Maden viser de klasser, vi ellers ikke vil se

Hvad vi spiser, hvordan vi spiser det, og hvor det, vi spiser, kommer fra, er blevet den største holdningspolitiske kampplads. Her kommer de klasseskel, vi ellers ikke tør tale om, til udtryk
I en krisepræget tid kigger man i mindre grad frem mod det nye, men søger at rodfæste sin tid i noget fortidigt, noget autentisk, siger madsociologen Arun Micheelsen. Her er restaurant Nomas chefkok, Rene Redzepi, på jagt efter ingredienser i skovbunden.

I en krisepræget tid kigger man i mindre grad frem mod det nye, men søger at rodfæste sin tid i noget fortidigt, noget autentisk, siger madsociologen Arun Micheelsen. Her er restaurant Nomas chefkok, Rene Redzepi, på jagt efter ingredienser i skovbunden.

Kåre Viemose
17. april 2012

Vi er, hvad vi spiser. Og at spise er blevet den vigtigste markør for, hvilken klasse man befinder sig i.

»Klasseretorikken har ikke så meget plads i Danmark,« siger Christian Stenbak Larsen, der er lektor på Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet på Professionshøjskolen Metropol. »Vi forstår os som én stor middelklasse, hvor få har for meget og færre for lidt, og der er ikke særlig mange områder, hvor vi vil acceptere, at der bliver sat ord på klasseforskelle. Men med maden har vi et område, der byder sig til, og hvor det er muligt at udtrykke, at der faktisk er forskel på folk.«

Derfor bliver debatten så heftig og politisk, når det angår økologi, biodynamik og lokale råvarer. Lige nu er det højstatus at lave mad, der er præget af autenticitet og en bevægelse tilbage til rødderne i bogstaveligste forstand – til dengang stenaldermanden spiste uforarbejdede rødbeder og andre råvarer.

»Begrebet autenticitet dyrkes primært af et særligt segment af veluddannede, ressourcestærke storbyboere. Gennem især det, de spiser, er de med til at producere et ideal om samfundet, hvor autenticitet spiller en central rolle,« siger Arun Micheelsen, der er ph.d.-studerende i madsociologi på forskningscentret OPUS på Institut for Fødevareøkonomi ved det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Forskel på folk

Autenticiteten er eksklusiv og viser, at der er forskel på dem, der har råd, tid og mulighed til mad med autenticitet i forhold til dem, der ikke dyrker det hjemmedyrkede, hjemmebagte og hjemmefilosoferede liv, fordi de enten ikke har råd, tid, mulighed eller lyst til det.

Det synspunkt fremlagde madsociolog Ulla Holm i en klumme i sidste uge i Information, og det gav anledning til hidsig debat om, hvorvidt madens indpakning, grødnostalgi og ny nordisk mad også kan være med til at skabe nye nordiske klasser.

Det kan den i høj grad, vurderer kultursociolog Christian Stenbak Larsen. Men foregangsmændene for den autentiske madkultur betragter det ikke som et problem. Det er naturligt, at nogle går forrest og er elitære også i forhold til madkultur, vurderer kok, skribent og formand for Slow Food bevægelsen i Danmark, Katrine Klinken, der dog ikke bryder sig om ordet elite.

»Jeg synes, det er forkert at beskylde dem, der vælger ordentlig mad for at være en eksklusiv madelite. Tænk for eksempel på Fødevarefællesskabet (økologisk fødevarefællesskab, red.). Der har jo altid været nogen, der kæmper og går foran. Engang var økologi totalt hippie-hippie, nu er for eksempel en stor andel af al maden i Københavns Kommune økologisk. Det er det samme med Slow Food-bevægelsens ideer om lokal mad, som sådan nogle som mig prioriterer at tage et aktivt valg omkring,« siger Katrine Klinken og tilføjer:

»Jeg synes ikke, at der er noget galt med, at man i mit såkaldte segment gør noget og lever på en måde, som man tror, også på længere sigt vil gavne andre.«

Ny nordisk autenticitet

Madhistoriker Bi Skaarup finder det naturligt, at mad er blevet så politiseret og mener, det er godt, at det diskuteres så meget. Som konsulent på Claus Meyers folkekære og meget omtalte kogebog Almanak tilhører hun selv gruppen af mennesker, der vil promovere den nye nordiske madkultur, og hun vurderer, at det allerede er lykkedes at række langt ud over en lille københavnsk elite.

»Det er godt, at maden er blevet en kampplads. Det er meget interessant og gør, at helt almindelige mennesker forholder sig på en anden måde til maden, end man gjorde i 90’erne, hvor maden var industrielt fremstillet og lavkvalitet, og ingen talte om dansk mad som noget positivt. Der er masser af ganske almindelige mennesker, som har købt Almanakken og Camilla Plums bøger, fordi de vil noget andet med deres mad,« siger Bi Skaarup, der vil fortsætte med at tale om autenticitet og ny nordisk madlavning.

»Det er en glædelig udvikling, at mad er på landkortet. Der er mange som mig, der har talt enormt meget om det, men der skal tales meget, før den fiser ind – at man for eksempel godt kan bruge ganske almindelige danske gulerødder til sin aftensmad,« siger Bi Skaarup.

