Skolemadsordning skaber ulighed

EAT-ordningen på københavnske skoler, der tilbyder eleverne et sundt måltid mad for omkring 20 kroner om dagen, skaber ulighed og stigmatisering i skoleklasserne. Det erkender børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S), som samtidigt foreslår at udbrede en tilskudsordning, der hidtil har kørt som pilotprojekt, til alle københavnske skoler.

»Vi har set, at EAT har været en fantastisk succes – for nogle børn. Nemlig for dem, der har råd til at betale, hvad det koster at få den sunde og økologiske mad,« siger Anne Vang, og fortsætter:

»Men når man skal betale mellem 18 og 23 kroner for et måltid mad, hver dag, er der nogle, som ikke kan være med. Det er en svaghed ved EAT-ordningen, og den bør vi rode bod på – hellere i dag end i morgen.«

Hun har derfor, sammen med overborgmester Frank Jensen (S), stillet forslag om at udbrede et igangværende pilotprojekt med tilskudsordninger til alle københavnske skoler. Dermed vil elever fra hjem med få midler kunne få mad fra ordningen enten gratis eller til stærkt nedsat pris.

Øget ulighed

At EAT-ordningen, som gennem flere år har eksisteret på de københavnske skoler, har medført stigmatisering og øget ulighed, bekræfter Jon Fuglsang, adjunkt ved Ernærings- og Sundhedsuddannelserne på Metropol:

»Man har ikke været tilstrækkelig opmærksom på de sociale, kulturelle og økonomiske aspekter omkring skolemad før, og det viser en ordning som EAT tydeligt.«

Han glæder sig over, at den erkendelse tilsyneladende er nået til Københavns Borgerrepræsentation, der i forbindelse med forhandlingerne om budgettet for 2013 altså har en permanent tilskudsordning i tankerne.

»Man har med EAT forsøgt at skabe et tilbud, som skulle tilfredsstille skoler i mindrebemidlede områder, såvel som ’velhaverskoler’ på Østerbro,« siger Jon Fuglsang og understreger, at man derfor har undladt at differentiere i både kvalitet og pris.

»Og det har helt klart været en af svaghederne ved det her projekt, for der har været en tydelig social slagside og medført øget ulighed i sundhed, fordi nogle har haft råd til mad, mens andre ikke har haft. Det ser ud til, at man efterhånden også politisk er nået til den erkendelse, og det er kun positivt,« siger Jon Fuglsang.

God forretning

En permanent tilskudsordning vil koste kommunekassen 17 millioner kroner årligt, og det er ifølge Venstres medlem af Børne- og Ungdomsudvalget under Københavns Borgerrepræsentation, Cecilia Lonning, alt for meget.

»Jeg synes, det er en håbløs idé. Den evaluering, der er lavet af pilotprojektet, kan ikke påvise nogen som helst effekt i forhold til, at de her børn nu lærer mere, er blevet sundere eller lignende. Så længe vi ikke ved det, synes jeg, det er at spille hasard med skatteborgernes penge. Jeg efterlyser simpelthen mere dokumentation for de positive effekter.«

Den konklusion kan Jon Fuglsang dog slet ikke genkende:

»Man skal ikke underkende, at der er et kæmpe potentiale i forhold til bedre at kunne tilbyde den her gruppe et ernæringsrigtigt frokostmåltid, og det er et af de områder, hvor der socialt set er allerstørst forskel i forvejen. Derfor vil forslaget utvivlsomt være en god forretning. De forskningsmæssige eksempler på børn, der kommer fra hjem, hvor de ikke kan få et godt måltid om dagen, viser alle sammen, at alt fra faglige resultater i skolen til kammeratskab og social inklusion styrkes markant ved de her tiltag,« siger Jon Fuglsang, der ser tendenser til, at den konklusion spreder sig ikke kun i København, men blandt flere af landets kommuner.

»Københavns Kommune er langt fra det eneste sted, hvor man arbejder med at mindske den stigmatiserende og ulighedsskabende effekt, som kantineordninger kan få,« siger han og peger på bl.a. Gladsaxe og Vallensbæk, der i øjeblikket drøfter lignende ordninger.

»Man er ved at erkende, at skolemaden også er et socialt projekt, fordi der ligger nogle enorme fordele ved at sikre alle adgang, mens der samtidig også er store ulemper ved ikke at indføre det.«