Nyhed
Læsetid: 3 min.

Oppositionen kræver a-kasser ud af fleksjobreform

De dele af regeringens reformoplæg, der tilgodeser fleksjobbere på a-kasse, afvises nu fuldstændig af oppositionen, der for øjeblikket forhandler med beskæftigelses-ministeren
Det er fuldstændigt uspiseligt, at man diskriminerer mellem, om man er medlem af en a-kasse eller ej. Det vil vi ikke være med til,« siger Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs.

Det er fuldstændigt uspiseligt, at man diskriminerer mellem, om man er medlem af en a-kasse eller ej. Det vil vi ikke være med til,« siger Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs.

Jens Nørgaard Larsen

Indland
19. april 2012

Vil regeringen lave en aftale om ændring fleksjob og førtidspension med oppositionen, er den nødt til at ændre den del af forslaget, der tilgodeser fleksjobbere med a-kassemedlemskab. Sådan lyder det nu fra både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der i denne uge sammen med Liberal Alliance forhandler med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) om en reform, der skal få færre personer på førtidspension, ændre fleksjobordningen og samtidig spare statskassen penge.

Ifølge regeringens udspil skal fleksjobbere være medlem af en a-kasse, hvis de skal have det højeste årlige tilskud på op til 200.000 kroner. Derimod vil fleksjobbere uden a-kassemedlemskab højest kunne modtage en årlig støtte på 180.000 kroner. Men det forslag afvises blankt af Venstre:

»Det er fuldstændig uspiseligt, at man diskriminerer m ellem, om man er medlem af en a-kasse eller ej. Det vil vi ikke være med til,« siger arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs.

Også Bent Bøgsted, der er arbejdsmarkedsordfører fra Dansk Folkeparti, er lodret imod: »Vi kan ikke acceptere denne form for a-kassetvang. Det vil skabe et A- og et B-hold. Det virker som om, at det blot handler om at skaffe a-kasserne flere medlemmer, men vi vil ikke have denne skjulte håndsrækning til fagbevægelsen.«

Ligeledes er Konservative uenige i den del af udspillet, der omhandler a-kassemedlemskab:

»Man skal passe på med at være ultimativ, men vi går meget langt for at få fjernet den del. Det er et kardinalpunkt. Forhandlingerne er jo bytte-bytte-købmand, men der skal virkelig langes noget over disken, hvis vi skal godtage det. Men jeg tror, Mette Frederiksen har set skriften på væggen, og at hun vil pille det ud,« siger arbejdsmarkedsordfører Mai Henriksen.

Udgangspunktet for forhandlingerne er regeringens reformudspil fra februar, men selv om det på mange måder ligner det forslag, som den tidligere regering lancerede sidste år, bliver forhandlingerne ikke nødvendigvis lette.

Musefældeklausul

Udover deres kritik af a-kassernes rolle, er de tre oppositionspartier imod, at regeringen vil fjerne selvstændiges mulighed for fleksjob.

Samtidig understreger Ulla Tørnæs, at Venstre vil kræve en eventuel indgået aftale genforhandlet, hvis den ikke formår at nedbringe antallet af tildelte førtidspensioner:

»For os er det afgørende, at der kommer færre på varig offentlig forsørgelse. Derfor vil vi have en musefældeklausul nedfældet i aftalen, så vi kan genforhandle den. Hvis de økonomiske forudsætninger ikke holder, og hvis måltallene, som vi jo også på et tidspunkt skal drøfte, heller ikke holder, så må vi sætte os ned og gøre det om.«

– Vil I stille konkret krav om, at aftalen genåbnes, hvis tallene skrider?

»Ja. Vi har givet hinanden hånd på, at reformen samlet skal tilvejebringe 1,9 milliarder. Vi må ikke gentage, hvad der skete efter sidste reform i 2003, hvor der modsat forventningerne kom langt flere på førtidspension,« siger Ulla Tørnæs.

Tvivl om job

Mens Venstre således er skeptisk omkring økonomien i en kommende reform, er man i både Konservative og Dansk Folkeparti bekymret for arbejdsmarkedets evne og vilje til at opsuge fremtidens fleksjobbere.

»Vi mener, der skal skabes en kampagne for at få flere virksomheder til at tage fleksjobbere ind. Især hvis vi indfører det nye system, hvor folk skal lønnes time for time. Lige nu snakker man ikke om rummeligheden på arbejdsmarkedet. I en krisetid ser vi, at virksomhederne fokuserer på at holde skindet på næsen, og så ryger det sociale ansvar. Derfor har vi brug for en oplysningskampagne,« siger Mai Henriksen.

