Læsetid: 4 min.

Alt for mange ph.d.er har skadet kvaliteten

De store ph.d.-optag har sænket niveauet markant for, hvem der kan få en ph.d.-grad. På nogle fag er det helt ned til hver tredje kandidat, der får et ph.d.-stipendiat, og det er gået ud over kvaliteten, lyder kritikken fra flere ph.d.-vejledere
Der optages for mange ph.d.er, hvilket sænker det generelle niveau, advarer en række vejledere. Her dyster ph.d.-studerende om titlen som årets formidlingstalent ved  Forsker Grand Prix 2010.

Der optages for mange ph.d.er, hvilket sænker det generelle niveau, advarer en række vejledere. Her dyster ph.d.-studerende om titlen som årets formidlingstalent ved Forsker Grand Prix 2010.

18. april 2012

De seneste års massive ph.d.-satsning skulle sparke de klogeste danske hoveder op i den internationale forskningsklasse. Men med de store optag er der samtidig sket en udtynding af, hvad det vil sige at være ph.d., lyder kritikken. Fra at være en elitær forskeruddannelse, er ph.d.en i dag blevet en pølsefabrik med meget store niveauforskelle, siger professor i genetik Eske Willerslev, Københavns Universitet, der selv er ph.d.-vejleder.

»Man skal hente så mange ph.d.er ind, så vi i dag ser folk få en ph.d., som i virkeligheden ikke egnede sig til det. På den måde er kvaliteten af ph.d.erne blevet dårligere, gennemsnitligt set,« siger Eske Willerslev, der er dommer i Informations ph.d.-cup.

Det samme siger lektor og ph.d. i astrofysik Anja C. Andersen fra Københavns Universitet, ligeledes ph.d.-vejleder og dommer i Informations ph.d.-cup. Rent statistisk kan det ikke være anderledes, når man ikke længere kan nøjes med at optage de allerbedste kandidater, siger hun.

»Tidligere lå de fleste ph.d.er i topen af skalaen. Men vi må indstille os på, at vi vil uddanne flere middelmådige ph.d.er, fordi det materiale, vi har at arbejde med, ikke er det samme,« siger Anja C. Andersen.

Før var der mange talentfulde kandidater, som ikke kunne få en ph.d., og derfor var det rigtigt set af politikerne, at der var brug for mange flere ph.d.-stipendiater, siger Eske Willerslev.

»Men man er gået fra den ene ekstrem med meget få stipendier til et niveau, hvor vi nærmest svømmer rundt i ph.d.er,« siger Eske Willerslev.

Ingen følger op

Masseindskrivningens betydning for kvaliteten har været en bekymring fra begyndelsen, da Folketinget besluttede at øge optaget af ph.d.-studerende.

Men ifølge Rigsrevisionen forholdt Videnskabsministeriet sig ikke til, hvordan rekrutteringsgrundlaget ville se ud, da Folketinget med globaliseringspuljen skruede op for ph.d.-indsatsen med yderligere 700 ph.d.-studerende om året.På hovedområderne naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab optages der nu så mange ph.d.-studerende, at mere end hver fjerde almindelige universitetskandidat får en ph.d.-grad. Det må være omkring smertepunktet for, om man får studerende ind med den nødvendige kvalitet, siger formand for Forskningspolitisk Råd, Claus Hviid Christensen. Men reelt kan ingen svare på, om kvaliteten er faldet, for det er ikke noget, man måler på.

»Det er ret bemærkelsesværdigt, at vi har så stor en økonomisk satsning, men at man ikke har valgt at følge systematisk op på, hvor gode de ph.d.er, der kommer ud, er,« siger Claus Hviid Christensen, der til daglig har en chefstilling i Dong Energy.

