Nyhed
Læsetid: 4 min.

Maden viser de klasser, vi ellers ikke vil se

Hvad vi spiser, hvordan vi spiser det, og hvor det, vi spiser, kommer fra, er blevet den største holdningspolitiske kampplads. Her kommer de klasseskel, vi ellers ikke tør tale om, til udtryk
I en krisepræget tid kigger man i mindre grad frem mod det nye, men søger at rodfæste sin tid i noget fortidigt, noget autentisk, siger madsociologen Arun Micheelsen. Her er restaurant Nomas chefkok, Rene Redzepi, på jagt efter ingredienser i skovbunden.

I en krisepræget tid kigger man i mindre grad frem mod det nye, men søger at rodfæste sin tid i noget fortidigt, noget autentisk, siger madsociologen Arun Micheelsen. Her er restaurant Nomas chefkok, Rene Redzepi, på jagt efter ingredienser i skovbunden.

Kåre Viemose

Indland
17. april 2012

Vi er, hvad vi spiser. Og at spise er blevet den vigtigste markør for, hvilken klasse man befinder sig i.

»Klasseretorikken har ikke så meget plads i Danmark,« siger Christian Stenbak Larsen, der er lektor på Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet på Professionshøjskolen Metropol. »Vi forstår os som én stor middelklasse, hvor få har for meget og færre for lidt, og der er ikke særlig mange områder, hvor vi vil acceptere, at der bliver sat ord på klasseforskelle. Men med maden har vi et område, der byder sig til, og hvor det er muligt at udtrykke, at der faktisk er forskel på folk.«

Derfor bliver debatten så heftig og politisk, når det angår økologi, biodynamik og lokale råvarer. Lige nu er det højstatus at lave mad, der er præget af autenticitet og en bevægelse tilbage til rødderne i bogstaveligste forstand – til dengang stenaldermanden spiste uforarbejdede rødbeder og andre råvarer.

»Begrebet autenticitet dyrkes primært af et særligt segment af veluddannede, ressourcestærke storbyboere. Gennem især det, de spiser, er de med til at producere et ideal om samfundet, hvor autenticitet spiller en central rolle,« siger Arun Micheelsen, der er ph.d.-studerende i madsociologi på forskningscentret OPUS på Institut for Fødevareøkonomi ved det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Forskel på folk

Autenticiteten er eksklusiv og viser, at der er forskel på dem, der har råd, tid og mulighed til mad med autenticitet i forhold til dem, der ikke dyrker det hjemmedyrkede, hjemmebagte og hjemmefilosoferede liv, fordi de enten ikke har råd, tid, mulighed eller lyst til det.

Det synspunkt fremlagde madsociolog Ulla Holm i en klumme i sidste uge i Information, og det gav anledning til hidsig debat om, hvorvidt madens indpakning, grødnostalgi og ny nordisk mad også kan være med til at skabe nye nordiske klasser.

Det kan den i høj grad, vurderer kultursociolog Christian Stenbak Larsen. Men foregangsmændene for den autentiske madkultur betragter det ikke som et problem. Det er naturligt, at nogle går forrest og er elitære også i forhold til madkultur, vurderer kok, skribent og formand for Slow Food bevægelsen i Danmark, Katrine Klinken, der dog ikke bryder sig om ordet elite.

»Jeg synes, det er forkert at beskylde dem, der vælger ordentlig mad for at være en eksklusiv madelite. Tænk for eksempel på Fødevarefællesskabet (økologisk fødevarefællesskab, red.). Der har jo altid været nogen, der kæmper og går foran. Engang var økologi totalt hippie-hippie, nu er for eksempel en stor andel af al maden i Københavns Kommune økologisk. Det er det samme med Slow Food-bevægelsens ideer om lokal mad, som sådan nogle som mig prioriterer at tage et aktivt valg omkring,« siger Katrine Klinken og tilføjer:

»Jeg synes ikke, at der er noget galt med, at man i mit såkaldte segment gør noget og lever på en måde, som man tror, også på længere sigt vil gavne andre.«

Ny nordisk autenticitet

Madhistoriker Bi Skaarup finder det naturligt, at mad er blevet så politiseret og mener, det er godt, at det diskuteres så meget. Som konsulent på Claus Meyers folkekære og meget omtalte kogebog Almanak tilhører hun selv gruppen af mennesker, der vil promovere den nye nordiske madkultur, og hun vurderer, at det allerede er lykkedes at række langt ud over en lille københavnsk elite.

»Det er godt, at maden er blevet en kampplads. Det er meget interessant og gør, at helt almindelige mennesker forholder sig på en anden måde til maden, end man gjorde i 90’erne, hvor maden var industrielt fremstillet og lavkvalitet, og ingen talte om dansk mad som noget positivt. Der er masser af ganske almindelige mennesker, som har købt Almanakken og Camilla Plums bøger, fordi de vil noget andet med deres mad,« siger Bi Skaarup, der vil fortsætte med at tale om autenticitet og ny nordisk madlavning.

»Det er en glædelig udvikling, at mad er på landkortet. Der er mange som mig, der har talt enormt meget om det, men der skal tales meget, før den fiser ind – at man for eksempel godt kan bruge ganske almindelige danske gulerødder til sin aftensmad,« siger Bi Skaarup.

Der er netop blevet skabt plads til idealer om autenticitet og ny nordisk mad i den øverste samfundsklasse, fordi det rammer nogle nutidige kerneværdier, hvor fortiden får lov at spille en rolle igen, påpeger Arun Micheelsen, der er ph.d.-studerende i madsociologi:

»For 15 år siden var trenden blandt de veluddannede, ressourcestærke storbyboere typisk mad baseret på Jamie Olivers opskrifter, ligesom man for 30 år siden spiste fransk og fint. Nu er man i en mere krisepræget tid, hvor man ikke kigger frem mod nyt og spændende, men tilbage og går imod en diskurs om, at alt moderne skal være nyt. Det ideelle for de øverste lag af samfundet er at spise, så man får et bedre klima og planet, samtidig med man rodfæster sin fremtid i en fortælling om noget fortidigt – for eksempel ’det autentiske’.«

Øger skel

Fortællingen, som især overklassen spiser, er en fortælling, som øger allerede eksisterende klasseskel, fordi det kan være ovenud svært at være såkaldt autentisk. Det har den canadiske filosof Andrew Potter for nylig påpeget i sin bog og regelmæssigt på sin blog ’The Authencitity Hoax’.

