Læsetid: 3 min.

»Når uret bliver til ret, er modstand en pligt«

’Stop Fleksjobreformen’ har mønstret 2600 medlemmer på Facebook til kamp mod en reform, de mener stavnsbinder dem. Efter flere måneders kamp føler de kritikken er for døve øren i en tid med økonomisk krise og en politisk retorik, der ikke levner plads til klynkere.
26. april 2012

»Jeg vågner hver evig eneste morgen og kan ikke forstå, at det mareridt jeg lever i ikke er hørt op endnu«, siger Karina Jørgensen. Hun lider af angst, og har været i ansat i fleksjob siden 2002, indtil hun 1. december blev opsagt som informationskonsulent i en patientforening. Økonomiske nedskæringer. 

Vi er i centrum af Valby i en stor, lys lejlighed. Vinduet står på klem, og trafikken summer nede fra gaden. På væggene hænger udklip fra avisernes dækning af fleksjobreformen. Hun fortæller om hendes kommende tvillingebørnebørn over køkkenbordet, hvor der står udskårne æbler og appelsiner.

Karina Jørgensen er en af initiativtagerne til ’Stop Fleksjobreformen’, der via medier, blog og facebook kæmper imod regeringens kommende reform af fleksjob og førtidspension.

Reformen har fået kritik for at stavnsbinde fleksjobbere til job og bopæl. Skifter de, træder de ind i den nye ordning, der for mange betyder lønnedgang og forringede vilkår. Karina Jørgensen lægger papirer med beregninger frem på bordet. Lønnedgang på 18 pct., hvis man er i fleksjob og medlem af en A-kasse – 23 pct., hvis man ikke er, har hun regnet sig frem til.

»Det ville betyde, at man måske er mere tilbøjelig til at finde sig i vilkår på arbejdspladsen, som man ikke ellers ville finde sig i. Måske bliver man i den sidste ende mere syg af det, fordi man overtræder sine grænser og tilsidesætter sine skånebehov for at holde på jobbet«, siger hun.

Den direkte lønnedgang er kun én del af den økonomiske ligning. Står andre fleksjobbere som hende forrest i køen, når der skal trimmes i virksomhederne, frygter hun en negativ effekt, allerede før de effektueres.

»Alle fleksjobbere vil blive kreditvurderet anderledes. Banker og realkreditinstitutter er udmærket klar over, at hvis man mister sit job, eller hvis arbejdsgiveren går på røven, så vil man aldrig kunne få den samme indtægt igen. Vi har jo indrettet vores liv efter den ordning, vi indtil nu har været underlagt. Det er en kaotisk situation, der får betydning for folks ejendomsret«, fortæller Karina Jørgensen, der selv har opgivet drømmen om sit eget kolonihavehus.

Fleksjobbere er klynkere

På bloggen holder de sammen, beretter om sygdomme og lidelser, som mange andre ville holde for sig selv. Intime detaljer tvunget ud af deres private eksil bliver til nøgterne betingelser for skånebehov og økonomiske tilskud i beretninger om livet som fleksjobber.

»Jeg føler mig ikke mere alene i forhold til reformen, og jeg er meget glad for den støtte gruppen giver,« skriver Jane Normann Christensen til Information.

De koordinerer deres kamp, skriver debatindlæg, breve til politikere, arrangerer demonstrationer og stiller spørgsmål til Folketinget.

»Vi er så mange, der forsøger at trænge igennem til diverse politikere, og det føles som at tæve dyner,« skriver Lotte Bay, en anden fleksjobber i gruppen, til Information. Hun sendte i januar en mail til Mette Frederiksen uden at få svar.

De har endda fremlagt deres bud på en alternativ fleksjobreform til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Tilbage står de dog indtil videre med en følelse af afmagt over ikke at komme til orde.

»Medierne har givet op. De har besluttet sig for, at det lovforslag kommer igennem, og at fleksjobbere er nogle klynkere. Vi har generelt en oplevelse af ikke at blive hørt,« siger Karina Jørgensen og fortsætter:

»Jeg har altid haft meget stor tillid til det danske, politiske system, men jeg er blevet skuffet og negativt overrasket. Jeg synes, det er dybt skammeligt og uretfærdigt, at danske politikere kan fremlægge en reform med så mange negative konsekvenser,« siger hun.