Til gengæld har universiteterne oprettet ph.d.-skoler, der har til opgave at få flest muligt ph.d.-studerende godt igennem uddannelsen. Og her oplever man ikke, at kvaliteten generelt er faldet. Frafaldsprocenten er ikke væsentlig større, og man gør, hvad man kan for at screene ansøgerne, så det kun er de egnede, der kommer ind, siger professor Lise Arleth, der er ph.d.-skoleleder for det tidligere LIFE-fakultet på Københavns Universitet.

»Der er selvfølgelig en forskel på dengang, hvor man skulle rekruttere fem-ti pct. af en årgang og til nu, hvor vi skal rekruttere 33 pct. Der er man lidt mere eventyrlysten med, hvem man rekrutterer,« siger Lise Arleth.

Dengang hun selv lavede ph.d.-projekt, krævede det et karaktergennemsnit på kandidatuddannelsen på mere end 10,5 for at få et ph.d.-stipendiat. Og nu er det normalt at tage folk ind med mere end 9 i gennemsnit.

»Men selv med de skrappe karakterkrav viste det sig, at nogle slap igennem, fordi de havde været gode til at læse bøger og svare på spørgsmål til eksamen, men at de performede dårligt, når de begyndte på ph.d.-projektet,« siger Lise Arleth, der ikke har indtryk af, at der er kommet relativt flere uegnede ph.d.-studerende.

Alle består

På det sundhedsvidenskabelige fakultet på Syddansk Universitet holder ph.d.-skoleleder og professor Hans Jørn Kolmos også et vågent øje med kvaliteten. Andre steder er det op til lokale ph.d.-udvalg at udvælge ansøgere, men her sender man ansøgningerne uden for Syddansk Universitet for at få en ekstern vurdering.

»Det ser vi en værdi i, for hvis det er de samme mennesker i et stående udvalg, der skal lave arbejdet i den omgang, så tror jeg, man har svært ved at komme i dybden med det. Men det er ikke for at sige noget dårligt om andre fakulteters måder at indskrive folk, for det kan man gøre på mange forskellige måder,« siger Hans Jørn Kolmos.

På samme måde bliver alle landets ph.d.-afhandlinger enten godkendt eller afvist af et bedømmelsesudvalg, der typisk består af to eksterne medlemmer og et lokalt medlem fra institutionen. I praksis sker det nærmest aldrig, at en studerende forsvarer sin afhandling uden at få sin ph.d.-grad. Derfor kunne det være en idé, at lade bedømmelsesudvalg give en absolut kvalitetsbedømmelse af afhandlingen, foreslår Claus Hviid Christiansen fra Forskningspolitisk Råd.

»Om fem år ville vi så på et oplyst grundlag kunne justere uddannelsen. Og det ville ikke være den store bureaukratiske øvelse, for det er bare at bede bedømmelsesudvalget sætte kryds i en boks mere,« siger Claus Hviid Christensen, der ikke forestiller sig en karakter, men måske en opdeling i ’internationalt niveau’, ’nationalt niveau’ og ’under nationalt niveau’.

Den model tror ph.d.-skoleleder Lise Arleth dog ikke på, for det er ikke noget, man gør i andre lande, og derfor ville man alligevel kunne ikke sammenligne på tværs af grænserne.

»Det ville være fint, hvis man på en nem måde kunne bedømme kvaliteten af ph.d.erne, men jeg har svært ved at se en god måde at gøre det på,« siver Lise Arleth.

Serie

Seneste artikler

  • Ansvaret ligger også hos os selv

    17. april 2013
    Det var sin egen indignation som forbruger, der fik Ph.d. Cup-vinder Maja Rosenstock til at undersøge, hvorfor mange virksomheder tilsyneladende ikke har styr på deres samfundsansvar. Hun konkluderede dog, at opgaven er næsten umulig – og at ansvaret også ligger hos forbrugeren
  • Danske ph.d.’er skal konkurrere i god formidling

