Læsetid: 2 min.

Rektorer advarer mod nye eksaminer

Der mangler penge til at gennemføre de nye eksaminer, der lægges op til i regeringens udspil til reform af læreruddannelsen. Det mener rektorerne på professionshøjskolerne, men ministeren afviser
Der skal spares andre steder, hvis regeringen indfører flere eksaminer på læreruddannelsen. Det påpeger flere rektorer.

Der skal spares andre steder, hvis regeringen indfører flere eksaminer på læreruddannelsen. Det påpeger flere rektorer.

Jakob Dall

20. april 2012

Det kommer til at blive uhyre omkostningstungt, hvis regeringen får flertal til at indføre flere eksaminer på læreruddannelsen. Det mener Laust Joen Jakobsen, formand for professionshøjskolernes rektorforening og Stefan Hermann, rektor på Professionshøjskolen Metropol, efter at regeringen i går præsenterede sit nye udspil til en reform af læreruddannelsen.

I udspillet lægger regeringen op til, at der skal stilles øgede krav til eksamenssituationen på læreruddannelsen. Lærerstuderende skal ifølge regeringen oftere til eksamensbordet og testes i deres kompetencer. Blandt andet skal de lærerstuderende til eksamen efter deres praktikperiode.

Men det kan i sidste ende gå ud over kvaliteten af uddannelsen, da det så bliver nødvendigt at spare andre steder på uddannelsen, vurderer Laust Joen Jakobsen.

»Jeg er noget bekymret for, at der skal bruges mere tid på eksamen. Det er efter min opfattelse en misforståelse, som vi er nødt til at diskutere. Der bruges helt urimeligt mange penge på eksamen i forvejen. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, hvis vi skal bruge flere penge på det,« siger Laust Joen Jakobsen.

»Det er godt, at regeringen vil have, at de studerende skal have karakterer ved flere eksaminer. Men det har en bagside. Det bliver dyrere og mere administrativt tungt,« siger Stefan Hermann.

Koster ikke en krone ekstra

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) afviser, at det øgede fokus på eksaminer i reformen af læreruddannelsen kræver flere økonomiske ressourcer.

»Vi vil løbende sikre, at de studerende har en progression i uddannelsen, fordi de skal til eksamen i de enkelte moduler, og fordi vi sætter klare kompetencemål. Der strammer vi skruen og siger, at man skal kunne mere, end man kan i dag. Vi mener ikke, at det kommer til at koste ekstra. Vi har stor tillid til, at professionshøjskolerne kan løfte denne opgave,« siger Morten Østergaard.

Den linje bakker Kirsten Brosbøl, forskningsordfører for Socialdemokraterne, op om.

»Vi skal afvente forhandlingsforløbet, men der er ikke lagt op til, at vi skal bruge flere ressourcer. Men vi skal selvfølgelig diskutere i løbet af forhandlingsforløbet, hvordan vores ønsker kan rummes inden for de økonomiske rammer, der nu engang er,« siger Kirsten Brosbøl.

Bekymret opposition

Det bekymrer Konservatives uddannelsespolitiske ordfører, Mai Henriksen, at uddannelsesminister Morten Østergaard ikke berørte økonomien i regeringens udspil ved gårsdagens første møde i forligskredsen.

»Ministeren har behændigt undgået at komme ind på økonomi i sit udspil, så det betyder nok, at der ikke følger flere penge med. Jeg ville ønske, vi kunne sætte flere penge af til at investere i vores fremtid, som læreruddannelsen er en vigtig brik i, men jeg ved også godt, at den politiske virkelighed ikke er til flere penge. Jeg ser frem til, at vi kommer til at diskutere økonomien i regeringens udspil i de kommende forhandlinger,« siger Mai Henriksen.

Regeringen lægger op til et intenst forhandlingsforløb med forligsparterne Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti hen over de kommende uger, og Morten Østergaard håber på at lave en bred aftale.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu