativt set er der i øvrigt ret få rige mennesker i Danmark - indkomstudligningen i Danmark er i verdensrekord klassen.

Peter Nygaard

Glem da debatten om hvorvidt de har råd til, at betale 20 kr pr. dag. De burde have tid og råd til, at give børnene en madpakke med og hvis ikke, så findes der hjælp til dem.

Så lad være med, at rende overklassens sag, ja jeg sagde overklassen. Det var ihvertfald dem i de største huse og største bil, der ønskede madordning i vores søns børnehave, for de havde ikke tid til, at smøre madpakker.

Der er hjælp at få til dem der ikke kan sørge for, at deres barn får mad midt på dagen! Den hjælp skal ikke ske på bekostning af andre forældre, der gerne vil, at deres børn får andet end varm mad hver dag!

Da man skulle finde penge til bankerne var der ingen smalle steder. Tusindvis og tusindvis af milliarder, på trods af en helt enorm uansvarlighed og mangel på respekt for værdier. Og helt straffrit, og stadig i gang. Og til bonusordninger og fede direktørlønninger. Whauv.
Men 20 kr til mad til et dagligt sundt og nærende måltid til børn, der - uanset hvilke betingelser, deres forældre nu engang måtte byde dem - kan man altså ikke finde.
Manner: 20 kroner!!

Inger Sundsvald

400 kr. er en hel uges husholdningspenge til mad for nogle familier.

Og med tre børn bliver det 1200 kr.

Per Torbensen

Pladder balle land.
Godt man gik i skole i tresserne,hvor farmand arbejdede 48 timer om ugen og mor gik derhjemme.
Altid en dejlig madpakke med til frokosten og måltidet klokken 1800,hvor hele familien spiste sammen fantastisk.
Idag ca 37 timers arbejdsuge-børnepenge-barselsorlov-bistand-a-kasse-psykologihjælp og diverse andre ydelser-gab.Danskeren ligner udskidt æblegrød snubler i sine selvskabte selvrealiserende ego projekter.Iværksætter trang-fra forskning til faktura i Danmark,kast dig ud fra 4sal og lign udskidt æblegrød.

Martin Jeppesen

Hvorfor er det også lige så vigtigt med skolemad? Der var ingen skolemadsordning da jeg gik i folkeskole, og det er altså hverken 40 eller 60 år siden, det var primært i 90'erne... de fleste af os overlevede så vidt jeg ved.

Jeg kan godt forstå at det ikke er alle forældre som smører lige sunde madpakker, men det er sgu da forældrenes problem, ikke skolernes.

Inger Sundsvald

Nej, det er børnenes problem.

I 1950erne fik alle elever i Københavns (og danske folkeskoler?) vist en ½ liter mælk om dagen og måske også en fedtemad eller to når de gik i skole. Jeg synes i hvert fald at erindre at have set billeder af elever i en 6.klasse med både mælk og fedtemad, og under billedet stod der, at eleverne i Københavns Kommune får mælk og mad hver dag - men det var selvfølgelig også i 1950erne.

I alle andre lande, i Tyskland, i USA, i Sverige, i Norge mv. er der altså tilbud om gratis mad til eleverne hver dag. Hvorfor er det så ikke sådan i Danmark?

Af historiske årsager:

I anden forbindelse skulle jeg lave en opgave om Skolen i Samfundet og her stødte jeg på en yderst interessant historik: I Danmark ville erhvervslivet have børnene passet, så forældrene kunne passe deres arbejde. I Sverige, f.eks. gik staten ind på et tidligt tidspunkt og sagde, at alle børn skal i børnehave (förskola/dagis) og derfor skal de have et gratis måltid mad her, da ellers ikke kan lære noget som helst.
Derfor opstod madpakke-kulturen i Danmark, mens i Sverige - og i andre lande - er der tradition for kantiner på arbejdspladserne hvor medarbejderne enten får eller køber mad.

Og dengang jeg havde fransk i 1980'ernes gymnasium, ja der fik vi at vide, af vores fransklærer, at franske børn gik i skole fra 8-16 hver dag, men med en to-timers pause midt på dagen, de skulle nemlig hjem og spise.

Al forskning viser desuden, at det man giver ud på børn, ja det får man dobbelt, eller måske ligefrem firedobbelt igen.

Hvor mange af dem, der er imod billig eller gratis mad til skolebørn spiser selv billigt i en kantine på arbejdet?

Skolemælken, de vi gik i skole, en kvart sød, var ikke for børnenes skyld, det var landbrugsstøtte.

Klasselæreren bør da tage eleverne med ud at fiske og jage i det store frikvarter og så bagefter vise dem ,hvordan de selv kan tilberede deres varme middagsmåltid over et bål af økologisk brænde.