    20. februar 2013
    Forskere skal i højere grad klædes på til at kunne formidle deres stof. Derved bliver forskningen inspirerende for både studerende og forskere, og vi får indsigt i, hvad forskningsmidler går til. Ph.d. Cup, en konkurrence iværksat af Information og DR, kårer de bedste formidlere blandt de forskerstuderende
  • Nedkogt forskning til folket

    30. maj 2012
    Informations ph.d.-cup sætter fokus på det bidrag, som forskningsbaseret viden kan give debatten. I går talte ministre, generaldirektører og høje herrer m/k om forskningsformidling ved kåringen i dette dagblads kantine
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ude i den virkelige verden er der dårlige truckfører og gode truckfører. Det er der også blandt butiksansatte og alle andre så hvorfor skulle der ikke være det blandt ph.d´ere?
Akademikerne må snart indse at deres særstatus er et overstået kapitel og de må indgå i konkurrence om de få job der er.

Steffen Gliese

Selvfølgelig ikke, Per Jensen. På det niveau må kravet være, at stillinger oprettes efter talentmassen. Så er det bare bekymrende, at man har sænket niveauet, så der er for mange.

Robert Ørsted-Jensen

Ude i den store verden er man gået skridtet videre.

Det er nu almindeligt at folk går direkte fra en BA til at skrive deres PhD grad. kandidatgrader altå masters degree's er yt!

Kvaliteten er selvsagt derefter.

Fremskridtet skal nok også komme til Danmark.

Martin Bendtsen

Når man sænker niveauet og lemper kravene for de højere uddannelser, er det jo ganske åbenlyst, at der ikke kommer ligeså højt kvalificerede folk ud på den anden side, som hvis kravene havde været tårnhøje. Proletarisering er populært, fordi så kan alle få en fin titel. Skulle man demokratisere folket, skulle de komme op på et højere niveau. En professor skal helst være professor, fordi han er dygtig, ikke fordi det er nemt at være, eller at mange er det.

Problemet udligner sig selv, for til sidst er der næsten kun ignoranter tilbage.......og de få som skulle finde på at hyle, de får ikke et ben i den "demokratiske" jord.

Det sorte europa ....vi har været der før, og viden har den fordelagtige evne, at den så sniger rundt ude i krogene, den går i et stilfærdigt hi......må håbe den har spist nok laks, for den skal jo nødigt genere hvor tids tilbedte erhvervsliv.......sch

Hanne Christensen

Artiklen viser på udmærket vis, hvilke interesser, Information egentlig varetager.

Det er næsten ulideligt at konstatere navlepilleriet blandt de allerbedst veluddannede. Det er næppe verdens største problem, der her skrives om.

Information har vist sig som talerør for De Radikale. Ligeså er Politiken. Ligesom Berlingske er talerør for De Konservative/De Radikale og Børsen/Jyllandsposten for Venstre.

Og hvem er det lige, folk stemmer på. DET er et reelt problem, at vi i den grad er i demokratisk undeskud.

Aviserne kunne lige akkurat give SF opmærksomhed op til landsmødet. Mest af alt for at støtte partiets leferi for De Radikale. Det handlede ikke om SFs fremtid, men om at regeringens (læs: De Radikales) politik ikke blev underkendt. Så der var godt nok en kampagne igang for at støtte Villys og ham den unge studerendes linje. (Faderen har desuden været formand for Informations bestyrelse).

Navlepilleriet omkring PH.D grader er ganske enkelt usmagelig midt i de mange problemer vi har i Europa. Fremfor at koncentrere sig om ph.d. grader og tilknyttede høje efterfølgende lønninger (og helst lav skat) ja, så overser Information og deres navlepillere (De Radikales medlemmer) de egentlige problemer.

Godt nok omtaler De Radikale (sammen med de blå aviser) sig selv som økonomisk ansvarlige. Men Gud er de ej.

Når det ikke er gået op for disse, at 50 % ungdomsarbejdsløshed sydpå altså er et større problem end kortsigtede skattelettelser eller ph.d.grader osv., ja, så kan der ikke ses ud over egen 'økonomiske næsetip, og det er særdeles bekymrende.

