Læsetid 5 min.

Videoovervågning handler om mere end at fange tyven

Videoovervågning forbindes oftest med et værktøj til at dæmme op for terror, hærværk og kriminalitet. Men videoovervågning bliver også brugt til at gøre arbejdsgange mere effektive, reducere sundhedsbudgetter og måle effekten af marketingskampagner i butikker
Hvor mange ekstra kunder besøger ens butik den dag, man har sodavand på tilbud? Det kan videoovervågning hjælpe de forretningsdrivende med at dokumentere.

Hvor mange ekstra kunder besøger ens butik den dag, man har sodavand på tilbud? Det kan videoovervågning hjælpe de forretningsdrivende med at dokumentere.

Charlotte Kim Boed
10. april 2012

»Hvis vi forestiller os et sted, de pakker varer, så kunne der have været et kamera, som optager her,« siger Raziel Bareket og peger op i loftet, og begynder derpå at pakke en fiktiv pakke ind i papir. »Så kommer jeg en label på, scanner stregkoden og smider den op i kassen til forsendelse.« Han gentager det tænkte scenarie og siger »bib«, når han scanner den usynlige pakke. Raziel Bareket, landechef hos Milestone Systems A/S, er ved at forklare, hvordan firmaets videoovervågningssoftware kan bruges til andet end kriminalitetsbekæmpelse. »Så modtager du pakken, og den viser sig at være smadret, og du ringer tilbage til mig og vil gerne have en ny. Nu begynder det jo at koste mig penge som leverandør, så jeg beder dig om serienummeret på pakken. Så taster jeg det ind, og med det samme får jeg en videooptagelse af pakken og kan se, at den var intakt, da den blev afsendt. Altså må fejlen ligge hos pakkeposten eller hos kunden selv.«

Det handler om konkurrenceevne, optimering af arbejdsprocesser og i dette tilfælde effektiv kundeservice. For i et konkurrencepræget globalt samfund, kræver det, at man hele tiden er oppe på beatet, forklarer Raziel Bareket. Milestone Systems A/S er i de seneste fem år gået fra at have 70 fuldtidsansatte til over 200 i deres hovedkvarter i Brøndby, hvor udviklere og it-kyndige arbejder på morgendagens videoovervågningsteknologi.

Kuglerammen har fået øjne

Raziel Bareket klikker på endnu en fil på sin Thinkpad. Det er et videoklip, der viser tilfældige mennesker, som går ind og ud af en butiksdør. Kameraet, som filmer dem, sidder over døren og filmer lige ned. For hver person der går ind ad døren, stiger en tæller med et ciffer. »221, 222, 223 …« Selv når personer kommer ind i mindre klumper, lykkedes det den automatiske tællefunktion af holde trit. Samtidig holder en anden tæller styr på, hvor mange kunder, der forlader butikken. »I tilfælde af brandalarm er det jo meget rart at vide, hvor mange der er i bygningen,« siger han, men forklarer, at der, hvor systemet virkelig kommer til sit ret, er rent kommercielt:

»Hvis nu man laver en salgskampagne for bleer eller billige Coca-colaer en tirsdag formiddag, så kan de se, om det trækker ekstra personer ind. Hvis de ved, der normalt kun er 50 kunder, der kommer ind i butikken fra 9-11 på en tirsdag, og nu kan se der pludselig er 450 kunder, så har man jo en fin marketingsdokumentation for den kampagne,« siger Raziel Bareket.

Hvor mange der kommer ind i butikken er væsentlig dokumen-tation, når kampagnefirmaet næste gang skal sælge sit produkt til andre samarbejdspartnere, og da optæl-lingen foregår automatisk, minimeres risikoen for menneskelige tællefejl, da kameraerne ikke overser nogen.

– Men hvad nu hvis en kunde tager sin hund med ind i butikken?

»Jeg ved faktisk ikke, om den ville tælle hunden som værende dobbelt så klog som os og derfor to personer, eller den ville tælle som nul,« svarer han og griner.

Algoritmernes hemmelighed

Det med at få computeren til automatisk at regne ud, hvad der sker foran kameraet, er absolut heller ikke så simpelt, som man kunne tro, forklarer professor Thomas B. Moeslund fra Aalborg Universitet, som forsker i computer vision.

Kort fortalt handler det om at sætte kameraer til en computer og derpå at få computeren til at genkende, hvad der sker foran kameraet. Sammen med sin forskergruppe arbejder han på at gøre softwaren til videoovervågning mere intelligent, så den automatisk kan skelne mennesker fra andre objekter, kvinder fra mænd, og endelig vurdere, hvad personerne foran kameraet foretager sig.

»De to første skridt er man på verdensplan kommet et godt stykke vej med, men det sidste, hvad personerne foran kameraerne rent faktisk laver, er man ikke nået særlig langt med,« uddyber han.

Men det skal der laves om på. Omgivet af kraftige computere, kameraudstyr og andre gadgets, arbejder han på gøre videoovervågning automatiseret og mere intelligent. For at gøre det skal forskerne først løse algoritmernes anatomi.

