Satire
Læsetid: 2 min.

Og så taler vi ikke NEGER om det …

For halvanden generation siden var ’n-ordet’ en gængs og uskyldig term – i dag er det genstand for hysterisk tabuisering
Indland
30. april 2012

Endnu i 1950’erne kunne Danmarks provinspresse bringe overskrifter a la: »Neger set på hovedgaden i Holbæk.«

I sidste uge benyttede Dagbladet Roskilde rubrikken »Neger stjal bil fra 80-årig«. Samme ord, forskelligt reaktionsmønster: Dengang forundring over et ’eksotisk’ besøg, i dag forargelse. Avisen forsvarer sig med henvisning til, at ’neger’ jo bare betyder ’sort’, og at det var relevant at identificere gerningsmandens hudfarve.

Lige siden har internettet glødet af harmdirrende indlæg om dette ordvalg, endog integrations- og socialminister Karen Hækkerup påtalte den angivelige smagløshed.

Man skulle tro, at et helt andet ’n-ord’ var på færde, nemlig det utilsløret racistiske nigger. Som om ’nigger’ ved en semantisk glidning havde slugt ’neger’ og koloniseret det med sit eget infame betydningsindhold. Som om uhyrlige stereotype og stigmatiserende profileringer lå på lur i selve ordet for at invadere vores forestillingsverden – alene ved dets blotte nævnelse.

Hvordan kom det så vidt, at vi blev bange for et ord, der blot betyder ’sort’? Og som stadig blot betyder ’sort’ for 80-årige damer. For halvanden generation siden var der intet odiøst over ’neger’. Derfor brugte den sorte amerikanske borgerretsbevægelse det da også gerne og gladeligt – således Martin Luther King, der i sit oratoriske mesterstykke I Have a Dream

I Gyldendals leksikon fra 1960 kan man ikke blot læse om ’negre’, men også ’australnegre’ og ’busknegre’. Prosaen er lødigt leksikalsk, uden et mikrogram racisme.

Generobring fra egne rækker

Tabuiseringen af ’neger’ må være den største sejr for bevægelsen for ’politisk korrekthed’, der bygger på den semiotisk naive tankegang, at skadelige forestillinger kan udrenses fra virkeligheden ved at tabubelægge ord.

Tabuisering virker ikke: At de racistiske forestillinger lever videre, viser netop den proportionsløse frygt for n-ordet. Bedre er generobringsstrategien: Bruger vi ordet, tager vi det tilbage fra d et hæslige ’nigger’ og genindsætter det som deskriptiv neutral term, og så kunne vi også få Pippis far tilbage som ’negerhøvding’. Generobringen har dog størst chance for succes, hvis sorte selv står for den, som f.eks. den gruppe ’afrodanskere’, der for et par år siden lavede tv-programmet Negermagasinet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Haastrup

Jamen Uffe, du kan da bare klage over de af mine kommentarer som du mener indeholder værre anklager mod enkelte debattører end skrigeballon.

Hvad venter du på, kom dog igang mand.

Du, som så mange andre kan ikke tåle at jeg fastholder en pointe om racisme uden at gå totalt i hysterisk selvsving og søge at gøre MIG til den formastelige krænker. Gøre mig til debattens emne. Men det er altså ikke jeg som er emnet her.

Hvornår begynder du at bevise at omtalte kvinde skulle have anvendt ordet NEGER om sin gerningsmand neutralt?

Det er emnet Uffe. At du ikke vil debattere mere med mig rager mig da en høst. Det er du da i din fulde ret til.

Kom igang! Klag over de kommentarer som du mener ikke overholder retningslinjerne for debat i al almindelighed.

Du kunne starte med at vise hvilke. Jeg tror du overreagerer.

Martin Haastrup

Frank, vi har tilsyneladende en divergerende opfattelse af hvad der er racisme og hvad der ikke er det. Du har kommet med eksempler, men ikke beviser på, at hvide udsættes for racisme. Det var det som var mit postulat. - At hvide ikke kan udsættes for racisme. Det er er derimod hvide som udøver racisme - Kloden over. Og benægter at de gør det. Fordi der er 'normalt' for dem.

Stadig, den dag i dag.

Stella Aldebaran

De eneste tanker, som dette sætter i gang hos mig, er faktisk bare, hvor virkelig underlig, denne debat må se ud, når/hvis "negerne" selv får øje på den.
At der er et stort, anerkendt dagblad i landet Dannemark, i hvis diskussions-rubrikker, folk slår knuder på sig selv for at finde ud af, "hvad de egentlig skal kalde dem".

Ja, selv fra mit synspunkt, mig, der besidder en naturlig racisme, som jeg for længst har opgivet at fortrænge eller benægte eksistensen af.

Hanne Cetkin

Niels Mosbak:

»Men kan et ord der har været anvendt neutralt gennem 300 år lige pludselig blive racistisk inden for en 20-årig periode?«

I forrige århundrede var der tre fremtrædende ideologier, der var helt og aldeles morderiske. Det var imperialismen, stalinismen og nazismen.

Vi har haft et opgør med nazismen og stalinismen, men mangler stadigvæk et helt nødvendigt opgør med den måske mest morderiske og brutale af de tre ideologier, nemlig imperialismen.

Når det handler om antal døde mennesker og krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden kan der ikke herske tvivl om, at den europæiske og amerikanske kolonialisme har været den største dræber.

Det manglende opgør med imperialismen er også grunden til at racisme og xenofobi har så gode kår som det eksempelvis er tilfældet i Pia Kjærsgaards Danmark

Niels Mosbak, når du argumenterer med at et udtryk, der stammer fra kolonitiden ikke kan være racistisk, har du bevæget dig ud på virkelig tynd is! Kan du ikke selv høre, hvordan isen knager?

Du skulle hellere komme tilbage og få fast grund under fødderne, og ikke som nu forsøge at forsvare et håbløst synspunkt ad absurdum.

Et typisk eksempel på kolonitidens mentalitetshistorie er Harald H. Lunds børnesang "Elefantens vuggevise", hvor der blandt andet står "I morgen får du en negerdreng, og ham kan du bruge som rangle."

Men her vil de blå journalister og deres medløbere jo nok også bare mene, at det med negerdrengen da ikke skal opfattes som nedsættende og negativt, og det med at anvende ham som rangle, da blot er en lille uskyldig spøg.

Nic Pedersen

@Martin Haastrup

jeg vil gerne takke dig for have bibragt mig en meget bedre forståelse af et udsagn, som jeg dengang fandt noget kryptisk.

Jeg befandt mig engang i Cape Town i selskab med par ældre herrer, som havde været aktive i ANC.
Den ene havde rejst meget rundt i Europa for at fremme antiapartheidsagen der.
Han siger så på et tidspunkt, at "det er underligt med nogle af jer europæere. Nogle af dem, som jeg har mødt blandt vores støtter, er faktisk meget værre racister end Terreblanche (meget ekstrem boerleder). De bruger os kun til at polere deres eget ego med!"

Hanne Cetkin

Vera Lyby T. :

»De eneste tanker, som dette sætter i gang hos mig, er faktisk bare, hvor virkelig underlig, denne debat må se ud, når/hvis “negerne” selv får øje på den.«

Ja, vi skal i det hele taget være glade og lykkelige for, at man ude i verden sjældent bemærker, hvad der bliver sagt og skrevet i Danmark i disse år.

Under karikaturkrisen, hvor det blev en folkesport at brænde dannebrog af ude i den store verden, fik vi et godt indtryk af, hvad man i udlandet mener om den danske ”værdikamp”.

Maya Nielsen

Ja og hvis man nu tager er praktisk eksempel, så som enhedslisten, så er de fleste der da verbalt set nogle af de reneste i spyttet hvad angår antiracisme og tænker man så heålt oplagt. Så må er denjo virkeligt være lige muligheder for mennesker med en anden etnisk afstamning end dansk i partiet, for slet ikke at tale om i den personlige sfære ,men næh i Enhedslisten har de det mest i selvretfærdige og retfærdige erklæringer og meget lidt ses. Iflg medier inden for partiet i praksis .... kan det være fordi de måske er mere idealistiske meningmaskiner end ægte varme rent meenskeligt ? Jo jo man kan jo sagtens være begge dele selv om det første nok mere bor i hjernen end i hjertet....

Hans Jørgen Lassen

Under karikaturkrisen, hvor det blev en folkesport at brænde dannebrog af ude i den store verden, fik vi et godt indtryk af, hvad man i udlandet forstår ved "værdikamp" - nemlig at brænde flag og ambassader af.

Filo Butcher

Hvis N-ordet er så uskyldig som mange påstår, hvorfor er der så uendelig meget debat om dette emne???

Hans Jørgen Lassen

A. Holmssons sans for humor skal ikke undervurderes.

En kvinde har fået stjålet sin bil, en glimrende BMW, og hun beskriver så gerningsmanden, forbryderen.

Holmsson kommenterer dette:

"... var brugen af ordet venligt?"

Ja, for faen, Holmsson har jo ret, også i den grad. Hun, den forhenværende bilejer, kunne da godt være en smule venlig, når hun nu skulle beskrive den nydelige mand, som ved et rent uheld kom til at stjæle hendes bil.

Man kan dog godt forlange i det mindste venlighed af ofre for forbrydelser. Hvad faen bilder de sig ind?

Nic Pedersen

romed,

det plejer at give anledning til debat, når åbentlyst uskyldige bliver fordømt!

Maya Nielsen

Og nogle bruger ordet sort racistisk ... og efterh'nden er det at at v?re hvid end medf.dt neurose,,,

Hans Jørgen Lassen

Jeg har et yndlingsskældsord, som jeg dog er karrig med brugen af.

Hvis der er nogen, som jeg nærer en vis skepsis overfor, så kalder jeg dem hverken negere, muslimer, DF'ere, stalinister, nazister, fascister, racister eller lommetyve.

Jeg kalder dem slet og ret: normaltbegavede.

Stille og roligt. No big deal.

Filo Butcher

@ Under karikaturkrisen, hvor det blev en folkesport at brænde dannebrog af ude i den store verden, fik vi et godt indtryk af, hvad man i udlandet forstår ved “værdikamp” - nemlig at brænde flag og ambassader af.

Av!

Jeg prøvede lide at tygge lidt på den... udlandet??? Det vil så sige alt land udenfor Danevolden?

Hans Jørgen Lassen

Holmsson,

jeg var jo godt klar over, at du ikke ville forstå min pointe.

Nemlig, at hvad som helst kan bruges som skældsord, hvis det er, hvad man er ude på.

Hanne Cetkin

En undersøgelse har i øvrigt vist, at den typiske fremmedhader, er en ældre frustreret ufaglært mand.

Det må jo også betyde, at racismen i Danmark efterhånden vil forsvinde ved det man kalder for naturlig afgang.

Hans Jørgen Lassen

Hanne Cetkin skirver:

"En undersøgelse har i øvrigt vist, at den typiske fremmedhader, er en ældre frustreret ufaglært mand. "

Denne undersøgelse er for nylig blevet tilbagevist.

Status på det videnskabelige område skulle nu være, at den typiske kritiker af specielt islam er en kvinde med en vægt omkring 57 kilo og en universitetsuddannelse i sociologi samt 1,3 børn.

Så den der med den ældre, frustrerede, ufaglærte mand holder altså ikke.

Sider