’Vi er nødt til at tænke på, hvordan vi kan omgøre vores nydelse’

Økologi, biodynamik, masseproduktion og skolemad er ligegyldige såkaldte politiske kampe. Hvis maden virkelig skal være politisk, skal vi frigøre den fra et ideal om at skulle nydes, siger filosof Brian Benjamin Hansen
Brødrene Price er klassiske eksempler på, at mad for os handler om nydelse. De er ikke bange for at overspise en omgang sydstatsmad eller dejlig dansk flæske-mad. De nyder det, vi nyder det, og vi nyder, at de nyder det, forklarer filosof Brian Benjamin Hansen.

Brødrene Price er klassiske eksempler på, at mad for os handler om nydelse. De er ikke bange for at overspise en omgang sydstatsmad eller dejlig dansk flæske-mad. De nyder det, vi nyder det, og vi nyder, at de nyder det, forklarer filosof Brian Benjamin Hansen.

Niels Ahlmann Olesen

Indland
30. april 2012

Mmmmm! Kokkene nyder det, når de fortærer maden efter endnu et tv-program, hvor man kan lære at lave lækker mad. Eller måske forspiser kokkene sig ligefrem som brødrene Price, der ikke er bange for at overspise en omgang sydstatsmad eller dejlig dansk flæskemad. De nyder det, vi nyder det, og vi nyder, at de nyder det.

Madprogrammerne i tv er ekstreme eksempler på, hvordan vi nyder i vores samfund, mener filosof Brian Benjamin Hansen, der er ved at afslutte sin ph.d. NYD! En analyse af nydelsessamfundet, hvor han blandt andet undersøger madens rolle som nydelsesfaktor.

»Med madprogrammerne kan du lykkes med at sidde hjemme i stuen og spise leverpostejmad, samtidig med du spiser god mad på skærmen. Vi nyder noget basalt, samtidig med vi får en overbygning af nydelse ud af fjernsynet,« siger Brian Benjamin Hansen.

Tvang om at nyde

Og vi er vilde med nydelsen. Selv om leverpostejmaden i sofaen måske ikke er lige så fin og økologisk som den mad, der bliver lavet i madprogrammerne i tv, eller som den i kogebøgerne i samtalekøkkenet, opfylder maden og de fine ideer om madlavning som udtryk for en autentisk livsførelse et behov, som er allestedsnærværende i samfundet. Behovet for at nyde, som er blevet tydeligt i det samfund, som filosoffer, sociologer og forfattere har kaldt nydelsessamfundet. Uanset hvad man nyder, sker det som et påbud. Man skal nyde, lige meget om man så er ved at blive kvalt i det.

»Alt handler om forbrug. Vi skal forbruge os ud af krisen, politikerne siger, at det skal være billigt at leve, der står enjoy på colaflaskerne. Det hele handler om at øge forbruget, få gang i det, fun og happiness og mere af det,« siger Brian Benjamin Hansen.

Information har i det foregående par uger beskrevet, hvordan maden i stigende grad bliver en markør for socialklasser, og kan have konsekvenser for den enkeltes sundhed og ikke bare status. Brian Benjamin Hansen kalder de nye madklasser for »skinklasser«, som måske siger noget om kultur, men ikke noget om politik.

»At opdele noget i klasser kræver en samfundsmæssig kamp mellem dem og væsensforskellige vilkår for klasserne. Jeg oplever ikke en kamp mellem dem, der tager en cola på tanken, og dem, der står og hakker og graver deres egne grøntsager op,« siger Brian Benjamin Hansen – og fortsætter:

»Begge grupper er påført en tvang om at nyde. Den ene gruppe skal bare nyde noget, den anden skal nyde noget asketisk, hvor de måske får en nydelse ud af at afstå fra den lette løsning, men i stedet står og laver gryderetter, som skal simre i flere dage. Men det ændrer ikke ved, at begge reproducerer det samme forbrugssystem.«

Det, der ligger bag

Når man bare forbruger uden at tænke over de politiske mønstre i forbruget, så nyder man, fordi det er et påbudt – »nyd og forbrug«. Når man forbruger efter ganske særlige etiske, moralske eller miljømæssige regler, så nyder man også, man forbruger også – »nyd, men nyd på den rigtige måde«, er Brian Benjamin Hansens diagnose af de to forskellige forbrugskulturer i Danmark.

