Læsetid: 4 min.

Øget brug af konsulenter på Aarhus Universitet vækker bekymring

Udgifterne til eksterne konsulenter er femdoblet på Aarhus Universitet som følge af de seneste års omstruktureringer. Den øgede brug af eksterne konsulenter er uheldig og unødvendig, mener studerende og ansatte
Aarhus Universitet har på fire år brugt næsten 200 mio. kr. på ekstern konsulentbistand.

Aarhus Universitet har på fire år brugt næsten 200 mio. kr. på ekstern konsulentbistand.

Tine Sletting

30. april 2012

Knap 200 mio. kr. har Aarhus Universitet brugt på eksterne konsulenter fra 2007 til 2011. Det viser en opgørelse som Aarhus Universitet har lavet på Informations foranledning.

Udgifterne til konsulentrapporter og anden eksperthjælp lå i 2007 på 13 mio. kr. og er siden fusionerne og de omfattende omstruktureringer på universitet steget støt. Sidste år blev der brugt godt 63 mio. kr. på konsulentbistand, hvilket svarer til godt en procent af AU’s omsætning. Ansatte og studerende mener dog, at beløbet er for stort.

Professor i offentlig forvaltning på Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen sammenligner det med, hvad en ph.d.-studerende får i løn om året.

»Umiddelbart er det mange penge set i forhold til, at du kan lønne 575 ph.d.-årsværk for 200 mio. kr.,« siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Det firma, der har tjent flest penge på de store omlægninger på AU er universitetets revisionsfirma PricewaterhouseCoopers A/S. Godt 61 mio. kr. har de tjent på konsulentydelser på AU ud over den årlige revision af regnskaberne.

Spidsbelastning

Jørgen Grønnegård Christensen mener, at revisionsfirmaet kommer til at stå i en kritisabel dobbeltrolle.

»Det er dybt problematisk, at det firma, der rådgiver om nye tiltag også har stor indflydelse på regnskaberne. PricewaterhouseCoopers vil nok ikke være særligt tilbøjelige til at påpege, hvis de tiltag, de selv har foreslået, har haft uheldige effekter på økonomien,« siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Direktør på AU Jørgen Jørgensen forklarer de stigende udgifter til eksterne konsulenter med, at fusionerne med blandt andet Danmarks Pædagogiske Universitet, Handelshøjskolen og to sektorforskningsinstitutioner i 2007 har betydet, at der har været behov for større tilpasninger af økonomi- og it-systemer.

»Fusionerne har givet langt de største udgifter (93 mio. kr.), som er kommet med års forsinkelse, men det er selvfølgelig udgifter, der vil klinge af igen efter en årrække,« siger Jørgen Jørgensen. Han mener, det har været nødvendigt at bruge PricewaterhouseCoopers til omlægning af økonomi- og sikkerhedssystemerne.

»Vores udgangspunkt er det samme som Rigsrevisionens, at vi kun skal bruge konsulenter, når det er nødvendigt f.eks. ved omlægning af økonomisystemer, hvor vi ikke har oparbejdet den samme ekspertise på universitetet, eller hvis der er tale om spidsbelastning,« siger Jørgen Jørgensen.

Umyndiggørende

Finn Folkmann, der er tillidsrepræsentant for de akademiske medarbejdere på AU, mener, at der har været god grund til at øge brugen af konsulenter på grund af de mange omlægningerne af arbejdsgangene i 2011.

»Der har været et stort pres på alle medarbejderne, derfor virker det fornuftigt nok, at der er blevet brugt flere konsulenter, men omvendt så går der også viden tabt, som kunne være rart at have internt på universitetet,« siger Finn Folkmann.

Professor i teologi på AU Svend Andersen mener, at ledelsen på AU har gjort unødvendigt megen brug af konsulenter, f.eks. når medarbejderne skulle inddrages i forbindelse med de mange sammenlægning af fakulteter og institutter.

»Mange har fundet det irriterende, at ledelsen har givet os støttepædagoger, når vi skal sige, hvad vi mener. Det har virket fuldstændig til grin, at der har siddet konsulenter udefra selv ved mindre møder. Universitetet består af kritiske og selvstændige mennesker, men vi er ikke blevet behandlet som sådan i den her proces,« siger Svend Andersen.

Han har sammen med Jørgen Grønnegård og otte andre professorer foreslået, at AU nedsætter en revisionskomité, der gør det muligt at få et mere kritisk indblik i, hvad universitetet bruger penge på.

Næstformand i Studenterrådet på AU, Jakob Ruggaard, ser den øgede brug af ekstern hjælp som et udtryk for et vidensunderskud i ledelsen.

»Man har fået bygget et så stort og bureaukratisk system op, at man bliver nødt til at betale sig fra det med konsulenthjælp for at få overblik, og det er en uheldig måde at gøre brug af ekstern ekspertise på,« siger Jakob Ruggaard.

Ingen inddragelse

Stigningen i brugen af konsulenter virker endnu mere uheldig i lyset af, at de studerende og ansatte på AU ikke føler sig inddraget godt nok i ledelsens beslutninger i forbindelse med den såkaldt faglige udviklingsproces, mener Jakob Ruggard.

»I stedet for at mødes med medarbejderne og tage et ansvar, så uddelegerer ledelsen en del af opgaverne til eksterne konsulenter, og det kan have en ekstrem fremmedgørende effekt, fordi ledelsen ikke får mødt de relevante grupper af ansatte og studerende. Konsulenterne er derfor de facto en anerkendelse af et demokratisk underskud,« siger Jakob Ruggaard. En række af de konsulentrapporter, som AU’s ledelse har købt ude i byen, bliver desuden set som ubehjælpsomme og ukritiske. Både Ruggaard og Grønnegård bruger en international rapport fra 2010 som eksempel. Her blev to højt profilerede udenlandske eksperter hevet ind til at give råd om, hvordan Aarhus Universitet burde se ud i fremtiden.

Konsulenternes forslag lignede til forveksling rektor Lauritz Holm-Nielsens, mener Jørgen Grønnegård:

»Det er fuldkommen logisk, at konsulenterne lytter meget til deres gode kunde, så ledelsen vil ofte få præcis det svar, som de beder om.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

PS: Da Schlüter i 1980érne fik privatiseret meget konsulent arbejde, rejste mange af de dygtige offentligemedarbejder og nedsatte sig som private konsulenter, hvorefter de lavede så godt som det samme arbejde for deres tidligere offentlige arbejdsgiver - bare til en højre løn.

Steffen Gliese

At universiteterne, hvor den største ekspertise i landet, er samlet, skulle have brug for eksterne vidensarbejdere er godt nok en misforståelse.

John Houbo Pedersen

Når man ikke vil have ansvaret, kan man altid fortælle en extern konsulent hvad han skal mene.
Det rådne anvar er pist væk, og vi vasker vore hænder!

Marianne Rasmussen

Det er ikke blot der, det er galt - det er i hele det offentlige system.

Tænk hvad der kunne spares, hvis man i stedet turde tænke selv og tage ansvar?

Staten er langt hen ad vejen til grin for sine egne penge.

Jamen, man er da nødt til at at beskæftige nogle af alle de her psuedo-udannede. Arbejderne betaler. Via deres skatter.

Hugo Barlach

AU uddanner jo selv konsulenterne. Så man roligt sige, at det er lykkedes for AU at implodere. Men lur mig, der er naturligvis mere politik end fornuft i anliggendet...

Med venlig hilsen