Økonomisk ansvarligt er det i hvert fald ikke.

Lige nu sidder de velstillede og godter sig over lave renter på huslånene, og tankerne går om man skal omprioritere eller ej. Næsepilleri.

Årsagen til den lave rente, bekymrer ikke. Men det skyldes altså, at flere europæiske lande er ved at gå totalt i stå, ja, bankerot. Kæmpe, kæmpe arbejdsløshedskøer, banker der ikke fungerer osv. sov. Og så har vi tilmed regeringer, der indgår finanspagter om, at disse lande ikke må bruge en krone. Næh, de skal i stedet spare, hvilket kun giver endnu længere arbejdsløshedskøer og endnu kortere vej til et oprør fra de mange, mange, mange, mange der står uden arbejde, uden pension, men kun udsigt til en ting: et smadret liv uden udsigt til arbejde.

De radikale økonomers kalkuler indsættes tal for skatteprocenter og forbrugsreaktioner og erhvervsfremme. Men ikke en eneste parameter omhandler frygt, vrede, oprør. Og når det kommer - for det gør det, hvis intet sker og arbejdsløsheden fortsætter opad - ja, så kan alle disse økonomer skrotte alle deres fine kalkuler, og sidde og glo på alle de parametre, de lige glemte at tage højde for. Bl.a. den menneskelige faktor.

Og ja, så bliver jeg rigtig godt bekymret over, at vi har sådan nogle uduelige politikere, suppleret af en uduelig presse, der ganske enkelt ikke ser disse alvorlige problemer midt i eget navlepilleri.

Ph.d.-grader. Vor Herre Bevares. Få dog fokus på de reelle problemer. Det er fuldstændigt ude af dimensioner, når Information har større fokus på den slags emner, end de voldsomme problemer med arbejdsløshed vi ser i syd- og østeuropa.

Det er i øvrigt kun et spørgsmål om tid, før disse mange arbejdsløse vælter ind over Danmark også. Foreløbig søger de rundt sydpå, og nogle tager til England eller Australien. Men de kommer! De kommer væltende!

Men snak I bare om ph.d. grader.

Jeg tror ikke engang man kan håbe, midt i al navlepilleriet, at Information kan få øjnene op og fingrene til tasterne om, hvilke konsekvenser det vil have for vores sociale system, når nu de unge der sydpå kommer væltende. Hvilke konsekvenser det vil have for vores lønninger osv. osv.

DF vil snart få rigtig vind i sejlene. Både i deres værdikamp over for udlændinge og i deres ønske om at melde os ud af EU.

Og så skal I nok komme langt med jeres ph.d. snak og kamp for skattelettelser.Måske skulle I dreje snakken lidt over på jeres aktieinvesteringer og pensionsopsparinger. For de er snart ingenting værd, hvis de mest dystre udsigter bliver en realitet.Åh, der ramte jeg nok et ord, der kunne optage de radikale sind. Aktiekurser, aldersforsørgelse. Ja, selv en Georg Metz har for nylig kastet sig over truslen om mindre hjemmehjælp. For det er da vel nok for galt.

Og ph.d. grader til talentmassen. Eller mangel på samme. Uha, ja, det er slemt. Det er vel nok for galt.

For mig er det værste, den snævertsynethed - også fra de prominente talentfulde ph.d.'ere - fokuseringen er udtryk for.

Peter Huggler

@ Hanne Christensen

Du kritiserer at information ikke skriver nok om bl.a. kontanthjælp, men du glemmer at tage højde for hvor mange artikler information bringer dagligt inde i selve avisen, og hvor mange synspunkter der er repræsenteret i avisens kronikker osv.
Du påstår ligeledes at der er for mange ritzau telegrammer, men ser man inde i avisen, så er der blot nogle enkelte, og markant færre end i f.eks. politikken!

