Nyhed
Læsetid: 3 min.

Samleren, der skal forene SF

Efter valget som den ene af to nye næstformænd i SF venter der Lejreborgmester Mette Touborg en stor opgave. Som kompromiskandidaten skal hun forene partiets fløje
SF’s formand Villy Søvndal og næstformandskandidat Mette Touborg nyder solen udenfor Hotel Comwell i Kolding under SF’s landsmøde.

SF’s formand Villy Søvndal og næstformandskandidat Mette Touborg nyder solen udenfor Hotel Comwell i Kolding under SF’s landsmøde.

Andreas Beck

Indland
17. april 2012

Det var med beslutsomme skridt, at Mette Touborg sammen med sin næstformandskollega i SF, Mattias Tesfaye, søndag aften gik den forsamlede presse i møde på konferencehotellet Comwell i Kolding. Forud var gået et intenst møde i partiets nye landsledelse, hvor Mette Touborg og Mattias Tesfaye var blevet valgt med 17 og 13 stemmer mod otte stemmer til den tredje kandidat, Meta Fuglsang. Med et fast blik rettet mod de ventende mikrofoner og diktafoner skulle hun forklare, hvordan hun vil forene fløjene i SF.

»Jeg er ikke bekymret for opgaven. Efter landsmødet står SF samlet, og nu ser vi fremad,« sagde Mette Touborg.

Efter flere ugers intens debat om næstformandsposten i SF mellem de to første kandidater, Mattias Tesfaye og Meta Fuglsang, trådte Mette Touborg først ind på scenen tre dage før landsmødets begyndelse. Hun blev kørt i stilling som kompromis-kandidaten, der skulle forene de tre fløje i SF – de ledelsesloyale arbejder-ister, de ledelseskritiske humanister og den grønne fløj. Men efter valget til landsledelsen var det langt fra givet, at Mette Touborg skulle blive en af partiets nye næstformand. Hun blev valgt til partiets landsledelse med det laveste stemmetal af de tre næstformandskandidater. Konkurrenterne Meta Fuglsang og Mattias Tesfaye blev nummer et og to. Over halvdelen af de 421 delegerede stemte personligt på Meta Fuglsang ved valget til landsledelsen.

Det hjalp dog lige lidt: Mette Touborg havde størst opbakning i den nye landsledelse, men hvem er den nye næstformand i regeringspartiet SF?

Hun har kun været medlem af SF siden 2008. Og allerede året efter blev hun valgt til borgmester i den tidligere Venstre-kommune, Lejre. SF fik ved kommunalvalget i 2009 et historisk godt valg i kommunen, hvor partiet fik lige så mange mandater som Socialdemokratiet.

Men fordi Venstre og Socialdemokratiet ikke kunne samle flertal for deres borgmesterkandidater, blev Mette Touborg kompromisset, alle kunne enes om. Den rolle får hun nu også i SF.

»Jeg har altid haft en meget dialogbaseret tilgang. Det er vigtigt, at vi bruger alle de ressourcer, partiet har. Vi skal have sat langt mere gang i inddragelsen af de lokale medlemmer, fordi jeg fornemmer, at det virkelig er et stort engagement, der kan bruges til at udvikle SF-politik,« siger Mette Touborg.

Nødvendige skolelukninger

Efter over to år med direkte adgang til borgmesterkæden i Lejre har Mette Touborg oplevet, hvor høj magtens pris kan være. Før kommunalvalget mente Mette Touborg ikke, at skolelukninger ville komme på tale i kommunen. Men efter valget har hun været med til at lukke tre ud af 10 skoler. Fordi det var nødvendigt, siger hun i dag.

»Det var bestemt ingen nem beslutning. Men vi mente, at der blev brugt for mange penge på struktur og administration. Der kunne vi spare, så vi i stedet kunne investere det beløb i folkeskolen. Det er et godt eksempel på, hvordan man sparer i krisetider,« siger Mette Touborg, der ifølge et nyt udspil på børneområdet snart skal i gang med at finde politisk flertal for at spare på ledelseslagene i kommunens daginstitutioner.

Økologisk kommune

Men også når det kommer til at være miljøvenlig, kan SF se mod næstformandens kommune. Mens regeringen ønsker, at alle offentlige køkkener i 2020 er økologiske, er Lejre allerede i gang med at omstille sig til at blive Danmarks økologiske kommune, så fra 2015 vil 60 procent af den offentlige mad i kommunen være økologisk.

»Vi skal turde have visioner. Vi skal turde have ambitioner. Vi har gode forudsætninger for at blive en økologisk kommune. Dem skal vi udnytte,« siger Mette Touborg.

Selv om Mette Touborg som næstformand får flere opgaver i hovedstaden og rundt om i de lokale partiforeninger, forventer hun ikke, at borgerne i Lejre kommer til at mærke forskel, efter at byens førstekvinde kan skrive næstformand i et regeringsparti på visitkortet.