Der er netop blevet skabt plads til idealer om autenticitet og ny nordisk mad i den øverste samfundsklasse, fordi det rammer nogle nutidige kerneværdier, hvor fortiden får lov at spille en rolle igen, påpeger Arun Micheelsen, der er ph.d.-studerende i madsociologi:

»For 15 år siden var trenden blandt de veluddannede, ressourcestærke storbyboere typisk mad baseret på Jamie Olivers opskrifter, ligesom man for 30 år siden spiste fransk og fint. Nu er man i en mere krisepræget tid, hvor man ikke kigger frem mod nyt og spændende, men tilbage og går imod en diskurs om, at alt moderne skal være nyt. Det ideelle for de øverste lag af samfundet er at spise, så man får et bedre klima og planet, samtidig med man rodfæster sin fremtid i en fortælling om noget fortidigt – for eksempel ’det autentiske’.«

Øger skel

Fortællingen, som især overklassen spiser, er en fortælling, som øger allerede eksisterende klasseskel, fordi det kan være ovenud svært at være såkaldt autentisk. Det har den canadiske filosof Andrew Potter for nylig påpeget i sin bog og regelmæssigt på sin blog ’The Authencitity Hoax’.

Få har råd eller tid til at være reelt autentiske, og det afskærer en stor masse fra at lave den ideologisk set bedste mad. Kun få har mulighed for at følge interesseret med i deres lokale købmands vareleverancer, og samtidig risikerer deres egen billigere, mindre økologiske og mindre autentiske mad at blive nedgjort og set som udtryk for dårlig smag, som også er moralsk forkasteligt.

Muligvis er Almanakken nået vidt omkring som kogebog. Alligevel vurderer Arun Micheelsen, at den autentiske og nye nordiske mad som fænomen er forbeholdt den kulturelle og økonomiske overklasse i så høj grad, at det først er om 30 år, at danskerne i udkantsdanmark også vil kunne finde mening i at plukke egne brændenælder.

Information interviewer i de kommende dage madsociologer og madideologer om maden som kampplads

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Tom W. Petersen

"..de klasseskel, vi ellers ikke tør tale om."
"Vi forstår os som én stor middelklasse, hvor få har for meget og færre for lidt."
Tør VI ikke tale om klasseskel???
Forstår VI os som én stor middelklasse???
VI?
Hvilket univers befinder Christian Stenbak Larsen sig mon i? Ikke det samme som jeg.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Jeg mener den reelle opdelig af folk udspringer af forskelle i sundhedsbevidsthed.

Hvis man er fokuseret på sund mad, så er / gør man sikkert også flere af følgende ting:

- ikke ryger
- regelmæssig motionist (løb, fittnes center o s v
- engageret i udøvende sport
- kunde i en helsekostbutik
- meget moderat nyder af alkohol ( f eks max 2 genstande pr uge)
- undgår unødig medicinindtagelse
- moderat kaffe og the drikning
- undgår pesticider m v i egen have
- passer på vægten
- går tilhelbredskontrol hos lægen
- passer tandlægeeftersynene
- begrænser ens børns slikforbrug mest muligt
osv

Det er altså ikke madvalget, der i sig selv er forskels-sættende . Det er sundhedsbevidstheden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lotte Jørgensen

Det lyder som det her er noget hver generation skal (gen)opdage. For mit vedkommende var det bøger som bl.a.Troels V. Østergaards "Økologisk køkkenhave" og Paul Holts "Grøn gastronomi" - fra slut halvfjerdserne - der bragte brændenældesuppe, mælkebøttesalat, skvalderkålens kulinariske historie og lignende i fokus. Det var dog ikke primært et storbysfænomen dengang - og det var slet ikke promoveret af Michelin-restauranter og "first movers".
Bladet "Haven" havde også - i begyndelsen af firserne tror jeg - et pragtfuldt billede fra indgangsområdet foran en lille hytte i Skotland der i fuld pragt demonstrerede at brændenælder elsker gødning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Struer

Det må være dejligt at have råd til at købe gode råvarer, ikke et ondt ord om det.
Men jeg håber da ikke det er rigtigt, at folk ser ned på os, der hver eneste dag kæmper for at få madbudgettet til at gå op. Os der kun kender oksekød som hakket, og køber almindelige grøntsager.
Madvarer er altså blevet meget dyre, og momsen på mad burde sættes ned. Det var noget som os i underklassen virkelig kunne mærke.
Igår flottede vi os. Vi købte nye udenlandske kartofler som kostede 15 kr. for en pose. Det smagte bare dejligt sammen med den stegte flæsk og persillesovsen.
Mvh

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

En stor og flot dansk agurk koster syv-otte kroner i SuperBrugsen, men den er ikke økologisk. Det er den udenlandske til gengæld, men den koster så også lige femten-seksten kroner, selv om den ikke er ligeså stor. Den slags dilemmaer giver hovedpine hos de af os forbrugere, som gerne vil købe økologisk dansk og som ikke kan se det fornuftige i at køre agurker tværs over Europa, når vi ligeså godt selv kunne producere dem. Hvor er de konkurrencedygtige danske økologiske agurker?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

"Det ideelle for de øverste lag af samfundet er at spise, så man får et bedre klima og planet, ..."