Også Bent Bøgsted er nervøs for, om der vil være job nok til de kommende fleksjobbere:

»Der åbnes for, at man kan have fleksjob helt ned til to timer om ugen. Men hvis en arbejdsgiver selv skal betale, hvorfor skal han så tage en, der har problemer, og ikke en, der er rask og rørig?«

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ønsker ikke at kommentere oppositionens krav med henvisning til de igangværende forhandlinger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hvorfor ikke styrke A-kasserne og give de forsikrede bedre muligheder. Er det ikke et gode at flere lønmodtagere forsikre sig i tilfælde af ledighed og ved nedslidninger både fysisk og psykisk .
Ligeledes bør de kommunale Jobcentre afskaffes og A-kasserne eller et statslig jobcentre over tage opgaven.

Steffen Gliese

A-kasserne skal styrkes i det hele taget. Folk, der har trukket læsset på arbejdsmarkedet, betaler hver måned for at få fred fra for megen indblanding i deres legitime ret til at finde te arbejde, de rent faktisk kan bestride og har lyst til; men langsomt er disse rettigheder blevet undergravet af skiftende regeringer, der ellers burde have så meget respekt for borgerne i vælgerkorpset, at de af al magt arbejder for størst bestemmelse over hver enkelts eget liv.

Steffen Gliese

Fagforening og a-kasse er medlemsforeninger på det danske arbejdsmarked; undlader man medlemskab, deltager man aktivt i svækkelsen af sine egne interesser i samfundet.

Vibeke Svenningsen

Det overasker helt vildt!

Men ja, denne reform står som en stol med et manglende ben. Der mangles stadig svar på, hvorledes man vil skabe jobs til disse mennesker. Der er i dag over 50.000 i fleksjob, men vi har samtidigt 17.000 på ledighedsydelse - i den gruppe findes mange, der har været der i årevis, og noget tyder på, at den gruppe blot vil vokse, hvis der ikke sker noget på jobskabelsesfronten især da intentionen jo er, at flere med relativ lille erhvervsevne skal i fleksjob fremfor tilkendes FP.

Hvis denne reform ikke supleres med noget mere, bliver det blot en spareøvelse, hvor menneker ikke kommer i job, men blot parkeres på en lavere ydelse som en secunda FP.

torben - nielsen

I mange år har det været god gammeldags socialdemokratisk politik at stimulere efterspørgslen på arbejdskraft, nogenlunde frit efter Keynes teorier. Sådan har det mere eller mindre været siden krigen, og indtil Anker slap tøjlerne.

Derfor er det noget beskæmmende at jeg kan se den socialdemokratisk ledet regering med stor entusiasme iværksætte reformer, hvis effekt er at øge udbuddet af arbejdskraft. Det er efterløn og dagpengereform, og nu en reform på flexjob og førtidspension området, - alle disse reformer har til effekt at øge udbuddet af arbejdskraft.

Hvem har Mette Frederiksen og Karen Hækkerup tænkt sig skulle ansætte disse ekstra mennesker. Der jo ikke i forvejen job til hverken de unge og de raske, - disse reformer betyder jo blot at arbejdsgiverne får endnu flere kandidater at vælge imellem. Hvorfor skulle en arbejdsgiver lige pludselig vælge en kandidat med nedsat arbejdsevne og måske et fysisk handicap, når der står masser af friske til rådighed??

Derfor er disse reformer dømt til på forhånd at fejle, med mindre dagsordnen i virkeligheden er, at arbejdstagerne skal konkurrere endnu stærkere om de ledige jobs, og være parat til at tage arbejdet til endnu lavere løn. Det er jo god klassisk borgerlig politik at spise arbejdstagerne af med så lav løn som muligt, uden at tænke over, hvem der så skal købe de producerede produkter.

Effekten af disse reformer kan jo kun være: at reallønnen falder, forbruget falder, skat og moms falder, hvilket igen kræver nye reformer, med lavere løn, forbrug, skat og moms til følge, osv, osv. Ikke lige det som skaber vækst, vel??

Derfor, kære minister; - se så at få skeen over i den anden hånd og få skabt nogle jobs!!

Ledigheden er i øjeblikket på ca. 6%, se at få gjort noget ved den, så den kommer ned på 3-4%, så kan det være aktuelt at tænke på at øge udbuddet af arbejdskraft, men så heller ikke før.

