Læsetid: 2 min.

Ph.d.-studerende spilder tiden på ubrugelige kurser

Danmark bruger hvert år fire mia. kr. på at uddanne ph.d.er. Men der er for mange eksempler på, at de studerende spilder tiden på irrelevante kurser, mener Forskningspolitisk Råd. Det vil lave uddannelsen om, så ph.d.ernes forskning komme samfundet bedre til gavn
11. april 2012

Mange ph.d.-studerende spilder tiden på at tage kurser, der ikke gør dem til bedre forskere inden for deres felt. Det siger næstformand i Forskningspolitisk Råd Marie-Louise Nosch.

»Den vigtigste ressource i ph.d.-forløbet er deres tid. Den er meget dyrebar, og vi skal passe på, at de ikke spilder den tid. Det er der lidt for mange eksempler på i dag,« siger Marie-Louise Nosch.

Antallet af ph.d.-studerende er fordoblet de sidste ti år, og Danmark bruger nu fire milliarder kroner om året på at uddanne forskere. Men forskeruddannelsen ser stadig ud, som den gjorde for 20 år siden, og alle ph.d.er skal leve op til de samme centralt fastsatte krav.

Eksempelvis skal alle ph.d.-studerende bruge et halvt år, svarende til 30 ECTS-point, på at gennemføre kurser, og det er for stramt et krav at lægge ned over alle fagområder, mener Marie-Louise Nosch.

»Nogle spilder tiden på kurser, som giver mange point, men som ikke giver dem så meget fagligt,« siger hun.

I år skal de seneste års ph.d.-satsning tages op til politisk overvejelse. Forskningspolitisk Råd mener, at satsningen skal fastholdes, men at de studerende og deres vejledere bør få større frihed til at skræddersy uddannelsen, så den kan komme forskningen eller erhvervslivet bedst muligt til gavn.

Især inden for nogle felter, kan det være svært at opfylde de centrale krav, siger ph.d.-studerende Troels Linnet, der er formand for landets største ph.d.-forening på biologi ved Københavns Universitet: »Jeg ved, at der er nogle studerende, som skal skrabe sammen for at komme op på de 30 point. Hvis de går til en konference, så er det meget vigtigt, at de får et papir på det, så de kan få et point for det,« siger han.

Formand for rektorkollegiet Jens Oddershede mener, det er et rimeligt krav, at de ph.d.-studerende skal tage kurser, og peger på, at det også gør sig gældende i de lande, vi sammenligner os med: »Men det kan godt være, at kravene nogle gange bliver lavet meget rigoristisk, og så er jeg tilhænger af, man løsner op for det,« siger Jens Oddershede.

Information arrangerer sammen med Danske Universiteter en konkurrence for landets pd.d.er for at udbrede den bedste forskning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Uli Fahrenberg

Jeg holder med Jens Oddershede: 30 ECTS kurser på 3 år er ikke urimelig at forlange. Problemet er at der er nogen fagretninger hvor det kun med stort besvær lykkes at finde 30 ECTS relevante kurser: der udbydes simpelthen ikke nok kurser, og så ender folk med at tage ligegyldige massekurser.

Jeg måtte, under min PhD i Aalborg, selv spæde til med to kurser jeg tog i Århus, og jeg kender til flere andre der gjorde det samme.

Kristian Rikard

"Forskningspolitisk Råd mener, at satsningen skal fastholdes, men at de studerende og deres vejledere bør få større frihed til at skræddersy
uddannelsen, så den kan komme forskningen eller erhvervslivet bedst muligt til gavn".
Jeg ville nok have formuleret det anderledes, nemlig: Så den kan komme Samfundet/almenvellet, forskningen eller erhvervslivet bedst muligt til gavn

Kommer samfundet til gavn? Det er netop at komme mennesket til gavn, når folk kan uddanne sig til det de har talent for. I stedet for BNP-venlig uddannelse, skal vi i stedet satse på den som den enkelte kan excellere i, og vi vil alle vinde i den sidste ende.

Thomas Robinson

Problemet er vel at de ph.d. studerendes problemstillinger er tit snævre, men de kurser der udbydes er brede. Her er udfordringen at skabe et bedre interface mellem de studerende og de kompetencer de har brug for i deres virke. Det kunne være et bredt internationalt samarbejde mellem ph.d.skoler i europa, der muliggjorde et udbud af kurser der var mere snæver defineret, som som også kunne løbe rundt fordi det hentede forskerstuderende fra et større opland.

Lars Jorgensen

Lars Hansen,

du bør måske lige undersøge, hvem du promoverer - inden du sender et link til youtube?