Hvor er denne selvmodsigelse pinefuld dum at læse. Hvis det øverste lag af samfundet vil klimaet og planeten det godt, så handler det ikke først og fremmest om en smule økologi o.l., nej, det handler først og fremmest om, at man skal stoppe med at forbruge, som man nu engang netop gør i de øverste lag: stop med charterturene, stop med værdipapirspekulationen, etc.

Og alt dette ævl om autenticitet. Det handler ikke om, at folk ønsker at være autentiske; det handler om, at folk ikke tør gå glip af noget som helst (altså, det handler om eksistentiel angst, som man netop ikke tør være autentisk om) - og derfor skal alle disse nye trends, der konstant vælter nedover og udover os, som lort fra et lokum, der løber over, da for alt i verden prøves af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jasper bertrand

Både artiklen og Thomas' indlæg er for præget af Information standardmeninger. I den virkelige verden er sund mad ofte den billigste. Skummetmælk er billigere end piskefløde, og det kan godt være at den nævnte agurk er dyr (en agurk er en frugt og ikke kså sund som en rigtig grønsag) , men de super sunde grønsager, kål, rødbeder, selleri, gulerødder koster næsten ingenting, og det gør linser og bønner og krydderier heller ikke. Og økologiske appelsiner er også billige hvis man vil pifte suppen op med lidt saft og revet skal. Og en god suppe med alle disse ting og måske et stykke billigt okseforkød tager ikke engang lang tid at lave, og kan laves til et flere dage. At man ikke kan leve sundt fordi man ikke har råd eller tid er bare klynk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Jeg er godt træt af at blive gjort til eliten eller en trend, fordi jeg vil have noget ordentligt at spise, som ikke indbefatter dyremishandling og uetisk landbrug med hormoner og pesticider. Jeg er altså bare en almindelig folkepensionist, der ved hvordan mad skal smage og laves og som hellere vil nøjes med lidt mindre af det dyreste.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanton  Flilk

Det var ellers min opfattelse, at klasseskel ligeledes kommer til udtryk gennem vores boligforhold, hobbies, det tøj vi bærer, den motion vi dyrker, de kulturtilbud vi benytter os af, den bil vi kører i, forventede levealder og helbredstilstand mm., og ikke kun via den mad vi sætter til livs? Uanset hvorvidt vi "tør tale om det" eller ej, skal klasseskel såmænd nok skinne igennem på den ene eller anden måde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

Som arbejder, har jeg nok rødderne lidt dybere i den danske arbejderklasse end den gennemsnitlige Informations-læser. Not an offence. Men jeg kan bekræfte, at "plejer"-mentaliteten her ganske rigtig er mere herskende, end den måske er blandt det klassiske, veluddannede Information-/Politiken-segment.
Men det har også i dén grad noget at gøre med prisen og kvaliteten på maden i de danske supermarkeder. Vi har for længst fået USA'ske tilstande, hvor færdigretter koster mindre end grøntsager. Jovist, et spansk-pesticid broccolihoved (øko-dansk broccoli er lidt for eksotisk til de danske supermarkeder, i hvert fald her i udkantsområder som Brøndby) koster mindre end en frostpizza. Men man skal altså bruge mere end broccoli for at lave en madret.
Samtidig så har arbejderklassen også fysisk mere udslidende arbejde, end de veluddannede har. Så når man kommer hjem fra arbejde, er man mere tilbøjelig til at tage noget let, som ikke tager flere timer at bikse sammen.
Og mht. økologi, så er det økologiske udvalg af grøntsager her i Brøndby - selv i Kvickly - mildest talt en joke! Vi snakker maks. 10 forskellige slags halv- og helrådden frugt og grønt, til ublue overpriser, hvor selv Torvehallerne ikke kan følge med.
Jovist, man kan da godt få grøntsager af ordentlig kvalitet. Men det kræver at man abonnerer på de himmelråbende dyre Aarstiderne, eller tager ud til en økologisk gårdbutik (der er faktisk en rigtig god en i Ballerup, der heder Grantoftegaard, som har gode, økologiske, danske sæsongrøntsager, og det til en fornuftig pris). Og når årsindkomsten for arbejderklassen ligger på 300.000 og derunder, så har man bare ikke råd til det. Og selvom jeg skal til at tage mere til Grantoftegaard, så er det altså også lidt af en omvej på en almindelig hverdag, på cykel.

Og så hjælper det ved gud heller ikke, at alle de gode, spændende og sunde spisesteder ligger ØST for Ring 2 muren og Checkpoint Valby Bakke, fordi at alle jer sundheds- og miljøbevidste har isoleret jer inde i økoghettoerne Indre by, Frederiksberg, Christianshavn og Brokvartererne. Og så må vi andre nøjes med underlødige skod-pizzeriaer...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jasper bertrand

@Dennis
du kan nu lave meget mad for det et par pizza'er koster og hvis du regner tid med til at hente takeawayen, kan du lave noget lige så hurtigt. Fakta har mange økologiske grønsager og hvis det er en selleri eller et kålhoved hvor den effektive kok alligevel skræller eller smider det yderste væk, betyder det ikke så meget om det er økologisk, selv om den lille spædplante blev sprøjtet med lidt ukrudtsmiddel, er der nok ikke meget i knolden. Vaner og kultur betyder nok mere end prisen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

@Jasper

Nemlig!

