Læsetid: 4 min.

SF'ere vurderer læsernes teser for socialismen

Som optakt til SF's landsmøde har vi bedt læserne udvikler og præsentere teser for moderne praktisk socialisme, der kan tegne retningen for SF og socialismen i de kommende år. SF'erne Thomas Medom og Annika Smith udvælger her deres favoritter.
7. april 2012

Når SF går til landsmøde 13-15. april er det med udsigt til at skulle tegne fremtidens ideologiske retning og partiets position på venstrefløjen. En ny landsledelse skal vælges, et nyt principprogram vedtages. I ugerne op til landsmødet er Mattias Tesfayes 10 teser for praktisk socialisme genoplivet i en ophedet kamp om næstformandsposten, der ligesom partiprogrammet er med til at tegne retningen for partiet og socialismen i de kommende år.

Vi har vi bedt læserne komme med deres bud på teser for moderne praktisk socialisme, og løbende er de mest anbefalede og kommenterede teser udvalgt og placeret i en bruttoliste (se faktaboksen under artiklen). Som optakt til landsmødet har vi bedt forskellige SF'ere om deres kommentarer på læsernes teser. Vi indhenter flere kommentarer i den kommende uge, men her er det først Annika Smith og Thomas Medom, der vurderer:

 

Annika Smith, medlem af SF's landsledelse

1. Hvilken af læsernes teser er din favorit?

Tina Sørensens ”Mennesket før kapital” er min favorit-tese. Tines budskab om, at socialismen bør sætte menneskelige værdier over penge, forbinder jeg i høj grad med det at være socialist og SF’er - særligt i en økonomisk krise som nu. Krisen har efterladt rigtig mange - unge og gamle - uden job, i dyb gæld og uden sikkerhed og håb for fremtiden. Med andre ord er det dem, der er uden andel i krisen, der betaler regningen. 

2. Hvorfor er netop denne problemstilling aktuel lige nu?

I regeringens opgør med ”krævermentaliteten” burde vi have startet med at sende regningen opad i systemet til dem, der reelt har skyld i krisen, nemlig bankerne og finanssektoren. Derfor ærgrer det mig vildt, at det blev et ”nej” til bankskatten og et (foreløbigt) ”nej” til Tobinskatten. 

3. Hvordan ser du den konkret udmøntet i dansk politik?

Jeg er helt enig med Tina i, at den socialistiske kamp er en værdikamp. Den er en kamp mod finansverdens grådighed. Og den er en kamp mod den politiske dagsorden, der sætter hensynet til kapital- og finansmarkedernes kortsigtede profitinteresser over hensynet til mennesket, miljøet og fællesskabet. Den er en kamp, der er gammel og alligevel mere aktuel end nogensinde før. 

 

Thomas Medom, SF - medlem af Aarhus Byråd

1. Hvilken af læsernes teser er din favorit?

Min favorit er nummer 6 ['Individet skal bæres af og bidrage til fællesskabet' - @Brian Jensen] fordi den både indeholder en vision om at styrke fællesskabet og dermed menneskers mulighed for at leve et godt liv. Den sætter samtidig ord på et opgør med den stigende mistænkeliggørelse og kontrol i vores samfund. Samtidig understreges det, at man også har en personligt ansvar for at biddrage til fællesskabet - og så må det være en politisk opgave at bygge fællesskaber og skabe løsninger, der er så stærke, at alle vil biddrage.

2. Hvorfor er netop denne problemstilling aktuel lige nu?

Tillid er nøglen til at bygge stærke fællesskaber og den voksende mængde af dokumentation, kontrol og bureaukrati i hele vores samfund er det modsatte af tillid.

Socialisme er ikke et spørgsmål om at en masse mennesker skal være passive på deres arbejde og passes ind i skema. På samme måde er socialisme ikke blot et mål om sikre mennesker mulighed for at leve på høje overførselsindkomster, men et spørgsmål om at give muligheder for at realisere drømme og visioner. Derfor er opgaven at undgå at mennesker bliver fattige, arbejdsløse og syge og dermed får brug for overførselsindkomster. Og det gælder om at sikre indflydelse på arbejdslivet. Ret og pligt diskussionen er mere aktuel end nogensinde.