John Vedsegaard

Nu er det jo nok ikke noget problem for dem med faste indtægter på 25-30.000 efter skat om måneden, eller meget mere.
Men den del af befolkningen skulle tage og kikke lidt på at ikke alle tjener så meget, måske kan ordningen laves gratis efter indtægt, det burde den hvis der var bare et socialistisk parti i Danmark ville de råbe op om det!

Peter Nygaard

@ Anders

Som offentlig ansat(imellem udfordringer=arbejdsløs lige pt) har jeg ikke tid til middagsmad, for jeg er en af de varme hænder. Når der er tid, så spiser man i min faggruppe som regel madpakker.

Jeg kan slet ikke forstå, at folk gør det her til et problem. Der er tiltag til dem der ikke får mad med i skole! - hvorfor skal vi så ende med amerikanske eller engelske (mad)tilstande i danske skoler?

Vores børn, for de flestes vedkommende, får en sundt og nærende måltid midt på dagen og det skal så erstattes af burger og lasagne, fordi nogle ikke har tid eller lyst til at smøre madpakke alt imens de bruger de socialt svageste som undskyldning!

Henrik Jensen

Søren - det var sgu ikke landbrugsstøtte. I hvert fald ikke efter 1965, hvor jeg startede i skolen.

Vi betalte 22 øre for den (søden) - og der var frit valg mellem sød, skummet og kærnemælk. Jeg kan huske det, fordi jeg i mange år var klassens mælkeansvarlige og derfor skulle indsamle mælke-mærkerne. (De var købt på forkant).

Rasmus Kongshøj

Det er en rigtigt god idé med mad-ordninger på skolerne (og for den sags skyld også i daginstitutionerne), så eleverne kan få et godt og sundt måltid mad.

Ordningen burde findes på alle skoler og være gratis, for det er nemligt vigtigt at få alle elever med, også dem hvis forældre ellers ikke vil have råd.

Det er nemlig de børn, der har de fattigste forældre, der også har mest brug for noget ordentligt at spise, så de kan koncentrere sig i timerne.

Folkeskolen har stigende problemer med at holde styr på børnene. Hvis alle børn - også dem hvor forældrene måske ikke er de mest ressourcestærke - er fodret afv vil det helt sikkert hjælpe på disciplinen i klassen.

Samtidig kan en mad-ordning både være inkluderende og ekskluderende. Hvis alle elever får tilbudt maden, opstår der et helt naturligt fællesskab. Det at have et måltid sammen er noget af det mest sociale der findes.

Hvis man derimod insisterer på at have økonomisk apartheid i skolemad-ordningen, så vil man indføre endnu et område, hvor børn af fattige forældre kan føle sig underlegne overfor dem med rige forældre.

Endelig kan en mad-ordning - hvis den er lavet rigtigt - tilføre en masse livskvalitet i børnenes hverdag (madordningen EAT lyder langt mere lækker end madpakker), og være med til at give dem lidt kullinarisk dannelse, og lære dem at kende forskellige råvarer, tilberednignsmetoder, krydderier osv. Det med den kullinariske dannelse er mere nødvendigt end nogensinde før. Vores traditionelle madkultur ligger i ruiner, og det er ikke lang tid siden en undersøgelse viste at flertallet af danske mænd ikke vidste hvordan en knoldselleri så ud.

Martin Jeppesen:

Jeg tror der er tale om nogle kritierier der er lidt højere end "… de fleste af os overlevede så vidt jeg ved".

Et nærende frokostmåltid hjælper på børnenes koncentration samt deres vækst og fremtidige sundhed. Det er simpelthen en god investering.

Inger Sundsvald

@Karsten Aaen
Ja, i Danmark spiser man smørrebrød, og i 50’erne fik alle/de fleste børn en madpakke med 4 halve stykker rugbrød. Ost og leverpostej var faste ingredienser, mens pålægschokolade var mere sjældent forekommende. Var man mere sulten kunne man bestille ”ekstramadder”, som var en sammenlagt skive rugbrød med enten syltetøj eller fedt. Fedtemadderne var meget populære. Dertil fik man ¼ liter mælk.

Da jeg gik i 1. klasse (1949) fik vi varm mad på skolen og en levertranpille. I nogle år fra 2.-5. klasse var skolemad afskaffet, men kom igen i 6. klasse, hvor jeg i øvrigt gik på Holbergskolen.

Gunvor Trinderup

Jeg arbejder i en børnehave hvor de får tilbudt morgenmad, forkost og eftermiddagsmad. Det er en økonomisk prioritering i børnehavens budget som jeg mener er med til at skabe et mere hjemligt miljø ved at madduften fordeler sig rundt i huset og eliminerer de klamme madpakker. Børnene går til og fra i køkkenet, dufter, snakker om dagens ret og får små smagsprøver. Derudover bliver ungerne introduceret til en variereret kost hvor alle har mulighed for noget at spise - også dem som måske ikke får så meget eller spiser meget sødt hjemme af den ene eller anden årsag.