Det er utroligt så meget hype, der kan hvirvles op over ingenting, eller i det mindste over ting, der burde være helt naturligt, selvfølgeligt og normalt.

Det er overhovedet ikke dyrt at spise godt or sundt.

Hvis man virkelig vil gøre noget seriøst for sin egen og planetens sundhed, så start med at droppe kødet; bliv vegetar, og køb ganske almindelige grøntsager.

Køb basisvarer og drop alle industrielt forarbejdede fødevarer. Spis enkelt og lav så meget som muligt selv.

Her i Århus er vi jo så heldige at have et godt og billigt grøntmarked, men ellers er grøntsagerne fra Netto og Fakta også ganske udmærkede, for det meste friske og billige.

At de så måske ikke er økologiske - fred være med det. Det er meget vigtigere at droppe kødet. Det er den store trussel mod folkesundheden og den økologiske balance.

Al det hype omkring autencitet er virkelig så åndsvagt at høre på. Men det er også trist, al den stund, at det afspejler den rædsomme fremmedgørelse og overfladiskhed, som åbenbart en del mennesker lever i, og får dem til konstant at søge nye identiteter og markører i alle disse fjollede trends, vi uafladeligt skal orienteres om.

Hvis folk virkelig vil være autentiske, så er det første de skal gøre, at holde op med at 'flashe' deres autencitets-symboler, eftersom dette nærmest er definitionen på uautencitet.

Autencitet betyder i sidste ende en helt enfoldig bevidsthed, hvor man handler, alene drevet af sine egne værdier og principper - uden et øjeblik at skele til andre og deres værdier, principper og valg.

At være autentisk er at være naturlig, ukrukket, upretentiøs, uselvhøjtidelig, ægte, uforfængelig.

Start med det; Så skal den 'autentiske mad' nok komme af sig selv.

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

@jasper bertrand:
Nu kan jeg ikke helt huske prisen, men det er vist noget med at man kan få 3 frostpizzaer i Aldi for omkring 30-40 kr. Broccoli i Netto koster vist 8 kr. Så kan vi godt se, at så skal der ikke mange flere ingredienser til, før at frostpizzaerne bedre kan betale sig for den økonomisk trængte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Struer

@Dennis
Jeg ved hvad du mener, har selv altid haft fysisk meget hårde jobs, og man er sgu træt når man kommer hjem efter at have vasket op, redt senge, eller arbejdet på 12 timers skift på fabrik. Så er et sellerihoved ikke altid nok, og man orker ikke at lave mad i timevis.
Men livet er altså for kort til skod take-away, borset fra at det er for dyrt til mig, så hellere lave en hjemmelavet pizza.
Mvh

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

@olivier goulin:
Jeg kunne ikke sige det bedre!
Hipsternes/De Minerva-grønnes konstante hungren efter trends og nye pseudoåndelige værdier som autencitet, er et tydelig tegn på, at den åndelige fattigdom reelt er omfattende.
"Autencitet" og moderne/hippe trends er den grønnes kompensation for åndelig fattigdom, som materialisme er den violettes kompensation. Som artiklen rigtigt beskriver, så for 15 år siden var det Jamie Oliver der var hipt (det ord er virkelig så frygteligt og grimt, at det passer som hånd i hanske på hvad det dækker over - men også giver mig hovedpine og "kløe i aftrækkerfingeren").

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Wedege

Der er vel intet galt i at lave mad af gode, friske og usprøjtede råvarer. Det gale ligger i, at fru Hansen på 74 nu nærmest skal høre, at hun er et ikke-bevidstgjort fjols, fordi hun elsker sit dåsetarteletfyld fra Jaka, som hun med velbehag har spist i 40 år.
Det er galt, fordi madbevægelsen er gået fra primært at kritisere fødevareindustrien til at mobbe folk, som man synes har dårlig smag.
Det handler i højere grad om at bruge mad som status- og smagsmarkør. De der har resurser til at bo i en penthouselejlighed på en storbykvist og stadig har adgang til dagsfriske landæg og skovbundsurter får lige som yuppiekulturen i 80'erne lov til at sætte nogle uopnåelige normer, som de mere dødelige kan se op til med mindreværdskomplekser.
Yuppiernes beslægtede bonkammerater, gourmetkokkene, får enorm medieeksponering til at stylte samme idealer op: Man skal snart skamme sig, hvis man ikke laver mad, som professionelle, der har uanede køkkenresurser og 10-14 timers daglig arbejdstid til at koge fonder og evighedsstege.
Det forfærdelige er ikke, at yuppierne og gourmetkokkene har uret: God mad ER godt. En Rolls Royce er også bedre end en Fiat. Men der er altså mange, der er blevet glade og gamle på industriforarbejdet føde. I stenalderen - derimod - blev folk vist kun 30.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

@Soren Andersen:
Jeg køber dem heller aldrig. Ikke kun fordi jeg er vegetar, men også fordi at selv vegetariske færdig-pizzaer smager decideret dårligt. Så hellere, som Thomas Struer er inde på, en hjemmelavet med en god fuldkornsbund, og godt med lækkert fyld.

Men sundt måltid til en 10'er. Hvordan gør man det? Altså udover et godt kolonial-lager...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Lund

Den såkaldte underklasse spiser mere usundt og drikker og ryger mere end de veluddannet og det er selvfølgelig ikke fordi de ikke har råd til at lade være. Det skyldes manglende information. Problemet skal bearbejdes massivt i folkeskolen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jasper bertrand

@Dennis
ja det er godt nok billigt for 3 pizzaer, men er man så ikke sulten kort efter? Du kan godt få et kg linser eller kikærter for 20 kr, sommetider endda i supermarked, Og de kan holde sig et par år uden strøm. Og du kan faktisk også købe billige frosne suppegrønsager, hvis du en dag står uden almindelige grønsager. Men hvis rodfrugter ligger koldt kan de jo holde sig 2-3 uger, og behøver derfor ikke mangle på en hverdag. Og magert forkød kan du købe for 100 kr kiloet, og sådan et stykke kan også holde sig i rå tilstand i flere dage. Så med lidt planlægning kan man lave en snurreret om søndagen og spise den i løbet af ugen, man kan variere den lidt hen ad vejen, økologiske dåsetomater fås også ind imellem til 5 kr pr dåse. Man behøver ikke være den store kok for at konkurrere med frosne pizzaer. Der er lige kommet en ny kogebog i usa, der slår til lyd for at man skal klargøre og koge alle de grønsager man køber med det samme, så kan man bruge dem i supper eller salater i løbet af de næste 8 dag, måske ikke så dumt for den travle eller fattige. Spelt er godt nok frækt dyrt, men hvis man ser sig for kan man nok købe 6 kg af en eller anden kornsort for en billig penge, og de kan også holde sig næsten ubegrænset.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

@jasper bertrand:
Jaa, det er jo rigtigt nok. Men hvis man ikke lige besidder evnerne/kreativiteten til at sammensætte noget velsmagende - eller blot noget der fungerer - uden en opskrift, så er man jo lidt på den. Men jeg har da også et par opskriftbøger stående, som jeg bruger tit, med gode, sunde og billige retter. Så det er ikke fordi at JEG ikke prøver. Men folk med gode uddannelser har som regel bedre overskud til denne slags ting (hvor simple de end måtte lyde), end arbejderne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Lund

Nu har det fodformet segment i årtier agiteret for lokalt fremstillet biodynamiske/økologiske råvarer. Nu hvor de overklassen har fået smag for det, er det blevet latterligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jette Abildgaard

Den ''klasseforskel'' jeg - paa afstand - kan se i Danmark, er forskellen mellem det Danske styre, som ser sig selv som ''eliten'' og, saa er der alle de soede Danskere.....normale mennesker, som lever, arbejder, klaeder sig og spiser forskelligt.....altsaa 2 ''klasser''.....hvoraf foerstnaevnte lever i en droemmeverden.....og, nu vil jeg gaa og spise noget mexicansk mad....saa kan Danskerne jo klassificere mig imens ;)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Glavind

"Det er galt, fordi madbevægelsen er gået fra primært at kritisere fødevareindustrien til at mobbe folk, som man synes har dårlig smag."

Hvem er det, der mobber? Hvor? Hvornår? Lige nu er sgu da jer, der mobber.

Claus Meyers æstetik emmer af al Frederiksbergs diskrete charme - og det kan man så have sin personlige mening om - men han mobber sgu da ikke nogen.

Den her debat er en fælde ligesom debatten om 'de fremmede' var fælde i 1990'erne. Der opstilles en falsk modsætning mellem folk med forskellige kulturelle baggrunde - nu er det fandeme madkultur, der skal bruges til at skilles os - og debatten ende i et retorisk kaos af forsmåethed og angst for at blive efterladt på perronen.

Der er al mulig grund til at harmes over ulighederne i sundhed i dette rige land, og alle børn burde have ret til sund mad i skoler osv hver dag, fordi det beviseligt gør det nemmere for dem at lære noget (og ja, det er faktisk muligt at skelne mellem sunde og mindre sunde fødevarer uden at mobbe eller se ned på nogen)...

But gentlemen - keep you eyes on the ball, please.
Ellers ender de her debatter sgu med at lyde som noget de har orkestreret i Berlingske revanchistiske blogunivers.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Nemlig, Lasse.

- Så må jeg lige ud med en kommentar der ellers ville brænde inde (eller på?) Nå:
Hvis der findes en "underklasse " i Dk, der udelukkende spiser pappizzaer o.s.v., så er det en underklasse der er kommet efterhånden, sammen med en ubevidsthed de ikke havde før. For er der nogen, der er bevidste hvad mad, mode, og andet "trendy" er, så er det dem der ikke har råd til det-.
Lur mig, om ikke "de fattige" udmærket ved hvad der sker på 1. klasse.

Min farmor kom fra en rimelig fattig skomagerfamilie på Chr. havn dengang der ikke var lux. der, og selv om hun hele sit liv havde meget få penge, så var det en drøm at spise hos hende hvad angår madvarernes friske kvalitet.

Nå, der sneg sig lidt personligt ind, men de fattige er pr. princip altså ikke dummere eller mindre kvalitetsbevidste end de rige.

Men tiderne har ændret sig og den fattigdom der ses i dag er snarere forarmelse, noget der er langt, langt værre.