Få har råd eller tid til at være reelt autentiske, og det afskærer en stor masse fra at lave den ideologisk set bedste mad. Kun få har mulighed for at følge interesseret med i deres lokale købmands vareleverancer, og samtidig risikerer deres egen billigere, mindre økologiske og mindre autentiske mad at blive nedgjort og set som udtryk for dårlig smag, som også er moralsk forkasteligt.

Muligvis er Almanakken nået vidt omkring som kogebog. Alligevel vurderer Arun Micheelsen, at den autentiske og nye nordiske mad som fænomen er forbeholdt den kulturelle og økonomiske overklasse i så høj grad, at det først er om 30 år, at danskerne i udkantsdanmark også vil kunne finde mening i at plukke egne brændenælder.

Information interviewer i de kommende dage madsociologer og madideologer om maden som kampplads

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Menneske i Udkantsdanmark har da i mange år plukket svampe og vilde bær og lavet fine ting af dem, uden at det har skullet ophøjes til en eller anden form for mad-bevægelse."

Ja netop. Og det var først nu, jeg faldt over dette bid tekst, jeg må betegne som noget nær det dummeste, jeg har læst:

"Muligvis er Almanakken nået vidt omkring som kogebog. Alligevel vurderer Arun Micheelsen, at den autentiske og nye nordiske mad som fænomen er forbeholdt den kulturelle og økonomiske overklasse i så høj grad, at det først er om 30 år, at danskerne i udkantsdanmark også vil kunne finde mening i at plukke egne brændenælder."

@ David

I den såkaldt alternative verden har det i mange år været på måde både at spise brændenælde-suppe og vilde blomster som f.eks. mælkebætter. Ja, der findes vistnok en bog, som hedder 'spis dit ukrudt'.

Ang. det som Lasse G. skriver, ja så er det desværre sådan, at små lokale producenter næsten ingen chance har, de må f.eks. ikke sælge (mener jeg?) deres ellers udmærkede varer. Engang for mange år siden havde jeg en kæreste, hvis far var landmænd i Nordjylland. Og de svine-kotelletter, vi fik derfra - var bare - mums. Desværre måtte han ikke sælge dem....

Jens Thorning

Reklamefolk har fundet ud af, at folk nok køber mere mad, hvis man kan forbinde det med sex. For det købedygtige segment af voldelige forældre på Østerbro bakkes budskabet op af film som "Babettes Gæstebud" og "Hjerter i Chili" (como agua para chocolate), strippende mandlige kokke og kendte, der udtaler, at de kun vil have sensuelle mænd, og det er mænd, der kan lave eller sætter pris på god mad. Vi andre må nøjes med den der speed-lemonade CULT eller Red Bull.

Brian Pietersen

vi er blevet et mobbeland, se ned på andre, og det er blevet værrer og værrer igennem de sidste 20 år.

og, så snakkes der meget om at opdrage børn og andre sagesløse, det skal nok gå godt, indtil folk siger helt fra.

men der er nok for mange interesser i det endnu for en dels vedkommende, så man skal kigge på det fra sidelinjen et stykke tid endnu, betragte tosserne.

mikael petersen

Hvad er det for en logik at man er 'elitaer' hvis man har en surdejsstarter staaende paa koekkenbordet i en krukke og bager rugbroed af hele, oekologiske rugkerner, hjemmehaandkvaernet i en gammel kaffekvaern? Eller laver hjemmelavet sauerkraut af oeko-kaal og uraffineret atlanterhavssalt? Eller har krukker af vand iblandet raa honning der staar og gaerer og en efter en bliver til laekker honningvin? Eller laver hjemmelavet groed af klassiske, oekologiske nordiske kornsorter? Det goer os sgu ikke elitaere, det goer os til revolutionaerer paa SU!

Et kilo hele oeko rugkerner kan faas for 10 kr, og hvis man maler halvdelen og udbloeder den anden halvdel, mixer med en surdejsstarter og bager i ovnen saa ender man med et rigtig stort, solidt rugbroed der kan holde sig friskt og fugtigt paa koekkonbordet i et par uger uden at mugne - og det smager bedre end noget som helst der kan laves af maskiner paa kohbergs fabrikker. Lad nu vaere at sige du ikke har tid fordi du har et job der KRAEVER at du slapper af foran paradise hotel hver aften du kommer hjem. Samme princip for sauerkraut og honningvin. Smid godt med raa oeko-ost, masser af smoer, oeko-lever eller hjerte til 50kr/kg og friske sildefileter til spotpris og saml dine maelkeboetter og braendenaeller engang imellem i parken, haven eller skoven, saa er det ikke svaert at leve sundt og nemt paa smaa penge!

Det er lokalt, det er nemt, det er billigt, det er oeko, det er hertugmad paa SU-budget og har satme ikke noget med klasse at goere, uanset hvor mange offentlige skattekroner der er blevet smidt efter et phd-studie!

Debatten er endnu et idiotisk forsoeg paa at skabe splittelse og finde skel som ikke findes. At spise lokalt og oekologisk og at forarbejde sin egen mad hjemme i koekkenet paa traditionel vis kan aldrig blive 'elitaert' - tvaertimod, det er at afvise kapitalismens ideal om arbejdsspecialisering og destruktion af den menneskelige glaede og intellekt.

At afvise industrikoed, GMO, raffinerede planteolier, hoejfruktose majssirup, pasteuriseret skummetmaelk, magert koed, sukker, hvidt mel, plastik-ost og hvad de ellers finder paa er, som lasse saa rammende paapeger ovenfor, den mest revolutionaere handling man kan foretage sig i stin dagligdag.

Vi skal ikke gemme os bag 'jeg er fattig', 'jeg er underklassen', 'jeg har kun raad til hvidt broed og smoeger' og hvad de ellers proever at bilde os ind i dr-nyhederne og paa tv2. Det er loegn og latin. Selvfoelgelig! Det er satme et menneskes eget ansvar at soerge for egen sundhed og soerge for at dyr og planter som vi spiser har et saa godt liv som muligt. At goere os uafhaengige af statens 'sygdomsydelser' som hospitaler, plejehjem osv. OG DET ER BILLIGT! Man skal sku have vaeret mere end almindeligt smaatbegavet i matematik, hvis man tror at det er 'elitaert' og 'overklasse' og dyrt at spise havregroed med smoer og kanel til morgenmad, rugbroed til frokost og lever til aftensmad!

