Læsetid: 3 min.

Uenighed om PET-Kommissionens redegørelse

Mens Wendler Pedersen-udvalget finder PET-Kommissionens redegørelse ’fyldestgørende’, anser Folketinget den for at være et partsindlæg, der ’især’ belyser PET’s opfattelse (opdateret, se bunden)
Per Clausen ønsker, at ’uafhængige forskere også får mulighed for at gennemføre en analyse af de dele af PET’s registreringer, som handler om partier, organisationer og grupper’, netop fordi PET-kommissionens arbejde især belyser PET’s opfattelse af forskellige organisationer og begivenheder.

Per Clausen ønsker, at ’uafhængige forskere også får mulighed for at gennemføre en analyse af de dele af PET’s registreringer, som handler om partier, organisationer og grupper’, netop fordi PET-kommissionens arbejde især belyser PET’s opfattelse af forskellige organisationer og begivenheder.

Sofie Amalie Klougart

10. april 2012

Da Folketingets Udvalg for Forretningsordenen i december i enighed vedtog en beretning om den 16 bind lange redegørelse fra PET-Kommissionen fra 2009, var det ikke uden kritik af indholdet.

Udvalget påpegede bl.a. »skævheden« i, at »en stor del« af kommissionens redegørelse bygger på materiale, som andre forskere og organisationer ikke kan få adgang til.

»Der er således ved brug af dette materiale ikke tale om almindelig historisk forskning, der kan udsættes for kritisk gennemgang af andre forskere ud fra en kildekritisk tilgang«, skrev Udvalget for Forretningsordenen, der derfor vurderede, at »det samlede resultat især belyser PET’s opfattelse af forskellige personer, organisationer og begivenheder.«

Da Wendler Pedersen-udvalget i februar offentliggjorde sin betænkning, var vurderingen helt anderledes. WP-udvalget fandt således, at »PET-Kommissionens redegørelse på fyldestgørende måde afdækker PET’s virksomhed i forhold til organisationer.«

WP-udvalget brugte det ’fyldestgørende’ indhold som et vigtigt argument mod, at PET åbner for adgang til efterretningstjenestens emnesager om f.eks. organisationer på 1970’ernes venstrefløj.

Som Information beskrev lørdag, har WP-udvalgets afvisning af indsigt i emnesagerne nu fået en række historikere til at foreslå en generel afklassificering af PET’s arkiv fra Den Kolde Krig. Derefter skal materialet, der kan rumme oplysninger om tusinder af borgere, overlades til Rigsarkivet, som så skal administrere adgangen til materialet efter arkivloven, mener historikerne.

Peger på arkivloven

Noget tilsvarende fremgår af beretningen fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, der har »den principielle holdning«, at der på den ene side »bør være størst mulig åbenhed med hensyn til statens arkivmateriale«, men at åbenheden på den anden side ikke »bør skade de registrerede personers interesser.«

Som konklusion peger Udvalget for Forretningsordenen nemlig på, at »arkivloven afspejler denne afvejning.«

Ifølge Per Clausen (EL), der var med til at vedtage beretningen i Udvalget for Forretningsordenen, er det korrekt, at Folketinget er mere kritisk end WP-udvalget:

»Der er ingen tvivl om, at Folketinget har en langt mere kritisk og realistisk tilgang til PET-kommissionens arbejde end Wendler-Petersen udvalget,« siger han og tilføjer:

»Det håber jeg så også sætter sig igennem, når vi skal til at vedtage, hvordan PET skal kontrolleres og reguleres.«

Per Clausen ønsker, at »uafhængige forskere også får mulighed for at gennemføre en analyse af de dele af PET’s registreringer, som handler om partier, organisationer og grupper«, netop fordi PET-kommissionens arbejde især belyser PET’s opfattelse af forskellige organisationer og begivenheder.

I den forbindelse peger Per Clausen på, at der tidligere er »rejst meget kraftig kritik af vurderingerne af disse organisationer«, f.eks. af den trotskistiske smågruppe SAP. Ifølge PET-Kommissionen skulle SAP angiveligt i 1980’erne mod betaling have givet sig af med menneskesmugling i stor stil. Desuden skulle gruppen i begyndelsen af 1990’erne have haft planer om en væbnet befrielsesaktion af Blekingegadebandens medlemmer. Den beskrivelse fik det tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og SAP’er Søren Søndergaard til i Information at undre sig over, at PET – hvis kommissionens beskrivelse var rigtig – ikke havde bedt det almindelige politi om at rejse straffesag mod hans parti for så alvorlige lovovertrædelser.