Vi taler om en af Reagans rådgivere - en totalt uddannelsesmæssigt og kommunistforskrækket person, der citerer Aristoteles' budskab (om uddannelse som vigtig) som et totalt misforstået og manipulerende budskab...

Ph.d.-studerende spilder tiden på ubrugelige kurser

Så er de jo godt forberedt til deres kommende møde med det danske arbejdsløshedssystem.

Kristian Rikard

Thomas Robinson,
Enig. Som Peter Hansen og undertegnede og andre engang blev enige om, så var afskaffelsen af "Filosofikum" nok en fejl. Ikke at jeg et øjeblik tror, at det daværende filosofikum kunne have overlevet. Men man burde nok have overvejet at stille noget andet i stedet.
Og udviklingen i hele vores uddannelsessystem synes jeg accentuerer dette behov.

Thomas Robinson

enig...

Da jeg læste i 90erne skulle man have 3 generalist kurser (om noget der lå uden for rammerne af ens fag) inden for de første 4 semestre.....Jeg læste filosofi, så det blev om: 1)psykologi, 2) old græsk digtekunst og 3)oldnordiske indflydelser på det britiske sprog

Bruger man den slags mere, eller er det mere specialiseret?

Søren Blaabjerg

En eller anden har engang sagt sådan noget som, at krig er for vigtig en ting til at overlade til generalerne. Noget tilsvarende kunne man sige, at forskning er for vigtig en ting til at overlade til forskerne (og universitetsmiljøerne generelt).

Jegt vil mene, at der forud for hvert enste (offentligt finansieret) forskningsprojekt bør fremlægges et offentligt tilgængeligt responsum i et for almenheden nogenlunde forståeligt sprog vedrørende forskningsprojektets potentielle samfundsværdi i tilfælde af heldig gennemførelse.

Herunder bør det naturligvis kortægges, hvilke kompetencer der kræves herfor, samt hvilke kurser (generelle eller fagspecifikke), der i den forbindelse skønnes nødvendige (samt hvilke blandt de mulige, det kan være ret ligegyldigt med).

Fri os dog for meningsløse bureaukratiske pointsystemer i den sammenhæng.

Lars Jorgensen

Lars Hansen.

Jamen, fint så. Bare du ved, hvad du promoverer. Jeg hørte hende på dit tidligere link og søgte så lidt information om hende.

Hun taler imod Bloom og andre, der mener, at man skal lære at tænke kritisk i skolen. Det er alt det fineste i den vestlige humanistsike, filosofiske og videnskabelige tænkning, som hun taler imod. Det er muligt, at hun ikke selv er klar over det.

Men som nævnt tidligere - hun var rådgiver for Reagan. Hvor overrasket kan man så blive over det...?

Steffen Gliese

Man kunne ønske, at der på ph.d. niveau blev en indbygget adgang til at sikre sig færdigheder, som udvider den faglige horisont - f.eks. sprogfag, man ikke har fået taget i tide. Eksempelvis vil det for medieforskeren, der kaster sig over Fellini, være vældig godt at kunne lære tilstrækkeligt italiensk, hvad der jo ikke nødvendigvis har været plads til i den hidtidige studietid med de faggrænser, der nu hersker. VI har en tendens til at tænke i enten dybde eller bredde, men glemmer, at de er hinandens forudsætning, som det var tilfældet i det gamle system.
Noget af det mest interessante, DR nogensinde har sendt, var tre portrætudsendelser om salig Søren Egerod, som desværre ikke for tiden kan høres.

Steffen Gliese

Søren Blaabjerg, jeg finder det uendelig meget mere interessant med en redegørelse for, hvordan samfundets indretning og udvikling er til gavn for forskningen.

Georg Christensen

Alle (Ph.d) studerende,og lærlinge, ufaglærte, mangler bare en "opgave", et arbejde, at begynde "NU", og ikke, et ståsted i vænteslangen, som kun kan læse i "glaskuglen", om fremtidsmulighederne.

De ubrugelige "kurser", skabt af privatismen, er kun en forhindring for nyudvikling, betalt af "samfundet", med småtbegavede (samfundsrepresentanters) mellemkomst, og politisk "dumhed".

De nyuddannede, skal igang, her og "nu", hvis ikke samfundet kan sørge for det, og privatismen udebliver, bør samfundet skabe "arbejdspladserne". på samfundet´s bekostning, og med (vinding og nederlag) acceptere dette. Uddannelse og nye kurser, efter kursusuddannelsens egne private behov, bør bare overses, igangsætteren til gændgæld imødeses, hvis samfundet´s "politiske","hængerøve", bare ønsker at sove videre på deres egne "kameler", opløser samfundet sig selv, og deres "måneds løn" udebliver også..