Ikke spildt arbejde

På ’Stop Fleksjobreformen’ langsomt er man ved at komme til en erkendelse af, at reformen bliver en realitet i de kommende uger, når regering og opposition finder fælles fodslag. Alligevel vil de ikke kalde kampen for spildt. De er blevet synlige trods usynlige handicaps.

»Jeg tror, det er kommet bag på de fleste, at vi har formået at samle os. Vi kunne jo ikke lade være. Politikerne læser vel vores henvendelser og de breve, vi sender ind. Det der så bare skræmmer er, at folk på trods af viden og oplysning fortsætter med de samme argumenter,« siger Karina Jørgensen.  

Næste punkt på dagsordenen bliver at få fagforeningerne i tale. 

»Jeg tror og håber på, at denne gruppe vil få skabt så meget røre omkring reformen, at andre end os fleksjobbere kan se det helt urimelige i ændringerne. Jeg synes da også, at jeg allerede kan se svage signaler der peger på, at skuden er ved at vende – mange bække små, gør en stor å,« skriver Annette Jensen fra 'Stop Fleksjobreformen' i en mail. 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Park van der Schaft

Mennesker med handicap skal behandles som mennesker. Men lad vær med at have medlidenhed med os - jeg er selv handicappet - for det fører ikke til noget positivt.
Derfor er det vigtigt fortælle regeringen, hvordan fleksjopbsreformen bliver for den enkelte fremtidige fleksjobber (fakta) i stedet for at spille på det emotionelle.
Og det har Helle Kold Nielsen, som er en af initiativtagerne til Facebook-gruppen:" Stop Fleksjobsreformen" været god til. Derfor er jeg også med i gruppen.

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, tidligere fleksjobber og stifter af Facebook-siden:" Forbedr forholdene for mennesker med handicap

Jesper Park van der Schaft

Jeg spørger, om fleksjobberen behøver få 500.000-750.000 årligt, når vedkommende er i et fleksjob? Hvad med f.eks. at give 300.000 årligt =
25.000 kr. månedligt. Vil det ikke være mere fair, når vedkommende på fleksjob ikke er på fuldtid eller arbejder på nedsat kraft?

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft

Jesper van der Schaft:
Hvem siger vi behøver at få 500.000-700.000 årligt?? Og hvor mange fleksere får egentlig så høje lønninger?

Det er et meget begrænset antal fleksere der får så høje lønninger (max. 10%). Reformen lægger op til at selv fleksere med lønninger på 22 000 pr mdr berøres - også på deres pensionsindbetalinger.

Vi kæmper alle mod både politikere og diverse myter og fordomme (som du sikkert selv kender til). Tjek www.reformfakta. dk og læs dig til mere viden om reformen og dens konsekvenser.
Tak.

For at kaste et internationalt perspektiv ind i dette her, så har en tysk bundes-social-gericht lige bestemt at ydelserne i Hartz IV er alt for lave. Nu skal den tyske Verfassungs-gericht tage stilling til Hartz IV - og ikke mindst den ydelse modtagerne af Hartz IV får.

Og for mig at se er der ingen tvivl om at den danske stat har ladet sig inspirere kraftigt af Hartz IV - den betyder nemlig at alle der er på overførsels-indkomst får præcis det samme i ydelse, den samme ydelse som alle som var på social-hjælp før Hartz IV blev indført, får. Hvorfor er det godt for 25-30 årige at få nedsat kontant-hjælpen, til det halve, når man kan bruge de samme argumenter overfor gruppen af 30-40-årige eller arbejdsløse......

Ikke for at give folk gode ideer, men for at sætte ting i perspektiv...

Steffen Gliese

Jeg tror, at det er et vigtigt skridt, Jesper peger på. Det kan godt være, det er få; men symbolværdien i forhold til det, der af nogen opfattes som et tag-selv-bord, vil være stor, hvis man selv argumenterer for et loft. Argumentet er jo, at hvis folk kan tjene en almindelig god løn på nedsat tid, er der ingen grund til kompensation for den tid, man ikke kan arbejde. Det lyder råt, men sagen er jo, at mange mennesker, der gerne ville arbejde mere, ikke kan få fuld tid og ikke bliver kompenseret for de timer, de ikke kan få.

