Læsetid: 3 min.

Råd foreslår ændringer af ph.d.-uddannelse

Antallet af forskerstuderende er fordoblet de sidste ti år, og i år skal ph.d.-satsningen så op til politisk overvejelse. Det bør føre til ændringer, så den enkelte ph.d. kan målrettes mere mod det private erhvervsliv eller en forskerstilling, alt efter behov, mener Forskningspolitisk Råd
11. april 2012

De store ph.d.-årgange på universiteterne er på vej. På ti år er antallet af forskerstuderende fordoblet, og de ph.d.-studerende er i dag spredt over vidt forskellige fagområder og med vidt forskellige mål for øje inden for det private erhvervsliv eller forskerstillinger i det offentlige. Men Danmark er i dag et af de få lande i verden, hvor man stadig fastlægger ph.d.-uddannelsens rammer centralt med en såkaldt ph.d.-bekendtgørelse fra Udannelsesministeriet.

Den stramme standardisering står i vejen for, at samfundet kan få det fulde ud af den store ph.d.-satsning, mener forskere og erhvervsliv. Politikerne bør give universiteterne friere rammer til at skræddersy de forskellige uddannelser, når de i år tager ph.d.-satsningen op til overvejelse, foreslår Forskningspolitisk Råd.

»Det vil give universiteterne mulighed for at differentiere, så nogle ph.d.-uddannelser bliver lavet mere i samarbejde med erhvervslivet, og nogle bliver indrettet efter, hvad der eksempelvis er relevant for en ph.d. inden for samfundsvidenskab,« siger Marie-Louise Nosch, der er næstformand i Forskningspolitisk Råd.

Jannik Schack Linnemann, der er forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, er enig i, at der er behov for at lave forskeruddannelserne om. Han så gerne, at de blev langt mere professionsrettede, så ph.d.erne kunne specialisere sig i forhold til, om de ville gå forskervejen på universiteterne eller i det private, gå ind i innovation eller vælge konsulentvejen.

»Det handler om, at universiteterne bliver meget mere bevidste om, at ph.d.-uddannelsen får en meget tættere tilknytning til omverdenen og i højere grad tilpasser uddannelsen til arbejdsgivernes behov,« siger Jannik Schack Linnemann.

Op i top

Udgangspunktet i forslaget fra Forskningspolitisk Råd er, at de ph.d.-studerende selv skal præge uddannelsen sammen med deres vejleder. De ved bedst, hvad der skal til for at få dem op i topligaen på deres eget område, siger Marie-Louise Nosch.

»Jeg synes, vi skal have mere tillid til de ph.d.-studerende, til vejlederne og universiteterne - at de kan forvalte opgaven fagligt bedre, end ministeriet kan med en stram bekendtgørelse, der gælder for alle,« siger hun.

Som eksempel nævner hun, at alle ph.d.-studerende skal bruge et halvt år af deres treårige uddannelse på at gennemføre kurser.

Det er ikke lige relevant for alle, og mange kunne bruge tiden bedre på at sikre, at deres forskning kommer samfundet mere til gavn: »Vi synes, de ph.d.-studerende hellere skal bruge deres tid på at skrive en fantastisk afhandling. Man skal hellere måle på impact og artikler end på point ,« siger Marie-Louise Nosch.

Åbne kurser

Ph.d.-studerende Troels Linnet, der er formand for landets største ph.d.-forening på biologi ved Københavns Universitet, forstår godt, at man ovenfra forsøger at sikre en vis kvalitet ved at stille krav.

»Men det er et halvt års arbejde ud af tre år, som går til kurser, og det er ret meget. Hvis man som biolog skal ud at grave prøver et sted, så er det bedre at bruge tiden på det,« siger Troels Linnet. Professor i statskundskab Ove Kaj Pedersen, CBS, der er en af dommerne i Informations ph.d.-cup, kan godt genkende billedet af spildtid og manglende fleksibilitet i ph.d.-uddannelsen.

Omvendt er han tilbageholdende med at sige, at kursuskravene helt skal liberaliseres.

»I Danmark har vi ikke så lang en tradition for at uddanne ph.d.er, og derfor har vi endnu ikke en fælles forståelse blandt universitetsansatte og institutter for, hvad en ph.d. skal igennem og kunne leve op til, når vedkommende er færdig,« siger Ove Kaj Pedersen.

Formand for rektorkollegiet Jens Oddershede er tilhænger af mindre firkantede rammer for ph.d.-uddannelsen. Men universiteterne har allerede gjort noget for at løsne op for kursuskravet, påpeger han. Alle universiteter har gratis åbnet ph.d.-kurserne for studerende fra andre universiteter, ligesom organisationen Danske Universiteter snart offentliggør en kursusdatabase, så de ph.d.-studerende kan se, om der er kurser andre steder, der passer bedre ind i deres uddannelse, end på deres eget universitet.

»For det kan være svært at tilrettelægge specialiserede kurser for alle ens forskellige ph.d.-studerende,« siger Jens Oddershede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu