Læsetid: 3 min.

Top-SF’er: Vi har nået mere på seks måneder end i de seneste 15 år

Det er måske dansk politiks bedst bevarede hemmelighed: SF’s indflydelse på regeringens politik. Nu opfordrer Astrid Krag partiet til at blive bedre til at sælge sine sejre
Man skal huske at fejre sine sejre, mener Astrid Krag, der tirsdag vender tilbage til posten som sundhedsminister efter endt barsel.

Man skal huske at fejre sine sejre, mener Astrid Krag, der tirsdag vender tilbage til posten som sundhedsminister efter endt barsel.

Tine Sletting

7. april 2012

Hun har haft tid til at tænke over tingene de seneste tre måneder.

SF’s kronprinsesse, den 29-årige sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag, som gik på barselsorlov i starten af januar.

Dengang stod SRSF-regeringen fast på betalingsringen, SF lå stadig bedre i meningsmålingerne, end da Villy Søvndal overtog formandsposten, og ingen forudså, at valget af den næste næstformand skulle blive en tillidsafstemning om partiets ledelse og linje.

Når Astrid Krag vender tilbage som sundhedsminister på tirsdag, er det imidlertid til et SF i en eksistentiel krise forud for partiets landsmøde næste weekend.

Udover ministerbilerne er det nemlig svært at se, hvad SF har fået i regeringssamarbejdet. Og dem, altså ministerbilerne, bliver der spøgt med, har hver kostet 1,3 procent i vælgertilslutning.

Astrid Krag fortryder dog ikke noget.

Tværtimod.

»I de seneste seks måneder har vi fået mere gennemført – og forandret i folks hverdag – end de forrige 15 år, hvor jeg har været medlem af SF. Det siger noget om, hvad det betyder at sidde med i et regeringssamarbejde, sidde med inde i maskinrummet i samfundet,« siger Astrid Krag.

Hun har denne dag, i toget på vej tilbage til København fra sommerhuset i Assens, nedfældet fem punkter på to ark A4-papir. Punkter hvor SF har haft indflydelse på regeringens politik. De fem punkter er: Energiaftalen, vækstpolitikken, lighedspolitikken, den lige adgang til sundhedssystemet samt udlændingepolitikken. Netop Astrid Krag har, som SF’s tidligere integrationsordfører, stået bag den måske største ændring af partiets politik de seneste år, flygtninge- og indvandrerpolitikken. Hun anses som en hardliner i forhold til SF’s tidligere syn på integrationsområdet. Noget Astrid Krag allerede gav udtryk for i sin tid som formand for SFU.

I dag er Astrid Krag Villy Søvndals og resten af ledelsens favorit til formandsposten, den dag han stopper. Når nu den officielle num-mer to, skatteminister Thor Möger Pedersen, mangler den nødvendige folkelige popularitet.

Selv om de færreste ellers ville sætte netop udlændingepolitikken på SF’s politiske CV, så mener Astrid Krag faktisk, at den hører hjemme der. Og sådan kan hun blive ved. Hun anerkender ikke, at SF må fraskrive sig retten til regeringens sejre, fordi Socialdemokraterne og Radikale Venstre også gør krav på dem.

»Det hele er noget, som jeg er vældig stolt af som SF’er. Så hele den her præmis med, at man ikke kan være stolt, fordi nogle andre også synes noget er godt, den køber jeg ikke,« siger Astrid Krag.

Til gengæld er de politiske mærkesager, vælgerne hidtil har forbundet med SF – millionær- og bankskat samt betalingsring – ikke blevet til noget. Oven i købet gjorde Villy Søvndal folketingsvalget til en folkeafstemning om efterlønnen – og tabte den.

Vi skal øve os

Astrid Krag fremhæver dog alle de mange små politiske sejre, ingen nogensinde hører, taler eller skriver om. Hun nævner, at da hun tidligere på året skulle nedsætte den habilitetsarbejdsgruppe, som skal se på reglerne for læger og lægemiddelindustriens samarbejde, var der i første omgang ikke udpeget nogen repræsentanter fra patientgrupperne og forbrugerorganisationerne. Det rettede hun op på.

»Der bliver truffet hundredevis af beslutninger hver eneste uge, i hvert eneste ministerium, som aldrig når frem til nogen avisspalter. Nu sidder der SF’ere i seks rigtig vigtige ministerier og træffer de beslutninger i stedet for, at det var en Venstre eller konservativ minister,« siger Astrid Krag og fortsætter: »Det får man jo også ud af at sidde i regering: At man er en del af den her beslutningsmaskine, en regering er. Man er inde i maskinrummet. Det ved partier, som har haft del i magten førhen, og det er derfor, de er så interesserede i opnå den igen – og beholde den. Det er også en del af det at dreje den supertanker, som et samfund er.« Alligevel så hun – ikke overraskende – gerne, at der blev skrevet mere om disse sejre. SF gjorde ellers inden folketingsvalget et stort nummer ud af ikke at ville snakke om forskellen til Socialdemokraterne af frygt for, at pressen ville pirke, prikke og presse på, indtil SSF-samarbejdet slog revner.

»Jeg tror helt klart, at vi godt kunne kommunikere vores resultater bedre, ja. Og det er noget, vi alle sammen skal øve os i. Man skal huske at fejre sine sejre og ikke have så travlt med at have blikket rettet mod det næste mål. Ellers risikerer vi, at det ikke bliver opdaget. Det er noget af det, som vi skal lære i skiftet fra oppositionsparti og til regeringsparti,« siger Astrid Krag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Ørsted-Jensen

Du ønsker at SF træder ud af regeringen og at regeringsmagten overlades til en anden (formentlig Venstre-ledet regering) - er det det - Jørgen Garp?

Carsten Hansen

Hanne Christensen.

Men det er jo det der sker her !.

En masse anbefalinger til og fra folk der ikke vil anerkende den parlamentariske virkelighed .

;-)

Hanne Christensen

Jeg har flere gange i debatten peget på, at De Radikale har ændret sig fra et humant liberal-socialt parti til et neoliberalistisk parti helt tømt for et humant og socialt indhold.

De Radikale har kun formen til forskel fra LA; det politiske indhold er i princippet det samme. Og det er i øvrigt en demokratisk katastrofe, at pressen fuldstændig fortier denne ændring af partiet.

Man må spørge, om SF også ville gå i regering med LA, - blot for at gennemføre LA’s politik og blot for den gevinst at ophæve kontanthjælpsloftet? Næppe. Det koster i øvrigt stort set ingenting at ophæve loftet, da ganske få rammer det. Derimod spares der rigtigt mange penge på forringelsen af førtidspensionen for de unge og for ændringen af fleksjobordningen. Samlet spares der en masse på de dårligst stillede. Helt efter De Radikales ønsker. En syg ung, der nu er berettiget til førtidspension (17.000 kr.), vil fremover må nøjes med kontanthjælpen på 6.660 kr. for en ung under 25 år.

SF ville selvfølgelig ikke kunne gå i regering for at gennemføre LA politik. Men hvorfor kan de så gøre dette med De Radikale. Det skyldes ene og alene, at store dele af befolkning ikke ved, at LA’s og De Radikales politik ligner hinanden til forveksling. Hvor er forskellen?

Der er også mange, der peger på, at S ligger under for De Radikale. Hvorfor ikke i stedet erkende, at Helle Thorning og andre tilhørende S’s højrefløj ganske enkelt er enige med De Radikale i de sociale stramninger. Mette Frederiksen har da gentagne gange ytret holdninger, der kunne være DF og Claus Hjort værdige.

Derfor er der kun en vej, og det er at sige fra. Til gengæld får man ordet tilbage i sin magt og kan pege på de forvandlinger der er sket såvel med De Radikale som med S. Begge partier bør erobres tilbage af personer, der ikke ønsker det danske velfærdssystem, herunder de sociale ydelser, afmonteret. Jeg er overbevist om, at flertallet af danskerne ikke ønsker dette.

Vel kan mange overbevises om, at bankdirektøren ikke behøver socialhjælp i form af folkepension og hjemmehjælp. Han kan betale selv. Ja. Men det er jo ikke bankdirektøren, det handler om. Det er jo ualmindeligt dumt af middeldanskeren at tro dette. Nej, middeldanskeren vil også blive frarøvet velfærdsydelserne, og som Bo S. Nielsen i et tidligere indlæg så rigtigt skriver, så vil det i sidste ende betyde, at velfærdsydelser bliver til fattigydelser på et meget skrapet niveau. Hvis ydelserne ikke er universale, vil de ophøre!

Hvem har glæde af dette. Præcis dem, middeldanskeren ønsker skal rammes. For målet er jo, at give skattelettelser og lade forsikringsselskaber og sygesikringer tage over, hvor samfundet nu skal slippe. Det er klart, at de mest vellønnede er sejrherre i det spil.

Men det er jo svært for SF at forklare befolkningen, når de selv vælger at deltage i velfærdsafviklingen – blot for et par ministertaburetters skyld. Ja, SF er tilmed ude og forsvare velfærdsforringelserne.

SFs unge, forkælede, fremadstormende ministre (Tor Møger og Astrid Krag) er ganske enkelt en skandale for SF. De har om nogen stået for højredrejningen af SF. Personligt synes jeg, at det var udmærket med en mindre modernisering, som det skete i starten af Villys formandskab, men så fik SF blod på tanden og så gik det totalt grassat. I dag har SF sat hele deres idegrundlag over styr, og man spørger, hvad SF egentlig vil – ud over et par ministertaburetter. Til gengæld er SF væk, så snart regeringstiden er overstået, for der er kun en tom skal tilbage. Stemmerne er også væk.

Hvad er det værd, at have ministertaburetter i 3-4 år, hvis SF efterfølgende udslettes, og regeringsmagten herefter vil blive endnu mere liberal. Taber S-SF-B næste valg – til trods for den yderst liberale linje -, ja, så kan Løkke-Vestager virkelig gå til den i deres ultraliberale projekt. Det har vælgerne jo så givet dem mandat til.

Carsten Hansen stiller det op, som om det alene handler om en ren borgerlig regering eller en borgerlig regering med SF som støtte. Nej, det handler også om, at SF kan være oppositionsparti og dermed råbe op og gøre befolkningen det klart, hvad De Radikale og Socialdemokraternes højrefløj egentlig står for. Dermed kunne de opnå at fremstå ærlige og samtidig gøre vælgerne opmærksomme på, hvilken udvikling vi vil få, hvis De Radikale går i regering med Venstre og LA.

Afslutningsvis skal peges på en nylig artikel i Politiken: http://politiken.dk/debat/ECE1589151/de-radikale-er-forvandlet-til-et-ov...
Her beskriver, et tidligere medlem af De Radikale, om det radikale projekt. Vestager drømmer fortsat om statsministerposten, nu med Løkke som indenrigsminister, og Anders Samuelsen som skatteminister. Vestager er en politisk skandale, og det burde SF hellere bruge kræfterne på at afdække, frem for at samarbejde med hende.

John S. Hansen

Hvis jeg i dag havde været medlem af SF. , så ville jeg have meldt mig ud af partiet, som skuffet!

Man bør tage konsekvensen, hvis man oplever at et parti, som man støtter, går i en helt anden retning end den som man ønsker/forventer.

Jeg meldte mig ud af SF. allerede i ca. 2001, da SF. proklamerede, at de var et ubetinget EU-venligt parti.