Jensen vs. Dragsdahl

Morten Heiberg arbejdede som historiker for PET-Kommissionen. Han har altså haft uhindret adgang til såvel PET’s person- som emnesager.

Hvad siger han til historikernes forslag om en generel afklassificering af koldkrigs-arkivet?

»I udgangspunktet det altid ønskeligt med mere åbenhed, og som historiker kan jeg kun bifalde, at nye arkiver tilvejebringes til gavn for forskningen,« skriver Regin Schmidt i en mail, som fortsætter:

»Når dette er sagt, forstår jeg udmærket Wendler Pedersen-udvalgets betænkeligheder. Organisationssager kan indeholde et væld af navne, og en udvidet adgangsordning til PET’s arkiv må lægge stor vægt på hensynet til, at navne på personer, som har været i tjenestens søgelys, men som dengang ikke blev retsforfulgt, nu udsættes for offentlig omtale af de mistanker, som efterretningstjenesten for mange år siden rettede mod dem.«

I den forbindelse peger Morten Heiberg på den injuriesag, som tidligere Informationsjournalist Jørgen Dragsdahl har rejst mod professor Bent Jensen. Efter at have haft adgang til PET-arkivet beskrev Bent Jensen Jørgen Dragsdahl som tidligere KGB-agent.

I første omgang afgjorde retten i Svendborg i 2010, at Bent Jensens udsagn var æreskrænkende, og først i efteråret 2013 kommer ankesagen for Østre Landsret.

Ifølge Informations oplysninger er Bent Jensens værk om Den Kolde Krig endnu ikke udkommet, fordi hans manus på ca. tusind sider først skal gennemgås af Justitsministeriet.

»Bent Jensen-sagen er i den henseende et eksempel til skræk og advarsel,« mener Morten Heiberg, der derfor forudser, at en ordning med indsigt i PET’s emnesager »kan blive svær at administrere.«

 

I denne artikel om adgang til PET's koldkrigsarkiv fra den 10/4 2012 bragte vi en række citater fra historikeren Morten Heiberg, som ved en fejl blev tillagt historikeren Regin Schmidt. Vi beklager.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Simonsen

Tror de fleste historikere - men måske ikke Regin Schmidt - vil have en professionel holdning til PET's mere fantasifulde materiale og ville konfrontere de registrerede eller andre troværdige kilder.

Ole Brockdorff

Det må efterhånden stå klart for enhver tilhænger af den historiske sandhed – uanset politisk observans – at PET ikke længere fungerer som en upolitisk efterretningsorganisation, men derimod som ”beskyttere” af de mange erklærede kommunister og socialister på venstrefløjen, der gennem 40 barske år med Den Kolde Krig fra 1949 til 1989, optrådte dybt landsforræderisk over for deres eget demokratisk opbyggede land på grund af den tætte omgang med regeringsrepræsentanter og andre fra de kommunistiske totalitære et-parti regimer i Sovjetunionen og Østtyskland med flere.

Langt de fleste militære arkiver i Østtyskland og Polen blev åbnet efter østblokkens sammenbrud i 1989, og adskillige europæiske historikere har for længst konkluderet, at der forelå klare strategiske angrebsplaner for en militær besættelse af Danmark fra disse to landes side, der på en direkte ordre fra Sovjetunionen var klar til et lynangreb på vores lille nation, hvis der opstod blot den mindste politiske mulighed på grund af uoverensstemmelser imellem USA og NATO-landene, og sådanne regimer plejede venstrefløjen herhjemme en hjertelig omgang med.

Tænk bare på nuværende erhvervsminister Ole Sohn.

Alle fremtrædende politikere og mediefolk vidste allerede tilbage i 1993, at SR-regeringen som en af deres første handlinger efter magtovertagelsen i januar samme år var, at få destrueret alle indsamlede oplysninger hos PET om de mange politiske venner på venstrefløjen, der uden at blinke med øjnene lod sig hverve som ”påvirkningsagenter” og ”informanter” af østbloklandene vel vidende, at oplysningerne fra dem naturligvis ville blive anvendt til en overordnet politisk og militær strategi til destabilisering af Danmark som et demokrati og folkestyre med frie valg.