Mette Petersen

Hvorfor spiser de socialt dårligt stillede generelt så usundt? Det er tilgængeligheden af usund mad, prægningen hjemmefra og biologien der betyder noget.
Det er ikke mange generationer siden at mange danske familier havde et lille stykke jord hvor de dyrkede grontsager og frugt, og hvor dette bidrag til husholdningens økonomi havde ganske stor betydning. Mine bedsteforældre havde f.eks. en stor køkkenhave, på ca. 3/4 tdl. Der dyrkede de alskens grøntsager, frugt og bær som nu lader sig gøre i det danske klima, lavede kartoffelkule om efteråret til opbevaring af vintergrøntsagerne og havde 2 kummefrysere til opbevaring af andre grøntsager samt bær og frugt. Min mormor lavede desuden saftevand og marmelade i en kvalitet som man i dag skal lede længe efter fordi det, i modsætning til de produkter som de fleste supermarkeder sælger i dag bestod af FRUGT og sukker i stedet for at SUKKER og frugt (I forstår sikkert forskellen :-)). Deres indkøb i supermakedet begrænsede sig for det meste til mejeriprodukter, gær og mel. Det var dér hvor jeg lærte hvordan frisk frugt og grønt i virkeligheden skal smage! Desværre er jeg ikke selv i besiddelse af en køkkenhave hvilket betyder at jeg er nødt til at tage til takke med supermarkedets noget begrænsede udbud af frugt og grønt. Jeg forsøger at vælge det mindst ringe og peppe det lidt op med krydderier og hjemmedyrkede krydderurter. Om sommeren og efteråret går jeg på jagt i naturen efter fuglekirsebær, hyben, mirabeller og vilde æbler og laver marmelade og saftevand så jeg i hvert tilfælde ikke behøver at købe dét.
Jeg er IKKE socialt velstillet. Men jeg ved hvad fødevarekvalitet er og hvordan man tilbereder fødevarerne. Men hvis man ikke er vokset op med det og blevet præsenteret for det, hvordan skal man så kunne vide hvad det er? Hvis man i sin barndom kun er blevet præsenteret for usund mad af lavkvalitetsprodukter, så er det vel det man efterspørger? Jeg kommer til at tænke på en udsendelse med Jamie Oliver hvor han skulle lære en ung enlig mor at lave sund mad til sit barn. Hun lavede aldrig mad, og de fik hver dag fastfood fra den nærliggende take-away. Denne livsstil var noget af en belastning for deres meget stramme budget. Jamie satte hende så til at lave pasta med kødboller og tomatsovs. En meget overkommelig opgave skulle man synes, men hun havde ingen idé om hvordan hun skulle angribe opgaven!
Det kan godt være at det ikke står helt så slemt til med uddannelsesniveauet indenfor madlavning i DK, men man kunne måske godt finde lignende eksempler her. Hvis man ikke har lært hjemmefra hvad sund mad er og hvordan man tilbereder den, hvor skal man så lære det? Når man samtidig ser på udvalget af usund fastfood i supermarkedet (læg lige mærke til hvor lidt plads frugt og grønt har i forhold til andre varegrupper!) er stort, så er de klart at mange vælger det nemme i stort udbud i stedet for det besværlige i lille udbud.

Hertil kommer så dét at vi fra naturens side er programmeret til at efterspørge søde sager. En efterspørgsel om tidligere har været nødvendig for vores overlevelse som art.

olivier goulin

@Mikael,

Du har naturligvis fuldstændig ret.

Hele den elitære overbygning er kun opfundet, fordi, der er nogle, der føler et aristokratisk behov for at udskille sig fra masserne - og nu er kosten så blevet markøren, ligesom det tidligere har været boligen, påklædningen, børneopdragelsen, osv. osv.

Det er det moderne urbaniserede rodløse og identitetsplagede menneske, der i en eller anden udstrækning søger en autencitet midt i sit selvvalgte hule kunstliv - men ikke nok med det - også søger omverdens bekræftelse på, at de er særligt autentiske i forhold til resten.

Jeg kan sådan set godt sætte mig ind i denne, omend syge, mentalitet. Det er de aristokratiske sjæles desperate famlen efter symboler, der kan markere deres selvforståelse, nu hvor aristokratiets traditionelle klassemarkører for længst er forsvundet.

Det er det postmoderne vilkår: enhver må definere og opfinde sig selv, og derfor bliver disse subtile statussymboler så vigtige for nogle.

Men jeg er helt enig i, at der er en diskrepans her mellem den banale virkelighed, som den sikkert også udfolder sig i den kreative klasses private stunder over en industripizza - og så denne pseudorapporterende italesættelse af samme klasses offentligt image, som formentlig kun er båret frem af en relativt lille klike af journalister, bloggere, hipstere (jeg savner stadig at forstå, hvad dette begreb dækker over) - og andre offentlige meningsdannere.

Således bliver hele denne dialektiske fejde en slags løsreven pseudodebat, uden særlig meget forbindelse til 'den banale virkelighed'.

Man skriver om de nyste trends og fænomener som var det tilstandsrapporter fra kulturens overdrev - men sandheden er nok snarere, at det er fabrikationer af en imaginær virkelighed, en italesættelse, hvis primære sigte er, at understøtte og opretholde den pågældende selvforståelse.

Det er et fænomen, der afspejler (rastløst) akademisk overskud og inflation - og i virkeligheden alt andet end et aristokratisk sindelag; det er småligt.

Det er varm luft, med andre ord.

/O

Jon Rosengren

Det er en ret latterlig debat det her, og det glæder mig at de fleste er enige. Det mest mærkelige synes jeg er at noget som var selvfølgeligt for min forældrers poltitiskt bevidste (og generelt røde) generation er blevet til elitær statussymbol i følge akademikerne. Jeg er vokset op med en alene-mor til tre. Der var tidspunkter hvor der ikke var penge til bleer til min bror, men der var altså sadme altid penge til rigtig - autentisk - mad. Det er ikke en skid elitært i det, god, sund mad er jo næsten altid det billigste.