Hanne Christensen

Carsten Hansen,

Du skriver:
“Den parlamentariske virkelighed ændrer ikke ved at en samling kommunister og Leninister sidder på Informations debatsider og anbefaler hinandens indlæg.”
Som jeg skrev tidligere er det en plat kommentar, som du nu tilmed forsvarer med, at ”det er jo det der sker”.
Jeg synes faktisk, du bør dokumentere påstanden. Du må udmærket tage udgangspunkt i mig. Jeg er en af dem, der har anbefalet mange af de indlæg, du harcelerer mod. Jeg skulle altså derfor være kommunist og leninist. Du bedes venligst dokumentere dette.
Alternativt kan du jo tage udtalelsen til dig.
Det er jo ikke sådan, at alternativet til det ultraliberale, det neoliberale eller det sortbrune er den anden grøft, nemlig kommunisme eller leninisme.
Man kan fx godt have en såvel liberal som en SOCIAL indstilling. Tænk lige over den! De Radikale stod fx tidligere for liberale, sociale og humane synspunkter. I dag er de alene liberale.
Det er også et besynderligt argument, du kommer med, når du skriver, at man skulle være kommunist o.l., hvis man ikke kan tælle til 90. Det er da helt reelt at mene, at der er grænser for, hvad SF skal gå med til af nedskæringer på sociale ydelser, samt at mene, at det ikke burde være SFs job at afmontere velfærdsstaten blot for at give skattelettelser til de bedst stillede. Det er en plat argumentationsform som svar at råbe ”kommunisterne kommer”.
Mener du virkelig selv, at du gavner SF ved at udråbe alle, der ikke er enige i regeringens afmontering af velfærdsstat og udhuling af sociale ydelser, som kommunister?

I en anden debattråd skrev du i går:

"Indtil videre har det været de svageste grupper der har skulle betale , mens de rigeste har fået mere.

På tide at finde de manglende penge hos dem der kan undvære."

Hvordan du synes du selv, det udsagn harmonerer med dit forsvar for SFs falden på knæ for De Radikales demonteringspolitik for at give de bedst stillede skattelettelser?

Carsten Hansen

Hanne Chr.

Jeg forsvarer såmen ikke at B dikterer den økonomiske politik, men erkender at det er virkeligheden.

I et tidligere indlæg skrev jeg tilmed at jeg gerne så at B blev presset noget mere. men jeg er yderst i tvivl om at det vil bringe noget som helst !.
B vil ikke have problemer med at springe over i blå blok, hvis presset øges.

Alternativet er at SF trækker sig fra regeringen, hvilket vil betyde endnu mindre indflydelse, eller i værste fald et ny-valg med katastrofale følger for venstrefløjen.

Jeg har på intet tidspunkt skrevet at jeg synes situationen er optimal; Tværtimod har jeg beklaget at vælgerne ikke ønsker socialisme !.

Men som situationen er nu, så gør SF det SF skal gøre. Det samme gælder faktisk for Enhedslisten. Også Enhedslisten er nødt til at stemme for regeringens politik, da alternativet er endnu værre.

Det der frustrerer mig (og benævner folk som komminister og Leninister)/virkelighedsfjerne folk) er, at I forstår at SF ikke har nogen at føre socialistisk politik med, og at I rent faktisk falder i hak med de borgerlige og beskylder SF/S for løftebrud og deltager i den borgerlige klapjagt på politikere der agerer ud fra den politiske virkelighed.

Helt fint at der her på siderne er mange der mener at der skal føres socialistisk poltik; Ganske sikkert et overvældende flertal. men ude i stuerne hos familien Danmark, der mener vel kun knap 30 % det samme. Og så er vi endda flinke og regner den borgerlige del af socialdemokraterne med !

Brian Pietersen

Der er en masse halløj på badehotellet.

Vil igen opfordrer alle jer socialeindstillede mennesker fra S og SF til at henvende jer til jeres respektive partier, gør et positivt konstruktivt arbejde på at få det her til at lykkes, man kan sige, det kan kun gå fremad.

Så ville jeg råde MF'ere mf. til at føre en sober konstruktiv positiv debat, måske først og fremmest for lukkede døre sammen med jeres medlemmer, så kan i bagefter fortælle os andre hvad i er nået frem til og så tager vi den derfra.

Det gør det meget lettere for en som jeg (enhedsliste medlem) at støtte jer

mvh.

c¨,)

Carsten Hansen

Brian P.

Men igen.

Enhedslistens situation er ikke meget anderledes end SF´s.

Også Enhedsllisten må erkende at der desværre ikke er basis for socialisme i Danmark, sådan som den parlamentariske situation ser ud.

Det det gælder om er, at få mest mulig indflydelse .

Men er der én ting også jeg vil klandre SF for, så er tonen omkring arbejdsløse og førtidspensionister. Her er der klar plads til forbedringer.

PS: Og jeg er ganske sikker på at der bag kulisserne i regeringskontorerne foregår heftige debatter. Men der er vel grænser for hvor meget SF, som part i regeringen, kan gå ud og lufte utilfredshed.

Jeg ser frem til næste landsmøde og håber på at SF formår at fortælle vælgerne at heller ikke SF mener at situationen er optimal.

Brian Pietersen

Carsten Hansen

Jeg tror enhedslistens medlemmer er mere indbyrdes enige, eller mere rummelige, da alt ikke behøver at komme mig til gode, bare det overordnet gør det, men jeg håber at både SF's og S's vælgere og medlemmer kommer til enighed, så det bliver positivt fremadrettet, konstruktivt samarbejde.

Det gælder om at få indflydelse så længe det er acceptabelt, men det er ikke acceptabelt hvis jeg rent faktisk støtter en borgerlig politik.

Der skal være mening med galskaben.

Er problemet ikke snarere det, at De Radikale (altså B)
ikke blev udfordret nok på deres økonomiske politik i valgkampen i 2011?

Og med det mener jeg dette:
Mange troede vel, at fordi B på udlændinge-området tilhørte venstre-fløjen (altså ØSF) så var de også venstre-orienterede på det finans-politiske og det økonomiske område. Og på den måde ligner det en en tanke, at Liberal Alliance (I) blev splittet fra B, da medierne kunne koncentrere sig om at være imod I's økonomiske politik, og derfor ikke interesserede sig meget for B's økonomiske politik.

Sandheden er jo netop den som Hanne Christensen er inde på, at B i dag er et borgerligt parti økonomisk set, endda et ultra-liberalt borgerligt parti, som vi have skattelettelser for de højest-lønnede mv. Og at det er noget som er sket de sidste 10-15 år, hvor B er blevet partiet for de storby-radicoole, og for embedsværket og måske også for journalisterne?

Og B dikterer altså ikke den økonomiske politik; den politik bliver dikteret af Bjarne Corydon, Helle Thorning-Schmidt, Mette Frederiksen samt Karen Hækkerup. Og ja, sikkert også af Margrethe Vestager, men aldrig det glemmes må, at de her nævnte personer er enig i de nedskæringer og i de reformer som bl.a. embeds-værket og af B anses for nødvendige, bla. de nedskæringer ifht. fleksjob mv. som kommer.