I dag står vi så med en civil efterretningstjeneste, hvor PET-chefen skamløst fortæller os alle sammen aktuelt i medierne, at han og tjenesten naturligvis har ret til at slette alle mulige indsamlede oplysninger gennem årene efter forgodtbefindende. Hvilket i al sin enkelhed ville svare til, at departementscheferne i de forskellige ministerier også bare kan makulere alle mulige dokumenter, hvis de personligt vurderer ”at de ikke længere har betydning for ministeriets arbejde”.

En forsker og historiker som professor Bent Jensen afleverede sit koldkrigsleksikon på 1000 sider allerede den 31. december 2010, men kan ikke få det offentliggjort på grund af PET’s og Justitsministeriets manglende vilje til at få afklassificeret dokumenterne fra Den Kolde Krig. Hvilket jo nok skyldes, at befolkningen vil få åbenbaret det omfattende landsforræderi, der blev udført af glødende socialister og kommunister på venstrefløjen, som gennem hele deres opvækst var blevet ”hjernevasket” til at hade demokratiet som politisk styreform.

I dag sidder rigtig mange af disse mennesker på høje poster i den offentlige sektor, hvor de lever som grever og baroner med tårnhøje lønninger, indtjent årligt af det samme private erhvervsliv, som de ønskede at nationalisere med overgang til planøkonomi. Adskillige er også blevet pensioneret. Men de har alle det til fælles, at de anno 2012 trods alt ryster i bukserne af skræk ved tanken om, at de èn gang for alle bliver afsløret over for hele befolkningen, så deres navn og rygte samt ære definitivt ”brændemærkes” som usle simple landsforrædere over for deres eget land.

Den nuværende regering vil gøre alt for sammen med de nuværende chefer for PET, at begrave venstrefløjens ufattelige forræderi imod deres eget demokratiske land i årene med Den Kolde Krig, og de er tilsyneladende alle parat til at fylde nationen med løgn, spin, manipulation og propaganda for at undgå de afsløringer, som blandt andet koldkrigsforskerne Bent Jensen og Thomas Wegener fra Syddansk Universitet er kommet frem til.

Især de sidste to historieløse generationer af danskere må nemlig under ingen omstændigheder få sandheden at vide om venstrefløjens modbydelige samarbejde med de totalitære et-parti regimer i det tidligere Østtyskland og Sovjetunionen, så unge vælgere selv kan dømme og bedømme fortidens synder fra de siddende magthavere, og med deres handling "urinerer" både SRSF-regeringen og PET på den historiske sandhed.

Lad os èn gang for alle få afklassificeret Den Kolde Krig.

Ole Brockdorff, har du læst PET-kommissionens rapport? Ikke en gang Bent Jensen fantaserer om, at PET målbevidst skulle beskytte kommunister og socialister mod at blive afsløret som Øst-spioner. I stedet viser alt, og jeg mener alt, der hidtil er sluppet ud, at PETs indsats forudsigeligt nok har været vendt mod disse grupper.

Har du overvejet hvor lidt udbytte Østblokken kunne have af spioner, der er kendte som partitro politikere. Samme PET holdt dem grundigt væk fra alle indflydelsesrige poster. De bedste spioner er grådige folk uden politiske tanker overhovedet, som får lyst til at supplere deres militære hyre. Eller ofre for honningfælder, men sgutte folk med røde partibøger.

Hvis man skulle gætte på hvorfor de foregående ti års borgelige regering heller intet gjorde for at afsløre dine spioner, eller hjælpe Bent Jensen til fuld arkivadgang, skal svaret søges helt andre steder. Fx at lækkene er sket i så høje kredse, at deres afsløring vil blive for pinlig for alle magthavere i Danmark uanset partifarve.

Og Danmark havde ganske rigtigt et stort samarbejde med de totalitære et-parti regimer i det tidligere Østtyskland og Sovjetunionen. Dette blev grundigt støttet også af borgelige regeringer, hvor Poul Schlüter var nede og kindkysse kort før murens fald. Det er ikke kun noget DKPs betonhoveder tog del i, men kold og kynisk handelspolitik.

På samme måde som de tilsvarende aftaler Danmark har og havde med diktatorer alle andre steder, fra Irak og Libyen til Bahrain. Det er faktisk et interessant spørgsmål om danske efterretningstjenester pt samarbejder med Bahrain, samtidig med at regeringen officielt prøver at afhjælpe resultatet af dette...