Jeg ser intet galt i hvordan Information vælger at selektere, der er vi åbenbart uenige!
Men jeg forstår ganske enkelt ikke din harme over at information har artikler om forskellige emner. Information er hverken venstre eller højreorienteret (eller socialliberal for den sags skyld) det er en avis der er uafhængig, og ja, generelt har højtuddannede læsere, men det er da ikke noget man kan laste en avis for, Information dækker for mig at se, en lang række interessante områder, bl.a. ACTA, statsløsesagen, overvågning etc.
At de ikke hver dag har en overskrift der handler om kontanthjælpsmodtagere, eller mere mainstream emner ser jeg som en kæmpe fordel, at turde være en niche-avis, selv i disse tider det kræver mod, og det er hvad Information står for!

Min opfordring til dig, må være at gå hen og købe f.eks. dagens avis, og så prøve at læse den igennem, der står mange forskellige ting - også om Phd'er - korrekt, men ligeledes står der om PET makuleringer og Brian Mikkelsen, om konservatives angreb på Manu Sareen etc.

Og slutteligt, for en god ordens skyld; nej jeg er ikke Radikal!

Nu forholder det sig ikke sådan, at en ph.d.-afhandling udelukkende handler om indholdet af afhandlingen, det handler i lige så høj grad hvis ikke mere om formationen af forskeren, der gennem afhandlingen kvalificerer sig til et videre virke med forskning herunder publikationer af peer-reviewed papers, artikler til tidsskrifter, og monografier, samt selvfølgelig undervisning og ansøgninger til forskningsprojekter. Så det entydige fokus på selve afhandlingens indhold og tiltag med at give disse karakterer forekommer at skyde forbi målet.

Steffen Gliese

I betragtning af den enorme produktivitet i fødevare-, beklædnings- og byggeindustrien, Hanne Christensen, kan vi vist godt tillade os at mene, at det er få ting, der er vigtigere end faldet i den viden og indsigt, det tilstås de bogligt disponerede mulighed for at opnå.

Ja det ironiske er at den 'rigtige' forsker type snart ikke vil opleve universiteterne som en ideel arbejdsplads. Forskerlivet mister med andre ord sine kvaliteter.

Jonas Nielsen

Ja nogle mener jo at hvis alle der læser en uddannelse består så er den ikke noget værd. Personligt mener jeg at det udsagn det er en omgang beskidt hø.

Det handler ikke om antal bestået, men derimod om de kan det de skal kunne ifølge uddannelsens bekendtgørelse. Resten er dybt ligegyldigt og har intet fagligt aspekt over sig ud over at nogle ikke bryder sig om at når udbuddet stiger så falder efterspørgslen(og dermed lønnen ligeså).

Steffen Gliese

NEJ, Jonas Nielsen! Bekendtgørelser er minimumskrav - og på universitetet tager man i bedste fald unikke uddannelser.

Steffen Gliese

Formodentlig er det ikke for mange ph.d.'ere, der har skadet kvaliteten, iøvrigt - det er mere graden i sig selv, i forhold til det, vi havde før.

Thomas Struer

»Det ville være fint, hvis man på en nem måde kunne bedømme kvaliteten af ph.d.erne, men jeg har svært ved at se en god måde at gøre det på,« siver Lise Arleth.
Den er da nem. Os proletarer bliver kvalitetsbedømt på en 3 minutters samtale af en sagsbehandler, så mon ikke de kan vurdere en ph.d.er på 5 minutter?
;)
Mvh

Johannes Nielsen

#Robert

Der er noget du har misforstået. I USA tager en 4-årig collegeuddannelse - derefter får man enten arbejde eller starter på et phd-forløb. Men det amerikanske phd-forløb starter med 2 års kurser og har derefter 3 år eller i mange tilfælde 4 år med forskning. Amerikanske phder har således 9-10 års universitetsuddannelse mens danske phder har 8 hvis de har gået den slagne vej fra BA til MA til phd.