I stedet for at tale om klasser i forbindelse med mad skal man derfor tale om, hvad der ligger bag hele forbruget og påbuddet om at nyde, nyde og nyde endnu mere, påpeger han.

»Vi bliver konstant forblændet til at tro, at vi skal nyde. Det skaber en form for modsætning mellem nydelse og frihed. Vi har ingen frihed til at bestemme, hvad vi selv vil med vores produktion,« siger Brian Benjamin Hansen.

I stedet for at gå til lokalproducenter, købe økologisk og sørge for at spise årstidens grønt eller i stedet for at købe industrifremstillede massevarer skal man stoppe op og tænke over den nydelse, man får ud af maden, og hvad den betyder.

På den måde kan man lave verden om, men en ændring kommer ikke fra folks egne politisk korrekte småindkøb.

»Lige nu omstrukturerer vi bare nydelsen. Problemet ligger i, at for eksempel Arla både producerer almindelig mælk og økologisk mælk. Der er forbrugere til begge dele. Hvis vi skal lave forbruget om, skal vi spørge til, hvad vi egentlig vil med vores forbrug, hvad vi nyder, og hvad det er for en ramme, det opretholder. Man kan overføre det til, at man i stedet for at lave rygelove og anerkende, at der er et forbrug, måske skal spørge til, hvorfor vi har cigaretfabrikkerne, og hvorfor vi nyder cigaretterne,« siger Brian Benjamin Hansen.

Men hvorfor bekymre sig? Kan man ikke få sine nye økologiske kartofler, sit håndskårne pålæg og sine McDonald’s-pomfritter i fred?

Nej! Det handler om den personlige frihed, men også om et samfund, der kollapser om lidt, hvis den hæmningsløse nydelse bliver ved, siger Brian Benjamin Hansen. I Politiken fortalte tv-vært Ane Cortzen for nylig om sit forbrug.

»Hun skammede sig mest over, at hendes livret er foie gras. Hun elsker det, men prøver samtidig at begrænse, hvor meget hun spiser. Hendes nydelse er blevet låst fast til et moralsk spørgsmål. Hvorfor ikke gå på frihedens side og ændre forholdet til, hvorfor hun nyder?« spørger Brian Benjamin Hansen, der mener, at det samfundsmæssige perspektiv af nydelsesjagten er langt større end spørgsmålet om den personlige frihed.

»Vores forbrugsfest er ikke underbygget – den har både politiske konsekvenser og konsekvenser for klimaet og kloden og truer vores eksistensgrundlag. Vi ved bare ikke endnu og vil ikke vide, at vores nydelse ikke nødvendigvis stiller vores lyst til den. Vi er låst fast i den måde, vi har organiseret vores forbrug på.«

Han forudser ikke en nært forestående forbrugsrevolution, men han ønsker, at flere vil tænke over, ikke hvad de spiser, men hvorfor, og hvorfor det er så svært at ændre på, hvad man spiser.

»Prøv at overvej at skifte cola ud med gulerødder i et menneskes liv. Det er et helt filosofisk problem i sig selv. At ændre en lille nydelse,« siger Brian Benjamin Hansen.

Kampen om maden

Seneste artikler

  • Du er, hvad du viser, du spiser

    5. maj 2012
    Vis din mad frem og bliv sundere! Applikationen The Eatery forsøger at opdrage den enkelte spiser gennem kollektiv elektronisk overvågning af måltider. Teknologien har potentiale til at øge folks sundhed, men gør også ernæring til den enkeltes ansvar på en uhensigtsmæssig måde, vurderer sociologer
  • Skolemadsordning skaber ulighed

    25. april 2012
    Efter i årevis at haft madordning i de københavnske skoler, hvor alle elever betaler det samme for maden, erkender Københavns Kommune nu, at ordningen skaber ulighed mellem de, der har råd, og de, der må undvære. Borgmester vil have permanent tilskudsordning
  • ’Har I noget mad tilovers i dag?’