Langt ind i socialdemokratiet er der enighed om dette.

Mht. SF, så lad os aldrig glemme, at S's formål med at få SF i regering netop er en ting - at udslette SF. Og det har det været siden SF blev dannet i 1958. I løbet af 1960erne var der flere forslag om at lægge S og SF sammen. Nu kan S måske omsider få dette ønske? opfyldt.

Med hensyn til den økonomiske politik, så dikteres den altså langt hen ad vejen af den virkelighed, som Danmark befinder sig i, og som de danske politikere ikke kan styre eller få til at gå væk. Som Peter Mogensen skriver i Politiken i dag: der er en ubalance mellem de offentlig indtægter og udgifter, både her og nu og på længere sigt. Det "hul" kan kun lukkes ved at beskære de offentlige udgifter eller øge skatteindtægterne, og enhver regering vil, uanset sin farve, være nødt til at tage begge metoder i anvendelse.

Det råderum, der kan være, er alene, om man gør det på en måde, som er mere eller mindre skånsom over for de svage i samfundet. Så S og SF´s helt store forsømmelse er, at de ikke hidtil har gjort nær nok for at forklare vælgerne, at ubehagelige beslutninger er nødvendige, men at S og SF er de partier, der kan sikre, at de bliver gennemført på en socialt afbalanceret måde.

Og pleeeeese lad nu være med at hive millionærskatten og tobinskatten frem af posen igen. Selv under de mest optimistiske forudsætninger kan sådanne symbolpolitiske tiltag kun give et minimalt bidrag til at lukke hullet i de offentlige kasser. Så det ville ikke få problemet til at gå væk, hvis de "onde radikale" gav sig og gik med til disse ting.

Problemets kerne er og bliver, at den danske økonomi de sidste 10 år kun er vokset med cirka 5%, men de offentlige udgifter er vokset med 15% dvs. 3 gange så meget. Og man behøver da ikke at være professor i økonomi for at indse, at det er en uholdbar udvikling, og at der må gøres noget for at genskabe en bedre balance mellem de offentlige udgifter og indtægter.

Hanne Christensen

Carsten Hansen,
Man er ikke nødvendigvis hverken socialist eller kommunist e.l., fordi man ønsker ordentlige sociale forhold, er humanist, og ønsker menneskerettigheder overholdt, og i øvrigt ønsker den uanstændige grådighed til livs.

Tidligere stod De Radikale jo netop for denne politik, og til dels også De Konservative. Og selvfølgelig såvel Socialdemokratere som SF.

10 år med en højreekstremistisk regering har imidlertid totalt vendt bunden i vejret på den sociale og humanistiske indstilling. VK valgte at samarbejde med DF, ligesom særligt Venstres mest betydende politikere mere stod for en højreliberalistisk politik end for et traditionelt liberalt idegrundlag.

Man kan konkludere det parlamentariske nødvendige samarbejde med liste O infiltrerede VKs egne oprindelige idegrundlag, fra et liberalistisk til et højreliberalistisk. Var det godt, nej. Tilmed hev udviklingen såvel De Radikale, Socialdemokratiet og nu også SF med i samme retning mod det højreliberalistiske.

Denne højredrejning er ganske enkelt en katastrofe for vores land, og kan ikke bare sidestilles med liberalisme. Menneskerettigheder brydes igen og igen, eller overholdes lige med nød og næppe, ligesom fattigdom er eksploderet, men også grådighed og uansvarlighed blandt toppen af Danmark ligeså. Det hele har ført til en finanskrise, som de grådige nu tørrer af på bunden.

Det er en fatal og usund drejning, der er sket. Der føres hverken liberal, human eller socialistisk politik, der føres neoliberal eller højreekstremistisk politik. Vi kender udmærket fra historien, hvordan samarbejde blot førte den ene modbydelig efter den næste med sig. Kun modstandsfolk forstod at sætte en stopper.

Vi er i en tilsvarende situation i dag. Den ene uhyrlighed vil tage den næste med sig, hvis ikke nogen forstår at råbe stop. Som under krigen var det både folk fra højre som venstre, der forstod at samarbejde om modstanden.

Grådighed hersker fortsat på øverste rækker med de katastrofe økonomiske konsekvenser det kan have. Regningen forsøges på platteste vis at tørres af på nederste lag. Værst er, at man i den proces i den grad giver køb på menneskerettigheder. Tvangsarbejde udføres i dagens Danmark, ja, såvel ledige som syge som udlændinge udnyttes i en grad, som overdanmark ikke har fantasi til at forestille sig, hvis de da ikke selv lige deltager i udnyttelsen af fx aupairpiger, som de forventer 60 timers arbejde fra om ugen for stort set ingen løn. Det er igen udtryk for en uanstændig grådighed.

SF har ikke rykket et komma i denne tendens. Tværtimod. En fjernelse af kontanthjælpsloft gør ikke forskellen. SF deltager aktivt for en lovgivning, der vil udnytte syge og ledige (særligt de unge ledige) endnu mere som gratis arbejdskraft. ”Noget for noget” er parolen. Frasen er tom, for noget for noget ville jo også være opfyldt, hvis gratisterne i stedet fik ordinær løn og ordinære ansættelsesforhold. Men nej. Helle Thorning brugte 1. maj til at plædere for, at kontanthjælpsmodtagere skulle tvinges i endnu højere grad i arbejde (uden løn) og SF bakkede Thorning op. Dermed faldt uskylden.

Og den efterfølgende regeringsførelse har kun vist, at S-SF ikke adskiller sig stort fra den højreliberalistiske linje, hvor menneskerettigheder først vil blive taget alvorligt, hvis der er faldet dom i sagen. Så rettes ind, men indtil da brydes den måske/måske ikke. Politikerne synes ligeglade. Uskylden er forsvundet.

Under krigen støttede mange samarbejdspolitikken. Men dem der vandt, samarbejdede ikke, men skabte modstand. Det burde SF også gøre.

Villy går derimod i dag ud og bebuder besparelser på den offentlige sektor. Det er jo noget vrøvl. Der er ikke tale om besparelser men om omfordeling. For Villy ved udmærket godt, at besparelserne skal bruges på skattelettelser. Der er ikke tale om et opgør med grådigheden, men derimod om en fortsættelse og en fodring af grådigheden. Begår overdanmark fejl, belønnes de med bankpakker og store lønstigninger. Undlader de rige at betale skat, spares blot på underdanmarks sociale ydelser. Sådan er det jo for nu at kalde en spade en spade.

SF har altså valgt at bevæge sig med strømmen mod højre. Du anbefaler det samme med den argumentation, at det er den eneste vej frem. Nej, den vej fører kun et sted hen, og det er mod højre. Mod endnu mere højreliberalistiske tilstande.

Vejen frem er alene at sige stop. At gøre modstand. Men Villy har givet sig selv mundkurv på ved at indgå samarbejde, men måske værre endnu. Lige så langsomt lader Villy sig selv overbevise om, at den vej, han anviser, også er den rigtige. Altså den højreliberalistiske linje.

Hvad sker med befolkningen. Jo, de følger med mod højre. Valget står jo mellem at lade sig opsluge af en debat som her blandt modstandere og dermed i første omgang at tilslutte sig den ofte ikke særlige attraktive plads i et mindretal, eller vælge at lade sig overbevise om, at alt ender nok godt og fortsætte med at støtte op om fx SF.

Men historien viser – også vores egen lille de sidste 10 år – at alt ender ikke godt. Det bliver kun værre og værre. Der er kun en vej til at bryde en højreliberalistisk vej, nemlig at gøre modstand. Og jeg kan kun opfordre til, at denne modstand tilsluttes fra både folk på højre- som på venstrefløjen. Debatten handler ikke om, vi tror på et liberalt eller socialistisk styret system. Nej, det handler om et opgør med grådighed, uanstændighed og såvel humant som socialt forffald.

Humanisme og social anstændighed har Enhedslisten ikke patent på. Men i dag er de det eneste parti, der besidder den. Det bør der laves om på, og det er den kamp, jeg forsøger at deltage i.

Carsten Hansen

Karsten Aaen.

At B er et borgerligt parti er vi nu mange der er enige om .

Hanne C.

Jeg anbefaler absolut ikke borgerlig økonomisk politiik; (Hvor har du læst det ?)men konstaterer blot at det er det befolkiningen ønsker !.

Og det er indenfor denne virkelighed SF skal agere og få mest mulig indflydelse.

Olav Bo Hessellund

Det, som Carsten Hansen og ligesindede kalder ”realisme” ville andre kalde mangel på integritet.

Personligt nærer jeg den største skepsis overfor folk, der hævder, de ved, hvad der er virkelighed i politik.

Carsten Hansen

Mener folk virkelig, at SF bør trække sig fra regeringen; ja måske endda ligefrem vælte regeringen ?

Mener folk virkeligt at det bedste vil være, at Ø+F+A sætter sig ud bag sidelinien med de "rigtige holdninger og de rene hænder" og nyder denne tilstand sammen med 30 % af befolkningen, mens B+VKO kører hele butikken ?
_______________________________________

(Eller mener folk ,at SF skal oppe sig og se at få ført noget socialistisk politk sammen med B ?.)

;-)

Hanne Christensen

Lars Hansen,
Der var ult. 2011 ifølge Danmarks Statistik knapt 95.000 kontanthjælpsmodtagere. De fik gennemsnitligt ca. 9.500 kr. om måneden. Øges dette beløb til 17.000 kr. (svarende til dagpengene) vil det koste ca. 5,0 mia. kr. om året. Øges beløbet til 15.000 kr. vil det koste 3,7 mia. kr.
Ønsker man at fjerne fattigdomsydelsen for de helt unge (6.660 kr. om året), så de får samme beløb som enlige over 25 år (10.335 kr.), vil det koste knapt 0,6 mia. kr.

Forrige regering fjernede mellemskatten på 6 % med De Radikales stemmer. Hvis man genindførte denne for indkomster over 500.000 kr. vil det i 2010 give over 7,7 mia. kr. Hvis man lod den ramme indkomster over 750.000 kr. vil det give 4,3 mia. kr., og hvis man alene ramte millionærlønninger vil det give 3 mia. kr. Hvis man i stedet genindførte mellemskatten med en lave sats fx 3 % ville de tilsvarende tal være 3,9 mia. kr., 2,2 mia. kr. og 1,5 mia. kr. Og lod man indkomster over 400.000 blive beskattet med 3 % ville det give 5,6 mia. kr.

Disse skatteindkomstberegninger er baseret på indkomsttallene er for år 2010, da de er de nyeste hos Danmarks Statistik. Men 2011 tallenene ville selvfølgelig blive højere.

Man kunne altså have et helt anderledes anstændigt socialt system, hvis man beskattede de højeste indkomster mere. Faktisk kunne man undgå de helt lave kontanthjælpsydelser for unge helt, hvis man indførte en millionærskat. Men indførte man en 3 % mellemskat for indkomster over 500.000 kr. (og kun for den del der ligger over 500.000 kr.), ja, så kunne vi hæve alle kontanthjælpsydelser til gennemsnitligt 15.000 kr. Det ville være et gevaldigt løft.

Man kunne også bruge pengene til at afskaffe gratisarbejdet. Der arbejder ca. 40.000 gratister i kommunerne, altså ledige, der tvinges til at arbejde gratis for dagpengene på 17.000 kr.. Hvis lønnen hævedes til fx 25.000 kr., vil det koste 2,3 mia. kr., og hvis den hævedes til 30.000 kr. vil det koste godt 3,7 mia. kr. Dette dog under forudsætning af at alle gratister arbejder gratis på dagpengeniveau.

Jeg har ikke lige tallet for, hvor meget topin-skatten vil give, men det kan du måske oplyse, Lars Hansen. Og lad os bare få tallet, frem for en masse undskyldende forviklinger om, at det skaber færre job m.m.

Faktum er dog, at en millionærskat på 6 % ville give ca. 3 mia. kr. i indtægt hvilket helt ville kunne udrydde fattigdommen i Danmark.