»Lejre er det vigtigste for mig. Jeg er rigtig glad for at være borgmester, og SF har brug for, at der er nogle borgmestre i partiet. Dem kan vi ikke få for mange af,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Park van der Schaft

Jeg håber virkelig Mette Touborg kan samle partiet efter, at det endnu engang er blevet splittet pga. Villys fremgangsmåde.

Held og lykke og "få så partiet" tilbage til deres gamle dyder. Nemlig at være med til at give de svageste den hjælp de har brug og behov for.

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, tidligere SF'er

Humanisterne eller akademikerne kan bare melde sig ind hos Det radikale venstre det er jo der de hører til.

Nemlig Per. Mon ikke de gør det, så. Måske er det bare ikke den mest geniale strategi.

Marianne Christensen

Eller bedre endnu-
De kan melde sig ind i EL.

De utilfredse folketingsmedlemmer kunne også vælge at blive løsgængere. Det vil nok give dem maksimal indflydelse.

2 udmeldelser fra medlemmer af SF`s folketingsgruppe ville kunne vælte regeringen.

Niels Uldall-Hansen

@ Per
De vil sikkert også være ganske velkomne, bare de acceptere en borgerlig økonomi, som Villy støtter. De vil sikkert også finde mange de kan blive enige med om meget, fx at en grøn linje er vigtig.

Carsten Hansen

Marianne C.

Enhedslisten kan vælte regeringen !-

Hvad venter den på ?

Hvis det er det I yderligtgående ønsker.

Marianne Christensen

Carsten Hansen@
Reelt at ønsker jeg at ens stemme ikke bliver brugt til Möger-politik- Min steme skal ikke misbruges til at afskaffe efterløn, - det har jeg aldig ønsket
at forkorte dagpengeperioden - det har jeg aldrig ønsket
at gøre forholdene for syge værre - det har jeg aldrig ønsket.

men at sf samtidig går ind for topskattelettelser til de rigeste - det er da det mset svinske for nogen der kalder sig socialister.

- og det opvejes altså ikke af at et par håndfulde frafalne -ikke længere - sfere er blevet ministre.

- men for at være ærlig.
.
Selv om jeg reelt var SF'er og opstillede til kommunalvalget troede jeg ikke på Möger, Søvndal og CO og meldte mig ind i EL i god tid før folketingsvalget.
Så jeg glæder mig bare over jeg fik ret - og at SF bløder til EL..
.

Carsten Hansen

Marianne .

Hvad har du fået ret i ?.

Hverken S eller SF ønskede at forringe efterlønnen eller halvere dagpengene. Det indførte B sammen med VKO før valget. Og efter valget er der ikke flertal for at rulle det tilbage.

Mon det er gået op for dig at at SF sidder i regering med andre partier og ikke kan agere på egen hånd ?.

Og mon det er gået op for dig, at din stemme sandsynligvis bliver brugt til at gennemføre SRF´s love ?, Nemlig ved hjælp af Ø´s mandater.

Eller mener du virkelig at Enhedslisten skal vælte regeringen (Som den jo ikke behøver løsgangne SFére for at gøre) Hvis det ikke er gået op for dig ?

Marianne Christensen

Ja jeg mener EL skal vælte regeringen-

Almindelige mennesker som mig har da fået en værre politik OG et manglende alternativ som følge af sf*s forræderi mod deres vælgere.

Jeg kan ikke se noget som helst fra den nuværende regering, der er andet end forværringer for mig.
Det i kalder forbedringer:
Knivloven - jeg går da aldrig med kniv.
Homovielser i folkekirken - ser jeg som et overgreb fra statsmagtens side, Tænk hvis Manu havde krævet at Muslimer eller jøder skulle tvinges til at lave et rirual for homoseksuelle i deres ritualer.

Ja den ny regering har vel kun gjort alt værre end VKO.

Holger Madsen

@ Carsten Hansen

Den diskussion, om Enhedslisten virkelig vil vælte regeringen ved næste finanslov, bliver nok mere interessant efter Enhedslistens Årsmøde om 3 uger.

især ikke-liberalister har formodentlig deres store fremtid for sig:

fordi hvis der evt. er en samfundsorden hvor det store flertal af mennesker samlet, eller hver, ejer forholdsvist lidt, i fht. nogle få;
og hvis de s.k. markedskræfter næppe har ændret det, eller vil ændre det ( i udlignende retninger ),
så er det vel knap så sært, at det store flertal af mennesker sjældent kan se nogle ligefremme sammenhænge mellem frihed og marked.

de fleste unge aner:
også de vil få bedre livsmuligheder,
i en verden uden socialdemokrater, uden borgerlige, og især uden capitalister;
så der sker jo nok nogle væsentligere ungdomsoprør, og det: worldwide