Det er ikke nødvendigvis det samme som at sige at mætte børn er 'glade' balancebørn - men det er et godt skridt på vejen. Og det er alt i alt noget som giver en 'sund' appetit.

Peter Nygaard

Argumentet med at fattige/socialt udsatte børn skal have et ordentlig måltid mad og derfor skal vi have madordninger holder ikke!

1. Hvis de ikke får madpakke med, er der tiltag der kan afhjælpe dette.

2. Det er jo ren symptombehandling. Hvis børn ikke får mad med eller ordentlig mad, så må der jo være noget bagvedliggende til grund.

Jeg tror at det handler om alt andet end de fatiige børns mulighed for et ordentlig måltid mad. Det handler om bekvemmelighed hos overklassen, når de selv har en fed kantine og ikke skal smøre madpakke til dem selv, så skal børnene heller ikke have madpakke med.

For andre handler det om egne dårlige oplevelser med rugbrød med leverpostej. Lidt som når pædagogen i indlægget for oven konstaterer at madpakker er klamme.

Det er in at hade madderne!

Majbritt Nielsen

Peter Nygaard

Hvorfor er det et problem at få to varme måltider på en dag?

Det undre mig, da mad er mad. Bare det er varieret og god mad.
Jeg tænker nærmest det er en gammeldags holdning at man ikke kan det.

Jeg skal da sige til mit forsvar. At jeg har sejlet i ca 8 år. Når man så går fra vagt kl 0400. Så er det sørme underordnet om maden er rester fra aftensmaden eller en rugbrød. Man indtager inden man går til køjs for at være klar 8 timner senere. Bare det er god mad.
Hilsen fra en forhenværende skibsassistent der ikk er så firkantet mht mad. Bare den er god. ;)

Peter Nygaard

Problemet er ikke, at maden er varm, så længe den er varieret. Det var min egen holdning, hvad angår varm mad 2 gange.

Hvis du ser på madplanen fra EAT, så er der ganske almindelige aftensmads emner på menuen, som jeg sagtens ville kunne have på menuen. Hvis min søn gik på en skole hvor de havde maden fra et storkøkken som eat, så ville jeg blive nødt til, at ændre menuen, for, at han ville kunne få en varieret kost og så skulle jeg til, at lave varm mad til mig selv, som jeg så kunne genopvarme på min arbejdsplads.

Peter Nygaard

P.S.

Jeg syntes til gengæld at det er ret gammeldags, at tro, at staten eller skolen skal stå for den varme mad!

Majbritt Nielsen

Peter Nygaard
Jeg kan ikke rigtig se problemet i at der serveres varm mad på en skole.
Jeg synes du skaber større problmer end det egentligt er.

Jeg har gået i skole med en der aldrig fik varm med, nærmest.
Nu var det så ikke kutyme at der var mad på den skole.
Men hvis der havdet været og en forældre havde forlangt det ændret netop fordi hans/hendes bekvemmelighed skal gå forud, for dem der ikke er så heldige.
Så ville jeg godt nok få kvalme af den forældre.
:s

Majbritt Nielsen

Det skulle så ikke være varm med på skolen men derhjemme.

Peter Nygaard

Men du vil jo det omvendte Majbritt.

Du vil jo en dyr ordning, der helt sikkert bliver sparet på i årene efter, bare se på erfaringer fra US og UK!

- selvom der er modstandere!

I den kommune jeg bor i, har de prøvet med varm mad i udvalgte skoler. Først var det fra et catering firma, men da folk faldt fra, blev kommunen nødt til, at skifte til et plejehjems køkken - ordningen døde før projektet var færdig kørt.

Så omvendt ville jeg få kvalme af forældre der ville tvinge min kommune til, at bruge en masse ressourcer på varm mad istedet for, at bruge pengene på de svage familier!

At tænke sig, i 50-erne fik man ikke varm mad i skolen. Til gengæld var den gratis. Men da var samfundet også betydelig fattigere end det er i dag.

Vil skolerne nu til at tage den lækre hjemmelavede madpakke - med det sunde rugbrød og yndlingspålægget - fra de danske børn?!

Det er jo som at forbyde italienerne at spise pizza!

@ Karsten Aaen:

Det var ikke bare 'fedtemadder' danske børn fik gratis i skolerne i Kbh. i 50-erne.

Det var ganske udmærket rugbrød med forskellig slags pålæg. Som 'ekstramad' var der ubegrænsede mængder af fedtemadder og/eller rugbrød med jordbærmarmelade. Og så mælk, naturligvis. Men kun 1/4 l.

Men, som jeg siger ovenfor, dengang var vi uendelig meget fattigere end vi er idag.