Læsetid: 4 min.

Uvidenhed blokerer for sindslidendes vej til arbejdsmarkedet

Fortsat mangel på viden om sygdom og skånebehov har den konsekvens, at diskrimination af fleksjobbere stadig er et problem på arbejdspladsen.
6. april 2012

Regeringens udspil til en reform af fleksjob og førtidspension sigter til at få flere unge førtidspensionister under 40 i arbejde. Og her er det de psykisk syge, man især vil have fat på. Arbejdsmarkedet er dog ikke parat til at modtage den nye arbejdskraft, lyder det fra flere eksperter. Fortsat mangel på viden om sygdom og skånebehov har den konsekvens, at diskrimination af fleksjobbere stadig er et problem på arbejdspladsen.

»Det er de historier og erfaringer, vi får fra vores medlemmer,« siger Claes Amundsen, der er afdelingschef i Psykiatrifonden.

Og man er nødt til at gøre noget for at nedbryde tabuerne, og skabe bedre trivsel for de psykisk syge, påpeger han.

»Vi kommer i fremtiden til at mangle arbejdskraft, og så bliver de sindslidende en af de ressourcer, vi skal trække på,« påpeger han.

Også hos Landsforeningen SIND kender man til mobning og diskrimination af deres medlemmer.

»Det er en blanding af uvidenhed, usikkerhed og frygt. Det bunder i, at der eksisterer en uvidenhed om, hvad psykisk sygdom er, blandet med en frygt, som selvfølgelig har noget med uvidenheden at gøre, men som også har noget at gøre med de historier, som pressen jævnligt bringer. Det gør, at mange får rundt med en vrangforestilling om, at alle psykisk syge er farlige øksemordere,« siger landsformand Knud Kristensen.

Kommunikation en del af processen

Nøgleordet for at imødegå diskrimination og mobning er kommunikation og oplysning, påpeger flere, der har emnet tæt inde på livet. I en rundspørge på Information.dk, har en lang række fleksjobbere fortalt, hvordan det er, at være i et skånejob. Mange fortæller, at de modtager spidse kommentarer for deres flekstid. Kommentarerne har lydt på alt fra: »Nå, der er nok nogen, der går til direktørtid,« til »det er da unfair overfor os andre, at altid kun har de gode formiddagstimer. Vi har jo også børn.«

Ifølge Thomas Bredgaard, der er lektor ved Aalborg Universitet og forsker i det rummelige arbejdsmarked, kan man undgå kommentarerne ved at oplyse bredt i virksomheden.

»Det handler i bund og grund om, at virksomheden tager ansvar for at tilrettelægge arbejdet ud fra medarbejdernes skånebehov og kommunikerer dem klart ud til alle,« siger Thomas Bredgaard.

Netop det med at kommunikere bredt om fleksjobberens behov til den resterende virksomhed er en vigtig forholdsregel at gøre sig for at imødegå mobning, siger jobkonsulent fra Københavns Jobcenter, Katalin Maria Hari.

»Det kan gå galt, når lederen ikke formår at involvere kollegagruppen og de andre medarbejdere om fleksjobberens behov,« siger hun.

Kampagner for rummelighed

En af de værktøjer man kan tage bruge af i målet om at opnå et mere rummeligt arbejdsmarked, er oplysningskampagner, der kan informere bredt om psykisk sygdom. For det første skridt i retning mod at sikre mere forståelse og accept af sindslidende på arbejdspladsen sker hjemme ved spisebordene, påpeger Claes Asmundsen.

»Det er ikke kun på arbejdspladsen, vi skal nedbryde tabuer og fordomme. Det samme gælder hele samfundet,« påpeger han.

Psykiatrifonden er i øjeblikket med i en kampagne, der har dette for øje. Kampagnen hedder ’En af Os,’ og er udover Psykiatrifonden sat i værk af det Sociale Netværk, Danske Regioner, Trygfonden, Socialministeriet, Kommunernes Landsforening og Sundhedsministeriet.

Øzlem Cekic, der er psykiatriordfører for SF, er overbevist om, at de her kampagner er et vigtigt skridt i retning mod mere rummelighed – i samfundet såvel som på arbejdsmarkedet.

»Vi skal blive ved med at snakke om det her. Det skal være lige så legitimt at melde sig syg med dårlige tanker og ked-af-det-hed, som det er med problemer med ryggen. Der tror jeg, at de her kampagner har meget at skulle have sagt – især med henblik på at oplyse omkring, at sindslidelser kan ramme os alle sammen,« siger hun.

Hun afviser ikke at køre flere kampagner i fremtiden rettet mod at sikre et mere rummeligt arbejdsmarked.

»Jeg er meget åben for også at køre de her kampagner specifikt rettet mod arbejdspladserne, netop fordi jeg mener, at vi skal blive ved med at snakke om det her,« siger Øzlem Cekic.

Vi er allerede nået langt

Steen Bengtsson, der forsker på SFI, det Nationale Forskningscenter for Velfærd, mener dog man allerede er nået et godt stykke af vejen, når det kommer til ændre mentaliteten over for psykisk syge i samfundet.

»Vi har stadig færre betænkeligheder ved at arbejde sammen med psykisk sindslidende. Det er en markant udvikling, at flere vil arbejde sammen med sindslidende. Den er udvikling er klar,« siger han.

Han påpeger, at det blandt andet er de færre sengepladser på de psykiatriske afdelinger, der har medvirket til, at psykisk sygdom er kommet mere ud i det åbne og offentlige rum.

»Vi er holdt op med at spærre de gale inde. Netop sengepladserne og isolation var det, der var med til at bygge fordommene op. Det, at de ikke spærres inde længere, har medvirket til at behandlingen er kommet ud og er blevet ambulant og psykologisk, og det har ført til, at man har opdaget, at en stor del kan helbredes – endda ved ret simple metoder. Behandlingen bygger først og fremmest på samtale,« siger Steen Bengtsson.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

3 jobs som sindsyge med garanti ikke kommer ind i ;

Politik - Sindsyge bliver næppe nogen sinde så sindsyge; at de vil være politikere.
(Hvilket ikke udelukker at politikere modsat kan være uopdagede sindsyge på den fungerende måde)

Journalistik - Sindsyge ville sætte sandheden på forsiden - hver gang. Så det sker næppe.

Spindoktor - Sindssyge har generelt for meget selvrespekt til at folde sig ugenert ud som de rene løgnagtige men yderst respektable psykopater.

Dumheden og uvidenheden i regeringen når nye højder. Det er sygdom der blokerer for vejen til arbejdsmarkedet. Vorherrebevares.

Dejligt endelig at se en artikel, der fremhæver arbejdsmarkedets ansvar i debatten om det rummelige arbejdsmarked!

Oplysning er vejen frem - dog må jeg i mit stille sind også tillade mig at konstatere en vis skepsis overfor OM arbejdsmarkedet er gearet til at tage det ansvar der skal til, for at åbne op for flere fleksjobs.

Den varslede reform giver ikke arbejdsgiverne noget økonomisk incitament til at ansætte fleksjobbere frem for ordinært ledige og så kan man jo diskutere hvorvidt det i det hele taget vil være muligt at skabe den rummelighed.

Psykisksyge og syg normal.

Hvis 1,5 mil. Danskere rente rundt med knækkede arme eller ben, ville selv den mindst begavet være klar over at der var et eller andet galt i samfundet.

Nu render der altså ikke 1,5 mil. Dansker rundt med knækkede ben eller arme, men der rander 1,5 mil. Danskere rundt med noget der er knækket psykisk.

Så for mig at se er der noget alvorligt galt med det såkaldte normal begreb, det er blevet sygt.

Personligt glæder jeg mig meget over, at der er opstået et nyt begreb i Dansk sprogbrug; psykisk sensitive, det kan kun være et modstykke til det vi kender så godt, Usensitiv.