Underklassen skulle måske lytte til Claus Meyer og gøre sig mindre afhængige af storindustriens. Jeg er ked af at sige det; men forbrugerisme er et valg man selv tager. Og hvis det er elitært at stå af vognen, så må jeg da være elitær og stolt over det.

Nu skal jeg koge kyllingfond. Hav en god dag.

@Lasse G, tak for nogen gode kommentarer!

Lasse Glavind

Jeg er helt enig, Oliver Goulin, i at det pseudodebat og varm luft uden særlig meget forbindelse til den banale virkelighed.

Men der er også en syregas, der ætser sig ind og angriber den banale livsglæde, fordi vi også altid er forbundet med den omverden, vi lever i.

Det er et rastløst akademisk overskud, men det er også en intellektuel bulimi, der hæmningsløst spreder sit bræk alle vegne.

Og så tror jeg ikke en skid på, at debatten er magtkritisk, som den postulerer. Den minder mig snarere lidt om den der sjældne perversion, hvor mænd stopfodrer deres kvinder, så de svulmer op og i både billedlig og bogstavelig forstand eksploderer og går til grunde af al den 'kærlighed og omsorg'.

Så sandt, så sandt!

For mange år siden syntes jeg selv at jeg havde fundet på en hylende morsom hyggesnak-replik med "vent og se, snart skal vi også betale for en liter vand fra vandhanen"

Nu har jeg skudt papegøjen igen ved at sige til en af min gartner - kones kunder da hun vil have nogle gode råd angående skvalderkålen i haven:

"du kan jo altid sælge den til Noma"

Og hvad så jeg i forgårs i Irma?

til min ikke så ringe forbavselse:

"økologiske brændenælder" pakket i 15g portioner
til 15.- /pakke.

Men så, mens jeg hovedrystende og med varslende konvulsioner i lattermusklerne roder igennem de økologiske pakker -

- finder jeg -

- lidt begravet under brændenælderne -

- økologisk

S
K
V
A
L
D
E
R
KÅL!

Så skynd jer i Irma, åh discipler af DNNK!
(Det Nye Nordiske Køkken!)

Den ypperste af de gode altnordiske lækkerbissen er nu til fals, og endda i økologisk kvalitet, for sølle 1.500 danske kroner per Kilo!

Ursula Nielsen

Vorherre bevares! Der findes folk i tredie verden der dårligt har råd til en skål ris! Madsociologi? Hvad fanden er det?

Sagt af en kvinde der stort set køber alt i Irma. Men det er for at slippe for skrigende unger og stressede forældre, der støder ind i een med deres barnevogne!

Steffen Gliese

Meget sjovt, Ursula Nielsen - gad vide, om vi overhovedet nogensinde får andet end arbejdsløshed på det danske arbejdsmarked? Jeg har ikke i hele mit liv set så mange børn som i de sidste 15 år.

Ursula Nielsen

@ Peter Hansen :-) Og jeg har ikke set så mange pensionister som efter jeg henlagde mine indkøb til Irma!

Steffen Gliese

Det, Ursula Nielsen, kommer an på afdelingen. Og tidspunktet på dagen. :-)

Vibeke Svenningsen

Ursula:

Jeg må skuffe dig med, at jeg har været i Irma to gange inden for den sidste uge - med barnevogn, men dog uden skrigende unge. Og den ene gang købte vi sgu ramsløg - grænsen går dog ved brændælder og skvalderkål. Der vil jeg gå i gang med at lave en pluk-selv forretning. Ved mig får folket det autentiske til kun 5 kr pr bakke skvalderkål.

Det er fordi Irme mødre er bedre mødre!

Irma

Niklas Monrad

Der er vist ikke meget nyt at hente i den artikel.

Dette er hvad man skrev for 10 år siden

Længslen efter det autentiske og originale

Det er dog ikke nok at koncentrere sig om forbrugerens livssituation, hvis man vil skabe et varigt forhold mellem sin vare og forbrugerne. Aldrig før har vi levet i et samfund, der i den grad er overøst med information, billeder og historier [...]. Frem for den besnærende fernis i form af overflade eller kunstigt indhold i skikkelse af en opfundet varehistorie, er vi nu begyndt at sukke efter at falde til ro i noget autentisk og helt oprigtigt, der blot er og ikke hele tiden forsøger at skabe sig, så det bedst appellerer til os. Det handler om længslen efter det originale, som på mange måder kan tilfredsstille vores trang til at finde ro, harmoni og ikke mindst stabilitet[...]. Man kan se tegnene overalt i facon af en næsten sygelig opmærksomhed mod fortiden; vintage i alle afskygninger, ikke blot retro-mode i tøj, møbler og mad - men også helt ind til tanker og adfærd om madvarer fra jord til bord og hjemmegående husmødre. Derfor ser vi også de mange forsøg på at skabe historie i produkter, så vi forbrugere ikke blot fornemmer produktets sjæl - sådan som producenten gerne vil have os til at opleve den - men også giver den en tidsmæssig dimension, der skal forføre os til at tro, at produktet nærmest transcenderer tid og rum og derved borger for noget oprigtigt, unikt og originalt - og dermed gør os til noget ganske særligt og originalt. Som de millioner af andre forbrugere, der også er faldet for den gode historie; for drømmen om dette særskilte produkts blivende værdi.

(http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=710)

Vibeke Andersen

Lavtlønnet proletar i udkantsdanmark spiser aftensmad bestående af frisk pasta, hjemmelavet pesto med brændenælder samt peccorino.

Sidste uges menu indeholdt såmænd også skvalderkålsfrikadeller!

Velbekomme - uanset hvad I alle har spist her til aften! :-)

Ursula Nielsen

@Vibeke:-) Hvad med skvalderkål selvpluk til 5 kr. pr. kilo. Og brændenælde og kvikgræs ditto?

Ernst Enevoldsen

Fakta og specielt Netto har sådan set fine grøntsager.

Men kigger jeg ind i min ret store lokale Netto, består halvdelen af butiksarealet af slik, chips og færdigmad, for det er hvad butikken kan tjene penge på, og det afgør så også hvad vanekøberen der aldrig har lært at lave mad - og tro mig det har man ikke de fattige samfundskaster - smider i indkøbskurven.