Steffen Gliese

Jeg tror, at det er et vigtigt skridt, Jesper peger på. Det kan godt være, det er få; men symbolværdien i forhold til det, der af nogen opfattes som et tag-selv-bord, vil være stor, hvis man selv argumenterer for et loft. Argumentet er jo, at hvis folk kan tjene en almindelig god løn på nedsat tid, er der ingen grund til kompensation for den tid, man ikke kan arbejde. Det lyder råt, men sagen er jo, at mange mennesker, der gerne ville arbejde mere, ikke kan få fuld tid og ikke bliver kompenseret for de timer, de ikke kan få.

Jens Lindgaard

Jeg er datamatikker, 45 år gammel har aldrig og kommer aldrig til at prøve en dags arbejde. Udelukkende pga kriminelle socialrådgivere der vil spare et fleksjob. Så de har forfalsket min læge erklæring og erklæret mig sindsyg. Jeg har aldrig mødt en psykolog eller psykiater. Måske er der nogen der skal prøve det de snakker om.
Kan i nu svede rigtig meget så jeg kan få min førtidspension.
Har skrevet til nu 4 regeringer - de svarer ikke.

Peter Hansen:
Forskellen er bare, at de timer en flekser arbejder, kræver lige så meget af vedkommende, som fuld tid gør for andre (pga. sygdom mv.) OG at fleksere ikke har muligheden for at supplere deres indtægt ved at arbejde mere - simpelthen fordi de ikke kan (igen pga. sygdom mv.).

Iøvrigt ER der allerede loft på statens tilskud til flekslønninger.

De få fleksere der får de højeste lønninger, får en højere løn end mindste overenskomstmæssige løn fra arbejdsgiveren - og det er kun den mindste overenskomstmæssige løn som arb.giver får refusion for - så det er altså lige så meget arbejdsgiver der vælger at aflønne flekseren ekstra for ancinnitet/uddannelse mv.
Desværre er netop dette punkt fuldstændigt misforstået i den generelle befolkning - primært pga. ministeriets måde at fremlægge det på.

Iøvrigt handler det ligeså meget om princippet i det. Hvad nu hvis regeringen varslede en reform, der bevirkede at alle lønmodtagere med lønninger mellem 500 000 - 700 000 kr pr år, ville falde 200 000 - 400 000 i indtægt ved jobskifte - og arbejdsløshedsprocenten var på 25 (som den ER for fleksere) - ville det være iorden? :)

Reformen lægger nemlig også op til, at ALLE fleksere berøres - dvs. hvis reformen vedtages vil selv "gamle" fleksere ryge over på ny ordning ved jobskifte - og det er der ikke mange der er klar over, for det er nemlig heller ikke fremlagt fra regeringens side - kun at "nuværende fleksere ikke rammes"..... det er så dem der ER i job og igen, kun indtil den dag de mister jobbet eller skal forhandle ny kontrakt,.

Omvendt så er der ingen førtidspensionister der rammes - for her vil reformen kun gælde fremadrettet.

Leif Højgaard

Jeg bliver altså så frygtelig vred når jeg læser indslag som f.eks Jens Lindgaard ovenover ...erklæret sindsyg...Har skrevet til nu 4 regeringer - de svarer ikke... - det må da være et eksempel på tjenstemisbrug eller det der er værre. Meld det til politiet ! Jeg forstår godt at nogen går amog ind imellem og begynder at kaste med inventaret eller det der er værre.

Jens Lindgaard

@Leif
Tak jeg tror det er de første venlige ord jeg har hørt i 10 år faktisk må jeg indrømme tårerne triller ned af mine kinder pt.
Jeg har politi anmeldt det i Aab og i Roskilde de ønsker ikke at modtage min anmeldelse.
Mine advokater har prøvet forgæves i 7 år uden held.
Jeg måtte stoppe da min kone blev syg af det, nu bor vi ulovligt sammen i et kolonihavehus, efter snart 30 år sammen. De tog mit hjem og min pensions opssparring og forlanger nu skat af den som jeg skal betale på resten af mit liv.
Hver dag er en kamp for mig ikke at ende som Breivik men så dybt vil jeg ikke falde.

Endnu engang tak Leif.

