Læsetid: 3 min.

En ujævn satsning på et uklart grundlag

De sidste 10 års ph.d.-satsning har ramt fagområderne skævt. Hvor de tekniske videnskaber har fået 179 pct. flere ph.d.er, har samfundsvidenskaberne kun fået ni pct. Hele satsningen skete på et uklart grundlag, konkluderer Rigsrevisionen
18. april 2012

For 10 år siden uddannede Danmark kun halvt så mange ph.d.er som Sverige og Finland, målt på antallet af indbyggere. Det skulle der laves om på, hvis Danmark skulle realisere ambitionerne om det højteknologiske samfund, lød analysen fra Videnskabsministeriet. Og over to omgange fulgte Folketinget trop og besluttede at fordoble antallet af ph.d.-studerende om året, så Danmark kunne nå op på siden af broderfolkene.

Men Videnskabsministeriets analyse tog aldrig højde for, hvad der lå til grund for det høje optag i Sverige og Finland. Og det var på et direkte uklart grundlag, at embedsmændene analyserede sig frem til, at efterspørgslen i Danmark ville stige så kraftigt, at det kunne retfærdiggøre en fordobling i antallet af ph.d.er. Sådan lød konklusionerne, da Rigsrevisionen sidste forår aflagde rapport om de seneste års ph.d.-satsning.

I dag bruger Danmark årligt fire milliarder kroner på at uddanne ph.d.er.

Efter Videnskabsministeriets anbefalinger er op mod 90 pct. af satsningen gået til naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab, der i forvejen stod for det største ph.d.-optag, mens humaniora og samfundsvidenskab har fået de resterende procent til deling.

De tekniske videnskaber har fået 179 pct. flere ph.d.er siden 2002, mens samfundsvidenskaberne har fået ni pct. flere. I forhold til antallet af almindelige universitetsstuderende, vil det i praksis sige, at der kun er fire kandidater på de tekniske videnskaber til at kæmpe om én ph.d.-stilling, mens der i gennemsnit er 26 kandidater om pladsen på samfundsvidenskab.

Derfor er det oplagt at se på, om man kunne få mere talent for pengene med en anden fordeling, nu hvor ph.d.-satsningen skal op til politisk drøftelse i år, siger formand for Forskningspolitisk Råd, Claus Hviid Christensen.

»Når det er mindre end hver tyvende, der får en ph.d., så udnytter man ikke det fulde potentiale,« siger Claus Hviid Christensen, der til daglig har en chefstilling i Dong Energy.

Når de gamle går

Det politiske argument for at satse på ph.d.er inden for de såkaldte våde områder er, at de bedst kan bidrage til vækst.

Det er en rimelig præmis at sætte op for ph.d.-investeringen, mener Claus Hviid Christensen. Men det udelukker ikke humaniora og samfundsvidenskab.»Personligt tror jeg, at mange flere områder kunne bidrage til vækst. Men det kræver selvfølgelig, at man kan argumentere for det, hvis man vil have flere ph.d.er til sit område,« siger han.

Fagforeningen DJØF har fra begyndelsen kritiseret ph.d.-satsningen for, at pladserne blev fordelt efter fag og ikke efter talent. I flere analyser har fagforeningen pointeret, at private arbejdsgivere de sidste 10 år har tredoblet efterspørgslen efter forskere fra samfundsvidenskab, ligesom universiteterne vil få problemer med at gennemføre det forestående generationsskifte, når en stor gruppe ældre forskere skal på pension.Det sidste har Videnskabsministeriet tidligere afvist med henvisning til ministeriets egne beregninger. Her forventer man, at omkring 600 videnskabeligt ansatte på humaniora og samfundsvidenskab vil gå eller er gået på pension i perioden 2008 til 2015, mens der i samme periode forventes cirka 2.500 nye ph.d.ere på området. Men det er som om, man har lavet prognoser med klap for det ene øje, siger Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent i DJØF.

»Det er jo ikke direkte forkert. Men man er nødt til at kigge på efterspørgslen både i den private og i den offentlige sektor. Og det har de ikke gjort. Det virker som om, de tror, at de samfundsvidenskabelige forskere kun kan være ansat på universiteterne,« siger han.

»Vi beder ikke om at komme op på niveau med de tekniske videnskaber. Men vi vurderer, at der på lang sigt er behov for, at hver tiende kandidat på samfundsvidenskab får en ph.d. frem for hver tyvende.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den fordeling er åbenlys (højre)politisk. En forventning om at ingeniører øger "samfundskagen" mere end andre. Dette er en fejlagtig antagelse. Al innovation og udvikling er flerfaglige (her sondres der mellem tvær- og flerfaglig), hvorfor det åbenlyst rigtige er at fordele antallet af ph.d.ere, så man styrker det samlede innovationsudkomme.