Carsten Hansen

Olav H. (14.37)

Jeg går ud fra, at du så ikke har et bud på hvordan den parlamentariske virkelighed er.

(Ikke så mærkeligt at man så stiller urealistiske krav til hvilken politik SF skal føre)

Hanne Christensen

Carsten Hansen,
Du gør en fejlslutning. Du antager nemlig, at hvis S-SF ikke forlader deres oprindelige værdigrundlag og løber fra deres løfter, ja, så vil vælgerne flygte til højre.

Spørgsmålet er, om ikke det modsatte er sket. Nemlig at vælgerne er flygtet til højre pga. løftebruddene? Vælgerne stemte jo på S-SF netop fordi de lovede en mere retfærdig fordelingspolitik. Efterlønnen skulle bevares, fattigdomsgrænser indføres, de svageste skulle have mere, og millionærer skulle betale mere i skat. Men det stikmodsatte skete.

Jeg tror, mange tænker, at når S-SF alligevel fører asocial politik, så får de ikke den tryghed, de efterlyste, og så foretrækker de Venstre, da dette parti måske kan skaffe flest arbejdspladser.

Din antagelse om, at alt ville være lige, hvis SF meldte sig ud, holder ikke. Derimod kunne SF gå i kamp for at erobre netop de stemmer, der mest af alt efterlyser økonomisk tryghed i hverdagen.

SF kunne også gå langt mere i brechen og pege på De Radikales forvandling til et rent liberalt parti. Der er intet socialt eller humant engagement tilbage i De Radikale. Det kunne måske få en del radikale vælgere til at tænke sig om. For jeg tror rigtig mange radikale vælger ønsker en liberal politik, men i social og human balance. Det står De Radikale ikke for i dag. En sådan bevidsthedsgørelse kunne betyde, at De Radikale blev noget mere samarbejdsvillige. Stod SF uden for regeringen, kunne de derfor langt bedre levere varen, fremstå mere ren og sand og samtidigt udstille De Radikale for de ultraliberale og asociale synspunkter, der i dag er herskende i partiet.

Så jo, jeg mener, SF bør forlade ministertaburetterne med mindre den reelle trussel herom, kunne få De Radikale på bedre tanker.

Carsten Hansen

S/SF gik til valg på et fælles program.

Det tabte de tilsammen 8 mandater på.

Befolkningen sagde entydigt nej til S/SF.

randi christiansen

Jeg forstår ikke logikken bag, at nedskæringer blandt de rige ikke vil bidrage med noget af betydning, mens ALLE bidrag - små som store - fra de fattige er absolut nødvendige. Lige fra 12 min mere om dagen til reallønsnedgang til fjernelse af hjemmehjælp til revl og krat og ind til benet, mens de rige intet skal bidrage med. INTET. De skal ovenikøbet kompenseres med skattelettelser, hvis de ikke skal have den børnecheck, folkepension m.m., som de ikke har brug for. Har danskerne mistet enhver sund fornuft og sans for retfærdighed ?

Michael Kongstad Nielsen

Rød blok vandt valget 2011, hed det sig.
http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/2011/09/15/225323.htm
De fik 89 mandater, inklusive B´s 17 (+8). Dertil et par ræverøde nordatlantiske mandater.

Men B var altså en del af rød blok. Danskerne gav rød blok regeringsmagten, men lige siden har rød blok flygtet fra sig selv og sit eget grundlag. Dels fra, hvad der blev sagt i valgkampen, og såmænd også fra, hvad der stod i regeringsgrundlaget (betalingsringen f. eks.). Dvs. at danskerne stemte på noget, men fik noget andet. Der er tale om svigt og bedrag. Det er ikke mandatfordelingens skyld, det er den faktisk førte politiks skyld.

Danskerne må føle sig røvrendte. Det er derfor ikke underligt, at de i meningsmålingerne lige nu siger, at når vi alligevel skal have blå politik, så lad os få den ægte vare.

Carsten Hansen

Michael K.

Hvis folk ikke viste at B ikke er borgerlige, inden valget, så må de have sovet i timen !.

Ganske kort inden valget forringede B sammen med VKO efterlønnen, samt halvererede dagpengeperioden.

Folk fik hvad de stemte på .

B har aldrig lagt skjul på at partiet, på det økonomiske område , er borgerligt funderet.

Hanne Christensen

Jeg tror, at S-SFs forslag om en betalingsring fik mange til at flygte. Der var jo tal fremme om, at det kunne koste familier flere tusser om måneden.

Det var ikke særligt gennemtænkt at fremkomme med et sådant forslag midt i en valgkamp. Endnu mere absurd er det, at det nu er taget af bordet. Det er jo en ren lose-lose situation.

Carsten Hansen

PS: Og lad mig gentage.

Netop p.g.a B´s borgerlige observans, gik flere SFére ud og advarede socialister mod at stemme på B.

Hanne Christensen

Carsten Hansen,

De Radikale har altid været borgerlige på det økonomiske område - men ønskede dog tidligere en social og human balance.

At De Radikale er liberale, er intet nyt, men at de nu faktisk ikke længere er socialt og humant afbalanceret er nyt. Jeg tror faktisk, det ikke er gået op for mange.

De Radikale har parkeret deres humanitet i 24 års regler. Det er jo temmelig billigt sluppet, og mange tror ikke, at det så var det. Resten er solgt ud.

randi christiansen

Det duer jo heller ikke at sende så stor en del af regningen for betalingsringen til almindelige mennesker der, som systemet er ´tosset´sammen, er helt afhængige af deres bil. Virkelig dårligt politisk håndværk. Man skulle næsten tro, det var bestilt af modstanderne.

Man må spørge sig, hvorfor socialisterne ikke har den nødvendige gennemslagskraft. Er danskerne for dumme ? Er socialisterne ? De politikere, der kalder sig socialister, forvalter ihvertfald ikke deres ansvar i overensstemmelse med opgaven. Som, når danskerne tydeligvis ikke forstår socialismens væsen og nødvendighed, er at forklare den til os.

Carsten Hansen

PS: Jeg ser at jeg fik et for meget "ikke" ind i mit indlæg 16.17.

"Hvis folk ikke viste at B er borgerlige, inden valget, så må de have sovet i timen !."