Det er da altid hyggeligt at nogen opdager at landets befolkning IKKE består af een stor middelklasse - og ligefrem helt vakst at få blikket rettet mod at mad er en måde at definere "os og de andre" på. At mad og tanker om moralske kvaliteter er knyttet sammen kan man jo bare kigge i diverse religiøse regler om rent og urent etc. for at blive klar over at det hverken er nyt eller opfundet af hr Meyer eller fru Plum. Og eliten skal vel ikke til at have ejerskab til økologi og lokal mad blot fordi nogle dygtige kokke har omfavnet både biodynamik lokal mad og økologi sammen med deres drømme om michelinstjerner og madkunst - biodynamiske og økologiske fødevarer findes fordi nogle temmeligt nørdede typer har holdt fast i deres ideer og knoklet med jord og omgivelser for at bære den kvalitet frem i fødevarerne - i årtier før det var trendy eller kunne anvendes som høj-status-markør - at nogle dygtige kokke har fået øje på råvarerne og tankerne bag (mindst een af dem er selv vokset op ude i det nørdede biodynamiske overdrev) giver hele den økologiske bølge et nyt hype, der får teksten på mælk og andre varer til at svømme over med personlighed osv. Det gør måske nok de økologiske og biodynamiske og spis-lokale-varer- tankerne kendte på en ny måde, og øger salget - men på en måde er mad og det vi spiser som en arena hvor vi markerer hvem vi er og hvem vi vil være sammen med også derved åbnet op: alle kan træde ind og markere sig her med sin mormors gamle grønlangkålsopskrift fra Vendsyssel - gerne med en ny drejning af krydderierne i pølsen. Det er da i grunden skønt at mormors mad som har været dømt ude i årevis kan snige sig ind igen ......Med mindre man indfører en kommunistisk planstyring af hvad vi alle skal spise og hvordan, så er maden en af adskillige arenaer hvor vi forhandler og definerer os selv og vore tilhørsforhold i alle dens detaljer: er lammet fx økologisk eller ej? er det kølle eller lammekrone eller en nyreret? serveres det som hverdagsmad eller festmad? Det er kommunikation og markering over det hele - det er leg og udfordring ....... og ja der er klasser involveret også her i landet - der er simpelthen nogen der ikke er inviteret lige langt ind i legen og msåke helt må stå udenfor - men det er ikke skabt af øjeblikkets favorit-legetøj: mad - den økologiske bølge er ikke mere ekskluderende end den socialistiske i 70erne eller yuppie-livstil senere - hvis information vil ud over at beskrive de godt stilledes, de endnu bedre stilledes og de overordentlig godt stilledes lege og kampe om egen status og betydning og måske om hvilken verden de gerne vil skabe for fremtiden, så skal de da gå til kirkemiddag med hr Stender eller spise julemad i med Kirkens Korshær, eller tage ud at spise hos nogle andre end informations egne abonnenter.......... måske kan man ligefrem hente den næste autencitets-bølge om maden derude - den der handler om mad og fællesskab frem for mad og forskellighed.............. Det er rigtig spændende og helt sødt at information har fået øje på det med maden som kamparena! Håber at blikket vil dvæle dybt ved detaljerne og de rige muligheder maden rummer for både kunstneriske og moralske udfoldelser - og for plat networking og ditto simple teori-dannelser - midt i alt det må I ikke glemme nørderne - dem der dyrkede biodynamiske rødbeder før journalisten her kunne stave til information og som formodentligt vil gøre det stadigvæk når det nuværende hype omkring maden har flyttet sig til nye genstande

Michael Kongstad Nielsen

Denne artikel er udtryk for Informations "Moderne Tider". Klasseforskellene har man tidligere taget afstand fra, nu dyrkes de og fremhæves, nu er det lækkert at tilhøre den fine klasse, der spiser på den rigtige måde. Hvor det før var tabu i Information at fremhæve overklasse og afgrænse underklasse, er det nu et dagligt must. Her har man fundet et område, hvor Information endelig kan udgrænse nederen i befolkningen.Det er dem, der spiser nederen. Vi på Information og vores fokusgrupper og målgrupper, vi ikke alene spiser lækkert og intellektuelt, vi har også behov for at udråbe og pege på dem, der ikke lever op til vores klasses madpreferencer. Det er i Moderne Tider ikke nok at dyrke sin egen spiselyst, nej, de lavereståendes spisevaner skal nedvurderes for fuld skrue, ellers nyder vi ikke vores privilligerede position nok.

Sten Christensen

Ursula Nielsen
Så gå i Fakta eller Netto lige før lukke tid så har du nærmest butikken for dig selv, blot bør du undgå fredage, der er de fulde af halvfulde folk der køber billig øl.
SC
.

Sten Christensen

Det er en skrøne at sund mad er dyr mad. ½ l postevand er billigere og ganske sund i forhold til selv de sundeste læskedrikke. 1 l uøkologisk skummetmælk er sundere end 1 l økologisk sødmælk. 1 kg uøkologisk havregryn er sundere end økologisk cornflakes. Uøkologiske skrældekartofler er sundere end økologisk spaghetti. Uøkologisk billigt rugbrød er sundere end økologisk speltbrød. Jeg vil påstå jeg kan leve sundere og billigere end den sundeste madsociologs autentiske køkken.
Nyt Nordisk køkken og det autentiske køkken er begreber der er skabt for at tilkendegive en værdi, de har ingen rod i virkeligheden, det autentiske køkken (det der går ud på at mætte munde) har altid gået ud på at få fodringen overstået hurtigt, let og på passende ernærende vis.
Jeg vil påstå at jeg på en brøkdel af tiden og for en brøkdel af pengene, kan affodre væsentligt sundere både for indtageren og miljøet end både "Nyt nordisk køkken" og det "Autentiske køkken". Ydermere vil jeg undgå rygskader af at stå bøjet over en tallerken for at få skvalderkålstotten til at ligge lige.
Der er absolut meget lidt bæredygtigt i de der nye "popmad-måder" og havde det ikke været for kartoflen (importeret til DK i senmiddelalderen) kan der være fare for udbredt skørbug.
Agurker er ikke nyt nordisk køkken om vinteren, ej heller tomater.
SC
.