Leif Højgaard

Jens - men dog du skal ikke takke. Vi kever i et lorteland med en stor restgruppe som stort set alle politikere blæser på fordi lovgrundlaget er indrettet så at det kun er vejledende. Derfor kan kommunerne gøre hvad der passer dem. Jeg kan oplyse at hver kimmune har indrettet telefonlytteposter bemandet med telefonfolk, som overvåger teletrafikken for udvalgte telefonnumre - her på Bornholm er det indrettet i en af barakkerne i det nedlagte fluýgtninge center på Vibegaard udenfor Rønne. Der sidder to halvfede teleteknikere med lytteudstyr. Inde i aktiveringscentret pisser de på de stakkels folk der søger førtidspension men holdes i venteposition på kontanthjælp i årevis af sparehensyn. Det er det rene DDR hvor borgerne kriminaliseres i deres forsøg på at overleve.

Steffen Gliese

Det er en forfærdelig historie, Jens Lindgaard, du har også min dybeste sympati - og det er ganske afskyeligt, at vi har fået et så indviklet bureaukrati og regelsamfund, at det almindelige formål med indretningen af et socialt sikkerhedsnet forlængst er gået fløjten.

Men mht. de høje flekslønninger til et fåtal, så er der alle mulige omsvøb i argumenterne, kan man høre. Jeg synes ikke, at det er rimeligt, at folk skal sættes så meget ned, det er en omvendt politikerlogik, hvor man først finder et kompromisforslag om, hvor meget nogle grupper skal have, med inddragelse af alle mulige specifikke forhold, bl.a. at de ikke må berøves arbejdslysten af for fyrstelige bidrag - om man nu tror, det har en virkning eller ej, jeg gør ikke, men jeg har ikke en bestemmende rolle i det danske samfund; dernæst begynder man så i sin iver efter at finde penge, man kan spare, at argumentere for, at alle mulige andre satser sagtens kan væe det samme, da man jo mener, at den sats er helt rimelig. Man glemmer de gode grunde til, at der er forskel på satserne, og at de laveste satser har indbyggede formål, som ikke kommer de andre grupper i spil. På den måde er understøttelsen, der burde være fleksjobbets grundlag, blevet udhulet over en 10-15 årig periode, bort fra de i princippet 90% af lønnen, som faktisk var og er udgangspunktet; men så kom der et loft, der som udgangspunkt havde specialarbejderens overenskomst, og det er mange år siden.
Fleksjobordningen er en fin ordning, men den er også en luksusordning, som kun giver mening i lyset af alternativet, som kunne være en førtidspension - og måske var det i virkeligheden også det niveau, der burde være tale om: at folk fik en brøkpension, når de er i fleksjob?

Steffen Gliese

Det er en forfærdelig historie, Jens Lindgaard, du har også min dybeste sympati - og det er ganske afskyeligt, at vi har fået et så indviklet bureaukrati og regelsamfund, at det almindelige formål med indretningen af et socialt sikkerhedsnet forlængst er gået fløjten.

Men mht. de høje flekslønninger til et fåtal, så er der alle mulige omsvøb i argumenterne, kan man høre. Jeg synes ikke, at det er rimeligt, at folk skal sættes så meget ned, det er en omvendt politikerlogik, hvor man først finder et kompromisforslag om, hvor meget nogle grupper skal have, med inddragelse af alle mulige specifikke forhold, bl.a. at de ikke må berøves arbejdslysten af for fyrstelige bidrag - om man nu tror, det har en virkning eller ej, jeg gør ikke, men jeg har ikke en bestemmende rolle i det danske samfund; dernæst begynder man så i sin iver efter at finde penge, man kan spare, at argumentere for, at alle mulige andre satser sagtens kan væe det samme, da man jo mener, at den sats er helt rimelig. Man glemmer de gode grunde til, at der er forskel på satserne, og at de laveste satser har indbyggede formål, som ikke kommer de andre grupper i spil. På den måde er understøttelsen, der burde være fleksjobbets grundlag, blevet udhulet over en 10-15 årig periode, bort fra de i princippet 90% af lønnen, som faktisk var og er udgangspunktet; men så kom der et loft, der som udgangspunkt havde specialarbejderens overenskomst, og det er mange år siden.
Fleksjobordningen er en fin ordning, men den er også en luksusordning, som kun giver mening i lyset af alternativet, som kunne være en førtidspension - og måske var det i virkeligheden også det niveau, der burde være tale om: at folk fik en brøkpension, når de er i fleksjob?