    25. april 2012
    Ikke alle elever på Holbergskolen har råd til mad fra EAT-projektet, så her hilser man en fast tilskudsordning velkommen. Skolemaden burde dog være helt gratis
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Nydelse er ikke tvang, det er et privilegium.

Steffen Gliese

Nydelse er ikke tvang, det er et privilegium.

Lennart Kampmann

hm.... Jeg lægger mærke til at der bliver uddannet mange phd'er.

Phd'en selv er sikkert af fin kaliber, men hvem donerer forskningsmidler til projektet? Der må da være vigtigere ting at forske i.

Med venlig hilsen
Lennart

@Lennart Kampmann:
Vigtigere end "...et samfund, der kollapser om lidt, hvis den hæmningsløse nydelse bliver ved"?
Jeg synes umiddelbart det virker meget aktuelt, at forsøge at redde den synkende skude.

Om end den hedonistiske tendens også kan ses som et blot symptom på det dybereliggende moralske forfald, som er typisk for et smuldrende samfund. Side om side med nydelsesimperativet står den tiltagende vulgære underholdning - det svarer på slående vis til den yderste tid i f.eks. det romerske imperium.

Sikke dog noget !

Nydelse er skal ikke ses som noget , der er relateret til mad.

Nydelse kommer ind i mange sammenhænge - f eks nydelsen ved
-at se en god fodboldkamp
-at se en god film
-at lave et godt stykke arbejde, der høster anerkendelse af fagfolk
- at høre en god koncert
-at se en udstillibg på f eks Louisianna
-at spise en pølse ved pølsevognen en kold eftermiddag
-at vinde et parti skak mod en modstander, der er bedr ened en selv
-at spille et parti bridge eller poker
-at invitere en interessant dame ud på en god middag med intention om ... osv

Nydelse er en del af det normale , tænkende menneskes "værktøjskasse" / genetiske udstyr - så enkelt er det.

-

Miguel Tuells

Jeg har aldrig vaeret i Nordkorea, men et eller andet i indlaegget foerer mine tanker dertil.

Maj-Britt Kent Hansen

Nå, ja - jeg synes nu, at al den snak om mad og kokke er en smule kedsommelig, for ikke at sige direkte uinteressant - og da bestemt ikke nogen nydelse.

Steffen Gliese

Nydelse er den mad, man laver selv.

Steffen Gliese

Nydelse er den mad, man laver selv.

Lise Lotte Rahbek

Jeg forstår vist ikke det farlige ved nydelsen.
Jeg har ligget på græs i eftermiddag og lyttet til solsorten med stor nydelse.
Og nu har jeg spist stegt flæsk og persillesovs til den stor guldmedalje, fordi det smager skønt.

- hvad er problemet?

Måske er det bare min lettere paranoide side, der taler men...jeg stejler af rent princip når folk forsøger at fortælle mig, hvad jeg skal nyde og hvad jeg ikke skal nyde, hvad jeg skal føle og hvad jeg ikke skal føle, hvad jeg skal tænke og hvad jeg ikke skal tænke...og så er jeg reelt set fløjtende græsk-katolsk med om det kommer fra en PhD-studerende, en politiker, en præst eller noget som helst andet..Jeg besidder selv nogenlunde hjerneceller nok til, at jeg selv kan danne mig en mening og fungere som selvstændigt tænkende væsen.

Kristian Rikard

Jeg har lige indtaget en halv kasserolle Beuf Bourguignon, og NØJ hvor smagte det godt. Og sovsen """. Men som Robert Kroll og Tue Romanov vist også er inde på, så har jeg altså også nogle laster - som jeg bare ikke kan holde i ave - herunder Beuf Bourguignon og tørfluefiskeri. Men nydelse nej. Kald det et kald, tvangstanke, galskab, fetisch eller lidenskab - men nydelse nej. Dertil har begge dele krævet alt for store menneskelige ofre.Til gengæld giver de alt for sjældne successer anledning
til at man/jeg overgiver sig i sansernes vold - ubetinget og værgeløst.