Lisbet Askløv

dAVID

Karsten Aaen -måske behøver hverken du,M.Heunicke el.andre stakler at drage til Italien for at få noget "ordentligt" svinekød;har I evt.prøvet at købe dansk frilands-eller øko-kød?Jeg tror,smagen må være bedre,alene ved bevidstheden om,at dé dyr har haft en form for liv!!
Olivier Goulin:Lad venligst være med at belære os i "Udkanten" om,hvad vi skal være glade for,nu vi åbenbart?ellers er så kede af det.Vi kender udmærket til gårdbutikker,vejboder og alskens naturalieøkonomi/bytning.Og dét ikke først nu,hvor I byboere er ved at få kvababbelse over,hvad det egentlig er,I køber og indtager og overhovedet kan få.Hvis du i øvrigt gerne vil være med i den absolutte nutid,udover det gudsforgåede vrøvl om 'autencitet,'så er vi bondejokker i rand-og vand-områderne tilsyneladende de mest tilfredse og glade i dronningeriget---
Søren Kristensen:Der er (endnu) forskelligt klima sydpå og her -derfor kan agurkeproducenter,også økologiske,fra Spanien osv.være først på markedet.
Det er lidt firkantet,men man må altså tage med i sine overvejelser,når man foretrækker økologiske produkter,om det f.eks.er i orden,at de er fragtet med fly og lastbiler for at nå frem til de 'grønne' forbrugere -eller om man hellere,undskyld udtrykket,skal bide i det sure=dyre æble og betale de danske priser,hvor moms o.a.afgifter er højere,men transporten og dermed den samlede forurening mindre--?
David W.P.:Ang.din tænkte fru Hansen og hendes usunde tarteletter,som hun nu kan blve mobbet for,selv om hun har haft glæde af dem i mange år -det får altså mig til at drage sammenligning til (os) rygere.Har ikke en kæft med mad at gøre,men med tidens ubønhørlige krav til kæft,-trit-og-retning,som jeg er ret forbløffet/foruroliget over,at danskerne én masse lader til at falde for/rette ind efter,hvadenten det drejer sig om krav fra stat,kommune,arb.giver el.mad-guruer.Rygning er,lige så lidt som usund mad,smart el.livsforlængende,men!-Vi er nogen halvgamle skrællinger,der har oplevet,at det var tilladt m/rygning i off.transportmidler,på div.,også offentlige,kontorer,endda på sygehuse,hvor personalet røg,hvor og når det passede dem,og patienter havde askebægre på natbordene.Så kom andre vinde blæsende ind,og PUHA,FØJ,I kan da bare lade være!(siger de,der aldrig har prøvet.)Det er fint at prøve at give "nye" mennesker=børn og unge gode madvaner,ligeså at prøve at afholde dem fra at blive afhængige af smøger el.a.vanedannere.Men lad dog os andre være,som vi er.

Lisbet Askløv

dAVID

Karsten Aaen -måske behøver hverken du,M.Heunicke el.andre stakler at drage til Italien for at få noget "ordentligt" svinekød;har I evt.prøvet at købe dansk frilands-eller øko-kød?Jeg tror,smagen må være bedre,alene ved bevidstheden om,at dé dyr har haft en form for liv!!
Olivier Goulin:Lad venligst være med at belære os i "Udkanten" om,hvad vi skal være glade for,nu vi åbenbart?ellers er så kede af det.Vi kender udmærket til gårdbutikker,vejboder og alskens naturalieøkonomi/bytning.Og dét ikke først nu,hvor I byboere er ved at få kvababbelse over,hvad det egentlig er,I køber og indtager og overhovedet kan få.Hvis du i øvrigt gerne vil være med i den absolutte nutid,udover det gudsforgåede vrøvl om 'autencitet,'så er vi bondejokker i rand-og vand-områderne tilsyneladende de mest tilfredse og glade i dronningeriget---
Søren Kristensen:Der er (endnu) forskelligt klima sydpå og her -derfor kan agurkeproducenter,også økologiske,fra Spanien osv.være først på markedet.
Det er lidt firkantet,men man må altså tage med i sine overvejelser,når man foretrækker økologiske produkter,om det f.eks.er i orden,at de er fragtet med fly og lastbiler for at nå frem til de 'grønne' forbrugere -eller om man hellere,undskyld udtrykket,skal bide i det sure=dyre æble og betale de danske priser,hvor moms o.a.afgifter er højere,men transporten og dermed den samlede forurening mindre--?
David W.P.:Ang.din tænkte fru Hansen og hendes usunde tarteletter,som hun nu kan blve mobbet for,selv om hun har haft glæde af dem i mange år -det får altså mig til at drage sammenligning til (os) rygere.Har ikke en kæft med mad at gøre,men med tidens ubønhørlige krav til kæft,-trit-og-retning,som jeg er ret forbløffet/foruroliget over,at danskerne én masse lader til at falde for/rette ind efter,hvadenten det drejer sig om krav fra stat,kommune,arb.giver el.mad-guruer.Rygning er,lige så lidt som usund mad,smart el.livsforlængende,men!-Vi er nogen halvgamle skrællinger,der har oplevet,at det var tilladt m/rygning i off.transportmidler,på div.,også offentlige,kontorer,endda på sygehuse,hvor personalet røg,hvor og når det passede dem,og patienter havde askebægre på natbordene.Så kom andre vinde blæsende ind,og PUHA,FØJ,I kan da bare lade være!(siger de,der aldrig har prøvet.)Det er fint at prøve at give "nye" mennesker=børn og unge gode madvaner,ligeså at prøve at afholde dem fra at blive afhængige af smøger el.a.vanedannere.Men lad dog os andre være,som vi er.