Skulle der have stået

randi christiansen

Og i føljetonen om de fattige der betaler til de rige, er det stærkt besynderligt at være vidne til at ministre bevilger sig selv lønforhøjelser og fede ministerpensioner samtidig med, at de gennemfører forringelser for de fattige.

Vanviddet eskalerer - hvor slemt skal det blive ? Som i Grækenland, USA, ....

randi christiansen

Det Asociale vanvid – Folket har ladet sig narre og tvinge til at parkere hjernen i de riges bankbokse og sælge sjælen for krummer fra de riges bord. Råderetten over eget hus er ved at være en saga blot - Danmarks selvbestemmelse er belånt til op over skorstenen, og det er de fattige, der står først, når der skal skæres i velfærd, samtidig med at de rige, mens de flasher deres rigdom for næsen af os, prøver at bilde os ind, at de ikke har noget overskud at bidrage med. Tværtimod – de skal have skattelettelser og lønforhøjelser og bankpakker og millionaftrædelser. Hvor stort kan bedraget blive, før det er nok ? Også for S og SF ? Hvornår forklarer vi socialisterne på tinge, hvad vi vil have ? Når vi har forklaret det for os selv ? På tråden´Deltag: Hvad er praktisk socialisme?´?

Spørg jer selv, hvorfor de konservative fik så dårligt et valg? Det eneste jeg hørte om dem i medierne og mit indtryk var "tOpSkaTTelÆTTElser". Partiet blev slagtet af Venstre ved at være deres skødehunde og stemmekvæg. Det er nøjagtigt det samme der sker for SF ved at være i regering med Socialdemokratiet og de radikale med deres hold kæft og færdige løsningers politik. Wakey Wakey.

randi christiansen

Om man vælter regeringen eller ej, så handler det om at styrke socialismen -

Hvad er værst - det ´onde´ regime eller socialistkarikaturer ?

Robert Ørsted-Jensen

Hanne Christensen
Problemet er jo netop at 90% af venstrefløjen - endog langt ind i Socialdemokratiets rækker - består af skuffede leninister i forskellig afskygninger.

Med hvilket jeg mener folk der satte lighedstegn mellem socialisme og den leninistiske model i dens forskellige og mere eller minde (hovedsagelig mindre) demokratiske og (hovedsaglig) autokratiske former.

Alle disse mennesker er derfor dybt skuffede, rodløse og forvirrede, hvorfor de end ikke selv er i stand til at se noget alternativ til det de kalder kapitalisme.
Det er det jeg mener nå jeg andet steds har skevet at leninismen (og sovjetmodellen) var den største katastrofe der har ramt den globale venstrefløj. Alle andre katastrofer, selv pariserkommunen gav dog håb om alternative til den natur- og mennekeødelæggelse som finder sted.

Ingen evner at tænke i alternative og det maksimale man kan hidse sig op til er at være nej-siger. Som John S. Hansen der fortæller at han meldte sig ud da SF proklamerede at man nu fundamentalt var EU tilhænger, som om socialisme er et nationalt anliggende og at et fælles overnational Europa skulle være en hindring. Altså et emne der ikke har en skid at gøre med muligheden for at opbygge et globalt alternativ til den produktionsmåde der pt. i tiltagende grad synes at undergrave sig selv (paradoksalt nok helt som Marx forudsagde at den ville gøre). Leninismens sammenbrud og mangeårige ideologiske svøbe synes at stå i vejen for enhver mulighed for at folk til venstre for midten evner at tænke sammenhængende, visionært og opstille realistiske gennemførlige alternativer. Man overlader uden kvababbelser af nogen art – ”sejren” – til de neoliberale og de ( i USA ikke mindst) i tiltagende grad rabiate på højresiden.

så jo i er sgu alle bare skuffede leninister

Robert Ørsted-Jensen

Socialdemokratier har længe affundet sig med bare at adminstrere, og den vej gik så også danmarks moderate leninistparti SF, efter at Gert Petersen lenin-aspiranten nummer et (med hat fipskæg og alt) faldt af grenen er SF også på vej i samme retning, og det med store personligheder som teoloigen Astrid Kragh i spidsen.hvis hele visionære bidrag til drømmen om en bedre fremtid består i et jomfrunalsk nej til købesex (og, må det formodes, et ja til Gud og Jesus).

Og det maximale Enhedslisten (resterne af de gamle uforsonlige leninist afskygninger) kan diske op med i denne i denne for verden og vort land så svære situation - er en "vision" om at alle der er uden arbejde bør ansættes i det offentlige - altså mere statsligt tyrrani? Fandeme perspektivrigt

Robert Ørsted-Jensen

Åh jeg beklager at have overset nyhederne idag om den der gruppe på 30 danskere der nu i fly er på vej over på den anden side af kloden for at fejre Kim-Il-Sungs fødselsdag med satelitopsendelser og alt sammen med det lykkelige nordkoreanske folk. Her har man fuldt og helt genoprettet treenigyheden med både gud og sønnen i himlen og sønnesønnen endnu vandrende blandt de dødelige.

Måske Astrid Krag skulle overveje denne enestående mulighed - Gud og Jesus som socialismens repræsentanter i himlen og hende selv som profeten på jorden :) .

Anne Marie Jensen

Ja I har sørme nået meget, Astrid Krag. "Tillykke" med det.

Megalomane ungdomspolitikere uden kontakt med virkeligheden i stilsikker kurs mod glemslen. Hvor er det grimt.

Anne Marie Jensen

Det værste ved det hele er, at hvor De Radikale jo bare udlever rollen som asociale røvhuller til fulde, så kunne man faktisk have forventet noget SF. F.eks. at da det gik op for dem, at Helle havde taget røven på dem og indledt et hedt forhold til Vestager og bankerne, kunne SF have givet S og R et ultimatum og i sin konsekvens taget deres gode tøj og gået fra forhandlingerne om regeringsgrundlaget og nøjedes med at pege på Helle Thorning. Men nej. Generation historieløs og selvoptaget med Möger og Krag i spidsen solgte ud på stedet. Og Villy var der ingen problemer med. Han har været minister inde i hovedet i årevis. Politikken er underordnet.

