Læsetid: 3 min.

PET-makuleringer nævnt over 250 gange

I dag er der hasteforespørgsel om PET’s sagsmapper. Med næsten tre års forsinkelse reagerer oppositionen og EL på oplysninger om makuleringer, som har været kendt siden juni 2009
Det må være iveren efter at få skovlen under den tidligere kommunistformand Ole Sohn, der får oppositionen til at kaste sig over en sag om makulering af PET-arkiver.

Det må være iveren efter at få skovlen under den tidligere kommunistformand Ole Sohn, der får oppositionen til at kaste sig over en sag om makulering af PET-arkiver.

Jakob Dall

18. april 2012

For nylig kom det frem, at PET’s sagsmapper på Ole Sohn og de tidligere statsministre Anker Jørgensen, Jens Otto Krag og Poul Hartling blev slettet i 1996 … Sådan har det i pressen lydt igen og igen de seneste dage, og det har fået oppositionen og Enhedslisten til at indkalde til en hasteforespørgsel. Morten Bødskov skal oplyse »om PET’s sletning af sagsmapper siden 1989, i hvilket omfang ministre i regeringerne var orienteret, godkendte eller igangsatte sletning af indsamlede oplysninger, og hvorfor sletningerne har fundet sted«.

Bedre sent end aldrig, kunne man fristes til at sige. For i betragtning af, at justitsministeren ligefrem er hidkaldt til en hasteforespørgsel, er det tankevækkende, at det er gammelkendt viden, at PET foretog disse – og mange andre – makuleringer. Det fremgår af PET-Kommissionens redegørelse, som den 24. juni 2009 blev afleveret til den daværende konservative justitsminister Brian Mikkelsen. Ikke bare nævnes makuleringen af de tre statsministres personsager direkte, det samme gør kommissionens gentagne oplysninger om, at der i 1996-97 blev makuleret et stort antal person- og emnesager i arkivet, hvorfor kommissionen måtte basere sig på et »langtfra fuldstændigt« materiale, som den skrev. Faktisk er makulering af oplysninger i koldkrigsarkivet i den ene eller anden sammenhæng nævnt flere end 250 gange undervejs i kommissionens redegørelse.

Førstelæseren Brian

Selv om justitsminister Brian Mikkelsen som den første uden for kommissionen havde mulighed for at læse redegørelsen og dermed om makuleringerne, faldt oplysningerne ham ikke for brystet. Heller ikke selv om makuleringen af statsministres personsager synes at stride mod bl.a. en aftale, som PET via Brian Mikkelsens eget ministerium i 1995 indgik med Rigsarkivet om bl.a. at bevare sager »af særlig historisk interesse«.

Heller ikke i Folketingets særlige Udvalg for Forretningsordenen, der sammen med et underudvalg brugte mere end to år på at få færdiggjort en beretning om kommissionens 16 bind lange redegørelse, har ifølge udvalgsformanden Mogens Lykketoft brugt så meget som et eneste minut på en debat om tjenestens allerede foretagne makuleringer. Ingen af Folketingets partier har hidtil oplevet disse omfattende makuleringer som et problem.

Forklaringen på, at oppositionen nu kaster sig over en sag, der baserer sig på oplysninger, der er kommet frem, mens VK-regeringen sad på magten, må søges et andet sted. Det kan være iveren efter at få skovlen under regeringens erhvervsminister, den tidligere kommunistformand Ole Sohn. Som bekendt startede opmærksomheden om PET-makuleringerne med dagbladet BTs påskeafsløring af, at Ole Sohns personmappe var slettet. Oppositionens forargelse lod sig ikke anfægte af, at PET-kommissionen tilbage i juni 2009 havde oplyst, at »de fleste personsager«, endda også for »ledende kommunister«, var makuleret. Det var ved samme lejlighed også det meste af emnesagen om dansk og interna-tional kommunisme.

Som PET-Kommissionen udførligt har dokumenteret, har PET gennem årene brugt bl.a. makuleringer af arkivoplysninger som en af mange måder at spille kispus med det sparsomme tilsyn, som tjenestens registreringer trods alt var underlagt. Der er ingen grund til at tro, at det ikke længere skulle være tilfældet.

Derfor må det vigtigste være, hvis deltagerne i dagens hasteforespørgselsdebat gør sig håb om en klarere retstilstand i forhold til PET’s koldkrigsarkiv, at få materialet overdraget til Statens Arkiver, hvilket en række historikere har peget på. Indtil det er sket, bestemmer PET og skiftende justitsministre, hvilke oplysninger der skal slettes, og hvilke oplysninger der er tilstrækkeligt historisk interessante til at blive bevaret for eftertiden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Tanken om at PET skulle makulere noget fordi det var belastende for en politiker (uanset farve) er til grin. Hvis PET makulerer noget (og ikke tager kopi først) er det alene fordi materialets eventuelle offentliggørelse ville skade PET selv (inklusiv agenter og meddelere) eller en af efterretningstjenestens alliancepartnere.

Det er svært at tro, at der er nogen, der ikke forstår, at det forholder sig sådan.

Makulere?... Hvad med at forære PET en Commodore 64 med floppy disk .. og en af dehersens nymodens scannere. Kan købes billigt på Den Blå Avis.

Ruben Michelsen

Niels
Vi får aldrig at vide, om du har ret eller uret.

EL er faldet til patten og er gået med til, at en juraproffessor skal lave en redegørelse om PET's sletninger.
Ikke en undersøgelse.