Søren Kristensen

En rosin er en rosin er en rosin.

Kim Vildnis

"Jeg forstår vist ikke det farlige ved nydelsen.
Jeg har ligget på græs i eftermiddag og lyttet til solsorten med stor nydelse.
Og nu har jeg spist stegt flæsk og persillesovs til den stor guldmedalje, fordi det smager skønt."

Du spørger,hvad er problemet?

Vi er nogle der finder svineproduktion (og anden dyreproduktion) miljøbelastende,dyremishandlende og uetisk.

Lise Lotte Rahbek

Kim Larsen

Nå, ja det er svært ikke at støde nogen, når man levet med store armbevægelser..

Jeg håber det er i orden at lytte til solsorten. Den har slået sig ned i nabohaven. Og jeg håber, den gider æde nogle af sneglene i området, da jeg ikke har mødt pindsvin endnu, og de bløddyr æder mine blomster og grøntsager

PS. Det var øko-flæsk.

Vibeke Svenningsen

Lidt sjovt med den der nydelse. I de år, jeg har boet i det hus, jeg bor i nu, har der været en solsort, der ynglede i den falske laurbærbusk. Den skræpper og har helt klart ejerfornemmelser over haven - den når også at æde alle kirsebærene, inden de er rigtige modne til menneskemunde - men fred være med det. Det er nemlig nydelse, når denne fugl med personlighed indtager sin sommerbolig, og vi alle bliver underlagt dens opfattelse af, at det er altså dens have - vi andre har den blot til låns og må arte os.

Lennart Kampmann

Den strengt logiske konsekvens af at betragte sin egen eksistens som skadende for planeten, ville være at tage sit eget liv (på en co2-neutral måde) GØR DET IKKE!

Kan man derimod forlige sig med tanken om at midlertidig eksistens rummer sanselighed og tankevirksomhed, bliver et måltid til en fest. At lægge bånd på den nydelse er at forsøge at fjerne det menneskelige element i eksistensen. Den der ikke kan nyde er ikke menneskelig.

Jeg nød at skrive det indlæg, ligesom jeg nyder at spise min formiddagsfrugt.

Med venlig hilsen
Lennart

Heinrich R. Jørgensen

Hvad der opfattes som "nydelse", associeres som regel med overfladiskhed, med sensorisk stimuli der forstærkes og forlænges hinsides brækpunktet, som ekstrem selvoptagethed og egoisme til at handle på en måde så en følelse af eufori/glæde/lykke indfinder sig.

Den form for nydelse er gennem-perverteret og sygeligt forskruet. Den tilgang til tilværelsen er notorisk anti-Oplystning.

Oplysninger handler om indsigt i nødvendigheden af personlig ansvarlighed, og om nødvendigheden af at lade sig danne (forme) til at være et fornuftsvæsen. Til at ville agere dydigt, og ikke lastefuldt. Til stadigt at opøve selvbeherskelse/selvkontrol, så overjeg'et er stærkerere end egoet og selvet, og det er muligt at gøre hvad man ønsker (at gøre).

Det sygeste mantra der nogensinde er opfundet, må være: "Enjoy". Den ikke-så-hemmelige recept på hvordan man brygger Homo Egonomicus, Homo Ludicrous, Homo Suicidalis, Homo Superficialis, m.v. Man tager ét stk. menneske, og får det til at aflægge sig de kvaliteter der menneskelige, hvorefter umenneskelige består. Homo Inhumanis.

Heinrich R. Jørgensen

Nydelse burde handle om glæden og fornøjelsen ved at opføre sig humant, oplyst, civilisere, værdigt, dannet.

F.eks. kan processen med at planlægge og tilberede et måltid (med andre) som del til en mindre eller større sammenkomst, der bekræfter og styrker et fællesskab, være en nydelse i sig. Ikke fordi nydelsen (euforien) i sig selv tilstræbes eller opnås, men fordi glæden og fornøjelsen ved samarbejde med andre, ved at interagere værdigt med andre, ved at gøre noget for andre, ved at give til andre, er en berigende og glædelig oplevelse.

