Læsetid: 3 min.

Tvivlsomt om sociale klausuler vil sikre rummelighed

Sociale klausuler er blevet nævnt som et værktøj til at sikre fodfæste på arbejdsmarkedet for folk med skånebehov. Det nedbryder fleksibiliteten i arbejdsmarkedet og stigmatiserer fleksjobberne, lyder kritikken fra flere sider.
17. april 2012

Et af de forslag der har været bragt i spil for at sikre rummelighed på arbejdsmarkedet er sociale klausuler, der vil forpligte de danske virksomheder – offentlige såvel som private – at have et vist antal medarbejdere ansat i fleksjob.

Stig Langvad fra Dansk Handicaporganisation talte i sidste uge for de sociale klausuler i et debatindlæg i Information. Tager man ikke skrappere midler i brug, vil man næppe komme til at se en forbedring af ansættelsesprocenten af medarbejdere i fleksjob er argumentet.

»Jeg tror, at når arbejdsgiverne ser, hvad det er for en opgave, de står over for, så vil de lukke deres døre og glemme deres begejstring og løfter. Det er usandsynligt, at arbejdsgiverne vil påtage sig opgaven, hvis ikke de 'piskes' gennem kendte virkemidler som lovgivning eller økonomiske incitamenter,« siger han.

Fra flere sider udtrykkes der kritik over forslaget, der anklages for at nedbryde fleksibilitet samt for at bidrage til stigmatisering.

At tvinge virksomheder til at have folk ansat i fleksjob er tværtimod en dekonstruktion af begrebet 'rummelighed', mener Helle Holt, der er senior researcher ved SFI, det nationale forskningscenter for velfærd.

»Hvis det bliver et krav at ansætte folk i fleksjob, hvordan går det så med rummeligheden? Når det pludselig bliver et spørgsmål om tvang, hvordan vil man så blive modtaget på ude på arbejdspladsen?« spørger Helle Holt.

Hun bakkes op af Jesper van der Schaft, der er tidligere fleksjobber og nu førtidspensionist.

»De har ikke tænkt på de konsekvenser, det vil have for fleksjobberne. Hvis arbejdsgivere tvinges til at tage fleksjobbere ind, vil der ske en stigning af mobning af fleksjobberne, og desuden vil arbejdsgiverene udnytte fleksjobberne som billig arbejdskraft uden at tage de skånehensyn, som der er brug for,« siger Jesper van der Schaft.

Også Erik Simonsen, der er underdirektør for Dansk Arbejdsgiverforening, stemmer i koret af protester. Han påpeger, at manglende frivillighed er ensbetydende med en øget stigmatisering af folk i fleksjob på arbejdsmarkedet.

»Det er ikke fantastisk klogt, så vidt jeg kan se det, for det vil bidrage til at mennesker med helbredsproblemer bliver defineret ind i en eller anden ramme der lyder på, at nu skal medarbejderne ikke længere være der, fordi begge parter synes det er en rigtig god idé, men fordi der pludselig bliver stillet et krav om det,« siger Erik Simonsen.

Fleksibilitet er vigtig

Men det er ikke kun når det kommer til mobning og rummelighed, at Helle Holt anskuer de sociale klausuler som problematiske. De vil også true fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.

Hun forklarer, at sociale klausuler vil svække arbejdsmarkedets opbygning, der med flexicurity-modellen gør det muligt for virksomhederne i Danmark at tilpasse sig samfundets konjunktursvingninger ved forholdsvist let at kunne afskedige og ansætte arbejdskraft. 

»I Danmark har vi den berømte flexicurity-model, men denne fleksibilitet vil gå over styr, når man begynder at sætte tal på og forlange, at man f.eks. skal have fem ansat med fleksjob. Dermed vil den rotation, der kendetegner vores arbejdsmarked gå af fløjten,« siger Helle Holt.

»I dag er det kun en tredjedel af virksomhederne, der har folk i fleksjob ansat, og det er jo ikke imponerende. Men om man når virksomhederne med sociale klausuler? Det er jeg i tvivl om,« siger Helle Holt.