Langt de fleste fleksere er i forvejen blevet smidt ud af a-kasserne, fordi de har mistet deres ancinnitet. At a-kasserne skulle kunne formidle jobs til ledige fleksere vil kræve et kæmpe arbejde og er efter min mening fuldstændig meningsløst.

Brug istedet de GODE private aktører (dem der har succes - og ikke de brodne kar!) og lad dem gå sammen om en kampagne for at skabe flere arbejdspladser.

Man må jo så konkluderer at Venstre går ind for en ligestilling mellem dagpenge og kontanthjælp, så man ikke diskriminerer dem som ikke er medlem af en A-kasse.

Hvis den danske arbejdsmarkedsmodel / overenskomstmodel skal fungere, så er det nødvendigt med velorganiserede fagforeninger og arbejdsgiverforeninger , der kan forhandle frit.

Det kniber åbenbart med at få folk til at slutte op om fagbevægelsen , og hvis medlemsgrundlaget smuldrer lige så stille, så dør den danske overenskomstmodel .

Jeg kan ikke se nogte galt i, at man på pragmatisk vis stiller de arbejdstagere bedre, som er organiseret i en ordentlig fagforening.

Jeg er tilhænger af fri markedsøkonomi , men har ringe sympati for folk, der "kører gratis" og lader de organiserede tage slæbet med at skaffe gode lønninger og arbejdsforhold..

Så lav lidt incitamenter , så medlemstilslutningen øges til arbejdsmarkedets organisationer.

Vibeke Svenningsen

Hvad får fleksjobbere egentlig ud af et a-kasse medlemsskab? I tilfælde af arbejdsløshed ryger de jo på ledighedsydelse og deres indsats varetages vel af kommunen, såvidt jeg er orienteret, og hverken a-kasserne eller fagbevægelsen har vel tidligere udvist en speciel stor interesse i at kæmpe for denne gruppes rettigheder på arbejdsmarkedet.

Derudover, så kunne jeg godt tænke mig nogle artikler, der fokusrede på evt at finde de jobs fx en psykisk sårbar med en resterhvevsevne på under 10 ugentlige timer med en indbygget ustabil indsats, kunne tænkes at kunne varetage. Vi skal jo huske på, vi har dette store reformarbejde kørende primært grundet denne lille gruppe på trods af deres manglende repræsentativitet iht både FP'ere og fleksere.

Så prøv at find nogle realistiske jobs til disse mennesker - find nogle arbejdsgivere, der vil ansætte dem. Vi mangler at se dem på banen!

Jesper Park van der Schaft

Efter min mening ska der laves et A-kasse system for fleksjobberne, så de står til rådighed for andre fleksjobs, når de fyres. Skrot "fleksydelsen/ledighedsydelsen" og så få dagpenge via A-kassen for fleksjobbere. Det vil være både til gavn for fleksjobberne og for fagforeningerne.

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, tidligere fleksjobber, som også en overgang fik fleksydelse

»Vi kan ikke acceptere denne form for a-kassetvang. Det vil skabe et A- og et B-hold.

Jeg har svært med at se hvad forskellen til A-kasse systemet helt generelt, skal være.

Mig bekendt får man kun sygedagpenge og dagpenge ved ledighed når man er medlem i en A-kasse. De der ikke er har kun kontanthjælp som eventuel mulighed for støtte.

Er det så ikke et A og et B hold?

Jesper van der Schaft,

står man ikke til rådighed for andre fleksjob når man fyres uden at være i en A-kasse?
Det må du gerne uddybe, fordi jeg forstår det slet ikke.

Romed Bucher,

nuværende fleksjobber, som også (en kort) overgang har været på ledighedsydelse.

@ Vibeke

ja, sådan er det nu. Som fleksjobber MÅ man slet ikke være medlem i en A-kasse, og det er rigtigt at kommunen udbetaler ledighedsydelse og i sidste ende har ansvar for at skaffe et job til en fleksjobber, hvis man ikke selv kan finde et.

Men det vil MF jo lave om på med den varslede reform.
Så skal fleksjobbere jagte hinandens jobs ligesom man forventer det af alle andre. Det bliver rigtigt sjovt med de mange kronisk syge hvor ikke så få lider af kronisk depression og andre psykiske lidelser der gør dem ekstremt sårbar og meget følsomt overfor stress.

Ved at åbne for at man med en arbejdsevne der ligger helt ned på 2 ugentlige arbejdstimer skal være fleksjobber får man mange der i dag har førtidspension over på fleksjob området.