Lise Lotte Rahbek

@Heinrich R. J.

Aha - det er måske den overfladiske, selvoptagede 'nydelse' som jeg ikke lige har styr på.

Er det 'nydelse' som kan associeres med dekadence og som til en vis grad fordrer en pose penge og ingen skrupler?

Vibeke Svenningsen

Dalai Lama udsagde en art levesætning for føje år siden. De skal selvfølgelig alle ses i sammenhæng med hinanden. Men om vores forhold til madlavning og kærlighed, sagde han: "Grib kærlighed og madlavning an med hensynsløs løssluppethed."

De andre sætninger også værd at tygge på.

http://www.jegvan.com/Kloge%20ord.htm

Kim Vildnis

Rahbek

Ja dejligt med solsorte. lLad os nyde det levende væsen, som beriger os med sin sang. Muligvis vil nogle hellere spise den? Og nyde dens død?

Grønt er også godt på/ for ryggen.

Lise Lotte Rahbek

Kim Larsen

Hahahaha, næ, jeg har nu ikke hørt om ret mange, som ligefrem ynder at pine og myrde solsorte, hvis vi ser bort fra katte og andre pelsklædte rovdyr. Solsortespisning tror jeg er en YDERST særegen 'nydelse'.

Grønt er godt ffor det meste - undtagen på kartofler.

Kim Vildnis

Rahbek

PS. Øko-flæsk er også "produceret" !

Kim Vildnis

Rahbek

Har du ikke hørt at sangfugle skal være særdeles velsmagende?

Heinrich R. Jørgensen

Lise Lotte Rahbek:
"det er måske den overfladiske, selvoptagede ‘nydelse’ som jeg ikke lige har styr på."

At ligge på græsklædt jord og lytte til solsort (natur), er ved mest af alt en meditativ og mental øvelse, i nærvær og tilstedevær? Der er vel noget asketisk over det -- en oplevelse af, at materiel overflod, kunstighed, forbrug, luksus osv., reelt ikke er dét der har den store betydning for ens velvære?

Jeg nyder også gerne græssvær og solsort, men det er vel ikke "nydelse"?

Lise Lotte Rahbek

Heinrich R.J.

Men hvad er 'nydelse' så?
Altså den nydelse, som artiklen vil have os til at omgøre. Det har jeg ikke fattet.

Kim Larsen -
Nej, sangfugle indgår ikke i min kostplan.

Heinrich R. Jørgensen

Lise Lotte,

"nydelse" er vel "stimuli", af den type man godt kan lide? Altså at man målrettet eksponerer sig selv for modtagelse af impulser, med sigte på at det er stimulansen i sig selv der forårsager lidt "lykkefølelse"?

Jeg kan godt lide at lave mad, og mindste lige så meget at spise mad. Men der er en markant forskel på at nyde at lave den, i forhold til at fortære den.

At nyde tilvirkningsprocessen, inklusive planlægning og intentioner om hvad maden skal bruges til, mener jeg kan være en nydelse. Ikke en nydelse rent stimuli-mæssigt, men en nydelse i ens omgang med at udvælge nogle retter, udvælge nogle råvarer, behandle dem lødigt, omsætte dem til veltillavede retter der supplerer hinanden, at frembringe en palette af mad der giver mulighed for at forskellig smag blandt de spisende kan tilgodeses. Det kan være en nydelse, at samarbejde med andre i planlægning og udførelse af et måltid. Det kan være en nydelse, at interagere med andre undervejs, f.eks. ved at tale om løst og fast, alt imens gulerødder tålmodigt snittes i tændstikstørrelser og der på anden vis lægges omhu i forehavendet, fordi man gerne vil nyde den tid man har afsat til projektet, fuldt ud.