»Det, som driver mange af os forskere, er, at hvis mennesket kan gøre de her ting, så må der også være biologiske algoritmer bag det, som vi kan kopiere og gøre endnu bedre.«

Noget genkendelsesteknologi kender man allerede fra kommercielle produkter som fotokameraer, der kan autofokusere på ansigter, men Thomas B. Moeslund håber at komme meget længere end det. I et nyt projekt er han i samarbejde med Aalborg Kommune, Nordea-fonden og Lokale- og Anlægs-fonden ved at undersøge, hvordan kommuners idrætshaller bliver brugt.

Nærmere bestemt hvor mange, i hvilke tidsrum og til hvilke aktiviteter. Det er et stort empirisk arbejde, og ville være dyrt og sårbart i forhold til fejlkilder, hvis personer af kød og blod skulle lave den registrering. Ved i stedet at optage med termiske videokameraer, som kun registrerer bevægelser og skikkelser, en uge af gangen i 10 forskellige haller, er det indtil videre lykkedes at tælle, hvor mange personer, der har brugt hallerne.

Men i løbet af de næste par år forventer Thomas B. Moeslund også at få computeren til at automatisk at forstå, hvad personerne i hallen foretager sig.

»Vi reducerer det til fem eller seks primære aktiviteter, badminton, fodbold, håndbold osv. og det skal vi nok kunne genkende i løbet af tre år, tror jeg.«

Ved at indsamle data om, hvordan haller bruges, kan kommunerne nemmere tage stilling til, om de skal bygge nyt eller dele dem op i minihaller, forklarer han videre, og fortæller at overvågningstekno-logi ofte bruges til andet end sikkerhed.

»Overvågning forbinder man tit med terror og kriminalitet, men i forskningsverdenen og i resten af samfundet er der f.eks. voldsom interesse for at reducere sundhedsbudgetterne, for ellers bryder sundhedssystemet sammen. Så der er brug for noget teknologi, der kan støtte op omkring den slags ting,« forklarer Thomas B. Moeslund.

Effektiv patientmonitorering

I Brøndby viser Raziel Bareket et nyt eksempel på, hvordan deres softwareplatform netop kan benyttes i sundhedssektoren. Hospital Patient Monitoring er et program, som er udviklet til effektivisering af patientplejen på hospitaler.

»Der er et hospital i USA, som allerede har vores program,« siger han og klikker play. Der dukker et program op, som har en skærm ude til højre, der er delt op i en masse mindre skærmbilleder. De små skærme viser alle et billede af en hospitalsseng, hvilket betyder, at hver seng bliver overvåget af et videokamera.

»Der er flere aspekter i det. Det ene er selvfølgelig ressourcer. Man har jo ikke oceaner af muligheder for bare at ansætte flere og flere mennesker, der skal sidde og overvåge hver enkelt patient. Der er måske 34 stuer,« forklarer Raziel Bareket. Et andet aspekt er det etiske i at overvåge patienter i en udsat situation, men det er der forsøgt at tage højde for. En lampe på kameraet indikerer, når kameraet er tændt og optagelserne vises på monitoreringsskærmen, men når patienten skal skiftes eller have anden form for personlig pleje, slukker lampen og viser dermed, at der ikke filmes.

»På den måde bliver Big Brother-følelsen mindre hos dem, der bliver monitoreret, da folk vil føle sig mere komfortable med at blive monitoreret, hvis de ved, om der rent faktisk er nogen, der overvåger dem,« læser Raziel Bareket op af den engelske produktbeskrivelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Brian Pietersen
Brian Pietersen

ja, jeg vil ikke filmes når jeg arbejder.

jeg vil godt nok heller ik filmes når jeg handler eller andre ting

Jeg tror de forretninger der begynder at reklamerer for "ingen video overvågning " vil få fremgang af kunder.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jeg græmmes.

Der er et eller andet meget sygt i at det højt besungne og meget priste hellige og almindelige ARBEJDSMARKED i højere og højere grad kommer til at engagere arbejdskraft, som sidder og overvåger andre mennesker via en skærm.

Er der nogen, som har tænkt på,
hvordan mennesker efterhånden reagerer på den eskalerende grad af meningsløshed i forbrugerismen - eller skal vi bare acceptere, at sådan er verden og hvis vi skal klare os i den globale konkurrence, er der kun een vej at gå?

Gad vide hvornår og hvor et eller flere parallelsamfund opstår, som melder sig ud af den globale konkurrence? Det må være lige om hjørnet.
Det vil jeg glæde mig til.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Hvis man ser på hvordan cpr numre anvendes i dag og sammenligner med hvad politikere og eksperter sagde om meningen med cpr numrene , dengang de blev vedtaget og indført - så må man blot konstatere, at man dengang ikke havde fantasi til at forestille sig udbredelsen deres anvendelse .

På samme måde med videoovervågning og anden teknisk overvågning - man vænner sig langsomt til et ´givet niveau for overvågning, og så vænner man sig til et "lille nøk mere" - og endnu et mere o s v .