Forresten cykler jeg tit på Frederiksberg ved aftenstid, og ser rigtig mange rige familiemødre med en pappizza under den ene arm og en velklædt skoleunge i den anden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Wedege

Nu er mit ærinde blevet misforstået, selv om jeg gjorde mig umage med at sige, at god mad vitterlig ER god mad. Jeg er absolut ingen revanchist, og jeg synes, de sidste mange år har budt på masser af spændende udvikling på madområdet, som jeg ikke ville være foruden. Indtil for få uger siden var jeg også trofast kunde af Meyers produkter.
Men jeg kan give et eksempel på mobning: Det ses blandt andet i avisernes forbrugersider. For eksempel da en gourmetkok i gratisavisen 24timer stortestede en hel bunke af forskellige færdige bearnaisesovse i emballager. Produkter, som sælger enormt på et nærmest umætteligt marked, fordi forbrugerne kan lide det.
Men avisens og kokkens prædiken var, at alt sammen smagte af lort og var lige til at smide ud, mens kokken istedet plæderede for den ægte vare (som indeholder op imod 80 procent mættet, animalsk fedt). Således har jeg et utal af gange også hørt tv-kokke få nærmest orgastiske fornøjelser af at snakke nedsættende om fødevarer, som sælges i massevis.
For nylig hørte jeg i radioen et dansk Europaparlamentsmedlem, som rejste en politisk kritik af produktet "pizzatopping" - dog uden at det fremgik, hvad hun egentlig ville gøre ved det. Men hendes kritik gik på, at man markedsførte et produkt, som lignede ost, mens det intet havde med ost at gøre, men blot var et industriprodukt, som var designet til at ligne ost (og er baseret på vegetabilsk, umættet fedt), og det var ifølge MEP'eren underlødig mad. Det er jo ikke svært at høre, hvorfra hun har sin madideologi. Pizzatopping skal i bedste fald forbydes, fordi det er uautentisk mad, som ikke lever op til høje idealer om, hvad man bør spise. Sundhedsargumenterne var imidlertid fraværende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dana Hansen

De glemmer bare én vinkel:

De af os, der går op i råvarer uden at 'spise efter skema' som f.eks. palæo-gnaskerne gør. Som ikke pakker kosten ind i andre argumenter end at det BÅDE skal være sundt OG smage godt. Og at den korteste vej fra jord til bord altid er den bedste.

Der har hele tiden været et solidt segment, som egentlig er ganske varieret sammensat rent socio-økonomisk, som har været fokuseret på den gode lokale råvare og den ordentlige tilberedning. Som har købt lammekødet ved stalddøren (til den halve pris af hvad Føtex eller slagteren forlanger), og grøntsagerne hos den lokale gartner eller i indvandrerbiksen.

Men det er edderhyleme svært at overbevise nogen af de selvbestaltede trendsættere om, at man har ædt ramsløg, skovsyre, mælkebøtter, skvalderkål, vilde svampe og selvsamlede muslinger de seneste 30 år ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

@David Wedege Petersen:
Men nu behøver et produkt ikke at være godt, blot fordi det sælges i massevis. Ej heller hermed sagt,at det modsatte er tilfældet. Men det svarer til at sige, at et argument er bedre funderet, hvis flertallet mener det samme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dana Hansen

David: Det kan godt være pulverbearnaise sælger.

Men det har altså ikke noget med fødevarer at gøre - det er rent tilsætningsstof, hærdet plantefedt og andet vederstyggeligt.

En ægte bearnaise er fed, javel. Med et kolesterolindhold der nærmer sig det astronomiske (og det er både HDL og LDL-kolesterol der er tale om). Men det er altså heller ikke en madvare man spiser ret meget af! Hvis du udregner den totale fedt/protein/kulhydratsammensætning i et måltid hvor rigtig bearnaise indgår, vil du finde en ganske rimelig balance i forhold til de generelle kostanbefalinger.

Hvorfor lade fedtindholdet i et delelement af måltidet skræmme dig fra at spise rigtig mad i stedet for pap og plast?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anja Henriksen

"»Begrebet autenticitet dyrkes primært af et særligt segment af veluddannede, ressourcestærke storbyboere. Gennem især det, de spiser, er de med til at producere et ideal om samfundet, hvor autenticitet spiller en central rolle,« siger Arun Micheelsen, der er ph.d.-studerende i madsociologi"

Jeg synes, der er en tendens til, at ph.d studerende bliver så overfokuserede på deres genstandsfelt, at de får skabt en illusion omkring dets betydning!

Mennesker søger altid autenticitet! Vi bliver forvirrede, når vores omgivelser ikke virker autentiske - det er også derfor alt det crappy mad søger at virke mere autentisk; kød med labels, af en idylisk gård, mens virkeligheden blot er industriproduktion, hvor dyrene har det elendigt rent ud sagt.

Vi vil også have en autentisk omgangskreds...vi kan ikke lide mennesker, der ikke virker autentiske.

Vi foretrækker film, hvis autenticitets-værdi er høj (det betyder IKKE at filmen skal være autentisk i den forstand, at den skal bygge på sande begivenheder. Det betyder, at filmen skal overholde en række forhold, der gør, at vi oplever det vi ser som ægte...som noget, der rent faktisk er virkeligt MENS VI SER DET...film om fx super helte, kan sagtens have en høj autenticitet-værdi, selvom alle og enhver ved, at det naturligvis ikke er lade-sig-gøre-bart).