Det er en nydelse, når resultatet af ens anstrengelser, belønnes med at de der spiser den, nyder oplevelsen. Ikke alene maden i sig selv, men primært den kontekst som den indgår i, f.eks. en festlig sammenkomst. Det er en nydelse, når folk har eventyrlyst til at prøve en smule af det hele, og investerer lidt tid og opmærksomhed på at sanse maden. Det er nydelse, når folk har lyst til at samtale om noget meningsfuldt og vedkommende, som f.eks. det nu de befinder sig i, der handler om at smage mad og være del af et fællesskab der netop var inviteret, med en intention om at de gensidigt kunne beriget og blive beriget af deres tilstedeværelse.

Det er ikke en nydelse, hvis nogen blot skovler maden indenbords, ikke mentalt er tilstedeværende og egentligt blot har sigte på at skulle et andet sted hen hurtigst muligt, fordi de har noget andet de planlægger at nå, der forhindrer deres tilstedevær nu.

At lave et måltid, for at æde sig mæt, eller på basis af en kalkule om at man kan opnå noget hos andre som modydelse (ved at have bragt dem i skyldighed), mener jeg er en sygelig og inhuman tilgang. Hvorfor ikke blot give for at glæde, og nyde andres værdsættelse?

I stedet for kød et hårdkogt æg
I stedet for brød et par philosophiske smuler.
Og lunkent vand uden colaessens.

Kim Vildnis

Hvorfor ikke koldt vand? Gratis oven i købet.

Det kan være en nydelse at drikke frisk , koldt vand.

Lise Lotte Rahbek

Heinrich

Jeg har godtnok lavet mange måltider, og spist dem fordi jeg var sulten. Og nydt at få stillet sulten. Jeg har ikke engang haft det skidt med at både lave maden og spise den i alenehed.

Jeg noterer derfor emnet om det der må nydes og det der ikke må nydes på listen over ting, jeg ikke forstår ud fra en andens moralske betragtning, og fortsætter med at nyde både mad, forår, forsøg på meningsudvekslinger og kaffen.

Heinrich R. Jørgensen

Lise Lotte,

jeg er hverken frelst.moralist, puritaner, asketiker eller selvbestaltet klerikrat eller guru. Min pointe handler om at rette fokus på hvad der er essentielt, og hvad der ikke er. Hvis nogen vil lave lister over halal og haram, så fint nok, men de behøver jo ikke at forpligte andre?

Selvfølgelig kan, og skal, man da nyde et marcipanproppet lagkage, et godt glas vin og en god cigar, hvis man har de lyster. Det ville være dumt, at gøre det med skyldfølelse. Det ville også være dumt at gå på kompromis med kvaliten af oplevelsen, ved at vælge ringe produkter eller at skulle nyde hvad man kan lide, i det skjulte fordi puritanere mener det er skammeligt.

Hvis man partout skal æde hele lagkagen selv, bælle magnumflasken og ryge en hel kasse med cigarer, kan vi vil godt blive enige om, at der nok snarere er tale om nydelsessyge (et virkeligt ord) snarere end nydelse? Det er jo sygeligt, hvis man ikke har så megen selvbeherskelse, at man kan beslutte sig for, at nyde hvad man værdsætter, i passende mængder? Hvis det gode glas vin bliver til en flaske om dagen, får det positive, frie tilvalg måske på et tidspunkt karakter af at være mere tvangspræget, ufrit og positivt end man bryder sig om. Fornøjelse ved at dele fornøjelser med andre, kan nogle gange overgå fornøjelsen ved et sololøb.

Alt med måde. Pånær at ligge i græsset og lytte til fuglene -- den oplevelse kan man vist ikke blive træt af?

Heinrich R. Jørgensen

Fornøjelsen ved et glas god vin, er større hvis man drikker et hver tredje dag, end hvis man drikker tre om glas om dagen. Altså per glas ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Lise Lotte Rahbek:
"Jeg har godtnok lavet mange måltider, og spist dem fordi jeg var sulten."

Det er fornemt, at få stillet sulten, og at nyde det.

Problemet er, at mange mener, at meget er godt, og endnu mere er endnu bedre. En sygelig variant af "nydelse" kan bestå i at overdrive hvad man burde have nydt, i en grad så man bringer sig selv til noget nær bristepunktet. Når man i proppet og halvbevidstløs tilstand lige præcis er i stand til at henslænge sig i et polstret møblement i hvalros-positur, hvor man er nødsaget til at tilbringe en rum tid indtil effekten(erne) aftager, og man igen kan bevæge sig. En forståelse af "nydelse" som det der leder til en salig tilstand af kvalme og inaktivitet, alt imens man påstår at den overdrevne indtagelse af et godt, ledte til noget der var bedre end godt.