Lisbet Askløv

dAVID

Karsten Aaen -måske behøver hverken du,M.Heunicke el.andre stakler at drage til Italien for at få noget "ordentligt" svinekød;har I evt.prøvet at købe dansk frilands-eller øko-kød?Jeg tror,smagen må være bedre,alene ved bevidstheden om,at dé dyr har haft en form for liv!!
Olivier Goulin:Lad venligst være med at belære os i "Udkanten" om,hvad vi skal være glade for,nu vi åbenbart?ellers er så kede af det.Vi kender udmærket til gårdbutikker,vejboder og alskens naturalieøkonomi/bytning.Og dét ikke først nu,hvor I byboere er ved at få kvababbelse over,hvad det egentlig er,I køber og indtager og overhovedet kan få.Hvis du i øvrigt gerne vil være med i den absolutte nutid,udover det gudsforgåede vrøvl om 'autencitet,'så er vi bondejokker i rand-og vand-områderne tilsyneladende de mest tilfredse og glade i dronningeriget---
Søren Kristensen:Der er (endnu) forskelligt klima sydpå og her -derfor kan agurkeproducenter,også økologiske,fra Spanien osv.være først på markedet.
Det er lidt firkantet,men man må altså tage med i sine overvejelser,når man foretrækker økologiske produkter,om det f.eks.er i orden,at de er fragtet med fly og lastbiler for at nå frem til de 'grønne' forbrugere -eller om man hellere,undskyld udtrykket,skal bide i det sure=dyre æble og betale de danske priser,hvor moms o.a.afgifter er højere,men transporten og dermed den samlede forurening mindre--?
David W.P.:Ang.din tænkte fru Hansen og hendes usunde tarteletter,som hun nu kan blve mobbet for,selv om hun har haft glæde af dem i mange år -det får altså mig til at drage sammenligning til (os) rygere.Har ikke en kæft med mad at gøre,men med tidens ubønhørlige krav til kæft,-trit-og-retning,som jeg er ret forbløffet/foruroliget over,at danskerne én masse lader til at falde for/rette ind efter,hvadenten det drejer sig om krav fra stat,kommune,arb.giver el.mad-guruer.Rygning er,lige så lidt som usund mad,smart el.livsforlængende,men!-Vi er nogen halvgamle skrællinger,der har oplevet,at det var tilladt m/rygning i off.transportmidler,på div.,også offentlige,kontorer,endda på sygehuse,hvor personalet røg,hvor og når det passede dem,og patienter havde askebægre på natbordene.Så kom andre vinde blæsende ind,og PUHA,FØJ,I kan da bare lade være!(siger de,der aldrig har prøvet.)Det er fint at prøve at give "nye" mennesker=børn og unge gode madvaner,ligeså at prøve at afholde dem fra at blive afhængige af smøger el.a.vanedannere.Men lad dog os andre være,som vi er.

Lisbet Askløv

dAVID

Karsten Aaen -måske behøver hverken du,M.Heunicke el.andre stakler at drage til Italien for at få noget "ordentligt" svinekød;har I evt.prøvet at købe dansk frilands-eller øko-kød?Jeg tror,smagen må være bedre,alene ved bevidstheden om,at dé dyr har haft en form for liv!!
Olivier Goulin:Lad venligst være med at belære os i "Udkanten" om,hvad vi skal være glade for,nu vi åbenbart?ellers er så kede af det.Vi kender udmærket til gårdbutikker,vejboder og alskens naturalieøkonomi/bytning.Og dét ikke først nu,hvor I byboere er ved at få kvababbelse over,hvad det egentlig er,I køber og indtager og overhovedet kan få.Hvis du i øvrigt gerne vil være med i den absolutte nutid,udover det gudsforgåede vrøvl om 'autencitet,'så er vi bondejokker i rand-og vand-områderne tilsyneladende de mest tilfredse og glade i dronningeriget---
Søren Kristensen:Der er (endnu) forskelligt klima sydpå og her -derfor kan agurkeproducenter,også økologiske,fra Spanien osv.være først på markedet.
Det er lidt firkantet,men man må altså tage med i sine overvejelser,når man foretrækker økologiske produkter,om det f.eks.er i orden,at de er fragtet med fly og lastbiler for at nå frem til de 'grønne' forbrugere -eller om man hellere,undskyld udtrykket,skal bide i det sure=dyre æble og betale de danske priser,hvor moms o.a.afgifter er højere,men transporten og dermed den samlede forurening mindre--?
David W.P.:Ang.din tænkte fru Hansen og hendes usunde tarteletter,som hun nu kan blve mobbet for,selv om hun har haft glæde af dem i mange år -det får altså mig til at drage sammenligning til (os) rygere.Har ikke en kæft med mad at gøre,men med tidens ubønhørlige krav til kæft,-trit-og-retning,som jeg er ret forbløffet/foruroliget over,at danskerne én masse lader til at falde for/rette ind efter,hvadenten det drejer sig om krav fra stat,kommune,arb.giver el.mad-guruer.Rygning er,lige så lidt som usund mad,smart el.livsforlængende,men!-Vi er nogen halvgamle skrællinger,der har oplevet,at det var tilladt m/rygning i off.transportmidler,på div.,også offentlige,kontorer,endda på sygehuse,hvor personalet røg,hvor og når det passede dem,og patienter havde askebægre på natbordene.Så kom andre vinde blæsende ind,og PUHA,FØJ,I kan da bare lade være!(siger de,der aldrig har prøvet.)Det er fint at prøve at give "nye" mennesker=børn og unge gode madvaner,ligeså at prøve at afholde dem fra at blive afhængige af smøger el.a.vanedannere.Men lad dog os andre være,som vi er.

John Vedsegaard

Til en start kan man fjerne al moms og afgifter på fødevarer, ellers går det helt sikkert lige som med æg for tiden, der er simpelthen ikke nok af dem, hvorved de naturligvis bliver dyrere. Måske lyder det ikke af så meget når et æg stiger fra 2 kroner til 3 kroner, men når alle fødevarer pludselig gør det betyder det enormt meget, særligt for dem der ikke har ret meget.

Vibeke Svenningsen

Ursula:

Jeg byder også på mælkebøtter oveni. Sikke en business, vi kunne banke op i disse simple living tider. Ved du hvad....

Steffen Gliese

Når man ikke har børn i husholdningen, går man givetvis lidt mindre op i f.eks. økologi. Jeg har alene smag som kriterium, og da jeg også ønsker co2-negativ transport fremmet, lever jeg med det offer, at transportsektoren ikke må gå i stå, så den ikke kan udvikle sig.
Jeg er tilhænger af en udrulning af det danske velfærdssamfund på hele Europa - blot ville jeg ønske, at der var en funktion som i windows, hvor man kunne gå tilbage til en tidligere systemopsætning - 1985, f.eks.

Lisbeth - nu vil jeg helst ikke antænde endnu en af disse eksplosive og frugtesløse rygedebatter, men din sammenligning med rygning er kun en lille smule relevant.