Realiteten er , at vi vel om bare 10 år ligger på et overvågningsniveau (accepteret af alle) , som vi i dag ville gøre oprør mod, hvis nogen ville indføre det på en gang her og nu.

Det er noget der accepteres gradvist i stadig større mængde.

Det er vel samme mekanisme som med transplantationskirurgi - den første hjertetransplantation gav en masse etiske kvababbelser og idag finder vi allehånde transplantationer helt OK (godt det samme, for vi vil jo gerne kureres for vores dårligdomme ?).

Hvis man gør tingene ( gode såvel som dårlige ting) i små doser ad gangen, så glider det ned - det er også den teknik man bruger, når man strammer skatte- og afgiftsskruen eller begynder at spare på et eller andet velerhvervet gode for en gruppe mennesker.

Brugerbillede for Søren Lom

Sikken en gang salgsgas.
Hvis de sælger deres tilbuds colableer, så virker kampagnen bliver de ikke solgt så virker den ikke, hvor mange der går ind af døren viser ikke en skid.

Brugerbillede for Tue Romanow

Mage til vrøvl!! Kameraer er ikke nødvendige for at vurdere om folk reagerer på tilbud på colaer og bleer. Et moderne kasseapparat tæller antal af ekspeditioner, antal solgte af de forskellige varenumre og masser af andre detaljer som selv et meget avanceret kamerasystem ikke kan hamle op med.. Ren salgstale!!

Brugerbillede for Brian Pietersen
Brian Pietersen

Robert

***Realiteten er , at vi vel om bare 10 år ligger på et overvågningsniveau (accepteret af alle) , som vi i dag ville gøre oprør mod, hvis nogen ville indføre det på en gang her og nu.

Det er noget der accepteres gradvist i stadig større mængde
***

nej, kæmper mod det hele tiden.

Hvis jeg ved en butik ikke er overvåget, støtter jeg dem frem for de andre.

Nogle stedergår jeg slet ikke ind, da indgangspartiet ser helt grotesk ud.

Brugerbillede for John Hansen

Kære it- og videoovervågningsudviklere.
Set fra min stol, i min stue foran tastaturet, så kan jeg se, at I slet ikke er oppe på"beatet"
Det er I ikke, af den simple grund, at det er både kommercielt og dybt politisk bestemt, hvad det vil sige at være på "beatet". Eller hvad der må og skal overvåges.
Når det er "a piece of cake", at monitorere en stakkels ansat ved et kasseapperat, hvorfor har "man", læs politikere og beslutningstagere så ikke taget teknologien i anvendelse, hvergang en landmand skal ud med giftsprøjten. På den måde kunne man hurtigt konstatere, at både flora og fauna
blev mere og mere forarmet for hver gang sprøjten eller sprederen var igang; -især hvis man gik ind og monitorerede de ikke konventionelle brug for sammmenlignelighedens skyld .
Afslutningsvis vil jeg sige, at det dog er en fantastisk / feberagtig evne overvågningsbranchen har med at finde på forskellige måder, hvorpå de vil gøre konceptet spiseligt.
Men appetitligt, bliver det aldrig.
Venlig hilsen
John Hansen,
Ebeltoft

Brugerbillede for Aleksander Laursen
Aleksander Laursen

Brian Pedersen:

Det vil de helt sikkert her i Danmark, men i et højreorienteret land som USA hvor samfundet er baseret på overvågning og kontrol vil det desværre nok være omvendt.

Brugerbillede for Thorsten Lind
Thorsten Lind

gnirelugersdræfda

...er ikke helt så mundret,
men er det ikke
den tilsigtede sidegevinst ved
kontrollen / overvågningen?
Mvh Th

Brugerbillede for Flemming Leer Jakobsen
Flemming Leer Jakobsen

Tjah,

Jeg tror, at de fleste har glemt oprindelsen for overvågning.

Det var FBI under J. Edgar Hoover, som misbrugte overvågning til blandt andet at forsøge at lukke munden på eksempelvis Martin Luther King jr.

Se mere om FBIs som kimen til overvågning fra Democracynow.org fra den 4. april 2012:
http://www.democracynow.org/2012/4/4/j_edgar_hoover_vs_martin_luther

Den moderne udgave af overvågning med kapitalismens begær for profit vil hele tiden forsøge at finde nye måder at sælge "fordelene" med overvågning - også i Information. Som med optælling som led i måling af effekten af markedsføringskampagner. Men Tue Romanov påpeger opfylder kasseapperatet til fulde dette behov - endda anonymt, hvis det er ønsket. Bliver disse data igrunden kædet sammen med navne idag med brug af betalingskort ?

Men som forsker ­Charles Sykes skriver i bogen ”The End of Privacy”:

"Privatliv er som ilt. Vi værdsætter det kun, når det er væk. "

Det er nu, at vi skal bekæmpe tv-overvågning.

Derfor er det dejligt, at Værebroparken i Bagsværd har fravalgt at sætte TV-overvågning op:

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-49544675:belastet-omr%C3%A5de-sig...
TV 2 Nyhederne 10. april 2012

Det må godt sprede sig til andre byer.—