Et velkendt ord som "mæt" har ikke altid båret betydningen "at få stillet sin sult" (eller lidt mere). Betydningen har ofte været hvad vi vil kalde "propmæt", "overmæt", "at æde sig en pukkel til", "at spise så man er ved at revne".

Vibeke Svenningsen

Med andre ord, Heinrich - alt med måde, som vi siger i Jylland, eller hvad?

Heinrich R. Jørgensen

Vibeke,

njoh, en pointe bag den alt for den megen ordflom er, at mådehold er godt, men essensen går vist primært på at droppe selvoptagetheden, fokus'et på egennytte og egoisme a/k/a idioti.

Det er næppe andestegen der forårsager den altruistiske stemning mange værdsætter et par dage efter vintersolhverv. Anden på bordet er vel snarere det der udlæser en pavlovsk refleks? Ligesom det næppe er pakkernes dyrt indkøbte indhold, der er vigtigt. Det er vel mest af alt betænksomheden og omhuen giveren har udvist, der vækker glæde?

Hvorfor ikke opføre sig menneskeligt årets øvrige dage? Det behøver hverken at koste penge eller en masse tid.

Lise Lotte Rahbek

Men der er vel ingen der nyder at æde sig en pukkel til? Eller ryge en kasse cigarer eller drikke alt, alt for meget cola eller vin?
Det giver kvalme i den sidste ende.

Begærlighed er jo bare udtryk ffor at forsøge et stille en indre sult af en (obskur) slags, som ikke har ret meget med nydelse at gøre. Måske ER begæret den indre sult. Men så må man jo prøve at aflede sin opmærksomhed fra det skadelige overforbrug - og ikke nødvendigvis holde op med at nyde.

odd bjertnes

Mad er spild af tid. Der skal brænde i kakkelovnen ok, resten er porno.

Heinrich R. Jørgensen

Lise Lotte,

der er kvalmt på mere end én måde, at proppe sig i begærlighed. Det er vist et udbredt fænomen, på trods af at de fleste nok kan indse at skråplanet hælder stejlt.

Begærlighed betyder vel, at have ønske om at opnå en størst mulig selvtilfredsstillelse? Altså maksimering af egen nydelse. Begærlighed er også det samme som grådighed, hvilket i de fleste kredse ikke ligefrem anses for en dyd.

Artiklens overskrift anslår et væsentligt emne. Hvornår er nydelse godt, og hvornår er det skidt? Det filosofiske emne har jeg forsøgt at vove nogle betragtninger om.

Lise Lotte Rahbek

Heinrich

Du har bestemt gjort en indsats for at perspektivere artiklens indhold.
Det har haltet lidt med min forståelse, men sådan kan det være.
Måske fordi jeg ikke har så meget at gøre med, er det svært at forstå begærlighed uden omtanke. Eller måske er jeg succesfild opdraget i en nøjsom ånd.
Jeg har dog osse områder, hvor jeg kan have svært ved at begrænse mig - hvilket jeg også tiltror mange andre mennesker.
Værktøj, planter, frø og denslags er mine begærligheds-objekter, og der skal sættes bremser i. Det sker så heldigvis helt naturligt ifbm begrænsede midler.

Lise Lotte Rahbek

Heinrich

Du har bestemt gjort en indsats for at perspektivere artiklens indhold.
Det har haltet lidt med min forståelse, men sådan kan det være.
Måske fordi jeg ikke har så meget at gøre med, er det svært at forstå begærlighed uden omtanke. Eller måske er jeg med succes opdraget i en nøjsom ånd.
Jeg har dog osse områder, hvor jeg kan have svært ved at begrænse mig - hvilket jeg også tiltror mange andre mennesker.
Værktøj, planter, frø og denslags er mine begærligheds-objekter, og der skal sættes bremser i. Det sker så heldigvis helt naturligt ifbm begrænsede midler.