Jens Lindgaard

Jeg kan sagtens forstå at denne luksus ordning falder nogen for brystet. Men det må da være muligt at indrette den så den virker rimelig. Hvad med om højtuddannede fik høj løn for den tid de er på job og "pensionsløn" de timer de ikke er, det er bare et skud fra hoften.
Men bevidst at ødelægge folks liv for at please en kommunal chef synes jeg burde være strafbart hvad det ikke er, de får fladskærme og rejser for det. Og det er selv om ens advokater bliver ved med at påpege det - svaret er at der ikke er en strafferamme og derfor er de ligeglade.

Leif Højgaard

Ja - Jens - en strafferamme; lige netop.

Folket må kræve en strafferamme for embedsmisbrug i socialsager.

Der må da være bare en enkelt politiker, som kunne fremføre dette krav fra talerstolen i Folketingssalen eller hvad. Hvad har man politikere til ?

Leif Højgaard

Jens - jeg forstår godt de tanker du fremfører. I den desperate situation forestiller, man sig mange forskellige scenarier for hvordan man kan afreagere overfor uretfærdigheden imod myndighederne. Vi er mange der gløder indeni kan jeg berolige dig med.

Jens Lindgaard

Desværre Leif tror jeg aldrig det kommer til at ske. Politikere rekrutteres ofte fra det kommunale og deres løn ville eksplodere hvis de skulle være straf ansvarlige.
Vedr. aflytning, den er god nok.
Og jeg kan tilføje, Jeg havde en bisidder med fra hk hvor jeg "fik min vilje" dagen efter modtog jeg et brev herom. Da jeg senere spurgte hvad det blev til havde der aldrig været et møde og min bisidder havde heller aldrig været til mødet - selvom jeg har brevet ?
Jeg vandt mine sager senere da jeg optog dem på bånd - hvad mine advokater ikke kunne på syv år ku jeg med en mobiltelefon på 2 timer.
Nu er mine advokater faste forsvarer FOR kommunen. Ja de købte sku mine advokater af frygt for en erstatningssag. !!!!!!
Dk er en korrupt nepotistisk fundamentalistisk banan republik der bomber andre af selvsamme grund.

Jens Lindgaard

Sorry vedr. aflytning.

Jeg har i en telefonsamtale påpeget at jeg aldrig har begået noget kriminelt og hvis jeg nogensinde skulle ville det blive mod en kommunal ansat.

2 uger senere bliver jeg helt umotiveret kontaktet af en hashhandler der ville have mig til at sælge hash. Jeg hverken ryger hash eller kender nogen der gør. Jeg har ikke nogen omgangskreds kun 2 nære venner, jeg ville ikke ane hvad jeg skulle gøre.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at det var arrangeret. Hvorfor skulle én jeg ikke kender tilbyde mig det ?

Jette Abildgaard

Hold da kaeft! Vort land ER styret af psykopater....jeg laeser Jeres kommentarer og taenker paa min egen sag om en mere end 100% brudt konvention og, en af de beskedder jeg fik...''det offentlige har altid ret Jette og, naar vi ikke har, saa soerger vi bare for at faa det'' +++ resten af de 14.000 dokumenter...

Og, hvad vaerre er, 95% af vort lands advokater er lige saa raadne ....politiet lyver i flaeng,men bliver forfremmet...

Hvis nogen af Jer har mulighed for det, saa kom ud fra rottehullet....

Jette Abildgaard

Jeg troede ikke laengere jeg kunne blive chokeret, men Jeres kommentarer chokerer alligevel....

Jeg er heldigvis ikke laengere i landet og, er ogsaa selv i besiddelse af ALLE mine gamle danske laegejournaler samt, har en udtalelse fra en psykolog, som har lyttet til de baandoptagelser jeg har fra Aarhus i 2009. Vedkommende mener, at nogle af de offentligt ansatte jeg moedte og optog dengang, burde gennemgaa en mentalundersoegelse.

Men nej...jeg har ifoelge det 'gode' danske system, ingen sag trods det faktum at konventionen ogsaa bliver klokkeklart brudt paa baand.

Javel saa !? Vi faar se....

''Der VAR et yndigt and.....'' ..VAR

Jette Abildgaard

Jens Lindgaard ,

Hvis jeg kunne finde ud af at lave de smaa smil-tegn her paa debatten, saa ville jeg sende et par for din kommentar...