Jane Normann Christensen

God artikel synes jeg.. og det vil være rigtig dejligt hvis samfundet også i højere grad ville inkludere sindslidende på lige fod med andre.. Men det er jo ikke "kun" de sindslidende, der løber ind i de fordomme der er beskrevet af informat...ion i faktaboksen, jeg har da selv gennem mine 13 år som fleksjobber oplevet at få mange af de kommentarer der er nævnt... Jeg er overbevist om at i de kommende generationer vil det blive mindreog mindre tabuiseret at være sindslidende i Danmark.. Vi er da heldigvis blevet mere åbne overfor mennesker med psykiske sygdomme...
Og jeg taler udfra egne oplevelser med en far og andre familiemedlemmer med bipolar lidelse... Til at begynde med, var min far misforstået af mange, men her inden han døde som 83 årig oplevede han en større accept af, at han var den han var og at der ikke var en kur imod den sygdom... Han fik medicin gennem mange år men oplevede alligevel at få de samme udsving i sit humør, så ikke alle kan medicineres ud af sygdommen desværre.. Guderne skal vide hvor mange forskellige præparater min far har prøvet gennem årene...

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

"Arbejdsmarkedet er dog ikke parat til at modtage den nye arbejdskraft, lyder det fra flere eksperter."
Det kan man selvfølgelig sige, men når ledigheden efter nylige fyringer og ansættelsesstop er af en sådan karakter, at endog yderst kompetente mennesker er villige til mere eller mindre at arbejde for madrester, så er der jo ikke rigtigt noget argument fra arbejdsgivernes side for at få ind i de muligheder, den omtalte gruppe tilbyder. Frugten hænger ganske enkelt for lavt til at begynde at klatre.

Søren Blaabjerg

Den regering, vi har i øjeblikket, kunne måske lidt misantropisk kaldes "de gode viljers regering", for de går lige fra den ene fiasko og magtesløshed til den anden. Det at man i vid udstrækning har udpeget så unge og uerfarne folk (til dels ikke engang færdiguddannede) til at være ministre, som tilfældet er, er i øvrigt i lodret modstrid med de erklærede målsætninger om, at det er vigtigt, at alle får en så god og kompetencegivende uddannelse som muligt for at kunne bestride deres job på en kvalificeret måde.

Jens Bruus:

Vi er bare blevet så videne at vi er blevet klar over at når man vender det blinde øje til børns tarv så har vi en masse der vokser op og udvikler psykiske problemer i løbet af ungdommen og deres voksne liv.

Lars Kristensen

Uvidenhed blokerer sindslidendes mulighed for at blive frie af deres sindslidelse, fordi der er folk der absolut vil have mennesker ud på arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedet er det der skaber flest sindslidelser, hvorefter uddannelsesinstitutioner kommer lige bagefter.

Det eneste psykiatrien er til for, er at få så mange mennesker ud på arbejdsmarkedet som muligt.

Psykiatriens opgave skulle være at hjælpe mennesker ud af deres psykiske lidelser, ikke at tvinge dem tilbage til lidelsernes ophav.

Hvornår erkender psykiatere, at de sender de mennesker de har hjulpet, tilbage til det helvede menneskene var kommet fra, for igen at komme tilbage til psykiatrien for at få hjælp mod deres lidelser.

Det bedste en menneske kan komme ud for, er at kunne leve et liv uden krav om at skulle ud på arbejdsmarkedet, men blot at kunne leve livet som et levende, livgivende og livsbekræftende menneske.

Så længe vi har et samfund der kræver folk ud på et arbejdsmarked som umælende arbejdsredskaber, så vil vi fortsætte med at have et menneskesamfund der skaber psykiske lidelser hos mennesker.

Mennesker skal ikke tvinges ud på arbejdsmarkedet, derude skal mennesker kun søge hen, dersom de føler lyst og glæde ved at være et arbejdsredskab.

Har et menneske ikke lyst og glæde til at tage et job som arbejdsredskab skal mennesket have mulighed for ikke at gøre det.

Desværre giver vort samfund ikke mennesker den mulighed og så længe vort samfund ikke vil det, er det med til at skabe psykiske lidelser hos mennesker.

Uvidenheden om at vi faktisk kan have et samfund af psykisk friske mennesker, uden psykiske lidelser, ved at menneskene bliver frie til at kunne vælge arbejdsmarkedet fra, er med til at fremme udviklingen af psykiske lidelser, fordi den uvidende mener, at et menneske kun kan leve ved at være et umælende arbejdsredskab på et arbejdsmarked.

Vi mennesker kan sagtens leve og eksistere uden et arbejdsmarked. Derimod kan et arbejdsmarked ikke eksistere uden os mennesker.