Heinrich R. Jørgensen

Lise Lotte Rahbek:
"Eller måske er jeg succesfild opdraget i en nøjsom ånd."

Det lyder plausibelt. Succesfuld opdragelse/dannelse kan meget vel gøre én blind for hvad der er utænkeligt -- så som hæmningsløs grådighed :-)

Steffen Gliese

Jeg tror egentligt, Heinrich og Lise Lotte, at vi er mange, der ser med forundring på de fordringer på livet, mange mennesker tager som en selvfølge. Når jeg hører folks overvejelser, nogle gange, kan jeg blive helt bekymret over, hvor meget de dyrker overflade og udseende, fremfor indhold eller anvendelighed. Og desværre ser jeg ikke nogle tegn på et omsving lige på dét punkt.

Heinrich R. Jørgensen

Peter,

det er formodent korrekt, at der er "mange" i vores kulturkreds, der er forundrede når de betragter "tidens fænomener", men jeg tror ærligt ikke mange kan finde hovede og hale i den besynderlige udskejelser, og se nogle overordnede mønstre i det.

Eller også kan de, men kan/tør ikke overvinde sig selv til at kaste sig ud præ- og anti-modernistisk retorik?

Man er vel stemplet som en notorisk, arkaisk klaphat og som kulturelt og intellektuelt handicappet, hvis man synes Viggo Hørup var strtskuddet til én, langtrukken ulykke der overgik riget og ikke har toppet (bundet) endnu? ;-)

Vibeke Svenningsen

Heirich:

Når jeg fx her forleden lavede pokkers god mad til min kæreste, tror du så, jeg udelukkende gjorde det af ikke egoistske årsager, eller hvad? Jeg ved det nemlig ikke. Sådan tror jeg ofte, det er med mennesker, når vi gør noget for andre på den ene eller anden måde. Det er jo en gammel diskussion - findes den ikke ugennyttige altuistisk handling overhovedet? Og gøres en handling mindre god af, at man fx får anerkendelse og stimuleret sit positive selvbillede ved at udføre den - og få den nydelse, det udløser, eller hvad?

Jeg er dog enig med dig i, at man sagtens kan prøve at forstå nydelsens karakter og fange den ind - men svært er det.

Svend Jeppesen

'Vi bliver konstant forblændet til at tro, at vi skal nyde. Det skaber en form for modsætning mellem nydelse og frihed' - nej, nu går der for meget protestantisk etik i det for mig...

oplæg om hhv. gængs industri og alternativ industri
----------------------------------------------------------------------
optisk telekommunikation så som
røgsignaler, bavnehøje, signalmaster, blinklys..
længe før år 1800
----
marconi trådløs telegrafi 1896
----
massefremstillinger af radioudstyr til radioamatører, nogenlunde udbredte fra 1960

dvs. øgede muligheder for mellemfolkelige ( evt. globale ) telekommunikationer;
som vist blev forsøgt lidt forhindrede.
----

i danmark fra ca 1970
erhvervskoler som alternativer til lærlingepladser bliver udbredte
--
fra ca. 1970 også i vesten: meget mere end ni-års skolegange bliver udbredte
--
alternative forhold bliver udbredte
s.k. ungdomsoprør 1968,
lidt før da var p-piller blevet udbredte

1) Har socialister i socialistiske samfund “kun” de fordele, der er i at de kan samarbejde, og vel gør det, uden interressekonflikter, på de områder
2) eller kan socialister i socialistiske samfund, ydermere, i også snævre tekniske betydninger, fremstille eller bruge grej, produkter; som næppe kan bruges eller fremstilles i andre slags samfund?

det synes næppe umiddelbart lige til at svare på,
bortset fra at 2) jo næppe kan være helt uafhængigt af 1 )

Bill Atkins

Ingen skal fratage mig min nydelse ved at køre i en impoteret (svarende til ca. 2000 stk eksport-svin), benzinos-forurenende, asfaltkrævende, drabs- og kvæstelsesmaskine.

Sider