Autenticitetsbehovet går igen i alle livets forhold, der hvor man har interesse og overskud; det er klart at der i en tid, hvor der ER meget fokus på mad og sundhed, skaber en 'elite' inden for dette punkt også.

" Det er naturligt, at nogle går forrest og er elitære også i forhold til madkultur, vurderer kok, skribent og formand for Slow Food bevægelsen i Danmark, Katrine Klinken"

Ja, det er det...og det gælder inden for alle områder...fred være med det!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anja Henriksen

Dana

Når pulversovsen sælger så stort, og samtid en kok siger, at det smager af helvede, så er der en meget stor uoverensstemmelse mellem det kokken siger, og så resten af befolkningen tilsyneladende mener.

Det kan godt være, at det er et usundt produkt stop fyldt med usunde tilsætningsstoffer...MEN det bliver smagen ikke nødvendigvis dårlig af...og det er smagen, det drejer sig om, når David skriver om mobning.

David
Vedørende pizzatopping, så synes jeg ikke, det er i orden at man laver et produkt, der er vildledende.
Hvis man laver en pizzatopping, der skal være et alternativ til ost, mener jeg det skal fremgå tydeligt af embalagen, at det ikke er ost, men kan bruges som sådan. Det er også meget vildledende at markedsføre det som sundt, pga. det vegatabilske fedt, idet det formentlig er hærdet for overhovedet at kunne være en stor del af et produkt, der er i en så fast form.

Men ud over det, så finder jeg det ok, at man har lavet sådan et produkt. Hvis man helt har lavet det mælkefrit, ville det jo være en fantastisk reklame for dem, idet der jo er flere og flere der dropper mælk i deres kost :)

Jeg er lidt på linie med David i, at der foregår en form for mobning på det punkt.

Der var en ligende artikel i gratisavisen 24 (mener jeg), der omhandlede bouillion og også en om koldskål. Resultaterne var det samme, som den David refererer til.

Jeg personligt, kan bare ikke smage, at maden nærmest er ødelagt, når jeg har kommet en knorr bouillion i min mad...og det på trods af, at jeg har meget nuancerede smagsløg, der gør jeg kan smage MEGET. Men på trods af det, så er det jo ifølge kokkene totalt uspiseligt pga. af smagen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dana Hansen

Hvis man er opvokset med 'everything from scratch', smager både hærdet fedt og gærekstrakt tydeligt igennem ;o)

Al mad er vane. Vi spiser først og fremmest det vi kender - jeg sidder ved lånt computer og har ikke linksamlingen ved hånden, men der er lavet undersøgelser af madvaner der viser at de fleste laver de samme 10 - 12 retter med små variationer hver dag i løbet af et år. Altså er grundlaget snævert.

Men min datter plejer at sige, at hun ikke kan få supermarkedets koldskål ned, fordi hun har været vant til den hjemmegjorte. Et hurtigt rundspørge i hendes vennekreds viste, at hun var den eneste der nogen sinde havde fået rigtig koldskål uden industriens mellemkomst? Og den eneste, der havde smagt rigtig bearnaise, bortset fra hendes kæreste kokken?

Kort sagt, hvis man aldrig har fået andet end underlødig industrimad ved man ikke, hvordan ordentlige råvarer smager - og risikoen for at man ikke kan lide dem når de præsenteres første gang er absolut til stede. Fuldstændig lige som alle vi gamle flippere synes industrimaden smager grimt, fordi vi er vant til noget andet.

Ligesom kokkene ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anja Henriksen

Dana

Jeg kender godt til undersøgelserne, og det er nu også ganske logisk, at man kan lide det mad, man er vandt til. Hvis ikke det var sådan, ville det jo nærmest være gude-bestemt, at der er så store forskelle på de typiske spise, man ser landene imellem, både lande, der lægger tæt op af hinanden, men især lande langt væk.

Det er jo almindeligt at spise fugleedderkopper, slanger, aber, hunde, katte, kaimaner mange steder i Østen og Sydamerika. Og hvad med komave med original indhold i Frankrig? Eller fårehjerne fra Færørene?

Men det laver ikke om på, at når en avis, her endda en gratisavis, der gerne skulle have den brede befolkning som målgruppe, laver en form for gastronomisk mobning, når de har eksperter der anmelder madvare, som læserene rent faktisk er glade for og kan lide - det er næsten som at kalde læsernes smagsløg for dumme og uintelligente, fordi eksperten siger noget, der er så langt fra den virkelighed læserne befinder sig i.

Jeg er helt enig i, at 'industrimaden' er affalds-mad, som en bekendt begyndte at kalde det, når vi spiste kyletter eller frossen biksemad ol., i kollegietiderne :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Glavind

Ja, man kan selvfølgelig altid finde en, der har set et billede af Tordenskjold eller en kok, der har talt grimt om aaaaalle autentiske danskeres foretrukne pulverbernaise, men det er stadigvæk ikke det samme som "...madbevægelsen er gået fra primært at kritisere fødevareindustrien til at mobbe folk, som man synes har dårlig smag."
Det er der simpelthen ikke noget belæg for at sige.