Hvor er det grimt, SF.

Anne Marie Jensen

Robert O

"Spændende" valg af argumentation at gøre leninister til det ypperligste skældsord til folk, der egentlig bare efterlyser en anelse af det dersens socialisme, de skriver om i SF's partiprogram. Hvis det sådan en som mig, du kalder leninist, har jeg kun skuldertræk til overs. Lenin havde fat i en hel del, mindre godt fat i andre ting, men alt i alt er han uinteressant i en diskussion om hvorvidt et erklæret socialistparti kan føre nyliberal nedskæringspolitik og sælge ud af selvstyret til EU og så påstå, at man bare brillerer totalt. Det behøver vi hverken Lenin eller kommunistforskrækkede historikere til at finde ud af er fuldstændig til grin.

Robert Ørsted-Jensen

Tja - men hjvor er alternativet blevet af Anne Marie? Din Enhedsliste ville sgu ikke overleve en uge ved magten - Lenin havde i det mindste en ide om hvordan det kunne gøres - omend en uanvendelig en - men EL har ingen ide ud over det.

Robert Ørsted-Jensen

det blir så bare noget med at alle der ikke er i arbejde skal ansættes af staten. I sandhed perspektivrig tale

Anne Marie Jensen

Du snakker og snakker. Er det fordi, Ristinge havde opbrugt sin kvota for ligegyldigheder, at du nu har fået et nyt debat-nick?

Prøv nu og høre her. Lenin og Enhedslisten har intet med det her at gøre. Sagen er (og prøv nu at følge lidt med her, kammerat):

SF, altså SOCIALISTISK Folkeparti, bryster sig af at have "nået mere på seks måneder end i de sidste 15 år", imens os, der befinder os ude i den dimension, vi plejer at kalde "virkeligheden" ikke har set andet end legitimering af benhård neoliberal politik. Det SKAL sguda kunne imødegås med kritik uden at en gammel indebrændt SF has-been skal sidde og skrige LENIN efter os andre. Ærlig talt, det er sgu lidt pinligt i længden med de der evige tuderier om forlængst afdøde mænd i Rusland.

Ps. Til en orientering: Enhedslisten er ved gud og marx ikke leninistisk. Jeg gider ikke skulle sidde og tage en moden herre i skole om hvad der kendetegner et ML-parti, men jeg kan afsløre, at du ikke finder det i EL. Og så lige mht hvor længe Enhedslisten "ville holde ved magten". Det er ikke sikkert, du interesserer dig for virkeligheden, når det kommer til dine ny-mccarthyistiske hadeobjekter, men jeg kan oplyse dig om, at din stråmand falder tungt til jorden i det, Enhedslisten aldrig vil gå i regering i et kapitalistisk samfund. Det er (gudskelov) ikke alle partier, som kalder sig socialistiske, der har ambitioner om at administrere det udbytningssystem, de påstår at ville afskaffe.

Robert Ørsted-Jensen

Må jeg lige i al stilfærdighed påpege at EL blev skabt af gamle leninister Anne Marie - DKPere SAPere MLere - you name it. Det samme gælder SF - det blev skabt af gamle DKPere.

Men pointen er ikke om folk erkender det men dereimnod den indflydelse leninismen har haft og stadig har -

Sovjetunionsne sammenbrud (leninismens sammenbrud) og den rådvildhed der greb hele den globale venstrefløj og har domineret denne venstrefløj siden - dokumenterer - leninismens udbrædelse - selv der hvor den ikke er åbent erkendt

Min påstand er at først når venstreføjen har skildt sig af med det arvegods vil det være muligt at opstille en brugbar ny venstrefløj

Mikkel Zøllner Andersen

Hanne Christensen & Lars Hansen: EU`s seneste beregninger viser at en tobin skat ville kunne give op til 12 milliarder om året. http://www.altinget.dk/artikel/finansskat-kan-give-statskassen-12-millia... Inddrager man 85% frem for 71% af ressourcerenten fra nordsøolien giver det mellem 6,5 - 13 milliarder årligt. http://blogs.jp.dk/politiksetfrasidelinjen/2012/03/12/inddrag-ressourcer... Endelig kunne man helt alternativt overveje en nettobeskatning på omsætning så alle private virksomheder bidrager herunder ikke mindst de multinationale. :-)

Undskyld men der må være nogen her på siden for eks. Robert, der kan huske hvordan Erhard Jacobsen startede med at holde talen, men inden længe var det talen der holdt Erhard.
Du løber i hvert fald piv åbne døre ind Robert, når du påstår: "Min påstand er at først når venstreføjen har skildt sig af med det (leninistiske) arvegods, (øh, hvad med det stalinistiske?), vil det være muligt at opstille en brugbar ny venstrefløj"
Jeg tror derimod bare, det er et bekvemt og forståeligt skalkeskjul for at undgå det helvedes besvær med "at opstille en brugbar ny venstrefløj" - Og det er OK, det er jo også noget mindre slidsomt bare at give den lidt gas her på siden.
Men så sig det i stedet for at sparke huller i luften eller på folk der allerede ligger ned eller forlængst er døde!

randi christiansen

Hvorfor har venstrefløjen så svært ved at markere sig ? Hvad er venstrefløjens egentlige problem ? Hvorfor er det ikke indlysende, at enten er man social, eller også er man asocial ?

Ok, der er så spørgsmålet om vejen ad hvilken - mit bud er, at der er for meget uafklaret i den grundlæggende ideologi - derfor bliver strategien også noget rod.

Må jeg få nogen bud fra de kloge mennesker her på siden ? Tak ?

Robert Ørsted-Jensen

Det stalinistiske arvegods Jørgen har ikke været et problem i mange år - men ideen om at Lenin var en god marxist der ville det rigtige og at det bare var Stalin der begik et forædderi har ligget tungt - også i SF -

Virkeligheden er at det ikke var Stalin der var årsagen til problemet men Lenin.

Hvis man tager arbejderbevægelsens teoretikse arv alvorligt - og det har du det jeg ved af altid gjort - så burde man have foretaget opgøret med Lenin for meget længe siden og man ville have stået meget bedre idag. Det er sådan set bare kærnen i det jeg siger.

Sider