Søren Kristensen

Som kursist på forskellige aktiveringskurser har jeg mødt ikke så få lidelsesfælder som fortæller, at de lider af stress, angst og/eller social fobi. Mange af dem virker samtidig utrolig selvbevidste (måske noget der katalyseres af ledighed?) og de ved rigtig meget om psykiske sygdomme,foruden det de måske lærer på kurset og bortset fra disse milde former for psykisk sygdom, lader det ikke til at der andet i vejen med dem. Jeg tager ofte mig selv i at tænke, at de måske ville få det bedre, hvis de fik en dagligdag blandt kollegaer på en arbejdsplads, men selvfølgelig ikke en hvilken som helst arbejdsplads. Trivsel er alfa og omega og det er det selvfølgelig også for folk med psykiske problemer.

Så længe vi ikke kan etablere arbejdspladser, hvor det psykiske og fysiske arbejdsmiljø taler op og ikke ned til folk, får vi nok ikke de mere selvbevidste ledige i tale og så kan det utvivlsomt være et udmærket alternativ at lade dem at gå derhjemme, frem for at tvinge dem ud i virksomheder hvor de gør mere skade end gavn. Vi kan jo ikke være succesfulde selvstændige erhvervsdrivende allesammen, hvor selvbevidste vi end måtte være.

Det var meget bedre i gamle, hvor folks selvbevidsthed var deponeret hos herremanden, gud eller fabrikken. Men de tider er forbi og så må der andre løsninger på bordet. Vi har lige været igennem en periode med udpræget kontrol og tvang, med ret tvivlsomme resultater. Hvad bliver det næste? Eller rettere hvad synes du, det næste skal være, for "Vi kan, hvis DU vil."

Det er tilsyneladende et tabu for regeringen, at der er næsten 200.000 arbejdsløse danskere i dag.
Nu vil man så hælde de syge over i køen af arbejdsløse - og det sker jo ikke af omsorg for syge mennesker, men fordi man kan spare penge, hvilket er det reelle indhold i ordet "reform".

Det "rummelige arbejdsmarked" er ikke rummeligt nok til 200.000 medborgere, der ikke fejler noget.
Hensynet til en ikke nærmere defineret fremtid, hvor man m å s k e vil komme til at mangle arbejdskraft, hvilket - oh skræk - kan betyde at lønmodtagerne kan presse for at få mere i løn vejer så tungt, at man nu forsøger at proletarisere alle syge under 40 år og henvise dem til en uværdig bistandshjælp, samtidig med at man presser enhver mulig resterhvervsevne ud af folk.

Det er der ingen grund til at glæde sig over, der er tale om et alvorligt, socialt tilbageslag, rettet mod psykisk syge mennesker som man bilder ind, kan passes ind i en virksomhedskultur, der selv producerer psykiske lidelser på stribe.

" »Vi kommer i fremtiden til at mangle arbejdskraft, og så bliver de sindslidende en af de ressourcer, vi skal trække på,« påpeger han.

Så'? Kan han se ind i fremtiden? Jeg forudser vejret vil være omskiftelig fremover. Måske dog " dårligere" end for nuværende. Samt flere udenfor arbejdsmarkedet.

Uanset sindstilstande,ligeså omskiftelige, som vejret.

Lars Kristensen

Mennesker behøver ikke at gå arbejdsledige, dersom de allerede havde mulighed for at dyrke deres egen føde og havde et sted at bo, uden at det koster dem penge.

I 8 måneder behøvede de blot at arbejde med jorden og skaffe sig føden til resten af tiden, indtil jorden igen gav føde.

De sidste 4 måneder kunne de, dersom de havde lyst og glæde påtage sig et arbejde som arbejdsredskab på arbejdsmarkedet.

Nu behøver de ikke samme størrelse løn for at producere varer, for de behøver ikke længere penge til føde og bolig og eksportvaren vil blive langt billigere end den er nu, for der indgår jo netop ikke løn til mad og bolig i prisen længere.

Arbejdsmarkedet ville også blive langt mere psykisk behageligt, for der er jo ingen der vil påtage sig et arbejde der er psykisk nedslidende, når de i forvejen har til dagen og vejen (mad og bolig).