Det er socialt skævt hvis ikke sådan overordbet enhver idiot kan tage en phd. Folk har ret til at deres børn får en phd. nå de betaler skat til uddannelsessystemet....

oops..srry.

Niklas Monrad

Inflation er noget vi som regel forbinder med prisstigninger og værdi reduktion af vores indkomst og opsparing. Men for et par uger siden introducerede The Economist et begreb "Panflation", som dækker over det faktum, at vi oplever værdiskred i mange sammenhænge i vores hverdag. Ja, at disse forringelser er blevet så almindelige, at vi ikke engang lægger mærke til det længere.

Tøjstørrelser, fødevareportioner, hotelstjerner, frequent flyer miles, skolekarakterer og jobtitler kommer artiklen i The Economist ind på.

Vi kan overføre dette panflations begreb på de eksplosivt øgede optag i gymnasierne i 70erne og 80erne, og siden som resultat, et øget optag på universiteterne, og nu naturligt nok, øget optag på PhD uddannelser.

Men også vores sprog udsættes for panflation, se bare på den omfattende brug af superlativer og hvor mennesker sprogligt set kammer helt over, selv når det drejer sig om banale og middelmådige præstationer og oplevelser som beskrives.

Se hvordan det er blevet meget lettere og almindeligt at bruge nedsættende ord om andre. Et "svin" i dag er ikke nær så ildelugtende som et svin i går var det ...

Det som i går var en almindelig borgerlig eller højreorienteret samfundsstøtte, kaldes dag rask væk "fascist". En galning med et håndvåben er nu pludselig terrorist. For slet ikke at tale om galningen med en håndgranat, som nu pludselig er blevet en terrorist med WMD. Politi som patruljerer i byen, og som griber ind og gør deres job har pludselig gjort at vi lever i en "politistat".

Det startede med et kamera i banken, for at gøre livet sværere for en røver, og nu kan vi snart ikke pille os i næsen uden at det registreres.

Demokrati plejede at være det vi forstod ved vestlig, liberal samfundsform, med respekt for menneskerettigheder og ytringsfrihed. Det begreb begyndte man hurtigt at underminere, ved at give stater navne som Den Tyske Demokratiske Republik, eller hvad med Democratic People's Republic of Korea. Så snart nogen, et eller andet sted kan afgive en stemme, har man altså besluttet at det er demokrati.

Nu har vi naturligvis også undergravet socialismen for eksempel ved at tale om socialisme med kinesiske karaktertræk.

Vi var tidligere ganske stoiske, og kunne tåle lidt af hvert, nu er den mindste fornærmelse eller opfattet fornærmelse nok til at mennesker går amok og truer med vold.

Måske kan det ikke være anderledes, når masserne begynder at gøre krav på eliternes domæner.

The devaluation of everything
The perils of panflation
http://www.economist.com/node/21552214

Steffen Gliese

Niklas Monrad, jeg er enig i dagnosen, men der er specifikke politiske og magtrelaterede beslutninger bag hver enkelt.
I detaljen tager du også fejl, fordi du nu engang har dit politiske udgangspunkt, hvilket gør dig blind for de faktiske tidspunkter for udviklingen. Jeg vil her nøjes med din mest iøjnespringende faux pas: det er ikke i perioden 1970-1985, uddannelsessystemet får problemet, for her er der stadig tale om at høste en ressource, det mere hierarkisk opbyggede 50-60er samfund overså. Strukturerne var intakte, der kom ovenikøbet karakterkrav for optagelse på de videregående uddannelser, folk skulle have kvalificeret sig til at komme på gymnasiet, eneste væsentlige problem på området var erhvervslivets sædvanlige manglende deltagelse i samfundets løsning af sine opgaver med mangel på praktikpladser, selvom store dele af uddannelsesopgaven faktisk blev løftet fra dem med efg-ordningen. - Undergangen for det danske uddannelsessystem og dets sikkerhed for at levere bedste kvalitet begynder og slutter med Bertel Haarder, både i første og anden omgang.