Frivillighed ikke nok

Hos Dansk Handicaporganisation giver man dog ikke meget for argumentet om, at den manglende frivillighed skulle have den modsat tiltænkte effekt på fleksjobbere på arbejdsmarkedet.

»Frivillighed fungerer kun til et vist punkt, og det er overskredet i forhold til psykisk sårbare med meget lille arbejdsevne,« siger Stig Langvad.

Helle Kold Nielsen er enig. Hun er selv fleksjobber og medstifter af gruppen 'Stop Fleksjobreformen'. Ifølge hende er frivillighed simpelthen ikke nok.

»Der skal nogle incitamenter på bordet for virksomheden, før de vil ansætte fleksjobbere. Alt hvad der kan øge efterspørgsel for job til fleksjobbere er godt, og hvis det kan give en indgang til flere fleksjobbere på arbejdsmarkedet, så synes vi, det er et godt initiativ,« siger hun.

Helle Kold Nielsen ser dog også nogle problemer med sociale klausuler i deres nuværende udformning.

»Der er en problematik med sociale klausuler i form af, at mange virksomheder der laver kontrakter med kommunerne, ofte er tidsbegrænsede ansættelser. Dermed kan man frygte, at fleksjobberne så bliver fyret når opgaven med det offentlige er slut, hvilket vil skabe usikkerhed for fleksjobberne,« pointerer hun.

Stig Langvad holder dog stadig fast på sin anbefaling af sociale klausuler.

»Klausuler er mere fleksibelt end kvoter, og klausuler øger opmærksomheden hos arbejdsgiverne og lønmodtagerne,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg må sige, at efter mediernes og Beskæftigelsesministerens måde at fremlægge fleksjobbere på, så er det nok desværre nødvendigt at tvinge arbejdsgiverne til at ansætte os.

Vi fremstår jo (desværre) som et dovent folkefærd, der får op til 700 000 i årsløn for et deltidsjob.

Jeg synes det ville være oplagt at få sandhederne omkring reformen frem i lyset (de er godt gemt!) og så iøvrigt lade ordningen fortsætte som den gør. Så kunne Mette F og hendes følge passende sponsere en oplysningskampagne, altså når de har sat sig ind i hvordan den nuværende ordning fungerer.... ;)

Jesper Park van der Schaft

Det bedste efter min mening, er at gå frivillighedens vej, hvor f.eks. som nu at Danske Handicaporganisationer sammen med virksomhedsnetværket VFSA og CABI – Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats sætter fokus på en
landsdækkende kampagne Søg job – Evner i fokus, der har til formål at få flere mennesker med handicap i beskæftigelse. Det er langt mere positiv måde at gøre det på, i forhold til at tvinge
virksomhederne til ansætte fleksjobbere.

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, tidligere fleksjobber og stifter af Facebook-siden:" Forbedr forholdene for mennesker med handicap"

Det er meget interessant at frivillighed altid er den eneste og bedste løsning når det gælder arbejdsgivernes forpligtelser mens tvang ses for den eneste mulige løsning når det gælder arbejdstagernes.

Er det fordi arbejdgivere generelt er en højere udviklede art når det gælder social bevidsthed?

Jesper van der Schaft, må jeg spørge om du er en af dem der er nødt til at leve udelukkende af deres førtidspension?

Jesper Park van der Schaft

Romed - synes ikke. at jeg vil kommentere det, da jeg finder det nedladende og skrive "af deres førtidspension"

Heidi Christensen

romed tror ikke det har meget med noget at gøre, jeg er gammel fleksjobber som lever udelukket af førtidspension nu, ikke med min gode vilje kunne og ville godt arbejde nogen timer om ugen og i gode perioder mere...

Men ikke engang job med tilskud som førtidspensionist er det til at opdrive ... så jeg tror ikke på at arbejdsgiver finder på at ansætte nogen fordi de bliver bedt mindeligt om det af Mette F ... så syntes også at der skal nogen sociale klausuler på ... men desværre tror jeg også at Jesper og Stig har fat i noget her...

guderne skal vide at fordomme er der nok af på arbejdsmarkedet for flekser allerede som det er i dag og det er jo netop de fordomme der gør det så let for regeringen og deres blå venner at barbere flekser som det påtænkes ..

Selv flekser jeg debattere med kommer med det synspunkt at det jo er nødvendigt fordi der sidder nogen og score kassen på det her, og så er det bare at man sidder og tænker ved sig selv .. ja ja .. og de flekser er der også efter reformen, for det er jo nok ikke lige dem der har brug for at skifte job.. man skyder med spredehagl for at ramme nogen som man nok i bund og grund slet ikke har lyst til at ramme... man ønsker nok mere reelt at ramme med sparekniven over alle de syge .. nogen skal jo betale festen ...

Nu mener jeg faktisk ikke elv at sociale klausuler er vejen frem. Jeg tror mere på økonomisk gulerød. Mindre virksomheder har ikke råd til at ansætte fleksjobbere uden der følger økonomisk støtte med. Det ændrer dog ikke noget ved min første kommentar.

Anders Pedersen

Haha. Nu kan arbejdsgiverne føle konsekvenserne af de sociale stramninger de har krævet i over ti år.

Sociale klausuler er selvfølgelig en dårlig ide, og i det har Simonsen helt ret, men hvis folk ikke kan arbejde burde de tidligere have førtidspension.

Det er latterligt at forsøge at få mennesker i arbejde på sociale klausuler, for hvis det fri markede allerede af sig selv har frasorteret de svageste individer, må der være en logisk grund til at virksomhederne ikke vil ansætte dem til normal løn.

Men pamperne i de ærede handicaporganisationer tør ikke sige sandheden, for de lever selv højt på at lyve for politikerne om hvor meget handicappede kan.

Visse handicaporganisationer har end da ansat deres egne medlemmer på forskellige tilskudsordninger, så det er ikke mærkeligt at de ikke vil slagte malkekoen.

Dansk Blindesamfund som jeg blev medlem af for fem år siden har afskediget deres konsulenter og ansat dem på løntilskud, samtidig med at organisationen kritiserer samfundet for ikke at inkludere handicappede på lige vilkår.

Carma is a bitch.

@Anders Petersen

Du har vist en pointe når du taler af egen erfaring med "pamperne i de ærede handicaporganisationer" men derfra at generalisere i den grad som du gør er heller ikke vejen frem.
Ikke alle der er er handicappede er uegnet til at bestride et job eller et embede, se bare vores mange politikere - hvor mange af dem har et ikke så lille handicap når det gælder deres evner for:
at tænke klart '
handle med sund fornuft
svare konkret på konkrete spørgsmål
huske løfter man har givet for bare et par måneder siden etc. etc. - alligevel har de vellønnede fuldtids jobs, ofte endnu mere vellønnede bijobs, og optjener ret til en klækkelig pension allerede efter et par dage i embede.

Men bortset fra dette er fleksjob et ganske glimrende arrangement - i princip.
Problemet er så at mange bliver tvunget i fleksjob selv om deres arbejdsevne er så ringe at de burde have førtidspension. Klart at arbejdsgivere ikke er særlig glad over at skulle ansætte folk med en næste ikke tilstedeværende arbejdsevne.

Og dette dilemma skal kunne løses ved frivillige aftaler?

Når en fhv. fleksjobber som ovennævnte Jesper van der Schaft advokerer dette som den bedste løsning får jeg en mistanke om at den gode man måske tjener andre interesser end flekjobbernes. Deraf mit spørgsmål om indkomsten som slet ikke var nedladende ment men som åbenbart har ramt et ondt punkt.

Jeg er selv fleksjobber, heldigvis med tilstrækkelig arbejdsevne tilbage for at kunne klare et job på nedsat tid og jeg ser ikke frem til den dag hvor jeg udelukkende skal leve af førtidspensionen og har det ikke godt med at der er mange derude der gør. Der er ikke alle i den kategori der har friværdi eller anden formue til at hjælpe med tilværelsen og jeg ved bare at hvis jeg nu skulle leve af en tilsvarende indkomst, ville jeg ikke have råd til den medicin jeg har brug for.

Derfor er jeg temmelig rystet over den flekjob reform som hvis gennemført i den form som MF lægger ud med, kommer til at kaste mange mennesker ud i en situation hvor de om alt i verden vil beholde deres fleksjob (hvis de har et) og vil presse sig selv over evne for ikke at lande på fattigdomsydelser. Andre vil gøre alt hvad de kan for at komme i job, og de vil også presse sig selv - og muligvis andre - over evne og det kan føre til en situation hvor typisk kronisk syge mennesker bliver sat i konkurrence mod hinanden på et "arbejdsmarkedet" med alt for mange arbejdspladser og derved en tilværelse med konstant pres og stress. Stress er dog det allersidste som kronisk syge har brug for.

Regn selv resultatet ud.

Men jeg er på ingen måde tilhænger af at tvangsklausuler for arbejdsgiverne og jeg er helt enig med dem, herunder Jesper van der Schaft, der peger på problemerne denne løsning indebærer.

Der findes dog andre muligheder end tvangsklausuler. Bl.a. allerede nævnte økonomisk incitament.

Men der må jo ikke bruge penge på noget der kunne forbedre vilkårene for socialt udsatte mennesker.

Har vi ikke hørt det før?

Jeg spørger mig mere og mere hvorfor jeg egentligt har heppet på de partier der nu danner regering!

Nej, en fortsættende VKR regering ville jeg ikke forventet mere af, men så ville vi da i hvert fald have en OPPOSITION!

Rettelse:

Der skulle selvfølgeligt stå "alt for få arbejdspladser" i stedet for "alt for mange.." (forseelse pga. ønsketænkning)

For resten synes jeg det er meget ildevarslende hvor få kommentarer denne artikel tiltrækker. Emnet er åbenbart ikke vigtigt nok for de store debattører der hellere vil kaste sig i ring med mere højtkulturelle vigtigheder end fremtidens arbejdsmarkedet for de ikke så raske medborgere.

Kurt Holm Nielsen

Sociale klausuler er ikke en permanent løsning – hverken for de udsatte borgere eller for virksomhederne.

Der er brug for en permanent løsning, der skal være anerkendende overfor de virksomheder, der er socialt ansvarlige ad frivillighedens vej – frem for en ordning, der tyr til pisk og lovgivning.
Derfor er jeg til dels uenig, når Stig Langvad siger, at det er pisk og lovgivning, der skal til, for at virksomhederne vil ansætte fleksjobbere. Men jeg er enig med ham i, at der skal være et økonomisk incitament for virksomhederne – men det skal være frivilligheden, der driver det. Det skal give mening for virksomhederne, før det kan give mening for borgerne – og så kommer det til at kunne rykke noget.

Det jeg forestiller mig, er en klassifikation af virksomheder, eksempelvis i stil med smileyordningen, der gør socialt ansvarlige virksomheder let genkendelige. Det kan være offentlige eller private virksomheder, der arbejder med fastholdelse, forebyggelse og indslusning. Hvis disse virksomheder får tildelt en smiley – for at blive ved det eksempel – og årligt bliver evalueret på, om de stadig fortjener denne smiley, vil den sociale ansvarlighed blive en integreret del af virksomheden, frem for et tilkøb i en periode, for at få en opgave. Incitamentet skulle så være, at virksomheden kan opnå en elitesmiley efter x antal år, og at virksomheder med en elitesmiley vil få fortrinsret til opgaver – udbudt af kommunen, offentlige og private virksomheder - som andre virksomheder ikke vil kunne byde ind på.

Smileyordningen skal naturligvis være indrettet til at klassificere store som små virksomheder. En lille virksomhed med eksempelvis en mester og en lærling, kan ikke forventes at komme omkring alle aspekter af forebyggelse, fastholdelse og indslusning, og der skal være nogle forholdsmæssige retningslinjer for, hvad der forventes af virksomheder i forskellige størrelser.

Så væk med pisk og tvang og ind med anerkendelse og en mere permanent løsning.