God dag i det forjaettede......Dublin staar ikke stille, saa ikke mere ''sjov'' for nu!!

Underholdende er det, når en person der udtaler (citat): ”Jeg er …. 45 år gammel har aldrig og kommer aldrig til at prøve en dags arbejde”, prøver at fortælle hvordan samfundet fungerer og hvordan hjulene drejer rundt. Det mangler dog charmen som når børn prøver at fortælle hvordan der er at være voksen.

På samme måde har De fem-bøgerne, der er skrevet af Enid Blyton, underholdt generationer af børn fordi de er skrevet og rettet direkte til børns fantasi. Suspekt bliver det når en voksen mand render rundt på Bornholm i nedlagte barakker og leder efter telefonaflytningsudstyr fordi han føler sig så vigtig, at han mener at nogen må være interesseret i at lytte med i hvad han siger i telefonen.

morten hansen

Vores arbejdsmoral og syn på arbejdskraft er sado-masochistisk.
http://paradigmet.blogspot.com/2012/04/det-masochistiske-arbejdsmarked.html

I stedet for at nedgøre fleksibilitet, burde man hylde den. Og hermed mener jeg ikke den 'omstillingsparathed', der gør arbejdsgiverne helt våde i øjnene. Jeg mener ægte fleksibilitet på den arbejdende persons præmisser.

Husk arbejdstager: når du lader dig ansætte, så udsætter du dine egne drømme om, hvad DU vil bruge dit liv til - til fordel for en anden persons / andre personers livsdrømme. Det er DIG, der sælger dig som en ressource.

Jeg ved det. Det kræver overskud at se sig selv på den måde, hvilket mange mennesker i dette samfund, der kører sine borgere i sænk, ikke har. Ikke desto mindre er det vores menneske- og fødselsret at betragte os selv og agere som suveræne individer og ikke kvæg, kanonføde, trækæsler, duracelbatterier på to ben.

Jeg har selv det privilegium at have et flexjob. Dvs. et fuldtidsjob, hvor jeg selv kan vælge min arbejdstid den dag, blot jeg leverer 37.5 timer om ugen. Hvad får min arbejdsgiver, Region Hovedstaden, hvor jeg laver e-learningprogrammer for de ansatte på de københavnske hospitaler, for pengene? De får en (næsten) altid veloplagt, velmotiveret, udhvilet arbejdskraft. De får kvalitetsprodukter, hvor der er lagt engagement og sjæl i.

Og hvad så på sigt? Jeg er ingen ung mand, men still going very strong. De kunne vælge at drage nytte af det på en fleksibel måde til jeg valgte at lade mig pensionere. De kunne vælge mindre arbejdstid med samme output. De kunne vælge en glidende overgang, hvor en ny ung medarbejder kunne drage nytte af min store erfaring og langsomt overtage. De kunne vælge vidensdeling.

De kunne også vælge at lade deres ansatte lave 'bop-till-you-drop'. De kunne vælge rigiditeten, der slider krop og sjæl op, så vedkommende dør 10-15 år efter pensionsalderen - så sparer man de penge på et stykke unyttigt affald. Sådan kunne de på samfundets vegne vælge at anskue en tidligere medarbejder.

De samme valg har de politikere, der træffer beslutninger på vores vegne. Men i øvrigt synes jeg ikke, at vi som mennesker skal forvente, at politikere har tænkt sig at ordne vores liv for os. Jeg synes, vi skal tage det i vore egne hænder og arrangere vore liv uden hensyntagen til den herskende klasses behov og snæversyn.

Lad være med at spørge politikere og arbejdsgivere om lov til nogetsomhelst. Det er mere og mere klart i disse tider, at de ikke aner deres levende råd, og at de blot forsøger at vinde tid, for skaden sker jo ikke i deres tid.

Jens Lindgaard

@Martin Lund

Homofili er vel når man ikke er mand nok til at stå ved sine ord og kan more sig over andres ulykke, samtidig med at man er villig til at betale skat for at denne uret opretholdes.

Jens Lindgaard

@Morten rart at høre du fik fleks. Kan kun sige at det tog mine advokater 7 år at få kommunen til at indse hvad en læge konstaterede med en blodprøve på 3 mnd. Alligevel var de nødt til at finde på noget der kunne undskylde besparelsen. Og selvfølgelig først efter de blev optaget på bånd.