Det ville sådan set være fint nok hvis det var folks egne valg, men det tror jeg ikke på at noget i "reformens" ånd tyder på.

De som ikke kan finde et arbejde ryger efter 2 år ned på et ydelsesniveau hvor mange ikke vil have råd til den medicin de har brug for, og ellers er det deres eget ansvar, at finde sig et job.

Men det kan nok klares med million-dyre oplysningskampagner for arbejdsgiverne.

Fy, for en reform - og så kommer den fra den endda fra en "social" demokrat.

Forresten bliver lige så meget, allerede i dag, sat i aktivering og presset til at "lette røven" som alle andre.

Michael Møller

@Peter Hansen - Du mener forsikringordning?

Jesper Park van der Schaft

Romed - selvfølgelig står man til rådighed. Det jeg mener, er at fra A-kassernes side kan registrere hvilke fleksjobs der er ledige, og på den måde kan fleksjobberne få den hjælp til at finde et fleksjpob. Som jeg husker det, så kan man blive i fleksydelsen i mange år, og for at undgå det, så var det smart, hvis man blev "registreret" som ledig. Jeg ved det om man gør det i dag, da jeg fik førtidspension 2005

Mvh.

Jesper van der Schaft

Nu kan man sagtens have betalt en formue til fagbevægelsen uden at stå i en fagforening, det vil man se eksempler på ved årsskiftet.

Jesper,
ja det er rigtigt at man kan blive på ledighedsydelsen (fleksydelsen er fleksjobbernes variant af efterløn) på ubegrænset tid og så er det i øvrigt kommunens pligt at finde en arbejdsplads hvis man ikke selv kan.

Det er godt mulig at A-kasserne er bedre rustet til at hjælpe fleksjobbere i arbejde. Men at man skal falde ud af systemet efter 2 år synes jeg er meget asocial.

Uanset hvordan man drejer det, og uanset hvor mange frivillige aftaler eller kampagner man laver, så skal alvorligt syge mennesker (det er langt de fleste fleksjobbere jo) ikke tvinges ud i en konkurrence situation, eller i en situation hvor de vil sætte deres helbred på spil for at holde fast i et job eller arbejde mere end de kan klare fordi alternativet er endnu mere skræmmende.

Det er dog præcist hvad MF's reform lægger op til.

Gorm Petersen

Hvis lønmodtagerne skal dømmes ude, skal kapitalisterne også.

Det skal ikke længere være et krav at man står til "rådighed for kapitalisterne" for at kunne få dagpenge.

Tjah, medlemsskab i det hele taget af en fagforening/A-kasse betyder i øvrigt, at fruen her og gemalen på deres rustikke bedrift i det jyske ikke mere får så let ved at sjakre underbetalte østarbejdere - så det kan fiskeskipperdatteren fra Jyllands røvhul naturligvis ikke gå ind for ...

Jesper Park van der Schaft

Man skal naturligvis ikke falde ud af A-kassen efter to år. Men blive der "forever", samtidig man også betaler for den. På den måde bliver den ikke asocial.

Mvh.

Jesper van der Schaft

Ernst Enevoldsen

Hvorfor PRIVATISERE beskæftigelsespolitik til a-kasser, som forlængst er blevet helt almindelige privatkapitalistiske profit-firmaer, hvis eneste berettigelse er, at en lang række venstrefløjsfolk har det som foretrukken indkomstvej ?

Saml skidtet i AF, fyr de uduelige fjolser der har samlet støv i AF de sidste 50 år, og post nogle penge i ordentlig teknik og kvalificerede ansatte.

helt ærlig, Ernst, meget ondt kan man med rette sige om A-kasserne, men privatkapitalistiske profitfirmaer er de altså ikke.

Steffen Gliese

Ernst Enevoldsen, principielt er det netop a-kassernes private karakter, der skal beskytte organiserede arbejdsløse imod de tilstande, staten ønsker at udsætte folk uden arbejde for.

Ernst Enevoldsen

@Peter Hansen

På samme måde som private sygehuse giver folk mulighed for at fravælge det statslige sundhedssystem ?

Mig minder de mest om en slags privatiseret politi eller inkassofunktion, som mest lever af at forsikringspræmien er fradragsberettiget.

Hvor kommer det med ORGANISEREDE arbejdsløse ind ?

Fagforeninger fungerer i praksis kun som standsforeninger for professionsklassen, hvis eneste reelle virkemiddel er at skifte job. Fagforeninger har mindre og mindre indflydelse på reelle arbejdssituationer.