Pizzatoppingen er da et fremragende eksempel på, at vi bliver taget i røven - rent ud sagt. Og det har intet at gøre med "hvad folk kan lide." Vi tror, vi køber ost, og så er det et - i ernæringsmæssig forstand totalt underlødigt produkt - vi får i hovedet - det er svindel og humbug.og har intet med 'arbejderkultur' og frihed at gøre.

Pizzatoppingen er rendyrket, utilsløret ufrihed og nedgørelse, fordi den håner os op i vores åbne ansigter med sin mangel på respekt for os som individer go udnytter vores magtesløshed så nådesløst. Og det kan jeg godt forstå, at man blive frustreret og vred over at opdage, når en eller anden dum kokkesnude spiller smart i Metro Expres. Men det er fandeme hverken Claus Meyers eller de gamle økoflipperes skyld, at vi er nogle nokkefår, der finder os i alt, alt for meget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

Ja, det er jo i grunden så simpelt: Lad bare være med at købe alt det lort, der produceres - lad være med se på det - lad være med at tænke på det.

Lad endvidere være med at se og tænke på alle dem, der stadig køber det.

Og lad så endelig være med at se og tænke på alle de 'autentiske', der mobber alle dem, der stadig køber det.

Med andre ord: Bliv agnostiker af alt det underlødige

Autentisk agnostiker

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Glavind

Fordi, Marianne, er der i den her 'maddebat' ligget et kim til endnu en bizar afsporing af den 'store' samfundsdebat om hvad vej skibet skal sejle.

Det lader til at være en af tidens svøber, at alle store spørgsmål i tiden skal druknes i halvstuderede studentikose phd-anslag, der sidder fuldstændig fast i det pseudo-postmoderne kviksand. der altid gør det umuligt at diskutere magt i andet end damebladsformater.

Først var det 68'erne, så socialisterne, så de fremmede, så feministerne og nu er vi altså nået frem til, at det er økofascisterne og de madglade, der står bag alverdens undertrykkelse af autentiske danskeres autentiske liv med lørdagskyllinger og pulverbernaise.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Menneske i Udkantsdanmark har da i mange år plukket svampe og vilde bær og lavet fine ting af dem, uden at det har skullet ophøjes til en eller anden form for mad-bevægelse. F.eks. min svogers far lavede hvert år til jul en god nordjysk julebjesk på nordjyske slåenbær og tranebær (tror jeg det var), ligesom min egen farmor lavede en himmelsk medisterpølse eller gode, solide, danske bøffer med sovs, løg og kartofler.

Og jeg kan godt smage forskel på noget som er industri-tilsat og noget som er (næsten)hjemmelavet. Og det kan jeg fordi, jeg havde en mor, som lavede mad fra grunden af, da jeg var mindre. Og mangen er den jul, hvor vi har nydt hendes medisterpølse og rullesteg (rullepølse) - undtagen den jul hvor julehunden syntes den skulle have dobbelt sul ;)

Min mor brugte dog også til sidst knorr-terninger og pulver fra knorr til sin bearnaise-sovs - men det var fordi hun blev sur og ganske enkelt ikke havde luft og kræfter til at lave så meget mere.

Selv et produkt som chips smagte altså bedre i gamle dage, jeg ved ikke hvorfor? Om det var fordi chipsene i gamle dage i 1970erne var lavet af nogle andre kartofler? eller hyr.

Nu hvor er vi det her, så har Magnus Heunicke en kommentar i enten 24timer eller MetroXpress omkring svinekød, koteletterne fra svin lugter og smager af, ja sved. Og ja, det gør de, fordi de kommer fra et industri-produkt. I Norditalien, på påskeferie, smagte de ordentligt svinekød fra en lokal norditaliens producent, hvor slagteren selv havde stået og skåret kødet ud. Ingen slagtere tør jo efterhånden gøre det herhjemme mere, fordi danske fødevare-myndigheder er bange for alt. Og selvfølgelig skal hygiejnen være i orden, men ofte synes det som at danske føde-varemyndigheder vil gerne vores føde så steril - og dermed så kedelig som mulig. Hvorfor skal man til Italien for at få en ordentlig gris, spurgte Magnus Heunicje i sit indlæg? Jeg ved det ikke...ved I?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

@Karsten

Kombinationen af industriel produktudvikling og moderne velfærds-risikotænkning er en veritabel pestilens - og hvis vi skal blive ved det autentiske - en dræber af det simple og naturlige liv, som flere og flere, helt forståeligt, sukker efter.

Og det er klart, at den urbaniserede befolkning og dens 'klasser' er de første til at vånde sig.

Alle dem, der bor rundt omkring i det forkætrede 'Udkantsdanmark' skal slet ikke være så kede af det. Vend det til jeres fordel, Det er jer, der nemmest og billigst kan få de ordentlige produkter ved stalddøren, tænker jeg.

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Glavind

Den egentlige forbrydelse i alle de hjemmebagte boller og den hjemmebagte omsorg, er, at vi synder mod arbejdsdelingens logik og alle økonomernes indbundne lærebøger.

I et samfund, hvor alle skal være forbrugere, før de kan bliver anerkendt som borgere, er den eneste revolutionære handling, der efterhånden er tilbage i arsenalet at gøre tingene selv i sit eget tempo. Det er til gengæld noget, der kan få enhver nationaløkonom til at svede... Og så må da virkelig håbe, at man kan leve af det..

anbefalede denne kommentar

Sider