Jeg skælver helt ved denne opremsning over, hvor det før var tilladt at ryge og priser mig lykkelig over, at den epoke nu er på retur. Når man kunne ryge alle vegne, skyldtes det et flertalstyranni på bekostning af dem, som gerne ville være fri.

Når jeg irettesætter en ryger, som ryger for tæt på mig på gaden - og det gør jeg tit! - så har det intet med mobning at gøre. Jeg vil slet ikke afvise, at mobning finder sted, men rygebekæmpelse har langt sagligere grunde end modeluner og ideologi.

Jeg gider ikke ende som min nabo - hun blev kvalt i sit eget hjem, mens et iltapparat forsøgte at holde hende i live. Så heller dø af pludselig hjertestop på grund af hyppige bearnaisefornøjelse (den ægte - med 80% smør).

Steffen Gliese

Måske er rygeproblematikken et fantastisk godt eksempel på menneskets manipulérbarhed. I dag bemærker vi (mange af os) den mindste smule røg i luften - men tidligere kunne jeg sidde en hel aften med folk, der storrøg, uden at bemærke det.
Jeg omgikkes - også før jeg begyndte at ryge, og efter jeg var holdt op - i høj grad rygere, der jo er lidt festligere - bl.a. når jeg skulle diskutere noget fagligt i bussen på vej til Uni i Odense., og folk kunne ryge nede bagved. Men i toget sad jeg nu som regel i ikke-rygerkupéer.

Det er muligt, at folk ikke selv opdagede, at de blev syge, invalide og døde af røg, men det blev de. Ikke desto mindre.

Sten Christensen

David Wedege Petersen
Det er tilladt at ryge på udendørs gader og stræder. Du kan ikke tillade dig at irettesætte folk for at gøre noget de må. Du må gå!
Den fede med stor smag for sukker kan med samme begrundelse irettesætte dig for at spise en is inden for synsvidde.
SC
.

Sten Christensen: Du tager fejl, for at sige det lige så polemisk. Det er lige så tilladt at tale til folk, som det er at ryge på gaden. Lovgivningen forbyder ingen af delene. Det bliver kun en lovovertrædelse, hvis man forfølger hinanden, gør vold eller lignende.

Brian Pietersen

jeg har altid foretrukket madvare uden gift, vi ødelægger os selv, dyr, fisk, alt.

jeg synes efterhånden madvarerne er så ringe at jeg virkeligt har lyst til at dyrke det selv, det har jeg så slet ik tid til nu, men kan være jeg får det i fremtiden.

så kan jeg fange det kød jeg vil ha og dyrke de grøntsager jeg vil spise.

desværre er den danske natur helle rik ren, så madkvaliteten er jo selvfølgeligt ik perfekt.

men jeg gør det ik for at være andet end god mod den natur som giver mig mad.

Der er intet galt i at prioritere maden i sit privatliv - hvis man nyder det mens det spises.

Der er heller intet galt i at lade være.

Men der er noget galt i at binde sin identitet op på noget så simpelt og medmenneskeligt som det at spise. Det er den ene ting som er fælles for os alle. Hvor er det bare synd at maden bliver ekskluderende fremfor inkluderende.

Der var engang - har jeg læst mig til i gamle texter - hvor det, at dele sit måltid med en fremmed var noget positivt. Det er indimellem lidt svært at mache i dag, hvor det identitetsskabende træder foran det egentlige formål med måltidet - at blive mæt og forblive bare en smule stærk, sund og rask.

Nogle putter rucola i kaffen og drysser salaten med kanel - eller også er det omvendt. Nogle giver en en skideballe fordi man gav deres ADHD barn en hjemmebagt bolle til fødselsdagen. Andre himler op fordi man ikke bagte selv, men serverede færdige pølsebrød og uøkologiske pølser med ikke-hjemmelavet ukorrekt ketchup i.
Det er pissenemt at komme galt afsted i dagens kost-Danmark og det er vel egentlig nemmere at mødes til over et glas vand end at invitere fremmede til middag.

Enten kan de ikke tåle det eller også har de ideologiske grunde til at undlade at spise den mad man i sit ansigts fodsved har frembragt - og resten - dem uden ideologier, de er bare på slankekur og beder om en brevvægt, så de ikke får for meget af noget.

Gisp... siger jeg bare. Træk dog maden ned i øjenhøjde. Spis, når du er sulten. Lad være med at tænke på mad, når du ikke spiser. Drop det identitetsskabende - det er sgida bare føde, for pokker.

Hvis vi som mennesker ikke kan mødes om lejrbålet og dele det mest grundlæggende vi har - maden - hvad i alverden kan vi SÅ enes om efterhånden????

Sten Christensen

David Wedege Petersen
Jeg fastholder, uden at være polemisk, du kan ikke tillade dig at irettesætte nogen for at gøre hvad de må, og det kan man godt finde belæg for i lovgivningen.
SC
.

Leif Højgaard

Nå men, når nu artiklen handler om mad, så skal der vel også lige være plads til et par vittigheder om øl...

Lisbet Askløv

Har været indisponeret et par uger,men til Sten Christensen:tak for,at du fastholder,man ikke bare kan tillade sig at revse og irettesætte voksne mennesker,der 'tillader' sig at ryge på gaden,hvad man altså stadig gerne må i dk.Når/hvis jeg begår denne synd,sørger jeg da altid for at holde smøgen væk fra forbipasserende barnevogne/små børn -at voksne bliver mopsede over to sekunders møde med lidt cigaretrøg,kan jeg ikke tage alvorligt.
David Wedege P.:Hvordan forhindrer du/I røg""allergikere" osen fra bilerne?Er den bare nødvendig,eller er det for svært at råbe 'synderne' op?

Lisbet Askløv

Har været indisponeret et par uger,men til Sten Christensen:tak for,at du fastholder,man ikke bare kan tillade sig at revse og irettesætte voksne mennesker,der 'tillader' sig at ryge på gaden,hvad man altså stadig gerne må i dk.Når/hvis jeg begår denne synd,sørger jeg da altid for at holde smøgen væk fra forbipasserende barnevogne/små børn -at voksne bliver mopsede over to sekunders møde med lidt cigaretrøg,kan jeg ikke tage alvorligt.
David Wedege P.:Hvordan forhindrer du/I røg""allergikere" osen fra bilerne?Er den bare nødvendig,eller er det for svært at råbe 'synderne' op?

Sider