3. Hvordan ser du den konkret udmøntet i dansk politik?

Som kommunalpolitiker ser jeg hvordan kontrol, bureaukrati og mistillid fylder mere og mere i vores samfund. I øjeblikket arbejder jeg på at få afskaffet de såkaldte kvalitetsrapporter i Aarhus Kommune. Ambitionen er at flytte fokus fra fokus på dokumentation og bureaukrati til tillid og kvalitet. Kvalitetsrapporterne er blot et eksempel på et initiativ, der kan være fornuftig i sig selv, men samtidig udfører man på de fleste kommunale institutioner også medarbejdertrivselsundersøgelser, forældretilfredshedsundersøgelser, arbejdspladsmiljøvurderinger, der gennemføres kvalitetssamtaler, skrives læreplaner, laves 95 % målsætningsafrapportering og der skrives udviklingsplaner. Den samlede mængde af kontrol og styringstiltag er så enorm at ressourcerne drænes fra kerneopgaven.

Derfor bør det være en hovedmålsætning for et socialistisk parti en genskabe tilliden mellem mennesker overalt i vores samfund.

 

Indsamlingen af teser er stadig igang. Skriv en overskrift og en kort tekst på max 300 tegn i kommentarsporet under det oprindelige indlæg. Skriv en tese ad gangen og anbefal hinandens bud - de mest anbefalede beder vi forskellige aktører på venstrefløjen om at forholde sig til over de kommende to uger i optakt til landsmødet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Blaabjerg

@Esben Madsen
Det tør vist siges at være en meget summarisk definition, du her præsenterer.

Der er meget mere i det end som så. Der ligger også i det en tro på værdien af praktisk fællesskab og samtidigt gensidig respekt for hinanden som individer. Men dette er langt fra uproblematisk. Det er tværtimod et særdeles svært og også omstridt punkt, der ofte skiller vandene

Fællesskab om for mange ting kan af nogle føles som en snærende spændetrøje, og det at nå til enighed om diverse beslutninger kan være en besværlig og tidkrævende proces, der undertiden kan give sig udtryk i ineffektivitet og lav produktivitet om ikke ligefrem en masse spild af tid, der kunne have været anvendt til værdiskabende aktiviteter.
En handlekraftig koncentration af magten hos nogle få, rummer på den anden side risiko for magtmisbrug, nepotisme og korruption.

Det gælder altså om at finde en hårfin balance mellem dels det individuelle råderum, dels de beslutninger og dispositioner, der fornuftigvis må varetages af fællesskabet, således, at også de, der måtte være uenige må indrette sig efter dem og bære medansvar for dem.

Helt central er i den forbindelse efter min mening grundsætningen om, at man - uanset hvilken position man har i samfundet - bør behandle andre mennesker sådan som man også selv ønsker at blive behandlet af andre herunder uden hverken uretfærdig forskelsbehandling eller nedladende formynderi.

Dertil vil jeg føje, at et hvilket som helst system ikke bliver bedre, end de mennesker, det består af. Derfor er det bestemt ikke ligeyldigt, hvem vi vælger til på fællesskabets vegne at varetage de fælles beslutninger, både menneskeligt og hvad angår sagkyndighed og helhedsvisioner.

John Vedsegaard

I det jeg forstår ved socialisme, deler man ikke kun udgifter og indtægter, men i allerhøjeste grad også arbejdsbyrder. Det vil igen sige at antallet af til rådighed værende arbejdstimer i samfundet, deles mellem alle, i den grad det er muligt. Dermed siger jeg selvfølgelig ikke at den ufaglærte skal fungere som læge..

Helt enig med Bo Carlsen. Det er i den grad pinligt og afslørende, at SF er nød til at udskrive en gættekonkurrence i en af landets aviser, for at finde ud af hvad socialisme er for noget.