Steffen Gliese

Niklas Monrad: det korte svar på det problem, du omtaler, og som jeg privat har angrebet siden gymnasiereformen i 1984, er, at politikerne udhuler kvaliteterne i det, de på den ene side giver adgang til, men på den anden side aldrig lader den brede befolkning få adgang til. Det kan, er jeg ked af at sige dig, ikke ende på anden måde, end at folk i sidste ende tager selv.

Steffen Gliese

PS.: Og så er "eliten" jo kun elite, fordi den eksklusivt har *haft* adgang på bekostning af den brede befolkning.

robert jensen

Arbejdsløse akademikere er tropperne i kampen for den store socialistiske stat, ikke arbejderne.

Når den forsmåede sociolog og magfoldighedsteoretiker kan se den entreprenante håndværker klare sig bedre, appelerer de til staten om hjælp til at stige i hierakiet.

En ph.d.'er er en akademiker der er specialiseret i at forske, og i at uddanne kommende akademikere på universitetet. Hvis efterspørgslen på forskere og universtetsundervisere er så stort, at det kan optage f.eks. halvdelen af alle akademikere, burde halvdelen af alle akademikere således være ph.d.'ere. Det er bare indlysende ikke tilfældet, lige som det indlysende heller ikke er tilfældet at blot hver fjerde akademiker skal være universitetslektor.

Problemet er, at et stort antal højtuddannede, både kandidater og ph.d' ere, ses som et formål i sig selv, uafhængigt af efterspørgslen. Dette undergraver både uddannelsernes kvalitet, og de færdigtuddannedes fundament på arbejdsmarkedet.

Jeg kan skrive under på at phd-uddannelsen er blevet stærkt forringet. Da jeg tog en phd(licentiat)-grad var det almindeligt, at man før indskrivning allerede havde publiceret et vist antal artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter.

Fx havde jeg 8 publicerede artikler, heraf 4 i absolut førende tidsskrifter, før jeg påbegyndte studiet. I dag er det almindeligt at selv en færdiggjort phd-afhandling ikke fører til nogen publicering. Højst et lille snøft i et lokalt tidsskrift, som vejlederen har indflydelse på.

Der findes magtfulde ledere på Københavns Universitet, som kun har skrevet en halvdårlig phd-afhandling, og som aldrig i hele deres karriere har fået optaget en eneste artikel i et internationalt anerkendt tidsskrift.

Når lederne ikke selv er ambitiøse, hvordan kan man så forlange at de studerende er det. Det er ikke deres fejl.

Dataloger og spøgelser,

( eller bare: ironiserende parafraser over lægfolks eller romantikeres eller materialisters,
endog i disse modernere tider,
så ofte udtrykte fordomme om dem ):

kønne og lysende og smukke og virkelige
kunne biologernes, ingeniørernes, datalogernes, fysikernes, kemikernes og matematikernes,
søgerier,
udi indenfor fagområderne, at nå:
de uendelige og evindelige og fulde og virkelige
køn og lys og smukke, også selv synes;

tænkeligt burde de oftere søge, også de,
også udenfor fagområderne;
tænkeligt burde de næppe ofte søge
videre end det mennesker muligt nålige,
tænkeligt burde de næppe ofte
gå videre end det nødvendige
for praktiske behovs opfyldelser

robert jensen, skrev

Arbejdsløse akademikere er tropperne i kampen for den store socialistiske stat, ikke arbejderne.

Når den forsmåede sociolog og magfoldighedsteoretiker kan se den entreprenante håndværker klare sig bedre, appelerer de til staten om hjælp til at stige i hierakiet.

----------

nogle tænkelige svar:

1) socialisme og stat er kun sjældent forligelige.

2) det passer næppe, at de ( nævnte ) alligevel evt. forsøger det.

3) det ville næppe lykkes for dem, hvis de ( nævnte ) evt. alligevel forsøger det.