Else Damsgaard

Syns det er beskæmmende, at man skal være medlem af en A-kasse for at få en ordentlig løn ved et flexjob. Der er op til 10 % i forskel.
Samtidig har har flexjobberne på nuværende tidspunkt dårligere betingelser end alm. lønmodtagere i forhold til efterløn, pension, og får kun mindsteløn på det overenskomstområde de hører ind under.
Så drop det A-kasse halløj for flexjobber. Der er kun regeringen der syns at LO skal have lidt flere medlemmer, nu hvor de har tabt så mange

Steffen Gliese

Nej, nu må farcen fan'me slutte, Else Damsgaard! Det er fint, at folk, der ikke kan levere en fuld arbejdsdag, kompenseres - men det er et fuldkommen absurd generøst system! Fint, at man sikrer folk en kompensation for deres gebrækkeligheder, men et eller andet sted stopper festen, når den helt almindelige lønmodtager - og jeg er ikke Tesfaye-tilhænger - efterhånden er dén, der står tilbage med de dårligste vilkår.
Folk, der er og kan blive medlem af en fagforening og en a-kasse, er dem, der på positiveste vis har gjort, hvad der for tiden synes nødvendigt for vores samfunds opretholdelse. Det får de efterånden som regel en god løn for - det manglede bare.
Folk, der så af en eller anden grund ikke længere kan opretholde deres gamle arbejde fuldt ud, kan så komme på en ordning, der er mere generøs end noget andet i vores efterhånden nedskæringsramte land. Ideen med dette får efterhånden noget af sentimentalitetens karakter: hvor er det synd, at de er syge, de skal da have det lidt godt. Fint med mig - sålænge man ikke begynder at hugge roden over til det træ, hvorpå det vokser: den efterhånden stærkt forringede tryghed for helt almindelige lønmodtagere, som nu står i en situation, hvor 50 års kamp skal tages helt forfra: sikkerhed for retten til arbejde indenfor sit fag, sikkerhed for dagpenge, man kan leve af, sålænge man har brug for dem, sikkerhed for ikke unødigt at blive udsat for farligt arbejde uden maks. sikkerhed osv. osv. Det manglede bare, vi har en venstreorienteret regering.

Else Damsgaard

Til Peter Hansen.
Det kan godt være at fagforeninger er gode for alm. lønmodtager. Men for flexjobber er glæden til at overse. Dem der er visiteret til et flexjob, har sansynligt været gennem et langt sygdomsforløb. De har mistet retten til dagpenge og er blevet smidt ud af det system. Netop som de havde brug for, at der var nogle til at fortælle dem om deres pligter og rettigheder. Så vender man ikke tilbage til det system der svigtede når der var brug for det.
Og nej, der er ikke nogen der skal have ondt af felxjobberne. Men det må da gælde om at udbetale en anstændig løn til dem, så de har en rimelig levestandard, og ikke stå med hatten i hånden hos de sociale myndigheder.

Slettet Bruger

Der er tilsyneladende temmelig mange der foretrækker de forskellige begunstigede forsikringsselskaber med dertilhørende papirjungle. Blot farven er den rigtige og medlemmerne bliver lidt bedre stillede end dem på hylden neden under.

Steffen Gliese

Else Damsgaard, du retter bager for smed! Når det forholder sig, som du rigtigt beskriver det, skyldes det jo, at politikerne har undergravet almindelige menneskers mulighed for at sikre en basal frihed fra alt for indgribende lovgivning. Der er ingen tvivl om, at kontanthjælpen fra begyndelsen har været tænkt som den murbrækker, der skulle give politikerne langt mere magt over alle i samfundet - hvilket man anstændigvis ikke kunne gøre overfor grupper, der ad frivillig vej bidrog til egne ordninger, som derfor måtte nyde opbakning fra de politikere, der rekrutterede vælgere i disse grupper.
Der er en stor diskrepans mellem den rolle, politikerne i vores demokratiske samfund burde indtage, og den, som de i egen mening indtager.

Else Damsgaard

Jeg forstår ikke helt dine ord (diskrepans).
Men politikerne er jo netop i gang med at undergrave hele flex-ordningen. Fra at ordningen skulle være til glæde for arb.givere og flexjobbere bliver den lavet om til at det skal dreje sig om fagforening. Hvis du er medlem af en fagforening kan du få op til 20.000 kr extra om året end den der ikke er medlem. Og hvis du er så uheldig at skulle på ledighedsydelse, vil du kun have ca. 10.300 kr. Det virker lidt unfair at skulle ned på samme niveau som bistandshjælpen.