Det er ganske enkelt en ynk.

Michael Kongstad Nielsen

Eller russere i russisk salat.
Nej, jeg synes det er helt fint med sådan en "offentlig" debat om hvad men skal stille op med ordet socialisme i dag - og at avisen lægger spalteplads til, og at nogle SF-ere forholder sig til det. Ingen tvivl om, at der er mange ude omkring der gerne vil have fodfæste i en moderne socialismeforestilling.

Men at det er svært, vidner indlæggene måske også om. De er vel nok også skud fra hoften, da emnet og muligheden kom dumpende ned fra himlen, og man ikke har tænkt længe og systematisk over det. Men alt i alt en god ide.

Så vidt jeg husker fra for mange år siden - da man
ivrigt diskuterede den slags - handlede socialisme om ejendomretten til produktionsmidlerne og om fordelingen af den producerede merværdi.

Så SF'erne behøver slet ikke være så bange for at miste deres parcelhuse og volvoer.
Det er produktionsmidlerne, det handler om.

Socialismen har også en plads til offentligt ansatte djøffere og tykmavede gymnasielærere.

Peder Pedersen

Jeg synes, det er tankevækkende, at de to SF-ere ikke bruger ordet ”lighed” en eneste gang. Kan det være fordi, de mange højtuddannede i partiet aldrig har følt den sociale og økonomiske ulighed i adgangen til social opstigning på deres egen krop?

En omgang lunken øllebrød af intetsigende humanistisk gøgl, det er stort set samtlige indlæg, og især de udvalgte, i forhold til dette, der til forskel for alt hidtil skrevne, forholder sig til de magtforhold, som ethvert seriøst socialistisk projekt og parti må og skal forholde sig til:
Udgangspunkt for praktisk socialisme er en udogmatisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsens kampe og i den marxistiske samfundsforståelse. Den har rod i en humanistisk og kulturradikal tradition, der vægter menneskelig udfoldelse og medmenneskelig ansvarlighed. Den er inspireret af den danske selvforvaltningstradition. Og den er påvirket af de folkelige kampe i sidste halvdel af det 20. århundrede for bl.a. fred, ligestilling og miljømæssig bæredygtighed.

Kernen i socialismeopfattelsen er, at det er mennesket, der skal skabe og styre både sit eget liv og udviklingen af samfundet. Den enkeltes frie og alsidige udvikling skal være både mål og middel for hele samfundets udvikling. Arbejderbevægelsen har fra starten lagt afgørende vægt på fælles kamp for både at give den enkelte mulighed for at gøre en indsats for fællesskabet og at skabe et samfund, der giver alle mennesker reel mulighed for fri og alsidig livsudfoldelse. Alle borgere skal have mulighed for at tage stilling til og ansvar for samfundets udvikling i fællesskab med andre. Det er kun muligt, hvis nogle af samfundets grundlæggende strukturer og magtforhold revolutioneres.

Socialismeopfattelsen bygger i særlig grad på
• en grundlæggende kritik af det bestående samfund, dets uretfærdigheder og dets skæve magtforhold
• en vision om et andet og bedre samfund, som sætter menneskers frihed og mulighed for at realisere deres drømme og livsprojekter i centrum
• en fundamental overbevisning om, at værdier som frihed, lighed, solidaritet og miljømæssig bæredygtighed kan og skal være grundlaget for en progressiv samfundsudvikling
• en erkendelse af, at en sådan grundlæggende forandring og forbedring af samfundet kræver, at magtforhold og økonomiske relationer ændres tilsvarende, nationalt såvel som internationalt
• at fremtiden skaber bedre vilkår for menneskers livsudfoldelse, hvis den formes gennem en åben demokratisk dialog og bevidste politiske prioriteringer
En tro på menneskers vilje og evne til selv at tage magten og ledelsen over samfundet og dermed skabe en ny og positiv fremtid.